Læsetid: 4 min.

Flere bliver fattige

Regeringen har sagt, at den ’vil måles på at mindske fattigdommen’. Nu falder dommen
21. maj 2015

Der bliver igen flere fattige i Danmark, efter det ellers lykkedes regeringen i sit første år ved magten at nedbringe antallet.

Mens der blev 3.800 færre fattige fra 2011 og til ’12, steg antallet i ’13 med 300, viser SR-regeringens nye såkaldte fattigdomsredegørelse. Og ikke nok med det. Regeringen forventer selv, at de mange reformer i de kommende år kan kaste flere tusinder ud i fattigdom.

Formanden for Rådet for socialt udsatte, Jann Sjursen, kritiserer derfor regeringen for ikke at være ambitiøs nok. Jann Sjursen efterlyser et mål om at halvere fattigdommen i 2020 og en strategi for at nå et sådant mål. »Der er blevet en smule flere fattige i den seneste periode, hvilket i sig selv måske ikke er så dramatisk. Men når man så dertil lægger, at regeringen selv forventer, at der i de følgende år kan blive op til 10.000 flere fattige som følge af reformerne, så begynder det for alvor at se problematisk ud. Tingene går altså i den forkerte retning,« siger Jann Sjursen.

Afskaffelsen af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet – eller de såkaldte fattigdomsydelser – og loftet over børne- og ungeydelsen, har nemlig allerede haft effekt (og i alt ventes det at mindske antallet af fattige med 7.000), hvorimod regeringen forventer, at effekterne af skattereformen, kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob først slår igennem i de kommende år. Sidste år anslog regeringen i fattigdomsredegørelsen, at disse reformer – isoleret set – kan øge antallet af fattige med op til 10.600. Regeringen henviser imidlertid til, at hvis reformerne når deres mål om, at få flere i arbejde og uddannelse, så vil færre netop ende i fattigdom.

Noget narreværk

Men formanden for Rådet for socialt udsatte advarer om, at for én gruppe, de socialt udsatte, er det »narreværk«.

»Regeringen har fokus på uddannelse og job, og det har bestemt meget for sig – blot ikke i forhold til de borgere, som slås med andre sociale problemer. Der er nemlig to store problemer i den strategi: Dels er der ikke nogen job til de socialt udsatte, og dels har de ofte heller ikke mulighed for at få en uddannelse på grund af problemer som misbrug eller psykiske og fysiske sygdomme. Det er lidt noget narreværk til stadighed at vifte med, at bare man kommer i arbejde eller starter på en uddannelse, så skal fattigdommen nok forsvinde,« siger Jann Sjursen.

Både Enhedslisten og SF kritiserer regeringen for ikke leve op til løftet i regeringsgrundlaget om, at regeringen »vil måles på at mindske fattigdommen«.

»Det er et sørgeligt resultat at gå til valg på, når man har et regeringsgrundlag med en klar målsætning om at mindske ulighed og fattigdom. Regeringen har bestemt ikke noget at prale af. Tværtimod. Regeringen og SF har i denne valgperiode svigtet de arbejdsløse, de syge og de socialt udsatte ved at lave en række asociale reformer med højrefløjen som har øget uligheden i samfundet,« siger Finn Sørensen (EL).

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, efterlyser imidlertid selv en forklaring på årsagen til de flere fattige.

»Det er uacceptabelt, at uligheden er steget så meget, som den er. Lad os nu få kortlagt mekanismerne bag den stigende ulighed, så vi kan bekæmpe den farlige tendens til at gabet mellem dem, der har mest og dem, der har mindst bliver større og større år for år,« siger Pia Olsen Dyhr. Ifølge cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, kan stigningen i antallet af fattige i 2013 skyldes, at reformerne allerede nu begynder at virke.

