Baggrund
Læsetid: 3 min.

Enhedslisten: for 52,4 mia. kr. grønne resultater i denne valgperiode

Selv om Enhedslisten flere gange gennem valgperioden har kritiseret regeringen for ikke at gøre nok for den grønne omstilling, er det ifølge partiet lykkedes at finde op mod 53 mia. kr. til bedre klima og miljø. Det Økologiske Råd mener dog ikke, at indflydelse kan gøres op i kroner og øre
Indland
22. maj 2015

Efter i snart fire år at have udgjort regeringens parlamentariske grundlag er Enhedslisten i gang med at gøre regnestykket op: Hvilke resultater har partiet opnået? På det grønne område har partiet i en ny opgørelse regnet sig frem til, at initiativerne, som blandt andet er blevet til ved flere finanslove, løber op i hele 52,4 mia. kroner.

»Gennem de sidste fire år har vi formået at skabe en masse grønne resultater. Vi har fået afsat en masse puljer, etableret en masse støtteordninger og skaffet en masse hjælpende hænder til de gode folk ude i den virkelige verden, som arbejder for den grønne omstilling. Det gælder både virksomheder, landbrug, der vil omstilles til økologi, og ildsjæle, som vil skabe nye forretnings- modeller. Og det er vigtigt, fordi vores grønne omstilling skal have en retning. Den retning skal skabes, og det har vi formået i løbet af de sidste fire år,« siger Maria Gjerding, som til daglig arbejder som miljø- og klimapolitisk rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg og er kandidat til det kommende folketingsvalg.

Det har ellers ikke skortet på kritik af regeringen fra Enhedslisten, når det gælder indsatsen på det grønne område gennem de seneste godt fire år. Udspil til finanslove er blevet kaldt et »grønt skønmaleri«, mens partiet gang på gang har efterlyst flere grønne planer fra regeringen. Maria Gjerding understreger også, at partiet på trods af det store milliardbeløb ikke er tilfreds med de opnåede resultater.

»Vi har stadig langt endnu, og vi ville selvfølgelig ønske, at vi var kommet længere. Derfor vil det også være et centralt krav fra Enhedslisten, hvis regeringen fortsætter efter valget, at der bliver nedsat en bæredygtighedskommission. Den skal udstikke kursen for en grundlæggende grøn omstilling. Den skal se på alle samfundets centrale sektorer, så de kan omstilles til cirkulære økonomier,« siger Maria Gjerding.

Men ifølge Det Økologiske Råd er det ikke muligt blot at se på antallet af milliarder til den grønne omstilling, når udviklingen gennem de seneste fire år skal evalueres.

»Det vil være forkert blot at opgøre antallet af milliarder og så kalde det for en succes eller ej. Vi siger ikke blot, at man skulle have brugt 20 eller 30 mia. kroner mere. Det handler i stedet om indhold. Vi har jo eksempelvis beklaget, at man droppede en trængselsring omkring København,« siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Omlægning af afgifter

Mere end halvdelen af de 52,4 mia. kroner, som Enhedslistens bundlinje viser er blevet brugt til grøn omstilling, stammer fra den såkaldte togfond, hvor olien fra Nordsøen beskattes, men provenuet er afhængigt af olieprisen, og her har tænke- tanken Kraka tidligere beregnet, at der allerede på nuværende tidspunkt vil mangle et anseligt milliardbeløb. Det bekymrer dog ikke Maria Gjerding.

»Hvis olieindtægterne til togfonden ikke kommer, kan man skaffe pengene på en anden måde. Pointen er, at vi skal udbygge den kollektive transport, så det bliver et reelt alternativ til bilen, for det er det ikke i dag. Det er nøglen til at få nedbragt vores CO2-udledning,« siger hun.

Socialdemokraternes klimaordfører, Jens Joel, glæder sig over, at Enhedslisten erkender, at »der er taget ganske betragtelige skridt mod den grønne omstilling«.

»Vi har en meget ambitiøs klima- og energipolitik. Når vi har sat det grønne område øverst på dagsordenen, har vi både lavet aftaler i den brede kreds omkring energiforliget og andre aftaler med venstrefløjen. Og det skal de selvfølgelig have tak for,« siger han og understreger, at »det er ikke vigtigt, hvem der har æren for resultaterne.«

Genvinder SR-regeringen magten efter folketingsvalget, er Enheds- listen klar med en ny ønskeseddel på det grønne område. Her står en større ændring af afgiftssystemet øverst.

»Vi er nødt til at komme helt ind i maskinrummet. På langt sigt kommer vi ingen vegne ved blot at lave puljer hist og pist. Vi er nødt til at dreje på de store knapper. Det er f.eks. vores afgiftssystem, så det i højere grad ikke bremser udviklingen af solceller,« siger Maria Gjerding.

Det er Socialdemokraternes Jens Joel helt enig i.

»Med energiforliget har vi besluttet at lave en afgifts- og tilskudsanalyse. Det er kompliceret, og derfor har det taget tid. Men der er ingen tvivl om, at vi skal se på, hvordan vi skruer systemerne sammen. Der er masser af steder, hvor vores afgiftssystem modarbejder den grønne omstilling, og det skal vi selvfølgelig have lavet om på‚« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her