Læsetid: 6 min.

’Befrielsen var en forbandelse’

Mens Dannebrog hang fra vinduerne, og mange danskere jublede i gaderne, var Danmarks befrielse et skrækscenarie for flere såkaldte tyskerpiger. Birgitte Breiners mor var en af dem. Moren blev som gravid fængslet og udstødt, mens datteren startede livet på børnehjem og levede uvidende om sin arv i over 40 år
Birgitte Breiner har levet størstedelen af sit liv uvidende om, at hendes mor var en såkaldt tyskerpige. Først i 2012 fandt hun sin tyske familie og fik klarhed om sin arv og identitet.

Hans Christian Jacobsen

5. maj 2015

Visse oplevelser i løbet af et liv fæstner sig i hukommelsen på en måde, så de selv efter årtier står lysende klare. Birgitte Breiner havde for 66 år siden en sådan oplevelse. Hun husker den råkolde forårsluft på huden, mens de andre børn på vejen råbte »Tyskertøs! Tyskertøs! Tyskertøs!« Hun husker, hvor forvirret hun blev, og hvordan hun spænede hjem til sine forældre for at blive trøstet.

Moren slog det hen. Det passede ikke, sagde hun. Og så blev der ikke talt mere om det. Men der gik alligevel ikke lang tid, før familien flyttede fra deres hjem i Skive. Birgitte Breiner var fire år og kunne ikke selv drage konklusioner, men episoden nærede til hendes følelse af, at der var noget galt.

Først nogle år senere fandt hun ud af, at hun var adopteret, og hun skulle nå at fylde 41, før hun fandt ud af, at hendes biologiske mor rigtig nok havde mødt en tysk soldat under besættelsen, var blevet forelsket, og at Birgitte var resultatet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laust Persson
  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Anne Schøtt
  • Ervin Lazar
Laust Persson, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Anne Schøtt og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Schøtt

En bevægende historie. Godt at den slags historier også kommer frem, her 70 år efter besættelsens ophør. Også børn af det tyske mindretal i Sønderjylland havde det svært i tiden efter besættelsen. Et trist scenarie fandt sted den 7. maj 1945. Det hamrede på døren og min mormor åbnede. Min mor og hendes storesøster så forskræmte til, at danske medmedløbere, der pludselig var meget modige efter krigen, hentede min morfar. Min mor kiggede ud og så, at der stod en mand med maskingevær på hver trappeafsats og én foran gadedøren.

jens peter hansen

Hvad er en dansk medløber ? I min verden var det en der samarbejdede med tyskerne på et relativt lavt plan. 2500 medlemmer af det tyske mindretal blev dømt. Langt de fleste, 90 % havde båret tysk uniform. Godt 1000 af dem havde været såkaldte Zeitfreiwillige og var under tysk kommando i Sønderjylland. Resten havde for de fleste andres vedkommende været SS-soldater. At børnene ikke kunne gøre for hvad deres forældre havde bedrevet er naturligvis sandt, men dette vilkår delte de jo med de børn der havde fornøjelsen at få deres ophav arresteret af tyskerne, som sjældent bankede på, men ofte bankede løs. Ikke ét medlem af de dømte hjemmetyskere blev dødsdømt ved dansk ret. Ikke én tysksindet dansk statsborger blev udvist, selvom modstandsbevægelsen ønskede dette. Nogle ganske få blev udleveret til englænderne fordi de havde været særdeles aktive bødler i kz-lejre, men de fleste var ude efter mindre end 1 1/2 år i Fårhuslejren og efter nogle år sad de gamle nazipartispidser atter i ledende poster i det tyske mindretals organisationer og de næste mange år. Mindretallet var fra 1938 fuldkommen overtaget af NSDAP-N og de søde små piger og drenge gik i hvad der svarede til de nazistiske BdM og Hitlerjugend, storebror i SK, som svarede til SA og gik rundt i spidsbukser og blanke støvler. Skolerne var dekoreret med billeder af føreren og hagekorsflag og man sagde Heil Hitler til læreren i stedet for god morgen. Nej det er svært at være barn, især hvis ens forældre ikke vil fortælle sandheden. Så er det unægtelig lettere at fortælle hvor onde de andre var.

Lilli Wendt

En meget bevægende historie, og så fint fortalt. Kommer også til at tænke på Lotte Tarps bog, som også gjorde stort indtryk. Så mange skæbner kastet hid og did, som værgeløst drivtømmer på åbent hav i storm.

Lilli Wendt

En meget bevægende historie, og så fint fortalt. Kommer også til at tænke på Lotte Tarps bog, som også gjorde stort indtryk. Så mange skæbner kastet hid og did, som værgeløst drivtømmer på åbent hav i storm.

Herman Hansen

Det er så let og politisk korrekt at hylde de få helte i modstandsbevægelsen. Men mit hjerte tilfalder de almindelige mennesker, som bare står tilbage som ikke helte i deres kamp om at overleve i en uforskyldt kaotisk tid.

Ære være deres minde og det helt uden statstilskud.

Herman Hansen

Hvis kuglerne flyver om mine øre er jeg total ligeglad med såkaldt borgerlig ære og værdighed. Så gælder kun mine børn og familie. Koste hvad det vil...

Herman Hansen

Det er den samme type menneske som skaber såvel modstand som helvede for det almindelige menneske bare med omvendt fortegn. Hvad enten de ender som helten eller terroristen.