Læsetid: 4 min.

Bent Jensens advokat: Alle har ret til udvidet ytringsfrihed

Karoly Németh, advokat for koldkrigsprofessor Bent Jensen, mener, at alle, der kommunikerer via pressen, har ret til samme udvidede ytringsfrihed som journalister. Derfor vil det ifølge Németh være en overtrædelse af Menneskeretskonventionen, hvis Højesteret dømmer Bent Jensen
Koldkrigsprofessor Bent Jensen forlader Højesteret sammen med Søren Krarup, efter at Bent Jensens advokat Karoly Németh i går havde argumenteret for, at Bent Jensen havde en udvidet ytringsfrihed, også selv om forskningen blev formidlet via en avis – i dette tilfælde Jyllands-Posten.

Bax Lindhardt

20. maj 2015

Ved første øjekast ligner det ikke en let opgave, de syv højesteretsdommere skal løse inden onsdag den 3. juni klokken 12, hvor landets øverste domstol afsiger dom i injuriesagen mellem Informations sikkerhedspolitiske medarbejder i 1980’erne Jørgen Dragsdahl og den tidligere koldkrigsprofessor Bent Jensen.

Men skal de syv dommere med højesteretspræsident Poul Søgaard i spidsen følge Bent Jensens advokat Karoly Németh, der proberede i går, har de ikke meget at være i tvivl om:

Forskere har ytringsfrihed og samtidig en pligt til at deltage i den offentlige debat, og det eneste, Bent Jensen ifølge Németh gjorde i de artikler i Jyllands-Posten i januar 2007, der har været anledning til injuriesagen, var at udtale sig som forsker om, hvad han havde gjort af fund i statslige arkiver, nemlig at Jørgen Dragsdahl var omtalt som KGB-agent.

Det ville ifølge Karoly Németh stride mod artikel 10 i Den Europæiske Menneskeretserklæring, hvis Bent Jensen blev dømt. Selv om forskning formidles via en avis, har en forsker stadig en udvidet ytringsfrihed. Németh gjorde endda gældende, at denne udvidede ytringsfrihed tilkom enhver, der kommunikerede via pressen i samme udstrækning, som journalister har udvidet ytringsfrihed.

Németh henviste endvidere til en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra december 2013, to måneder efter at Østre Landsret havde omstødt byretten og frifundet Bent Jensen for injurier. Denne sag mindede ifølge advokaten meget om injuriesagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl. Tre ud af fem dommere i Strasbourg fandt, at en ungarsk professors ret til i et ugeblad at skrive en artikel om et tidligere medlem af kommunistpartiet og dennes samarbejde med den ungarske statssikkerhedstjeneste vejede tungere end den beskrevnes personlige rettigheder.

Derudover var meget af Némeths procedure en gentagelse af argumenterne fra landsretten bl.a. med en længere gennemgang af den samling af delvis klassificerede såkaldte P-bilag fra PET, som indgår i den omfangsrige sag.

Mange af bilagene er udarbejdet under PET’s efterforskning af Jørgen Dragsdahl, efter at PET via den sovjetiske afhopper Gordijevski blev orienteret om, at Information-journalisten i Moskva blev anset for at være agent.

Efter i tre år at have overvåget og telefonaflyttet Jørgen Dragsdahl og åbnet hans post, endte PET med i marts 1986 at have en såkaldt gråzone-samtale med Jørgen Dragsdahl.

Penge fra KGB?

Som svar til Jørgen Dragsdahls advokat René Offersen, der dagen inden havde procederet for, at en anklage om at være KGB-agent nødvendigvis måtte være en anklage om et strafbart forhold, sagde Németh, at det at være en indflydelsesagent for KGB ikke var det samme som en strafbar handling. Dermed mente Németh også at have svaret på, hvorfor myndighederne ikke i sin tid rejste en sag mod Jørgen Dragsdahl for overtrædelse af straffelovens § 108 om spionage, hvis Bent Jensen skulle have ret i, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent.

