Læsetid: 5 min.

Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

Danskerne er langt mere bekymrede over klimaet end over den økonomiske krise, viser ny måling. Men det kniber med at ændre de personlige vaner for klimaets skyld. Politikerne må sige det højt og gøre det nemmere at ændre adfærd, siger forsker
19. maj 2015

Danskerne er langt mere bekymrede over klimaforandringerne end over f.eks. den økonomiske krise. De ønsker også en markant satsning på vedvarende energi for at sikre et fossilfrit Danmark i 2050. Men når det handler om selv at ændre vaner for at blive mere grønne og klimavenlige, kniber det. At spise mindre kød, flyve mindre og køre mindre i bil er ikke noget, der lokker voldsomt.

Det fremgår af en dugfrisk meningsmåling, foretaget af YouGov for Dansk Kommunikationsforening.

Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder det »bekymrende«, at danskerne åbenbart synes, klimaudfordringen kommer for tæt på, når det handler om at gøre noget »inden for ligusterhækken«.

Målingen fortæller, at 70 pct. af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne, mens fem pct. slet ikke er bekymrede.

Men adspurgt om villigheden til at flyve mindre for klimaets skyld svarer kun ni pct., at de i høj eller meget høj grad er villige til det, 20 pct. siger ’i nogen grad’, mens 36 pct. slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly.

»Det er positivt, at danskerne bekymrer sig mærkbart om klimaet og sætter det højt på dagsordenen, men samtidig afslører undersøgelsen et paradoks,« siger Lars Aagaard, Dansk Energi.

»Vi har således gjort rigtig meget for at gøre elforsyningen mere klimavenlig med vind og sol gennem et langt sejt træk, men uden at forstyrre danskerne ret meget. Der kommer renere el ud af kontakten, og man oplever, at det bare er noget, politikerne fixer. Men når det begynder at handle om de valg, der træffes inden for ligusterhækken, det vil sige om vor egen levevis, så synes det at komme for tæt på.«

Professor Peter Gundelach, Sociologisk Institut, mener, at det ikke kun handler om, at den enkelte skal ændre forbrugsvaner, men også om de politiske rammer, man laver for klimavenlige vaneændringer.

»Hvis de mønstre, vi har i hverdagen, opleves som praktiske, mens det virker enormt besværligt at ændre vaner – f.eks. at skifte fra bil til offentlig transport – så gør man oftest, som man plejer.«

Når det handler om at bruge bilen mindre, er 13 pct. villige i høj eller meget høj grad. Blot 11 pct. af de adspurgte er villige til i høj eller meget høj grad at spise mindre kød.

Kun overgået af terror

På en liste over globale udfordringer udpeger 18 pct. af danskerne klimaforandringerne som den største, på niveau med fattigdom, hungersnød og vandmangel og kun overgået i alvor af international terrorisme, som 20 pct. sætter øverst på listen. Den økonomiske situation og finanskrisen ses kun som den alvorligste udfordring af fire pct. af de adspurgte.

Målingen fra YouGov peger i samme retning som en meningsmåling foretaget af Norstat og offentliggjort forleden af Altinget.dk. Her sagde godt 38 pct. af de adspurgte danskere, at »indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst«.

I dagens måling erklærer 67 pct. af de adspurgte sig enige i, at Danmark skal satse endnu mere på vedvarende energi for at gøre energiforsyningen fossilfri i 2050.

72 pct. mener tilsvarende, at Danmark skal gøre en global klimaindsats ved i størst muligt omfang sælge klimavenlig energiteknologi på det globale marked – kun fire pct. er uenige heri.

Den igangværende grønne omstilling af energisystemet foregår, set fra den almindelige danskers position, ’automatisk’: Det er i høj grad energisektorens aktører, der etablerer vindmøller, solcelleanlæg, biogasanlæg m.m.

Men når det handler om de aktiviteter, der ligger uden for energisektoren og vedrører de personlige valg og vaner, ligger det tungere med danskernes klimaengagement.

»Paradokset er, at vi ikke kan skærpe klimaindsatsen på energiområdet ret meget ud over det, der allerede er på vej, så nu skal vi ind over ligusterhækken og forholde os til transportvaner, valg af fødevarer osv. Og der kniber det,« siger Lars Aagaard fra Dansk Energi.

Han mener ikke, at velmenende opfordringer til individuel handling rækker.

