Læsetid: 3 min.

Institut for Menneskerettigheder foreslår ny mulighed for at undersøge PET’s virke

Folketingets kontroludvalg skal kunne få undersøgt specifikke sager, der har at gøre med efterretningstjenesterne. Det foreslår institut som reaktion på sagen om, hvilke oplysninger regeringen har fået efter terrorangrebet
13. maj 2015

Centralt i det politiske efterspil om terroranslagene i februar står spørgsmålet om, hvilke oplysninger Politiets Efterretningstjeneste (PET) har givet regeringen om politibevogtningen af synagogen i det indre København efter angrebet mod Krudttønden på Østerbro.

Det får Institut for Menneskerettigheder til at foreslå, at Folketinget får en ny mulighed for at få undersøgt specifikke sager, der relaterer sig til efterretningstjenesterne. Konkret mener Jonas Christoffersen, der er direktør for instituttet, at det bør være muligt for det såkaldte kontroludvalg i Folketinget at bede Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at foretage undersøgelser af afgrænsede sager, som udvalget ønsker at få belyst.

»Hvis man i dette tilfælde mener, at der er en sag, som er tilstrækkeligt alvorlig til, at den skal undersøges, så kan man få den afdækket. I denne type sager kan du i dag kun gøre det ved, at regeringen selv skal redegøre for, hvad der er foregået,« siger Jonas Christoffersen.

Den aktuelle sag handler om, at statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) ved et pressemøde efter terrorangrebene har udtalt, at der »øjeblikkeligt« blev etableret bevogtning af den jødiske synagoge i Krystalgade i København.

LÆS OGSÅ: Sandheden kommer drypvis: Stats- og Justitsministeriet var orienteret i terrorsag

Det var imidlertid ikke korrekt, viste Rigspolitiets senere evaluering af forløbet. Der gik i stedet næsten fire timer, før bevogtningen var til stede. Samme dag, som evalueringen blev offentliggjort, onsdag i sidste uge, fratrådte chefen for PET, Jens Madsen.

Og justitsminister Mette Frederiksen (S) antydede ved et pressemøde om evalueringen, at der var en sammenhæng mellem den information, PET har leveret til regeringen, og chefens fratrædelse.

Ligeledes lagde Helle Thorning-Schmidt vægt på tjenestens rolle, da hun blev udspurgt om sagen i Folketinget i går:

»Der var mulighed for i dagene efter det pressemøde, der blev holdt for den internationale presse, at PET kunne korrigere, hvis det, jeg havde sagt, ikke var korrekt. Men vi blev bibragt et billede af, at det gik hurtigt med etableringen af bevogtningen ved synagogen. Det gjorde det så ikke,« sagde statsministeren.

Pernille Boye Koch, der er lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet, er for så vidt enig i, at en mulighed er at give tilsynet mulighed for at undersøge sagen.

»Som instituttet antyder, så har tilsynet, som det ser ud nu, et meget snævert kompetencefelt, hvilket vi er flere, der har problematiseret. Så det ville være fint, hvis man udvidede tilsynets kompetenceområde til også at kunne tage den slags sager op.«

Se på operationelle forhold

Statsministeren og justitsministeren har indtil nu afvist at fortælle, bl.a. »hvad der er passeret på fortrolige møder«. Derfor er det uvist, hvad regeringen har fået af oplysninger fra PET, bl.a. i regeringens såkaldte sikkerhedsudvalg. Af samme grund kunne tilsynet være en mulighed for at få undersøgt sagen, mener Pernille Boye Koch.

»Hvis man lægger til grund, at der er fortrolighedshensyn, så vil det selvfølgelig være en fin mulighed at give tilsynet mulighed for at undersøge sådan en sag.«

Pernille Boye Koch påpeger dog, at sagen i høj grad handler om, hvornår regeringen har fået hvilke oplysninger om bevogtningen i Krystalgade, og ikke om operationelle forhold i PET. »Det er måske ikke så oplagt at bede tilsynet kigge på,« siger Pernille Boye Koch, der mener, tilsynet snarere bør kunne undersøge, »om der er nogle operationelle forhold eller efterretningsmæssige arbejdsgange eller procedurer, der har svigtet«.

