Hvem vidste hvad hvornår, og hvorfor fortalte man noget andet?
Spørgsmålene er mange og centrale for den borgerlige opposition, men ved mandagens møde i Justitsministeriet med justitsminister Mette Frederiksen blev den borgerlige spørgelyst ikke tilfredsstillet.
Efter at regeringen i sidste uge offentliggjorde den omkring 140 sider lange redegørelse fra myndighederne om terrorangrebet i København i februar, har den politiske interesse især samlet sig om ét spørgsmål: Hvorfor gik der så lang tid, før der var flere politifolk ved den jødiske synagoge i København? Og hvorfor forklarede statsminister Helle Thorning-Schmidt i dagene efter angrebet, at politiet »øjeblikkeligt« havde været til stede ved synagogen?
»Det har fra begyndelsen undret mig, at det først så mange uger efter går op for regeringen, at den har fejl-informeret offentligheden. Og jeg undrer mig over, at statsministeren, som ellers plejer at have styr på sine ting, kan sige noget så forkert, og at der ikke er 100 procent styr på det. Og det handler jo om, om regeringen har løftet opgaven med at beskytte det jødiske mindretal, og der svæver stadig nogle store spørgsmålstegn, som statsministeren bliver nødt til at forholde sig til,« siger Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre.
Læs også: De nedtonede fejl i terror-evalueringen
Heller ikke Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup var tilfreds efter mødet i Justitsministeriet.
»Justitsministeren fortæller os, at man først får det at vide, da redegørelsen kommer. Og det er jo meget belejligt, fordi så kan man lægge hele ansvaret over på PET. Men det kunne vi ikke få yderligere svar på i dag, og det, synes jeg, er uheldigt. Jeg synes, at man skal spille med åbne kort, så vi kan vurdere, om regeringen har gjort sit arbejde godt nok,« siger Peter Skaarup ifølge Ritzau.
Gengav blot oplysninger
Efter at have ført valgkamp i Wales for sin mand, Stephen Kinnock, i slutningen af sidste uge, havde statsminister Helle Thorning-Schmidt mandag for første gang mulighed for at kommentere myndighedernes redegørelse og de borgerlige partiers spørgsmål til beskyttelsen af det jødiske mindretal.
»Jeg gengiver jo bare de oplysninger, jeg havde fået efter terrorangrebet. Hvorfor skulle jeg gøre andet? Men det vigtige i denne sag er, at der nu er lavet en stor redegørelse om hele forløbet,« forklarede Helle Thorning-Schmidt til TV 2 News.
Statsministeren ønskede dog ikke at uddybe, hvordan hun havde fået de oplysninger, som senere viste sig ikke at være korrekte.
»Jeg vil ikke gå nærmere ind i det. Men det er klart, at når jeg går til et pressemøde, så forbereder jeg mig selvfølgelig og får oplysninger fra folk, som kender mere til det, end jeg gør,« sagde Helle Thorning-Schmidt til TV 2 News.
Justitsminister Mette Frederiksen er kaldt i samråd om sagen den 28. maj.
Et af de vigtigste spørgsmål der bør stilles er: "hvorfor sendte politiet ikke af egen drift en større styrke ind til Synagogen umiddelbart efter mordet i Krudttønden, i stedet for at vente i fire timer på henvendelse og opfordring fra PET"?
Havde politiet nogen efterretninger der pegede på at synagogen ville blive angrebet?
Det er sørgeligt, hvis man har forsøgt at dække over en for mig at se dybest set undskyldelig fejl (hvis det, vi nu har fået oplyst, er korrekt). Men for mig at se er det mere alvorligt, at politiets talsmand flere gange har oplyst, at man først skulle kalde ekstra mandskab ind, inden der var ressourcer til denne opgave, og at dette tog lang tid.
Om det er et ledelsesproblem eller et bevillingsproblem, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald et stort problem, hvis det kan tage så mange timer, før man har en rimelig bemandingssituation i tilfælde af alvorlige terrorsituationer - eller for den sags skyld andre "katastrofe"-situationer.
Tænk, hvis det havde været en langt mere omfattende begivenhed. Så må man vel på baggrund af dette forvente, at der når at opstå totalt kaos, inden politiet er på plads i forsvarlig mængde?
Så kan man vel ikke påstå, at hverken terror- eller almindeligt katatrofeberedskab på nogen måde er på plads?
Støtter ovenstående kommentarer.
Den dag blev vi alle revet ud af sødsuppeandedammen. Også politiet. Tror ikke vi almindelige danskere kan forestille os alt den energi der er blevet brugt på forebyggelse af terror, - og når der så endelig sker en morderisk handling, er man ikke klar til at håndtere alle facetter af den, før den sker.
Som drengen i eventyret der råber "ulven kommer" - 2 gange, - alle iler til, - der var ingen ulv. Den 3. gang kom ulven.
Jeg har ingen forventninger om at PET, Politi og Justitsministeriet kan redde os fra alt, - men at tanken skærpes, handlinger evalueres, så fejlslutninger bliver mindre.
Længes efter at de 179 mennesker agerer : JA til politisk ansvar og samtaler. Nej til infantilt politisk benspænd.