»Det er det, vi gør i fællesskab via de rammer, politikerne lægger for os som individer og samfundssektorer, der kan få det til at rykke.«

Derfor handler ændrede forbrugsvaner ifølge Aagaard i høj grad om den politik, der formuleres på bl.a. transportområdet og landbrugs- og fødevareområdet.

For bøvlet

Professor Peter Gundelach er enig. Han og kollegerne Bettina Hauge og Esther Nørregård-Nielsen gennemførte for få år siden en større undersøgelse af specielt unges syn på klimaudfordringen.

»Et hovedresultat af den undersøgelse var, at de unge var bekymrede over klimaændringerne, men at det ikke var noget, der lå langt fremme i bevidstheden som noget meget vigtigt,« siger Peter Gundelach.

»Det handlede bl.a. om, at nogle af de handlinger, vi foretager os, er ret ’automatiserede’ – det er bare noget, vi gør. En anden faktor er, at den måde, samfundet er indrettet på, gør det vanskeligt at agere mere klimavenligt. Vil man f.eks. gerne nedbringe sit forbrug af kød, kan det være en barriere, at supermarkederne sælger i pakker, der er for store. For andre gjaldt det, at de bare var ligeglade, mens atter andre mente, at kun økonomiske sanktioner kan ændre adfærden.«

Det førte i undersøgelsen til den konklusion, at hvis varige ændringer i adfærd ønskes, så »må folk altså opleve mere klimavenlige handlinger i hverdagslivet som mulige. Derfor vil det være en opgave for beslutningstagerne at tage klimarelaterede initiativer, der matcher det lavpraktiske hverdagsliv.«

Om de politiske beslutningstagere siger Peter Gundelach, at det typisk opfattes sådan, at de røde er mere klimavenlige end de blå.

»Den politiske elite spiller faktisk en rolle, når det gælder kommunikationen om, hvordan vi skal opføre os. Så hvis den politiske elite i Danmark kunne blive enige om at sige, at det er vigtigt, at vi gør noget mod klimaforandringer, så vil det have stor betydning. Og hvis de kan ændre tingene strukturelt, dvs. gøre visse valg mere besværlige og andre lettere eller via f.eks. afgifter, så har det bred effekt. Der, hvor det opleves som en individuel beslutning, er det sværere. Ikke kun på grund af manglende motivation, men også på grund af oplevelsen af manglende muligheder – det er simpelthen for bøvlet og besværligt at handle klimavenligt,« siger Peter Gundelach.

Dansk Kommunikationsforening afholder i dag en heldagskonference i København om den svære klimakommunikation, hvor den ny meningsmåling præsenteres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Britta Hansen
  • John Fredsted
  • morten Hansen
  • Carsten Søndergaard
  • Torben R. Jensen
  • Michael Bruus
  • Ivonne Cordes
  • lars abildgaard
  • Ejvind Larsen
Niels Møller Jensen, Britta Hansen, John Fredsted, morten Hansen, Carsten Søndergaard, Torben R. Jensen, Michael Bruus, Ivonne Cordes, lars abildgaard og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Vang Nielsen

Det er pudsigt nok som både artiklen og det meste af debatten her mest af alt drejer sig om meget begrænsede relationer mellem blot to aktører: På den ene side "almindelige mennesker" i forstanden forbrugere, og på den anden side "ledere". Dels handler det om hvad lederne, eller politikerne, foretager sig af sig selv på nationalt eller internationalt plan for at mitigere klimaforandringerne (stort set ingenting...); dels hvad man som individ eller familie kan ændre af forbrugs- og adfærdsmønstre for at bidrage til en mere bæredygtig levevis (ud fra princippet om "mange bække små gør en stor å"); og dels hvordan "lederne" burde gå forrest med at italesætte bæredygtighed og give forskellige incitamenter til at de miljø- og klimamæssigt korrekte forbrugsmønstre bliver nemmere at gå til for den enkelte. Det samlede billede er desværre ret hjælpeløst.

På den måde er jeg overbevist om, at man udelukker et helt essentielt led fra debatten: Nemlig hvad "almindelige mennesker" kan gøre som aktivister. Selvom det ofte fremstilles sådan, så kommer social forandring meget sjældent fra oven, men er resultatet af en aktivistisk kamp fra bunden, der simpelthen tvinger magthaverne til at gennemføre mere hensigtsmæssig lovgivning.