Venstre afviser

Pernille Boye Koch mener desuden, at det er »svært at se, hvad det er, der gør, at man ikke kan fortælle, hvornår man fik den her information, hvem der gav den, og hvad der præcis blev sagt«.

»Det står der jo masser af i evalueringen, og man skulle ikke tro, at det var oplysninger, der havde en fortrolig karakter, som gør, at man ikke kan oplyse om det,« siger hun.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener ikke, det giver mening at bede tilsynet undersøge sagen.

»Jeg er ikke sikker på, at tilsynet lige er det rigtige organ til at se nærmere på den her problemstilling. Den handler ikke så meget om, hvad der er sket i PET, men hvad der er sket i Stats- og Justitsministeriet,« siger Karsten Lauritzen, som mener, der er tale om »et politisk spørgsmål«.

»Jeg har svært ved sagligt at forsvare, at PET-tilsynet skulle kigge på de ting. Man risikerer at gøre tilsynet meget politisk.«

Venstre vil imidlertid gerne styrke tilsynet generelt.

»Vi er positivt indstillet over for generelt at udvide tilsynets område. Det vil kunne styrke efterretningstjenesten og den tillid, der er til tjenesten, at man ikke blot fører uafhængig kontrol med en relativ lille del af tjenestens arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Noget kunne tyde på, at de hemmelige tjenesters licens til at lyve og bedrage også kan blive brugt til at dække over almindelig inkompetence. Hvem skulle have troet det?

Sagens kerne er at regeringens Sikkerhedsudvalg, der skal håndtere alvorlige kriser, som f.eks. en terrorsag, har svigtet. Sikkerhedsudvalgets chef er Statsministeren. Hvordan kan vi have tillid til et Sikkerhedsudvalg, der ikke er i besiddelse af de nødvendige informationer i en krisesituation, og sågar misinformerer Statsministeren - i en alvorlig krisesituation som terrorsagen var. Statsministeren - sammen med Statsministeriet - bærer skylden for at Sikkerhedsudvalget har handlet inkompetent og ikke er egnet til at håndtere dybt alvorlige kriser. Det ansvar kan Statsministeren på intet tidspunkt løbe fra.
Når en ny krise opstår - og den vil med garanti indtræffe - vil Sikkerhedsudvalget igen vise sig inkompetent og uden evne til at sikre befolkningen når angrebet rammer. Statsministeren siger , at hun vil se fremad. Det er Ok, men hun bør især se på sit eget ansvar og hendes og Sikkerhedsudvalgets inkompetence og manglende evne til at styre Danmark i en krisesituation.
I øvrigt enig i at kontrollen med efterretningstjenesterne bør udvides og gentænkes. De nuværende kontrolforanstaltninger er tandløse, ikke tilstrækkelige og slet ikke en garanti for at der ikke foregår utilsigtede eller ligefrem ulovlig virksomhed bag lukkede døre og nedrullede gardiner.

Maibritt søvsø Carstens og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

En organisation som lever af at lyve og vildlede!
- den leverer løgne og vildledning
Hvad ellers!?

Og det vil Vi kontrollere? - må jeg foreslå Eleminere!
Et samfund drevet af løgne er ikke værd at opretholde!

Socrates or mange andre kunne fortælle os meget om dette emne, men vi gad ikke lytte
For at lytte rummede en anderkendelse af eget ansvar, en form for selvkritik - hvilket vi som samfund ikke kan eller vil rumme - om det så skal koste os ALLE livet!!!
Det var ikke "min/din/vores/ skyld" .... det var alle de "onde andres"!
Halleluja!

Maibritt søvsø Carstens og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Det står helt fast at PET-chef Jakob Scharf var uduelig. Og at nogen ikke har fortalte den ny PET-chef Jens Madsen hvordan landet lå og hvilke mødeplaner der var vigtige. Men mon ikke det udløser endnu en astronomisk bevilling til PET. Og så går tiden iøvrigt med det.

georg christensen

Når efterretnings systemer går i selvsving på grund af manglende kontrolmuligheder, mister folkestyrene deres værdi og overlader sig selv til "hemmeligholdelse" med grundlaget i u diffinerbare staters sikkerhed?, en tvetydig hemmeligholdelse, som demokratier ikke bør befinde sig i.