Læsetid 2 min.

Forsvaret tøver med at tale om civile drab i Afghanistan

Forsvaret taler kun nødigt om de civile drab, som danske soldater var årsag til i Afghanistan. Det kan forøge truslen mod de efterladte, siger chefen for Danmarks internationale indsats. Men eksperter mener, det også er et politisk valg
26. maj 2015

Da danske morterer for fem år siden dræbte næsten en hel afghansk familie, fik offentligheden kun ganske få oplysninger. Også selv om sagen er den mest alvorlige, som de danske styrker var årsag til i løbet af Danmarks otte år lange krig i Helmand. Ved hjælp af aktindsigter kan Information nu rekonstruere den tragiske sag, hvor fem medlemmer af samme familie blev dræbt og fire såret. Tavsheden i denne sag om civile drab er dog langtfra et enestående fænomen. »Det har jeg ikke lyst til at snakke om,« lyder svaret fra flere af de involverede soldater. Forsvarsledelsen afviser at lade sig interviewe, og en gennemgang af samtlige pressemeddelelser og mission updates fra afghanistankrigen viser, at de skader, danske soldater påførte civile afghanere, generelt omtales meget sporadisk – og i mindst to tilfælde slet ikke.

LÆS OGSÅ: Sagen, alle gerne vil glemme

Chefen for Danmarks internationale indsats, oberstløjtnant Jens Lønborg, er en af dem, der ikke vil interviewes. Men i et mailsvar til Information skriver han, at Forsvaret generelt er »tilbageholdende med at omtale sager om kulancegodtgørelser, da det kan forøge truslen for modtageren af godtgørelsen«. Kulancegodtgørelse er Forsvarets betegnelse for de erstatninger, som blev udbetalt, når der f.eks. var civile tab. Militære eksperter mener dog ikke, at ønsket om at beskytte de efterladte er hele forklaringen.

»Civile tab er cirka det sidste, Forsvaret har lyst til at tale om,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. »Det er et meget følsomt emne. Det kan jo underminere den folkelige og politiske opbakning.«

Det er professor Sten Rynning fra Center for War Studies på Syddansk Universitet enig i.

»Det er ikke nogen vindersag, uanset hvordan du vender det. Derfor går hele systemet i forsvarsposition,« siger han.

Også for de soldater, der måske bebrejder sig selv, at krigen indimellem gik ud over lokalbefolkningen, er spørgsmålet om civile tab ekstremt følsomt, siger Peter Viggo Jakobsen.

»Det strider jo mod alt, hvad man har lært.«

Derudover har Forsvaret også holdt lav profil med de civile tab for at undgå juridiske problemer, mener Sten Rynning: »Afghanistankrigen var juridisk kompleks, og mange af NATO’s medlemslande havde svært ved at afgøre, hvilke regler der gjaldt. Var det en krig mellem nationer eller en intern borgerkrig, vi deltog i? Derfor frygtede mange af landene, inklusive Danmark, et juridisk efterspil. Forvaret tænker formentlig, at de hellere må dække sig ind, f.eks. ved ikke at informere om civile tab eller ved at gøre informationerne så vanskeligt tilgængelige som muligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hugo Barlach
    Hugo Barlach
Hugo Barlach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Erstatning til 'fjenden'.

Meget få uden for olie industrien forstå, hvorfor krige i regionen, bliver udkæmpede, nogle tror, at det er for, at vesten, kan bombe sig til demokrati, hvor ingen ved, hvad demokrat er, det er himmelråbende naivt.

Et typisk eksempel, en far sidder foran sit hus, med sin døde datter i hænderne, han har aldrig hørt om demokrati, men det ligner noget, han har set før og ikke ønsker sig mere af, de allierede, er hans nye fjende, fra den dag datteren blev dræbt, hvis ikke de var det i forvejen.

Brugerbillede for Felix Austin
Felix Austin

Det er meget voldsomme og tragiske følger, der er af beslutningen om at gå i krig.
Derfor bør man og burde man undlade at træffe den slags beslutninger, det viser al erfaring.