Deraf kan man uddrage to ting: For det første, at vi ikke kan forvente noget særligt lederskab fra magthaverne når det kommer til bæredygtighed etc, som mange også påpeger her i debatsporet. De skal presses til det! For det andet, at det mest effektive man som individ kan gøre, er ikke at forbruge anderledes (selvom det naturligvis også gavner, men på et meget begrænset plan som let kan føre til en følelse af magtesløshed), men at rotte sig sammen og tage del i aktivismen.
Tag til Dybvad og blokér Total's skifergasboringer; tag del i oplysningskampagner om selvsamme skifergas; gå på gaden og insistér på billigere og bedre offentlig transport; gå sammen med naboerne om at dyrke grøntsager, og tag ikke mindst kontakt til andre grupper som gør noget lignende omkring i verden og lær af hinanden; skriv og udgiv uafhængig journalistik om miljøspørgsmål; overvæld politikerne med mails og læserbreve; osv. osv. osv.

Aktivismen har utallige ansigter, og som et klogt menneske engang sagde om social forandring: "Det kræver altid langt flere kræfter end man forventer - og man har altid langt mere magt end man nogensinde turde tro på." Deri ligger også, at der med aktivisme er langt mere grobund for at skabe forbindelser udover landegrænserne, end det er tilfældet med forbrug (som stort set holder sig inden for den individuelle/familiære sfære) - simpelthen fordi problemerne på mange områder ligner hinanden i det meste af verden.

Jeg tror nøglen til den type dybe forandring som klimakrisen kræver, til dels ligger i at langt flere mennesker går fra at være primært forbrugere til at blive primært aktivister. En anden måde sige det på, er at vi må blive til de aktive 99% (som aktivister) istedet for de udpræget passive 99% (som forbrugere). Det kræver naturligvis tid og engagement, men i et så velstående samfund som det danske, burde der netop være overskud nok til at gå forrest på denne front.

Vi er kommet meget langt i erkendelsen af klimaændringernes vigtighed i de sidste par år. Det er positivt.
Nu skal der skabes en forståelse for, at en ændring i vores livsstil ikke er et valg, vi kan ikke vælge, at klimaet ikke skal få indflydelse på vores liv inden for ligusterhækken.

Søren Kristensen

Det´ bare svært at tage fx. den globale opvarmning alvorligt i en maj måned hvor temperaturen konsekvent ligger under gennemsnittet og da vi i det hele taget måske befinder os i den region hvor forandringerne senest slår igennem på liv og død gør man nok klogt i ikke at stille alt for høje forventninger til skandinavers klimaengagement - ud over den sædvanlige small talk, som vi til gengæld mestrer til perfektion. Der findes som bekendt ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning, ikke sandt? Og måske for lidt solfaktor, når vi når der til :)

Søren Kristensen

- Er du villig til at flyve mindre på ferie?
- Villig og villig er måske så meget sagt, jeg gør det fordi jeg er på kontanthjælp.
- Er du villig til at køre mindre i bil og mere på cykel?
- Villig og villig er måske så meget sagt, jeg gør det fordi jeg er på kontanthjælp.
- Er du villig til at spise mindre kød?
- Villig og villig er måske så meget sagt, jeg gør det fordi jeg er på kontanthjælp.
- Er du i det hele taget villig?
- Selvfølgelig er jeg da det, men det skal kunne betale sig at være villig og det kan det altså i mit tilfælde.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
curt jensen

Her ser vi et paradeeksempel på hvordan Ritzau fordrejer tingene så de passer til deres liberalistiske dagsorden.
Og et paradeeksempel på hvor vigtigt det er at man selv danner sig en mening i stedet for at hoppe på avisoverskrifterne.

At folk siger de vil gøre noget "i mindre grad" betyder jo at de stadig vil gøre det, mens Ritzau lader som om det var det modsatte. Billig trick, der skal bekræfte det billede af Danskerne som Ritzau vil præsentere os for.

curt jensen

Poul Schou,
At jeg skulle opleve at du opfordrer til kollektiv handling! kollektiv, som i kollektiv trafik, og i bo-kollektiv!

Eller er det måske fordi man også kan benytte kollektivet til at gemme sig bag?

