Læsetid: 3 min.

Intet systemskifte forude

Det forventelige regeringsskifte om tre uger vil få mærkbare konsekvenser for særligt udlændinge, men noget skelsættende brud i dansk politik vil folketingsvalget ikke medføre. Reelt er forskellen mellem blokkene små, og den mulige alliance mellem S og DF må vente mindst en valgperiode endnu
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev valg på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag formiddag

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev valg på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag formiddag

Scanpix

Indland
27. maj 2015

Folketingsvalget i juni bliver kun et paradeskift. Det næste skelsættende opbrud i det politiske landskab sker nemlig først, når en ny generation hos Socialdemokraterne for alvor tester muligheden for et parlamentarisk parløb med Dansk Folkeparti.

Og dét tidspunkt er ikke nu.

I stedet skal danskerne nu forsøge at vælge mellem en fortsat ’rød’ regering, der vil videreføre en lilla-radikal sparepolitik over én kam, eller en ny ’blå’ Venstre-regering, som vil blive ført rundt i manegen af Dansk Folkeparti med en candyfloss-gavepolitik til udvalgte grupper.

Læs også: Thorning udskriver valg til 18. juni

Blokopdelingen følger ikke længere de nye politiske skel. Som i et spejlkabinet fører blokkene i dansk politik i hovedreglen en økonomisk politik, der går stik mod kernevælgernes forventninger. Her i begyndelsen af 10’erne har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) overrasket med et konsekvent ’reformamok’, der har ført til et fald i antallet af offentligt beskæftigede på over 14.000 personer, og som fælt har skuffet de vælgere, som i 2011 forventede en mere social retfærdig balance.

På samme måde – men altså diametralt modsat – førte VK-regeringen i 00’erne en overbudspolitik, hvor antallet af offentligt ansatte steg med over 30.000 personer, og hvor borgerligt-liberale vælgere vred sig i frustration over de løbske budgetter. Endnu tidligere var regeringstiden med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kendetegnet af barske nedskæringer i bl.a. dagpengeperioden og efterlønnen.

Forskellene er udviskede

Forvent ikke at valget her i juni bliver et fundamentalt opgør med fortidens faste mønstre.

I de næste tre uger vil de gamle partier gøre alt for at fremmane et billede af afgrundsdybe kløfter, men den realpolitiske virkelighed er, at forskellene som oftest viser sig at være de stik modsatte af de lovede – hvis overhovedet synlige på de vigtigste økonomiske og udenrigspolitiske områder.

I den forgange valgperiode har SR-regeringen og Venstre været enige om de væsentligste reformer, den afgørende finanslov i 2013 og små vækstinitiativer. Flere førende virksomhedsledere indrømmer det gerne: Helle Thorning-Schmidt har ført en mere erhvervsvenlig politik, end en borgerlig nogensinde har leveret i praksis.

Potentielt er fronterne langt skarpere. I den økonomiske velfærdspolitik ville Socialdemokraterne f.eks. kunne mønstre et solidt flertal bag en afbalanceret dagpengereform, hvis det skrumpende Radikale Venstre blev udskiftet med det svulmende Dansk Folkeparti: Tilsammen står Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti tæt på absolut flertal i meningsmålingerne. Den mulige alliance må dog vente mindst en valgperiode endnu.

Ydmygelse af venstrefløj

Selv om et stabilt flertal af vælgerne støtter op bag partier, som officielt ønsker en mere bredtfavnende politik, end den, som de borgerlige partier har været dygtigere til at få gennemtrumfet – med Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl som nyttig idiot – ja, så fortsætter maskespillet om valget mellem en ’rød’ eller en ’blå’ regering.

Historien forsvinder imidlertid ikke: Gennem de seneste år har der været nulvækst ude i kommunerne, hvor borgere har mærket håndgribelige besparelser og forringelser. Krisen er den bekvemme undskyldning for SR-regeringen, men det er langt fra en naturlov, at de mindst bemidlede skal have udhulet deres købekraft under en lavkonjunktur.

Kursen har været drejet mod højre – både Enhedslisten og særligt SF er blevet ydmyget undervejs – og intet tyder på, at Socialdemokraterne og De Radikale vil ændre på 2020-logikken. Tirsdagens valgpakke rummede kun end et sparsomt råderum til et betale de demografisk betingede udgifter, altså de automatiske omkostninger ved bl.a. flere ældre.