»Vi har en af de laveste ginikoefficienter i OECD, og udfordringen for dansk økonomi er ikke ulighed. Udfordringen er derimod, at der er alt for mange på overførselsindkomst, og vi har et for svagt vækstpotentiale. Når det skal ændres, kræver det reformer, der gør det mere attraktivt at arbejde. Disse reformer vil øge uligheden, ligesom det er sket, når regeringen har gennemført reformer, der øger beskæftigelsen,« siger Mads Lundby Hansen. Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) kan da heller ikke love, at antallet af fattige ikke igen er steget i næste års fattigdomsredegørelse:

»Det jeg kan sige er, at regeringen for første gang har lavet en definition på, hvornår man er økonomisk fattig i Danmark og har sagt, at vi vil måles på vores evne til at nedbringe fattigdommen – og hver eneste år vil vi fremlægge en redegørelse herom. Og den spritnye redegørelse, som er den viden, vi har, fortæller, at der er færre fattige, end da vi tiltrådte. Men alle reformerne tager sigte på at bringe folk i en situation, hvor de forsørger sig selv og gør man det, så er det vejen ud af fattigdom.«

I 2013 var der 40.000 danskere – eller 0,7 procent – der faldt ind under regeringens definition på at være fattig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benny Larsen

"Det er uacceptabelt, at uligheden er steget så meget, som den er. Lad os nu få kortlagt mekanismerne bag den stigende ulighed, så vi kan bekæmpe den farlige tendens til at gabet mellem dem, der har mest og dem, der har mindst bliver større og større år for år,« siger Pia Olsen Dyhr."
Årsagen fru Dyhr: Den førte politik, som SF selv var bannerfører for i regeringen, og enhedslistens manglende vilje til at sætte regeringen til vægs, evt vælte denne.

Rasmus Kongshøj, Søren Fosberg, Henrik Christensen, Torben R. Jensen, lars abildgaard, Torben Nielsen, June Beltoft, Bo Carlsen, Felix Austin, Steffen Gliese, Henriette Bøhne og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

ha ha ha Regeringen "anslog" også at, var det 300 eller så noget lignende ville ryge ud af dagpengesystemet, i stedet var det over 33.000 alene det første år. Så både denne og den forrige VKO regering der som bekendt fandt på dagpengereformen, kan tage deres "anslag" og tørre rumpe med, de er absolut intet værd, i nogen som helst form for seriøs debat.

Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Henrik Christensen, Torben R. Jensen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, June Beltoft, David Zennaro og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

I et samfund hvor man hele tiden vil tilfredsstille markedet (markedet er kun et andet ord for kapitalister), vil resultatet være større fattigdom og større ulighed. Disse to resultater af den førte politik er til skade for alle i samfundet. Lad os se om den kritik der kommer fra eks formænd i Det Radikale venstre får nogen indflydelse på de radikale ministre der om nogen løber efter markedet.

Torben Nielsen, Ervin Lazar og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Benny: Kan du konkretisere det? Prøv at komme med eksempler på personer,som på grund af regeringens politik har fået sin indtægt beskåret til under 103.200 kr.

Finn Dalgård

Thorbjørn: Nej, markedet er os alle, og for kapitalisterne er det vigtigt, at så mange som muligt har råd til at købe deres produkter. Derfor er udbredt fattigdom ikke godt for kapitalismen.

Steffen Gliese

Finn Dalgård, du har et utrolig naivt forhold til alle de andre ideer, der følger med kapitalismen - der er ren socialdarwinisme, det svinske tankesystem.
Ingen tør sige det, men reelt ønsker den almindelige befolkning i mindre grad at jagte en velstand, der kun kommer de få til gode - som oven i købet bruger denne til at holde resten af befolkningen i relativ fattigdom - med en mindre grel indkomstforskel ville det igen være muligt at arbejde for et samfund, der tilfredsstiller folks materielle og immaterielle behov. Som det igen i højere grad er ved at blive, går produktion og udvikling ud på ensidigt at tilfredsstille overklassens behov. På vej væk fra afhængigheden af menneskelig arbejdskraft forestiller flere og flere sig, at man kan droppe sin påtagne interesse for alle dele af samfundet og lade jungleloven hærge for fuld skrue.

inger margrethe thora møller, Carsten Søndergaard, Torben R. Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det er ikke nødvendigt at interviewe Mads Lundby Hansen, hver gang emnet er arbejdsløshed og fattigdom. Man kan bare bruge kopier og indsæt funktionen.

Thomas Christensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Michal Bagger, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Steffen Gliese, Steen Sohn og Finn Dalgård anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Peter: Er man under fattigdomsgrænsen, når man er på kontanthjælp? Ikke nødvendigvis, vel? For der er op mod 200.000 på kontanthjælp, men kun 40.000 under fattigdomsgrænsen.
(Vi skal lige huske, at man ikke automatisk er fattig, fordi man ligger under grænsen ;-) )

Læs evt. i rapporten: http://sm.dk/filer/nyheder/dokumenter-til-nyheder-2015/familiernes-okono...