Men ja, jeg vil give dig så vidt ret i at der skal kollektive handlinger til for at komme problemerne til livs. Men kollektivet er ikke stærkere end dets svageste individ, og derfor er det ingen undskyldning for at man som individ viser vejen for kollektivet, så kom du bare i gang, Poul Schou, så skal kollektivet nok følge trop, før eller senere.

curt jensen

Peter Hansen,
der er ingen grund til at man skal købe de dyre original patroner. Deres toner er bedre kvalitet, men som normal dødelig har man slet ikke brug for disse fortrinligheder. Jeg har fundet patroner som kun koster en 10'ende del af hvad originalpatronerne koster og så kom de endda i en original beholder, dvs. en original beholder som er blevet genfyldt med ny, ikke-original toner.

Hvis ikke du kan finde en billig patron til din printer i DK, så søg i Tyskland, og mange tyske toner-leverandører har nu også en webside på dansk.

@Curt Jensen kl. 8.32:
Nu er oplægget her ikke et Ritzau-telegram, men en journalistisk vinklet artikel af Jørgen Steen Nielsen. Så det er vel snarere til JSN du bør adressere din kritik af "billige trick" og "fordrejning af tingene så de passer til en liberalistisk dagsorden"?
I øvrigt er jeg meget enig i med dig i at det er vigtigt at man som læser forsøger at danne sig sin egen mening ved at tænke selvstændigt over tingene og ikke blot ukritisk hopper på de vinklinger og overskrifter som præsenteres for en.

Henrik Leffers

Her er et meget upopulært løsningsforslag: Vi skal nedsætte forbruget og levestandarden!
-Men vi gør det modsatte: Vi er blandt de rigeste i verden, men de politikkere vi stemmer på, lover mere vækst... Vi vil på fly-ferie mindst 2 gange om året... Vores biler skal ingen røre ved! Vi klager over prisen på el, fordi den begrænser vores elforbrug... Vores børn (og vi) SKAL have mærkevarer på, ellers ser vi jo fattige ud... Vi er revnende ligeglade med hvor dårligt dem, der producerer vores varer har det... Danskere på overførselsindkomst skal have mindre, så vi kan forbruge mere...
-Jeg kunne fylde flere sider med det her, men jeg er sikker på, at der ikke kommer til at ske noget som helst, før verden (også) bryder sammen for middelklassen! -Men når det sker, vil den mest velstillede fjerdedel stadig "forbruge" på fuld kraft, fordi de på det tidspunkt har vænnet sig til, at landet er fyldt med fattige, fordi: Man får jo en rigtig god fornemmelse når man giver lidt småpenge og måske et stykke brød til de fattige...

Leo Nygaard

En enkelt eksempel på politikernes inkonsekvente virke :
På den ene side gør de noget grønt på forskellig vis - på den anden side opretholder de kørselsgodtgørelse for bilister.
Meget typisk for deres vælgerangst, at de gør begge dele.

Asger Ridderhaugen

Det er ikke noget nyt, at der er langt fra ord til handling. Og artiklen kommer også fint ind på en del af grundene til, at vi ser en manglende handling fra folk. Der ER nemlig utroligt svært at ændre sine vaner, specielt hvis vi har nogle sociale normer og kulturelle forudsætninger der dikterer, at vi skal have store bøffer og pølser når vi griller, eller at alle tager til Thailand og Kina, hver eneste sommer.

Inden for adfærdsøkonomien arbejder man bl.a. med begrebet sociale normer, der tilsiger, at vi meget gerne vil være en del af gruppen/flertallet. Sociale normer er en adfræds-"fejl" (bias på engelsk), i manglen på et bedre ord, som er en systematisk afvigelse fra en rationel adfærd.
Dette er en rigtig stærk faktorer for de fleste mennesker, hvad enten du er bevidst om det eller ej. Hvor ofte ser du ikke i fx supermarkedet, at der står en masse i kø til en kasse, mens der i en anden ikke er nogen. Du har nok også selv gået over til kassen med mange mennesker, du fulgte flokken. Bare rolig, det er helt normalt, vi er alle folkdyr.

Men det er også det, der gør det så pokkers svært for os at skille os ud, ved at træffe andre valg, som flertallet ikke har taget. Og jo yngre vi er, jo sværere er det. Dette fordi vi i ungdommen stadig er i gang med at finde ud af, hvem vi er. Vi mangler selvindsigten og selvtilliden til at tage valg der afviger fra normen.