Enigheden regerer videre

Det sandsynlige regeringsskifte, hvor Venstres formand Lars Løkke Rasmussen om tre uger kan vende svækket tilbage til Statsministeriet på Dansk Folkepartis nåde, vil naturligvis have flere mærbare konsekvenser: Som det skete i 00’erne, er der udsigt til en langt hårdere kurs over for socialt sårbare, særligt udlændinge.

Den forventelige genindførsel af kontanthjælpsloftet vil hurtigt kunne gøre det endnu dyrere at være fattig i Danmark. Alle de mange borgere, som i dag lever lige så adskilt fra uddannelsessystemet og jobmarkedet som de mest marginaliserede udlændinge, vil næppe undgå særdeles hårdkogte indgreb under en ny borgerlig regering.  

Med en afstand på blot få procentpoint i enkelte meningsmålinger er intet dog afgjort på forhånd. De indre ideologiske spændinger i den borgerlige blok og Venstre-formandens vaklende troværdighed kan skabe uventet spænding. Men ligesom valget i 2011 ikke førte til et systemskifte, vil årets junivalg næppe heller føre til opbrud i den fasttømrede, økonomiske kurs, som de gamle administratoralliancer, SR og VK, grundlæggende er enige om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Bruus

"Men ligesom valget i 2011 ikke førte til et systemskifte, vil årets junivalg næppe heller føre til opbrud i den fasttømrede, økonomiske kurs, som de gamle administratoralliancer, SR og VK, grundlæggende er enige om."

Ja, om det bliver rødt eller blåt, gør nok ikke den helt store forskel, de ser begge ud til at have økonomi som eneste værdigrundlag, med Løkke, bliver det lavere mindsteløn og obligatorisk fremmedfjendtlighed og med Thorning bliver det erhvervsretning af børnehavebørn og obligatorisk EU flag.

Men vil Danmark finde sig i det en gang til?

Som det er nu, knager og brager det i hele samfundet, nok mest fordi mennesker i længden ikke kan tåle at blive reduceret til arbejds- og frubrugs robotter.

Henrik Nielsen, Jakob Lilliendahl, Carsten Mortensen, Jakob Silberbrandt, erik mørk thomsen, Dennis Berg, Mads Berg, Britt Kristensen, Torben R. Jensen, Janus Agerbo, Jacob Jensen, Felix Austin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Så går der sikkert ikke lang tid før Liberal Alliances kommentar flåde rykker ind her på siderne...

Morten Ubbesen

Næppe et systemskifte nej, men der er jo væsentlige forskelle som LTM selv nævner såsom et strammere loft over sociale ydelser. Her kan tilføjes, at regionerne sandsynligvis bliver nedlagt hvis vi får en ny regering. Dette er to væsentlige forskelle, og flere vil kunne nævnes.
Det er rigtigt, at valget som værende en ideologisk kamp kan virke opblæst og mest retorisk, men det betyder ikke, at valget ligegyldigt. Langt fra.

Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt, Anne-Marie Krogsbøll og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Nogle mener, at Lars Trier Mogensen er en nar.

Der er det rigtige i det, at Mogensen ligesom hofnarren i gamle dage har tilladelse til at sige den tabubelagte sandhed og gør det. Det er befriende, tak for det.

Jeg mener dog snarere, at Mogensen er en skovtrold.

Felix Austin

Systemskifte??
Det kan næppe kaldes et valg.

Allerhøjest en lejlighed for det helt minimale mindretal til at manifestere sin utilfredshed med "De forbandede partier" og så evt. stemme på EL, Alternativet eller blive hjemme og nyde det gode vejr der forhåbentligt kommer 18.juni uanset hvilken blå regering der sætter sig.

Jeg minder om at HTS som vist sin første officielle jandling som regeringsleder, bandt Danmark til at køre stramt efter de retningslinjer det neoliberale supermarked EU har fastsat.
Dermed er der reel ingen økonomisk politik at tage stilling til, og ganske få justeringer at puste op til valgtema.

