Læsetid: 6 min.

Dragsdahls advokat: Bent Jensen er ikke en god forsker

Hvis koldkrigsprofessor Bent Jensen skulle have udvidet ytringsfrihed, skulle han leve op til kravene om god forskning. Men det har han ikke gjort, sagde René Offersen, advokat for Jørgen Dragsdahl, i går i Højesteret
Jørgen Dragsdahls langstrakte injuriesag mod koldkrigsprofessor Bent Jensen var i går nået til højesteretten, hvor Dragsdahls advokat René Offersen lagde ud med at forklare, at sagen juridisk handler om en afvejning mellem to artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, nemlig artikel 10 om ytringsfrihed og artikel otte om ret til beskyttelse af privatlivets fred.

Ulrik Hasemann

19. maj 2015

Foran syv højesteretsdommere iklædt purpurrøde kapper og med ryggen til et retslokale fyldt med gråhårede tilskuere skulle advokat René Offersen i går for første gang træde i skranken for den tidligere Informationsjournalist Jørgen Dragsdahl. Dermed var det Offersens debut i Jørgen Dragsdahls langstrakte injuriesag mod koldkrigsprofessor Bent Jensen, der har været forbi byretten og landsretten siden den første af flere omstridte artikler i Jyllands-Posten i januar 2007, hvor Bent Jensen skrev, at hans forskning i PET-arkiverne havde vist, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent.

Offersen lagde ud med at forklare, at sagen juridisk handler om en afvejning mellem to artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, nemlig artikel 10 om ytringsfrihed og artikel otte om ret til beskyttelse af privatlivets fred.

Allerede af den grund er sagen principiel, og ifølge Offersen rejser den tilmed hidtil »uprøvede problemstillinger«.

Offersen henviste til afgørelsen fra oktober 2013, hvor Østre Landsret i modsætning til Retten i Svendborgs afgørelse i 2010 frikendte Bent Jensen for injurier, selv om han ikke havde ført sandhedsbevis for, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent.

Landsdommerne fandt nemlig, at Bent Jensen som historieprofessor måtte have en udvidet ytringsfrihed til at fremsætte den slags ærekrænkende påstande, som der ikke var ført sandhedsbevis for. Beskyldningerne havde nemlig karakter af værdidomme, da der trods alt var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for påstandene. Således var Jørgen Dragsdahl omtalt som agent i flere dokumenter, som professoren havde fået adgang til i PET’s arkiv. Dermed overtrumfede forskerens ytringsfrihed så at sige Jørgen Dragsdahls ret til beskyttelse af sit privatliv.

Men ifølge Offersen er forudsætningen for, at Bent Jensen kunne nyde en sådan udvidet ytringsfrihed dog, at han havde gjort sit arbejde ordentligt som historiker.

Her faldt professoren ifølge Offersens fremlæggelse i går igennem med et brag, bl.a. fordi Bent Jensen »fordrejer sine kilder« og lader sine »personlige sympatier skinne igennem«.

Østre Landsret afstod ifølge Offersen fra at vurdere Bent Jensens metoder, og om han havde været i god tro, når han fremlagde sine beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl. Men den opgave måtte Højesteret nu tage på sig, mente Offersen.

»Selvsagt må Jørgen Dragsdahl tåle at blive omtalt i forbindelse med KGB,« forklarede han og henviste til, at såvel DIIS i 2006 og PET-Kommissionen i 2009 indgående havde beskæftiget sig med PET’s mistanker mod Jørgen Dragsdahl. Men begge havde konkluderet, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag mod ham. Da Ekstra Bladet i 1992 efter at have skrevet de samme anklager mod Jørgen Dragsdahl endte med at betale erstatning til ham, udtalte en række justitsministre, at de aldrig havde fået forelagt en sag om en mulig straffesag mod Jørgen Dragsdahl.

Det er måden, som Bent Jensen behandler sit materiale på, som gør hele forskellen, mente Offersen, der overlod til Højesteret at afgøre, om Bent Jensen har levet op til kravene om god forskning. Hvis ikke, er der intet grundlag for en udvidet ytringsfrihed.

Skift i argumenter

Offersen gjorde højesteretsdommerne opmærksom på et skift i Bent Jensens argumentation. I det processkrift, som Bent Jensens advokat Karoly Nemeth har indleveret til Højesteret, optræder ordet »indflydelsesagent« ifølge Offersen så »rundhåndet«, at han ikke har orket at tælle det.

»Under injuriesagen har Bent Jensen haft en forståelig interesse i at gøre agent-beskyldningen så harmløs som mulig,« forklarede Offersen.

Men det var ikke en beskyldning om det lidt løsere begreb »indflydelsesagent«, som Bent Jensen gang på gang anvendte i den store artikel i Jyllands-Posten i 2007, hvor han over flere sider redegjorde for sine arkivstudier om Jørgen Dragsdahl. Der var det tværtimod det langt mere håndfaste »KGB-agent«, lige som Dragsdahl blev sammenstillet med den spiondømte nordmand Arne Treholt.

Derfor var artiklen ifølge Offersen en beskyldning om at have begået noget strafbart og ikke en uforpligtende værdidom, som landsretten mente.

I Jyllands-Posten tegnede Bent Jensen ifølge Offersen et helt anderledes billede af KGB’s »nummer 1«, der holdt konspirative møder med føringsofficerer i ind- og udland, og som modtog betaling for sin indsats.