Kan vi så finde løsninger fra adfærdsøkonomien og nudging til at løse klimaproblemerne?
Ja - det er jeg slet ikke i tvivl om, det gælder om at vende de adfærds-"fejl", der har en indflydelse på vores klima-adfærd.

Fx kan vi bruge sociale normer til at ændre adfærd, vi skal have nogen der går forrest, og som får mediedækning. Dermed vil man skabe en konsensus om, at netop denne adfærd er normalen. Dette ved enten at få politikkere eller kendte til at tage den nye adfærd til sig. Samtidig kunne man forestille sig et større fokus far mediernes side omkring, hvordan man ændrer vaner. Jeg vil vove at påstå, at danskerne havde en mere klimavenlig adfærd op til COP15, netop fordi medierne havde en enorm fokus på netop dette område.

En anden mulighed er at gøre det nemt at ændre vaner, fx ved at give os nogle alternativer til vores nuværende muligheder. Tag fx grillen, de fleste har en idé om, at der skal bøffer og pølser på, og så gerne noget brød til. Hvis vi kigger i tilbudsblade eller i supermarkedet, bliver vi fyldt med billeder af lækkert kød på grillen. Igen bliver der skabt en social norm af, at sådan skal en rigtig grill se ud.

Men hvor er inspirationen og idéerne til de lækre grønne grillforslag? De mangler, og det gør vores adfærd også. Laver vi først op på den sociale norm, så skal adfærden nok følge efter!

Du kan læse mere om adfærdsøkonomi og nudging her: www.decisiondesign.dk

Britta Hansen

Lise Lotte Rahbek:

'Der skal magtpersoner til ...' Og da de ikke sådan findes, skal der menige mennesker til (befolkningen?) at presse på og indkræve lederskabet.

Men det kræver en befolkning, der har åbnet øjnene for problemstillingen og også for deres individuelle bidrag. Ondt cirkel for nuværende, men bevidstheden vokser, det er tydeligt.

Steffen Sørensen

'Og det tror jeg er meget menneskeligt. Hvis den enkelte ikke kan se nogen effekt af indsatsen, og oplever at alle andre opfører sig totalt modsat - så gider man ikke selv omlægge sit liv.'

Det er den ældste og mest udvaskede begrundelse for at springe over, hvor gærret er lavest. Brugt til alle tider og kun til ulempe for enhver positiv forandring.

Klimaproblemerne stopper ikke ved DK's grænser. Ej heller denne lille befolknings andel i dem. Der er vi blot de 5 millioner mennesker, der spiser kød for 20 eller 30 millioner el.lig. og må anskues som en lille, uhæmmet del af verdensbefolkningen. Gør det en forskel? Jeg mener - ja.

curt jensen

Poul Schou,
hehe, der fik du mig. Jeg sætter ellers pris på JSN, men denne artikel er et makværk som minder mig om Ritzaus telegrammer, så det var vel underbevidstheden der overtog tastaturet. Jeg blev så frustreret da jeg læste resultatet for yougov undersøgelsen på venstre side og drog en helt anden konklusion end JSN gjorde med overskriften. Nu kan jeg ikke ligefrem læse begejstring for den praktiske klimabevidste målholden men den er der, omend kun "i mindre grad"

Men er der ingen der har fortalt JSN at "i mindre grad" eller i "ringe grad" stadig er "i nogen grad" ,bare ikke så overbevisende som JSN ville ønske sig?

Fristelsen med at lave en hårdtslående overskrift var vel for stor...

Interessant også at terrorismen fylder mere end klimakatastrofen. Rent statistisk set spiller terrorismen slet ingen rolle i forhold til skadevirkningerne på mennesker og miljø, mens klimaforændringerne har allerede ekstremt høje omkostninger for tusinder af mennesker, hver eneste dag.
Derfra konkluderer jeg at terror sælger flere aviser end klimaet.

Og jeg er særdeles træt af handlingslammede og dobbeltmoralske politikere der vil fortælle mig at jeg kan redde klimaet ved at slukke for min dvd afspiller helt hver dag i stedet for at lade den stå på standby, så uret kører videre. Ja, der skal kollektive beslutninger til, og hvis det var mig der bestemte, ville den første kollektive beslutning være at smide stort set hele folketinget for porten, fratage dem deres pensioner og frynsegodter og starte helt forfra med en etisk og moralsk kodeks for politikere, så løgnhalse som Lars Løkke Rasmussen og korrupte tyranner som Bjarne Corydon aldrig mere får en fod indenfor Christiansborg.