Hav et godt "Ikke-valg"

Peter Jensen, Henrik Nielsen, René Petersen, erik mørk thomsen, Olav Bo Hessellund, Dennis Berg, Ole Olsen, Randi Christiansen, Torben R. Jensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Claus Madsen

Det bliver en S DF regering after valget. Det kommer til at foregå således at DF peger på Løkke men forhandlingenre bryder sammen på spørgsmålet om offentlig udgifter. Derefter har tulle ikke andet valg end at pege på Helle og så bliver han Finans eller Økonomiminnister. Xenofobien til trods er det ikke det værste der kan ske for Danmark. Godt valg allesammen

Preben Haagensen, Henrik Nielsen, Dennis Berg, Niels Engelsted, Torben R. Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Løkke talte i dag om skattelettelser til de laveste indkomster (nye toner) og på udgiftsiden : flygtninge/indvandrer kontanthjælpsloft - og nulvækst i den offentlige sektor (hvad med de øvrige overførselsindkomster?) To områder, som man altså må formode, skal betale, og de eneste? hvor han vil ændre på nuværende forretningsmodel. Hvad vi derimod kan konstatere altid har været overvejende gældende er, at det er de fattigste, som betaler prisen for en dysfunktionel samfundsmodel. Det er kun krummer fra de riges bord, som smuldres ud over de fattige. De riges model har længe været en kæmpe på lerfødder og nærmer sig nu en miljø-og socioøkonomisk kuldsejling, med mindre magten formår en feberredning. Det er der ikke meget, der tyder på.

Den globale og den lokale ressoursceadministration er dybt dysfunktionel, vi rammes af historiske fejltagelser, samtidig med at funktionelle systemer skal opbygges - og de som har, administrerer ad helvede til, vil ikke give slip på privilegierne, vil ikke dele det, som de pga af deres fordelagtige stilling tjener på at udnytte fællesejet. Samtidig med at de med frygt og bestikkelse indfanger mennesker i et dysfunktionelt system. Vi har brug for en plan for omstilling. En plan som er mere visionær og vidtgående end både sr's og vk's gammeldags vækstmodeller. Lad os håbe på, at Alternativet kan være med til at ændre positivt og livgivende på de uholdbare, fastfrosne ideer om, hvad der er hensigtsmæssig ressoursceadministration og hvad, der ikke er. Nuværende forretningsmodel skal afgørende betvivles. Det er udfordringen.

Jakob Silberbrandt, Felix Austin og Claus Madsen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Lars Trier Mogensen får det til at lyde som noget meget negativt, at der siden Schlüter blev statsminister for 32 år siden, har været en høj grad af kontinuitet i den førte økonomiske politik.

Jeg mener tværtom, at dette har været en kæmpe fordel for det danske samfund og har bragt os væk fra "afgrundens rand", som Finansminister Knud Heinesen kaldte det under Anker, til en af de måske sundeste samfundsøkonomier i Europa.

Fogh-tiden udgør dog en delvis undtagelse herfra, da Fogh lod de offentlige udgifter løbe løbsk og undlod at gribe ind mod den omfangsrige boble i boligmarkedet. Det har kostet Danmark dyrt i tabt velfærd, og vi betaler stadig af på regningen den dag i dag.

Torben R. Jensen

Det tossede er, at ledelsen (og de yngre universitetsuddannede politikere) hos både Venstre og Socialdemokraterne tror på de nyliberale teorier, medens argumenterne er tilpasset de to partiers oprindelige idegrundlag og en Keynes-inspireret liberal økonomisk politik.
S/SF valgprogrammet ved det seneste Folketingsvalg var klart inspireret af Keynes, og det var, hvad S-vælgerne ønskede. Fløjkrigen i Venstre er også en ideologisk krig, hvor forskellen er en liberalisme med personligt ejede virksomheder, og nyliberalismen, hvor kapital og marked erstatter selverhverv og stat.
Der sker næppe nogen forandring før de to partier begge er opdelt, så de nyliberale og de klassiske Keynesianere bliver adskilt.