Udviklingen i tallet skyldes, at en større gruppe borgere befinder sig lige omkring fattigdomsgrænsen.
Derfor kan tallet svinge ret meget, når en positiv udvikling for den mere velhavende del af befolkningen trækker grænsen opad. Fx er aktiekurserne jo helt i top, og ejendomspriserne også på vej op.
På den måde kan også en markant stigning i beskæftigelsen paradoksalt resultere i flere borgere under fattigdomsgrænsen - med mindre, selvfølgelig, det er de fattigste, som får jobbene.

Finn Dalgård

Peter: Det er jeg stort set enig med dig i. Men jeg synes ikke, det har så meget med fattigdoms(grænse)spørgsmålet at gøre. Det, vi taler om her, vil forekomme i alle samfundssystemer - med mindre vi får vores helt lige indkomst udbetalt som ugepenge.
Der er meget teknik i fattigdomsgrænser, og tallene kan kun bruges som indikatorer. Der vil altid ligge et analysearbejde i, at finde ud af, hvorfor de udvikler sig på bestemte måder. En klokke bør fx ringe, når vi får at vide, at antallet af fattige stiger, selv om regeringen har afskaffet fattigdomsydelserne.
De borgere, som ligger under fattigdomsgrænsen, er ikke fattige, men TRUET af RELATIV fattigdom. Det kræver en nærmere undersøgelse at finde ud af, hvem af dem der faktisk har et problem, og hvordan det kan løses.
Hvis større svingninger skal undgås, må grænsen sættes så lavt, at borgere på de laveste faste ydelser ligger sikkert over den.

Lise Lotte Rahbek

Finn Dalgård
Du er helt på vildspor.
Det handler ikke om tal.
Det handler om mennesker og om en værdig tilværelse i et af verdens rigeste lande.

Rasmus Kongshøj, Anne-Marie Krogsbøll, Rune Lund, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Torben R. Jensen, lars abildgaard, Keld Albrektsen, peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Gert Selmer Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Peter Jakobsen

For unge går vejen til økonomisk fattigdom ofte via inaktivitet. Unge, som bliver økonomisk
fattige, er i langt højere grad uden registreret beskæftigelse eller uddannelse end andre unge.
I gennemsnit har nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år været inaktive i godt halvdelen
af tiden i de seneste tre år (de tre år, hvor de har tilhørt den 1-årige lavindkomstgruppe).

Finn Dalgård

Lise Lotte: Kan du ikke uddybe det? Selvfølgelig handler fattigdomsgrænsen om tal, for en borger kan godt skifte fra en position over grænsen til en position under, uden at denne borger egne økonomiske forhold har ændret sig.
Men grænsen er en god indikator, der kan give anledning til at undersøge sagen nærmere, og hvis nogle borgere ikke har en værdig tilværelse, er det jo sådan set et problem, uanset deres relative disponible indkomst.
Så hvem er det, du tænker på i denne forbindelse?

Philip B. Johnsen

Venstrefløjen føres bag lyset, 'det går lige efter planen', eller venstrefløjen sover i timen.

Uligheden øges for, at få lønningerne ned, konkurrencestaten kræver det for, at klare sig i globaliseringens konkurrence, det er den såkaldte 'nødvendighedens politik'.

Planlagt løndumpningspolisik, skal sikre, at de fattige sultne nok til, at tage et job, man ikke kan leve for, der holder gruppen i fattigdom (working poor), det er et krav for, at Danmark skal holdes konkurrencedygtige, over for udlandet.

Koordineret med højrefløjen, fortsættelsen af Venstres økonomiske politi, derved efterleves kravene, til new public management og new public governance, det økonomiske apartheid, efter amerikansk forbillede bliver indført i Danmark.

Udviklingen bygger på ført politisk der bevist, øget ulighed i samfundet, hvor erhvervslivet samt, de mest velhavende får skattelettelser.

Den udvikling føre til faldende skatteindtægter, så resultatet af løndumpning sender automatisk Danmark fra velfærdssamfundet over i forsikringssamfundet, der bliver ikke råd til andet.