Så ville klimaproblematikken løse sig nærmest af sig selv.

Men ak, hvor vil jeg dog finde det kollektiv der støtter mig i det? Og hvor kan jeg finde ærlige, uselviske politikere der faktisk vil gøre hvad de får løn for, nemlig varetage befolkningens interesser i stedet for elitens?

Herman Hansen

Den menneskeskabte klimaforandring forsvinder ikke bare lige sådan. Først en gang har den en reaktionstid, aner ikke hvor lang. Og for det andet tror jeg ikke vi kan spare os ud af den. Vi kan kun udvikle os ud af situationen ved at indbygge naturlig bæredygtighed i alt det vi fremover foretager os. Om vi i f.eks. Danmark og EU sætter forbruget og levestandaten nok så meget ned vil det ikke være nok til at forebygge mod klimaforandring, idet et mange fold af mennesker rundt på kloden nærmest først lige er gået i gang med forbruget som vi gjort det i mange årtier. Hver gang vi bruger en liter benzin mindre bruger glodens nye forbrugere 25 liter benzin mere, spare vi 1 kwh strøm bruges 25 kwh ekstra andet sted o.s.v.. Sådan vil det sikkert vare ved flere årtier frem.

Derfor kan vi ikke spare os ud af problematikken. Kun gennem udvikling af bæredygtige teknologier på alle områder har vi en chance. Det er f.eks. ikke forbruget af strøm i sig selv der skader, men måden den produceres på.

Før folk i almindelighed foralvor bliver bekymrede for klimaforandringer er det for sent. Lige nu er bekymringen større for om der skal placeres en vindmølle i nærheden af vores ejendom, for det giver gener og så falder ejendommens værdi. Men det er til at føle på og forholde sig til. Klimaforandrig er alt for uoverskuelig at finde plads til på vores bekymringsliste.

Derfor skal politikere verden over tage hånd om situationen. Hvilket de jo også er gået i gang med. Om målet så kan nås retligdigt vil kun tiden vise. Alle lande burde f.eks. forpligte sig til at afsætte en % del af deres BNP til at udvikle bæredygtighed hurtigst mulig.

Der er kun 17 år og 213 dage tilbage ifølge Information til grænsen for, hvor meget CO2 kloden kan tåle er nået. Det er dæleme ikke lang tid.

John Fredsted

Der er egentlig ikke noget ved den undersøgelse, der overrasker mig. Den siger såmænd bare, at den moderne, mageligt anlagte forbruger er som et barn, der skam er bekymret for trusler (tada!, stor overraskelse), men ikke ønsker at bidrage til at forsøge at undgå dem. Det er jeg selvsagt helt ude af stand til at opbyde nogen som helst respekt for. Jeg er velsagtens efterhånden nået til det punkt, hvor jeg tænker: så lad dog barnet! Akkurat som børn ikke lytter til forældres råd, men selv skal ud og slå sig for at indse, at forældrene rent faktisk havde en pointe, ja, der skal denne verdens bekymrede, men i praksis ligeglade voksne børn lige ud og slå sig, fordi de ikke gider at lytte til videnskaben. Forskellen mellem de to situationer er naturligvis bare den, at hvor der i førstnævnte er nogen, der kan puste på såret og putte et plaster på, ja, der vil der i sidstnævnte ingen sådan være.

Michael Ryberg

Hvis klimaets skæbne overlades til individdet, så vil klimaindsatsen aldrig kunne koordineres. Der er brug for kraftigere regulering på området. Jeg hørte engang en engelsk klimaforsker sige "if we all do a little... only a little will happen". Vi vil kun kollektivt ændre adfærd, hvis vi påbydes det.

Niels Møller Jensen

For at fjerne en misforståelse så har vi ingen ledere, vi har politikere der generelt kun gør noget ved problemerne hvis vi stiller massive krav til dem. Så boykot det kommende valg hvis ikke politikerne tager problemet op, tilsyneladende syntes i alle der har kommenteret denne artikel at tage det alvorligt. Så lad os stå sammen.

Sider