Randi Christiansen

Lars@ - fogh og co har uden tvivl en stor del af ansvaret for danmarks deltagelse i den amerikansk/britisk udløste finansielle deregulering, men forgængerne har også et medansvar. Anker var en ærlig mand på posten, men der var grænser for hans formåen, og han havde ikke mulighed for - på trods af thomas nielsens hån - at gennemføre ød. Nyrup og lykketoft stod for et radikalt socialdemokratisk systemskifte, deltog i udsalgsfesten/privatiseringerne af dansk fælleseje og forærede dermed store værdier bort til privatprofitering. En stil som nuværende regering har fortsat. Jeg mener derfor, at der er belæg for at mene, at "den kæmpe fordel for det danske samfund", som du henviser til, er en stakket frist betalt med lånte penge, med det danske fællesejes endelige ressourscer og med sikkerhedsstillelse for lån i disse. Muligvis det der er baggrunden for gs favorable dong handel.

Preben Haagensen, Henrik Nielsen, Jakob Silberbrandt, Mikkel Dahl, Dennis Berg, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg, Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Det vi kommer til at opleve i de næste tre ugers valgkamp er intet andet end brød og skuespil for vælgerbefolkningen al den stund, at Danmarks økonomiske politik i store træk allerede er fastlagt af EU-kommissionen i Bruxelles, hvad enten rød blok eller blok blå vinder folketingsvalget, og hvad enten statsministeren hedder Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen.

Når man som for nylig kunne læse i medierne, at ni ud af ti direktiver fra EU-kommissionen i dag bliver direkte implementeret i dansk lovgivning af embedsmændene som regler og forordninger – uden om de folkevalgte politikere i Folketinget – så er demokratiet og folkestyret i realiteten sat fuldstændig ud af kraft, og forvandlet til en billig teaterkulisse for et teknokratisk styre, bakket flittigt op af de EU-fanatiske partier med Socialdemokraterne og Venstre i front.

Den til enhver tid udpegede statsminister i Danmark er ikke længere regeringsleder for en selvstændig nationalstat, men nærmere en højtstående embedsmand med status af delstatsguvernør i EU, og dèn position er hvad Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i realiteten kæmper om sammen med deres respektive partier. Nemlig hvem der skal være den næste skødehund for en flok teknokratiske ikke-folkevalgte bureaukrater i Bruxelles, der igen er skødehunde for klodens værste superkapitalister og islamiske regimers ubegrænsede økonomiske midler.

Folketingets partier vil i de næste tre uger fortrinsvis lefle for de 2,2 millioner vælgere på overførselsindkomster, hvoraf langt de fleste aldrig nogensinde har forstået – eller interesseret sig for – at den økonomiske velfærdspolitik hænger nøje sammen med ordet velstand. Hvis ikke vi har økonomisk velstand er der ingen penge til økonomisk velfærd, og den velstand kan udelukkende genereres af det private erhvervsliv med alle sine privatansatte lønmodtagere.

Men det ønsker hverken rød blok eller blå blok at tale specifikt om – i stedet lover de igen guld og grønne skove – også selv om der ikke er 39 milliarder kroner til velfærd som lovet af Socialdemokraterne for et par dage siden. Hvorefter man regner med, at de mange ikke-arbejdende vælgere sluger maddingen råt. Hvilket mange da helt sikkert også gør, fordi de ikke interesser sig en kæft for andet end den næste månedlige overførselsindkomst. Ikke erhvervslivets rammevilkår - så vi fremover kan fastholde den økonomiske velfærdspolitik på et højt niveau.

Vælgerne i det private erhvervsliv med alle sine arbejdsgivere og ansatte lønmodtagere er derimod anno 2015 uden nogen som helst indflydelse på valgresultatet, fordi ikke engang Venstre eller De Konservative længere kæmper åbenlyst for deres rammevilkår. Hvilket kun lader sig gennemføre og forbedre, hvis vi èn gang for alle får styr på de offentlige udgifter. Blandt andet 330 milliarder kroner i lønninger til de offentlige ansatte – og 300 milliarder kroner om året i overførselsindkomster til 2,2 millioner borgere uden for arbejdsmarkedet.

Så, nej, der sker ikke noget som helst, og derfor har Lars Trier Mogensen ret, når han blandt andet skriver, at der ikke bliver tale om opbrud i den fasttømrede økonomiske kurs. Den er for lang tid siden udstukket af de ikke-folkevalgte bureaukrater hos EU-kommissionen med de ”landespecifikke henstillinger”. Hvilket både Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre og De Konservative samt andre EU-partier følger slavisk, og det bliver der uanset valgresultatet ikke rokket ved.