»En almindelig læser den søndag af Jyllands-Postens store artikel ville ikke tro, at Jørgen Dragsdahl blot havde været en harmløs indflydelsesagent,« forklarede Offersen og tilføjede, at professoren med sine ensidige og tendentiøse artikler havde »lagt æg i læsernes sind. Rådne æg.«

Jyllands-Postens egne journalister havde da heller ikke opfattet Bent Jensens beskyldninger som harmløse. Tværtimod havde de opsøgt den daværende og en tidligere PET-chef for at få svar på, hvorfor der ikke var blevet rejst en sag mod Jørgen Dragsdahl for overtrædelse af straffelovens § 108 om spionage. Ifølge Bent Jensens artikel var PET nemlig fra politisk hold blevet hindret i at rejse en straffesag.

Først to uger senere brugte Bent Jensen selv ordet indflydelsesagent i en kronik i Jyllands-Posten, sagde Offersen, der undrede sig over, at det ikke var lykkedes for professoren at påvise tydelige KGB-fingeraftryk i Jørgen Dragsdahls mange artikler i Information om nedrustnings- politiske spørgsmål i 1980’erne.

Især fordi Bent Jensen selv har defineret en indflydelsesagent som en person, hvor 80-90 procent af vinkling og oplysninger i vedkommendes artikler tjener Sovjetunionen, burde det have været en let opgave, mente Offersen og pegede på, at PET i to omgange havde udarbejdet analyser af Jørgen Dragsdahls artikler, dog uden at kunne påvise KGB-fingeren.

Bent Jensens virkelige ærinde med artiklen i Jyllands-Posten i 2007 var ifølge Offersen ikke først og fremmest at sværte Jørgen Dragsdahls journalistik. Det virkelige mål for Bent Jensen, der få dage efter tiltrådte som chef for det nyoprettede Center For Koldkrigsforskning, som Dansk Folkeparti havde fået gennemført, var ifølge Offersen langt mere overordnet.

Målet var at fremstille skiftet i Socialdemokraternes sikkerhedspolitiske orientering i 1982 som et resultat af påvirkning fra KGB, nemlig KGB-agenten Jørgen Dragsdahl.

Offersen bad i den forbindelse højesteretsdommerne overveje det sandsynlige i, at den dengang 33-årige Dragsdahl som reporter på Information ene mand kunne overbevise ældre og erfarne politikere som tidligere forsvars- og udenrigsminister Kjeld Olesen samt folketingsmedlemmerne Lasse Budtz og Gert Petersen om nødvendigheden af et sikkerhedspolitisk sporskifte. Og hvordan forklare, at f.eks. de vesttyske og hollandske socialdemokratier også gennemførte et lignende sikkerhedspolitisk kursskifte i 1982?

Ukendte PET-bilag?

Som afrunding tog Offersen fat på Karoly Nemeths processkrift. Det »svælgede« ifølge Offersen i udokumenterede oplysninger, insinuationer og citater fra klassificerede PET-bilag. Men værst var dog, at Nemeth lod skinne igennem, at der var »talrige« PET-bilag, der kunne fortælle sandheden om Jørgen Dragsdahl, som bare ikke var fremlagt her i sagen.

Det afviste Offersen med henvisning til PET-Kommissionen, der havde haft fuld adgang til PET-arkivet.

»Jeg tror ikke en døjt på, at der er flere relevante dokumenter i PET’s arkiv. Der er ikke mere,« sagde Offersen.

Den sidste halve time af retsmødet fik Nemeth ordet og begyndte sin fremlæggelse. Han tog straks fat i Offersens bemærkninger om PET-arkivet.

»Det har været umuligt at få appellanten (Jørgen Dragsdahl, red.) med på, at alle bilag skal frem,« sagde Nemeth.

Han henviste bl.a. til, at Dragsdahl selvfølgelig kunne få adgang til de retskendelser, som byretten jævnligt havde afsagt, da hans telefon var aflyttet af PET i tre år.

»Der må være en grund til, at appellanten vil undlade fremlæggelse af de betydelige mængder dokumenter,« sagde Nemeth, der mente, at sagen først og fremmest handler om forskeres frihed.

»Hvis Højesteret ikke stadfæster landsrettens afgørelse, vil det være til alvorlig skade for offentlighedens adgang til at få oplysninger, fordi forskere vil blive skræmt af muligheden for at ende i en injuriesag,« sagde Nemeth og tilføjede, at en fuld afdækning af den komplicerede sag »er uvelkommen for de stadig levende danskere, der har siddet i nøglestillinger og ikke været deres ansvar voksent«.

Højesteret fortsætter i dag med resten af Nemeths fremlæggelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
  • Dorte Sørensen
Niels P Sønderskov og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Samfundet var som følge af "forvirring" til fare for sig selv, og ude af stand til at føre en konstruktiv dialog, hvilket Jørgen Dragsdahl så rådede bod på. Civil courage. En ren frifindelsessag.

...og Bent Jensen? Han ærgre sig over at han ikke heller dengang selv havde formatet til at skille snot fra skæg.

Spørgsmålet er vel når alt kommer til alt, om Bent Nielsen er koldkrigsforsker med evner i virkeligheden, eller blot er åndsindsnævringens fortaler for "den rette tro og lære"?