Udfasning af velfærdssamfundet og overgangen til forsikringssamfundet er resultatet af, new public management og new public governance, hvis venstrefløjen ikke har forstået, at fattigdom er en nødvendighed, for konkurrencestaten, er venstrefløjen ikke klarover, hvilken politik de støtter.

Venstres økonomiske politik opretholdes ved, gældsætningsfælder for boligejere holder middelklassen fra, at kunne kræve en anden udvikling, middelklassen udsættes selv i stigende grad for løn pres, i takt med velfærdssamfundets sikkerhedsnet får stadig større masker og middelklassen ser de fattige, efterladt og presset ud i et liv, som working poor.

Rune Lund, Søren Fosberg, Karsten Aaen, Torben R. Jensen, Jakob Silberbrandt, Felix Austin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Peter: Ja, det er en god pointe. Her må vi gå ud fra, at regeringens bestræbelse på at få mange flere unge i gang, vil have en positiv effekt. Og øvelsen i kommunerne er jo i mange tilfælde at presse de unge til at begynde på en kompetencegivende uddannelse, så de ikke længere tæller med i statistikken.

Lise Lotte Rahbek

Finn Dalgård
Så længe du taler om tal og grænseværdier,
og jeg taler om mennesker, værdighed og liv,
så er det pænt absurd at tale om fattigdom. Eller om noget som helst andet.

inger margrethe thora møller, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Philip: Hvad mener du med, at "uligheden" øges? De, som har lavtlønnet arbejde, ligger jo over fattigdomsgrænsen. I USA går udviklingen i øvrigt den modsatte vej - mod højere minimumslønninger.

Brian Klysner

Joakim B Olsen spurgte for noget i tid siden i folketinget om det overhovdet var værd at debatter disse fattige, eftersom disse 40.000 jo "kun" repræsenteret 0.7 % af befolkningen..

Hvilket også er et fair nok spørgsmål, så længe vi glemmer den iver han og resten af hans opposition kollegaer ligger for dagen for at sørge for at det kan betale sig at arbejde for små 14.000 borger..

Så nu når Venstre får magten igen her om et par måneder vil der blive skæret i diverse ydelser fordi 14.000 borger åbentbart ikke skal være til grin, og fordi 40.000 og stigende dårlig nok er værd at debattere..

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Henriette Bøhne, Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, Elisabeth Andersen, Finn Dalgård, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Nu skal man jo være fattig i tre år før man er fattig.

Menneskelig fattigdom ser ud til at være Danmarks største problem og den ser ud til at være størst i det politiske og i magtapparatet, uanset hvilken tidsramme man opsætter for fattig.

Henrik Christensen, Felix Austin, Henriette Bøhne og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finn Dalgård
Uligheden stiger, Danmark er i konkurrence med resten af verden, det et fundamentet for konkurrencestaten,

Uligheden stiger i hele verden, det er vilkårene i globaliseringen.

"2002 steget fra godt 22 til mere end 27 i 2012. Det så ellers pænere ud under den økonomiske krise, men uligheden er igen begyndt at stige, efter at krisen er aftaget."

Link: http://politiken.dk/indland/ECE2579570/status-om-social-ulighed--der-bli...

F.eks. følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Link: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-01-19-rapport-en-procent-kan-snart-e...

Rune Lund, Søren Fosberg, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Torben R. Jensen, Henrik Christensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Philip: Konkurrencestaten kan betyde forskellige ting, alt efter hvem der (mis-)bruger begrebet. Som du skriver, er Danmark i konkurrence med resten af verden. Det vil i en socialdemokratisk optik betyde, at flest mulige borgere skal kvalificeres til at indgå i den innovation og værdiskabelse, som kan gøre vores land konkurrencedygtigt. En stadig større, fattig underklasse medvirker ikke til det, og jeg mener ikke, vi kan påstå, at det er den vej, denne regerings reformer peger.

Philip B. Johnsen

Innovation og værdiskabelse, hvilken innovation og værdiskabelse?

Er TTIP aftale, innovation og værdiskabelse, med USA på klimakatestrofe skabende fracking olie bobleøkonomi, skal efterleves i Danmark, hvor regningen sendes til vores børn og børnebørn, eller liberalisering, regel lempelser, af b.la. finanssektoren, skal sikre økonomisk vækst?