Hvis man et kort øjeblik forestiller sig, at Dansk Folkeparti tordner frem og bliver landets største parti, fordi den brede vælgerbefolkning aktuelt prioriterer en ændring af landets førte indvandrer- og flygtningepolitik højt samt tilkendegiver deres modstand imod EU i stemmeafgivningen, ja, så vil der i givet fald bare ske det, at SR-regeringen laver et regeringssamarbejde med Venstre og De Konservative, og så kan yderfløjene i dansk politik stå og flagre i vinden som i Tyskland.

EU-kommissionen og New World Order-segmentet lader sig ikke stoppe længere, for nu skal nationalstaterne for alvor brydes ned, og derfor er folketingsvalget 2015 udelukkende brød og skuespil for vælgerbefolkningen, en slags Kejserens Nye Klæder, fuldstændig orkestreret i kulisserne af EU-magteliten i Bruxelles, der er tæt på sin store vision om, at få omdannet samtlige vesteuropæiske demokratier til nogle sølle delstater under Europas Forenede Stater.

Men alt dette lader sig udelukkende gøre for EU-kommissionen og New World Order-segmentet, fordi ryggesløse, opportunistiske, ansvarsløse og ansvarsforflygtigende folkevalgte politikere har forrådt Danmarks Riges Grundlov af 1849, og overladt vores selvstændige nationalstat til de globale markedskræfter. De er hamrende ligeglade med den etniske danske befolknings førstefødselsret til deres forfædres jord, og det samme er de folkevalgte danske politikere i flertal, når bare de selv overlever socialt og økonomisk med deres familier.

Danmark bliver om føje år et helvedeshul af ondskab og omsorgssvigt.

Katrine Visby

Et systemskifte vil næppe komme inde fra regeringspartierne. Det vil kun kunne opnås ved en ihærdig og vedvarende kamp udenfor Christiansborg.
Med vores repræsentative demokrati får man det til at se ud som om vi har indflydelse. Men når krydset er sat, har vi overgivet magten til inderkredsen af magteliten, der sidder tungt på pladsen bag Christiansborgs mure og kampesten.
Hvis vi fik direkte demokrati, ville vi begynde at kunne mærke et systemskifte.

DONG-sagen bliver godt camoufleret af valget nu. Og samrådet den 2. juni slipper Corydon for. Sikke et heldigt tilfælde for Bjarne Corydon.
Lad os håbe at pressen holder fast i DONG-sagen efter valget.

Henrik Nielsen, Jakob Silberbrandt, erik mørk thomsen, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det virker nærmest som om LTM sukker efter en revolution - et skarpt, ideologisk funderet opgør med den almindelige havregrøds-konsensus. I så fald er der kun to muligheder den 18. juni: EL eller LA.

Robert Kroll

For det store flertal vil det ikke gøre nogen forskel, om det er rød eller blå" blok", der vinder valget.

Og det er vel et udtryk for, at danske vælgere lægger vægt på FORUDSIGELIGHED, STABILITET og SIKKERHED.

Det er vel normalt kun i politisk umodne / underudviklede lande, man oplever store forskelle og voldsomme begivenheder efter et regeringsskifte.

Vi skal være dybt taknemmelige for, at vi har et politisk/økonomisk stabilt land i et roligt "hjørne" af den store verden.

Randi Christiansen

Ole brockdorff : "EU-kommissionen og New World Order-segmentet lader sig ikke stoppe længere, for nu skal nationalstaterne for alvor brydes ned, og derfor er folketingsvalget 2015 udelukkende brød og skuespil for vælgerbefolkningen, en slags Kejserens Nye Klæder, fuldstændig orkestreret i kulisserne af EU-magteliten i Bruxelles, der er tæt på sin store vision om, at få omdannet samtlige vesteuropæiske demokratier til nogle sølle delstater under Europas Forenede Stater."

Alt for meget peger i den retning, den halvskjulte pengemagt har længe, gud ved hvor længe - magt, formuer og privilegier har jo den indbyggede mekanisme at de, hvis de ikke tæmmes, går i arv - haft et fast greb om bollerne på verdensøkonomien og såkaldt suveræne stater. Valget 18/6 bør være et opgør med den bedrageriske ide, at indbyrdes konkurrence om og privatkapitalisering på fællesejet, som er naturgrundlaget, er i fællesskabets interesse. Og lede til en forståelse af at samarbejde om en fordelingsnøgle i balance, som respekterer planetens optimum, er den bæredygtige model, vi først bør forstå og derefter virkeliggøre så hurtigt som muligt i en kontrolleret omstilling. For vores egen overlevelses skyld.