Der var ingen, der kunne forudsige, at synagogen skulle være næste mål, så at Helle T S på det efterfølgende internationale pressemøde kunne sige, at der var bevogtning allerede straks efter attentatet, forekommer så meget mere besynderligt. Hvorfra vidste PET eller Politiet, at attentatmanden ville slå til der? Det vidste de af gode grunde ikke. Synagoen bad selv PET om beskyttelse 2 timer efter krudttønden, som så var på plads 2 timer efter, altså kl. 19.30. Hvordan opgaven blev prioriteret ved jeg ikke, men en mand blev dræbt ved det efterfølgende attentat og flere politifolk såret. Men ingen kunne vide, at attentatmanden ville dukke op lige der 6 timer senere. Men det gjorde han. Tilbage står en Helle T S, der siger, at hun kun viderebragte oplysninger af det "billede", hun havde fået. Hvem kunne dog finde på at give hende det billede? Billedet af Helle T S er for mig et billede på uvidende inkompetence, og som signalere det stik modsatte af den handlekraftige leder, hun bluffende førte sig frem med på det internationale pressemøde, og som hun med en groft fordrejende retorik forsøger at dække over ved dagens åbne debat i Folketinget.
Det er kvalmende, at oppositionen misbruger de tragiske begivenheder ved Krudttønden og Synagogen til mudderkastning mod Helle Thorning-Schmidt og regeringen. Tror I da, at det var gået anderledes, hvis statsministeren havde heddet Lars Løkke Rasmussen? Skam jer!
Rystende at oppositionslederen Løkke har ligget inde med en viden om det der skete kort efter attentatet, hvilket Løkke oplyste efter Spørgetiden. Hvad mon det skyldes, at den herre ikke har fortalt om det? Man kan let få den tanke, at Løkke ikke vil noget for Danmark, men kun noget for Venstre og sig selv.
Løkke havde også besøgt de to sårede betjente fra Synagogen,--det havde Løkke skam gjort uden pressens bevågenhed, men han kunne så ikke lade være med at fremkomme med hans "menneskelighed" til pressen i går.
Trist at politik efterhånden har udviklet sig til kun drejer sig om magten og ikke om, hvad man kan gøre for sit land.
Mudderkastning, ikke enig. I stedet for at påpege egne fejl har regeringen, politiet og PET travlt med at bortforklare, at det, der skulle have været et effektivt beredskab, er blevet afsløret, som noget der ligner amatøragtig ligegyldighed, både ved selve attentat stederne, efterfølgende med udmeldinger fra regeringen og den mangelfulde evaluering fra politiet. Godt politiarbejde, nix. Godt regeringsarbejde, nix. Udsigt til forbedringer, nix.
Det er en fordel, at holde øjenene på bolden i denne sag og skelne mellem substans og politisk fnidder. Der tegner sig efterhånden et billede af myndighedernes ageren, som desværre ikke er særligt rosenrødt.
Beskyttelsen i f.m. arrangementet på Krudttønden var præget af lemfældig planlægning og tilrettelæggelse og skødesløs gennemførelse. Betjente som sidder med ryggen op mod glasruden er ikke udtryk for en professionel indsats efter angrebet i Paris, hvor gerningsmændene brugte militære våben og kvasimilitære taktik. Der er altså sket et svigt i forhold til vurderingen af truslen og hvordan politiet mest effektivt kunne imødegå denne. Det kunne fx være med skarpskytter på et nærliggende hustag til at observere og evt. med direkte aktion imødegå trusler med militære automatvåben. Med lidt mindre midler kunne man have blændet vinduesfacaden af osv.
Hvad angår myndighedernes reaktion efter angrebet mod krudttønden, så er det åbenbart at der igen begåes fejl. Man må antage, at politiet og efterretningstjenesten i den situation arbejder med beredsskabsplaner og standardprocedurer for, at kunne nedsætte kompleksiteten i situationen og fokusere på det væsentlige. En del af en sådan beredsskabsplan må være beskyttelse af mulige mål, herunder synagogen. Alligevel afventede Københavns Politi - af ukendte årsager - at iværksætte denne beskyttelse, indtil de fik en ordre fra PET. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt. Heller ikke -at politifolkene som blev beordret derud ikke havde den fornødne våbenuddannelse, eller taktiske forståelse for, hvordan en sådan bevogtningsopgave skulle udføres. Hvis gerningsmanden havde været ligeså kold som Kouachi-brødrene, havde de to politibetjente, efter de var blevet uskadeliggjort, været likvideret og der havde været fri adgang til festen i synagogen.
At Statsministeren i den forbindelse er blevet oplyst (formodentlig af Rigspolitichefen eller den nu forhåndværende PET-chef) og selv oplyser, at bevogtningen af synagogen blev iværksat øjeblikkeligt - er uvæsenligt og bare en politisk kalkunjagt.
Politisk kalkunjagt, ikke enig. Udmeldingerne om beredskabet og efterfølgende evalueringen viser kun alt for tydeligt, at fjumrerøverierne i statsministeriet, PET og politiledelsen desværre er meget større og langt værre, end de bryder sig om at indrømme.