New public management er liberalisering på steroider.

Nyhed fra igår:
Fra link:
"En række storbanker skal betale et større milliardbeløb for at have manipuleret med dollar- og eurokurser i valutamarkedet.

Bøderne på i alt 5,7 milliarder dollar, svarende til 38,2 milliarder kroner, er givet af amerikanske og britiske myndigheder.

JP Morgan, Citigroup, Royal Bank of Scotland og Barclays har alle erkendt, at de har fusket med valutakurser, oplyser det amerikanske justitsministerium.

Også Bank of America har fået en bøde af den amerikanske centralbank."

Link: http://www.information.dk/telegram/533791

Læg der til i 2013:
Transatlantiske storbanker manipulerede med de retningsgivende renter Libor, Eurobor og Yen Libor.

Deutsche Bank, Societé Generale og Royal Bank of Scotland indgik forlig, på hver især ca. 1 mia. euro. JP Morgan, HSBC, Credit Agricole var også involveret.

Barclays, RBS, UBS og Rabobank betalte 3,5 mia. dollar i bøder til myndigheder i blandt andet Europa og USA, for svindel med Libor.

Men det er da bare, at liberalisere samfundet yderligere, med f.eks TTPI og fracking og kalde det for Innovation og værdiskabelse.

Det er berigelse til de få, på bekostning af de mange, hvilket alle data også peger på.

Thomas Christensen, Rune Lund, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Henrik Christensen, Jakob Silberbrandt, Felix Austin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Mangel på empati er et helt parallelt , men stærkt overset fatigdomsproblem.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Keld Albrektsen, Henrik Christensen, Jakob Silberbrandt, Felix Austin, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finn Dalgård kapløbet om ophobning af økonomisk formåen, Vestens imperialisme og eksport af denne livsstil, hvor det påstås muligt, at indsamle forråd uden restriktioner (frihandel), almindeligt omtalt som forbrugs drevet vækst, bliver automatisk en negativ nedadgående spiral.

Menneskeligheden har kun en jord, det er et lukket kredsløb, evig vækst, at indsamle forråd uden restriktioner er teknisk umulig, hvilket er det naturlige udgangspunket, for enhver fremtidssikret og realistisk politisk vision.

Globaliseringen indhentes af virkeligheden, hele verden kommer ikke til, at få en levefod som vores, før klimaforandringer, negativ miljøforandring og sociale problemer, som ulighed, indhenter den gennemsnitlige levefod.

Løgnen er afsløret, kapitalismen trækker ikke folk ud af fattigdom, det bliver tydligere for enhver, for hver dag der går.

Man kan selvfølgelig altid, foretage et andet politisk valg, men det vil kræve, noget helt nyt i dansk politik.

Politik rigtig politik, bygget på en, fremtidssikret og realistisk politisk vision, med konkrete mål og politisk veldefineret strategi for realisering, det modsatte af, hvad kopiering eller hamonisering, af og med, verdens plutokrati er, for kortsigtet økonomisk gevinst til de få i forvejen priviligerede, frem for at satse på en bæredygtig økonomisk model, med indbygget fremtid.

'Organisatorisk innovation og bæredygtig værdiskabelse'

Rune Lund, Søren Fosberg, Carsten Søndergaard, Keld Albrektsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvor i alverden skulle den konkurrence komme fra? Det er en stor misforståelse at mene, at man konkurrerer om noget, som man da ikke efterspørger.

Claus Jensen

»Det er uacceptabelt, at uligheden er steget så meget, som den er. Lad os nu få kortlagt mekanismerne bag den stigende ulighed, så vi kan bekæmpe den farlige tendens til at gabet mellem dem, der har mest og dem, der har mindst bliver større og større år for år,« siger Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr er det endelgyldige bevis på at efterhånden, som man flytter mod højre, bliver man dummere (at høre på). Hvis hun efter hvor mange år i politik på den såkaldte venstrefløj? har brug for en kommite til at kortlægge for hende mekanismerne bag stigende ulighed, så er det nok på tide, hun kommer til opkvalificering, så hun med tiden kan komme til at bestride et job i flaskeafleveringen i Netto.