»Det er ikke et relevant kriterium i forhold til en indflydelsesagent,« sagde Németh og understregede, at Bent Jensen »på intet tidspunkt« havde anklaget Jørgen Dragsdahl for noget ulovligt.

Németh dvælede ved de P-bilag, ifølge hvilke Jørgen Dragsdahl havde modtaget penge for sin indsats som agent. Både i bilagene P 9, P 16, P 17 og P 18 var der således ifølge advokaten oplysninger om, at Jørgen Dragsdahl blev »forsynet« med og »modtog« penge, ligesom en rejse til Wien angiveligt var betalt af KGB. På denne rejse mødtes Jørgen Dragsdahl ifølge Németh med sin »føringsofficer« fra KGB og blev debriefet og modtog instrukser.

Da Jørgen Dragsdahl skulle mødes med en person fra den russiske ambassade, som ifølge Németh var hans føringsofficer, havde russeren først brugt mange timer på en såkaldt rystetur for at slippe af med eventuelle PET-folk.

På tilsvarende vis havde Jørgen Dragsdahl ifølge Németh holdt møder under konspirative former i Holbæk og Roskilde og to gange i Wien.

Rap i replikken

Da det blev René Offersens tur til en replik, lagde han lige som i sin procedure i mandags vægt på, at Bent Jensen ikke havde optrådt som en god forsker, da han i Jyllands-Posten skrev, at Jørgen Dragsdahl ifølge PET var KGB-agent.

I stedet var Bent Jensen »kravlet ind i en historisk osteklokke« uden at medtage, hvad der er sket i de forløbne 30 år, mente Offersen. En række tidligere KGB-ansatte havde således efter Murens Fald forklaret, hvordan indberetningerne til KGB’s Center ofte var overdrevne og uden sammenhæng med virkelighedens verden.

Om mødet i Farum kunne Jørgen Dragsdahl vel ikke være ansvarlig for, at russeren havde været flere timer om en rystetur. Selv havde Jørgen Dragsdahl taget en taxa fra Informations redaktion til Farum.

I sin duplik afviste Németh, at hans klient var kravlet ind i en osteklokke.

»Man skal passe på ikke at køre sagen af banen. Ingen har påstået, at Jørgen Dragsdahl fortsatte som påvirkningsagent efter Murens Fald,« sagde Németh.

»Bent Jensen har bare som historiker belyst historien. Andet har han ikke gjort,« sluttede Németh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det bliver spændende at læse Højesterets dom i sagen.

Jørgen Dragsdahl var i sin tid "min" sikkerhedsekspert.
Jeg læste med stor interesse alle hans artikler i Information.
Heldigvis vidste jeg ikke dengang noget om hans indflydelse på "det sikkerhedspolitiske flertal" - det havde unægteligt givet skår i beundringen.

Anyway - jeg håber selvfølgelig på en pure frifindelse af Jørgen Dragsdahl.
Alt andet ville godt nok være en lang næse.

"Taken for a ride" - som de vist siger på angelsaksisk.

Niels P Sønderskov

Dragsdahl har ikke behov for nogen frifindelse Torben Lindegaard. Det er Bent Jensen, der er under anklage for injurier, og han skal gerne dømmes igen ligesom han blev i byretten.

Det er meget fint med denne udvidede ytringsfrihed for forskere eller som Németh sagde i går for alle og enhver, men forskeren skal være omhyggelig med sine ytringer, ligesom alle og enhver. Her kan alle og enhver blot se, at der ikke kun er tale om ringe forskning, men at Jensen har benyttet sin stilling og adgang til PETs arkiver til fordrejning og en afskyelig stempling af vores dygtigste og mest indsigtsfulde journalist som KGB-agent. Det er misbrug af ytringsfriheden, som ikke skal omfatte bagvaskelse.