Rune Lund, Søren Fosberg, Carsten Søndergaard, Torben R. Jensen, Henrik Christensen, Ebbe Overbye, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Philip: Værdiskabelse og innovation er det, som foregår ude i private og offentlige virksomheder i det daglige arbejde.

Finn Dalgård

Claus: Pia Olsen Dyhr har absolut ret i, at mekanismerne bag tallene skal kortlægges. Det er særligt nødvendigt, når man arbejder med en relativ fattigdomsgrænse, hvor grænsen kan flytte sig, selv om ingen i virkeligheden får et ringere liv rent økonomisk. Det samme gælder Gini-koefficienten: Måle-resultaterne er kun indikatorer på, at der er en udvikling i uligheden og i antallet af fattige.

Når vi får at vide, at flere er truet af fattigdom, er det jo vigtigt at vide, hvem de borgere er, og hvordan det er sket. Kunne man fx forestille sig, at den gensidige forsørgerpligt for samlevende har en del af skylden?

Benny Larsen

Finn Dalgård. 10.04.
Sent svar pga arbejde.
Det citatet handler om, er ULIGHED!
Fattigdom er et relativt begreb, men regeringens og SF´s reformer hat alle som én skabt større ulighed, ex skattereformen, su reformen hvor 20 årige på videregående uddannelser får samme ydelse, uanset forældrenes indtægt, et i den grad overset problem, sent modne uge der måske har brug for forældre support, bliver en urimelig stor omkostning, og begrænser måske for mindre søskendes muligheder, for 18 - 20 årige indregnes et fradrag i forældres indtægt, når de å passerer 20 så ophører dette naturligvis når der gives standard ydelse.
Der findes desværre rigtigt mange ex. på sådanne "bivirkninger" i regeringens reform/sparre/nødvendigheds/politik, og altså ulighed skabene tiltag.

Claus Jensen

Ja, uha, Finn Dalgård, det lyder indviklet. Men heldigvis blev der da foretaget en beregning på indvirkningen hos dem, der bliver ramt af fx den gensidige forsørgerpligt, inden man indførte den, ikke?

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Herdis Weins og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Benny: Jeg gik ud fra, at Dyhr udtalte sig i forbindelse med rokeringerne omkring fattigdomsgrænsen. Ulighed er jo ikke en veldefineret størrelse ligesom Gini-koefficient og fattigdomsgrænse. Fattigdom er desuden et subjektivt begreb, fordi det er den enkelte, som afgør, om han/hun FØLER SIG fattig.
Skattereformen betyder især mere velstand for mellemklassefolk i arbejde. Det får måske uligheden til at stige ud fra nogle beregningsmetoder - men vi skal huske, at reformen indfases helt frem til 2022, og hvis der samtidig kommer flere i arbejde ændres effekten måske til det positive. Vurderingen har jo meget at gøre med de store gruppers forskydninger i forhold til hinanden - ikke små grupper af tabere og vindere.
Jeg mener, regeringens mest lighedsskabende reformer er på uddannelsesområdet. Hvis den sociale arv kan brydes for mange flere unge, så betyder det rigtig meget på alle lighedsparametre. Jeg synes også, det er lighedsskabende, at flere på kontanthjælp og førtidspension får en chance for at komme mere eller mindre ind på arbejdsmarkedet.
Derimod mangler vi voldsomt en regulær ejendomsbeskatning som redskab til at udligne velstand. Gerne også i form af en værdistigningsafgift ved salg.

Benny Larsen

Hvis hele mellem klassen får mere, og underklassen ikke får mere, så øges uligheden, den logik vil holde selv i 2022,
Hvis/når regeringen fører en politik der ikke gavner alle, ja så svigter de rent faktisk dem der har mindst valgfrihed, syge, arbejdsløse mm, og så er regingens politik ulighedsskabende, derfor lidt trist at fru Dyhr ikke påtager sig sit ansvar, SF har trods alt været med de fleste nedskæringsreformer. SF skylder derfor en "genopretningsplan", hvis de vil tages seriøst.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Jamen så klart - vi aner jo intet om hvad fattigdom er, hvad det skyldes, hvilke implikationer det har på hverken de direkte ramte eller samfundet, hvad der mon kan gøres ved det, eller hvad det koster... så derfor må vi nedsætte en undersøgelse, der med lidt held er lidt længere tid om at komme med en rapport, end det tager at lave den næste 'reform' der ændrer billedet...

Alle, uden en eneste undtagelse, der synes det må være både ret og rimeligt at have en sådan anskuelse, eller blot forfægter det må være løsningen, eller slet ikke vil anerkende vi har noget problem der skal gøres noget ved,...

... alle dem ønsker jeg frataget og indefrosset alt hvad de har udover fattigdomsgrænsen i bare 6 måneder. Vi kan jo kalde det tvungen opsparing til gavn for samfundsmæssige erkendelser - og I kan godt få renter af indestående, med nationalbankens diskont...

For det er så vildt langt ude både menneskeligt og samfundsmæssigt, at I bør betragtes som smafundsskadelige og til fare for både Jer selv og Jeres omgivelser... FØJ!

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Keld Albrektsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Åh Ja! Fattigdom har slet ikke noget med økonomi at gøre. Det er en følelse. Man skal bare lære ikke at føle sig fattig. Det kan være en god hjælp når pengene er slut den 10. i måneden. Vor herre bevare os.

Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Jamen, hvis fattigdom er en følelse, så skylder vi Pia Dyhr en undskyldning. Det er ikke en komite, hun har brug for, men en psykolog.

Finn Dalgård

Ebbe: Man kan jo misforstå alt, hvis man absolut vil.
Vores fattigdomsgrænse er relativ, fordi "vi" mener, at man godt kan være fattig, hvis man FØLER sig fattig. Hvis vi ikke mente det, ville vi have en absolut grænse, ligesom de har i mange andre lande.

Finn Dalgård

Henrik og Claus: Den analyse, som Dyhr taler om, skal foretages helt rutinemæssigt lige så tit, som der kommer nye tal for borgere under fattigdomsgrænsen og for ulighed i form af Gini-koefficienter og andet. Det er ganske enkelt, fordi regnestykket består af så mange faktorer, at selve hovedtallet ikke gør os klogere på, hvad udsvinget skyldes - og slet ikke, hvad der skal til for at løse et eventuelt problem.
Undersøgelsen foretages formentlig også, men bliver ikke kommunikeret i medierne, hvad artiklen herover er et godt eksempel på. Spørgsmålene er fx:
- Er nogen blevet absolut fattigere økonomisk? (Hvem og hvorfor?)
- Er nogen blevet relativt fattigere med uændret økonomi? (Hvordan er det sket?)
Hvis vi ikke kender svarene på de spørgsmål, ved vi, hverken om der er et problem, eller hvordan det i givet fald bør løses.

Finn Dalgård

Benny: Hvis underklassen bliver meget mindre, fordi mange får arbejde og dermed bliver til mellemklasseborgere, så påvirker det ulighedstallene positivt. Og det er jo den proces, skattereformens forhøjede beskæftigelsesfradrag er tænkt til at fremskynde.
Samtidig trækker andre forhold i den øvre ende af skalaen i den modsatte retning. Det er jo så politikernes MANGEL på indgreb, der ikke sætter en begrænsning på vækst i formuer, indfører skat på aktiehandler, øger ejendomsskatterne osv. Ved valget kan vi så se, om det også er BEFOLKNINGEN, der mangler vilje til at begrænse uligheden.
Jeg tror egentlig, Socialdemokraterne har trukket den så langt, som de har kunnet i denne valgperiode ;-)

Ebbe Overbye

Finn Dalgård: Det relative fattigdomsbegreb er gift for debatten om fattigdom. Man tager den simpelthen ikke alvorligt. Nu er det nemt at afvise fattigdom fordi det jo er relativt. Relativt til levestandarden i Afrika eller Østeuropa og hvad ved jeg. Ingen aner hvad vi taler om mere. Bare dine forvirrede og helt unødvendigt komplicerede teorier om den stigende fattigdom, som du endda sætter spørgsmålstegn ved er et glimrende eksempel på dette. Vi, der oplever tæppet trukket væk under os som følge af jeres politik, har kun hån til overs for sådan en naivitet og dumhed.

Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, curt jensen, Brian Klysner, Carsten Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Finn Dalgård:

Du er en ihærdig partisoldat, og jeg tror på, at du selv tror på, at du ikke er ude i en gang usammenhængende vrøvl. Det er egentlig ganske utroligt som partisoldater ligner hinanden. Jeg kan kun kende forskel på dig og hans Hans Jørn Storgaard Andersen ved, at han har tildækket sin uvidenhed med et tyndt lag af arrogance, der kan narre en til at tro, han siger noget med mening i en paragraf eller to. Den har du ikke helt.

Herdis Weins, curt jensen, Carsten Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når fattigdomsgrænsen er relativ, skyldes det jo, at forskydninger har konsekvenser: når de købedygtige tjener flere penge, stiger priserne, og folk, der tjener meget lidt, får endnu sværere ved at få pengene til at række.

Benny Larsen

Finn Dalgård.
Hvis underklassen bliver mindre, fordi flere får job og derved bliver mellemklasse, så er det jo en ren tilståelsessag at det er rent politisk man vil straffe underklassen(overførselsmodtagere.)
Hvis underklassen "skrumper" er det nødvendige i at plage denne gruppe økonomisk jo væk, så er der kun muligheden at man ønsker at sparke nedad tilbage.

curt jensen

Den billigste og mest effektive måde at bekæmpe fattigdom på er jo ganske smuk og enkel:

Man ændrer bare måden at definere fattigdom på.

Hurtig, ren, billig og super-effektiv, hver en teknokrats våde drøm.

Og retfærdig, fordi Danmark i forvejen har en af OECDs laveste Ginig koefficienter.

Stik mig lige en høtyv og en fakkel så jeg kan vise regeringen hvad jeg synes om deres indsats mod fattigdommen.

curt jensen

Finn Dalgaard @ Hvis vi ikke kender svarene på de spørgsmål, ved vi, hverken om der er et problem, eller hvordan det i givet fald bør løses.

Du burde få en præmie for hvor meget vand man kan hælde ud af ørene med en enkel sætning.

Mon ikke der vinker dig en lys fremtid indenfor parlamentarisk politik? Som fattigdomsordfører måske? Ordene har du allerede i orden, så skal du bare lære at føre dem de rigtige steder hen. Det er nok ikke her de passer så godt ind...

curt jensen

Ebbe Overby,

helt enig med dig, undtagen at det skulle være naivitet og dumhed. Dette gælder kun for partiernes fodsoldater, officererne ved ganske udmærket hvad det er de gør. Det er ikke naivitet men kalkule, ikke dumhed men skrupelløs snilde. De ved ganske udmærket hvad det er de gør og det nyder det endda og føler sig uovervindelige når det lykkes dem at afspore en debat.

Finn Dalgård

Curt: Du sludrer. Prøv at forholde dig konkret til emnet. Det, jeg siger, er bare, at vi er nødt til at bruge hovedet, når vi får et tal stukket ud.

Finn Dalgård

Claus: Jeg er ikke partisoldat. Plejer i øvrigt at stemme på Enhedslisten. Men derfor kan man godt prøve at forholde sig konkret/analytisk til et fænomen som små svingninger omkring en relativ fattigdomsgrænse.
Det er muligt, at de laveste sociale ydelser i dette land er for lave. Det kan man jo diskutere. Men i mine øjne er det helt sikkert i den enden ende af skalaen, det store problem ligger. Koncentrationen af formuer og dermed magt er en trussel mod både kapitalismen, som den burde fungere, mod velfærdssamfundet og mod demokratiet.

Finn Dalgård

Peter: Nej, når fattigdomsgrænsen herhjemme er defineret relativt, er det, fordi vi erkender, at fattigdom også er en følelse, som kan opstå, hvis man er bagud i forhold til niveauet hos ens nærmeste omgivelser.

Finn Dalgård

Ebbe: Fattigdomsgrænsen i Danmark er ikke relativ i forhold til udlandet. Den måles ud fra medianindkomsten hos DANSKE borgere (som der står i faktaboksen til artiklen herover). Det betyder, at hvis medianindkomsten stiger, så skal man tjene MERE for IKKE at befinde sig i den gruppe, som er TRUET af fattigdom.
Derfor synes jeg, at det er godt, at vi har fået indført denne form for fattigdomsgrænse. Stadig er vi nødt til at analysere tallende grundigt, for at finde ud af, hvad der er årsag til, at antallet af økonomisk fattige stiger eller falder - eller for den sags skyld ligger stabilt.

Sider