Jakob Silberbrandt og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Vi skal være dybt taknemmelige for, at vi har et politisk/økonomisk stabilt land i et roligt "hjørne" af den store verden." - stabilt? Vi var så meget ved at ryge på røven pga danske banks uansvarlige investeringscirkus - som fogh og co gav bolden op til - at vi kun undgik vha en feberredning af danske bank en sen nat i kulissen, af sass larsen benævnt 'danmarkshistoriens største røveri'. En natlig redningsaktion som trækker lange spor til dong handlen. Hvilket kan forklare, hvorfor det på det nærmeste er umuligt for corydon og co at offentliggøre alle informationer. Man har ment sig nødsaget til med alle til rådighed stående midler at holde hånden over danske bank - hvilket den natlige redningsaktions hastige effektivitet tyder stærkt på.

Dennis Berg

Lars Trier Mogensen vil have os til at tro, at valget står mellem en blå rød blok og en rød blå blok. Men sådan forholder det sig ikke: sandheden er den, at de alle er blå. Nok steg udgifterne i 00'erne under Fogh, men hvad gik de til? Konsulenter, kolde hænder, DJØF'ere, som med New Public Management kunne omkalfaltrere velfærdsstaten, så den aldrig er blevet det samme siden. Pengene gik til privatisering af sygehusvæsenet, eksorbitante salærer til "tredje aktører" i aktiverings-cirkusset, krig i Afghanistan og Irak og en masse andre ting, som jeg ikke har på stående fod.

De blå vælgere har intet at bekymre sig over, og det gør de da heller ikke, skulle jeg hilse at sige. Det har derimod de røde, som idag reelt står partiløse, efter Enhedslistens totale udsalg til S og R.

De bliver en lang og sej kamp at få genopbygget venstrefløjen i Danmark. Man kan håbe, at vi får et Podemos, som stryger ind efter mindre et års eksistens, men det er svært at få øje på.

Hold på hat og briller, sande venstrefløj, det bliver noget af en tur vi kommer på.

Peter Nørgaard, Katrine Visby og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Stem på Alternativet eller Yahya Hassan, hvis han stiller op som løsgænger, hvis hans parti ikke når at blive opstillingsberettiget.

Olav Bo Hessellund

At regne socialdemokraterne til "rød blok" er helt hen i vejret, når de - som Lars Trier rigtigt peger på - reelt fører borgerlig økonomisk politik - og i øvrigt har gjort det siden slutn. af 90'rne, hvor de påbegyndte privatiseringerne af veldrevne offentlige virksomheder som Girobank, Teledanmark og Statsanstalten for Liv.

Socialdemokraterne har idag fuldstændig underlagt sig konkurrencestatens vilkår, hvor de overordnede økonomiske rammer for den danske regerings politik fastlægges af det demokratisk illegitime EU gennem finanspagten suppleret med vores egen budgetlov. Det sker udfra monetaristiske principper, som indebærer balancerede offentlige budgetter og iøvrigt giver førsteprioritet til de "frie" markedskræfters udfoldelse. I den tyske udgave taler man om 'ordoliberalisme' (liberalisme suppleret med korporative træk, kort sagt).

Det er jo galimatis, at tyskernes historiske erfaringer fra mellemkrigstidens økonomiske kaos i dag skal danne baggrund for den økonomiske politik, som resten af Europa - udfra vidt forskellige vilkår - skal følge, blot fordi den tyske befolkning gennem mange år har accepteret den førte sparepolitik med lavinflation og lønnedgang.

Det er i sandhed et paradoks, at de hjemlige medier nu nærmest er gået i selvsving, fordi der er udskrevet valg, når skiftende danske regeringer - "røde" som "blå" - i den grad har underlagt befolkningen vilkår, der ligger udenfor vælgernes rækkevidde.

Peter Jensen, Randi Christiansen, Torben R. Jensen, Katrine Visby, Peter Nørgaard og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Vi har mange partier at vælge imellem. Men Goldman Sachs bliver valgets vinder, uanset hvem vi stemmer på.

Henrik Nielsen, Carsten Mortensen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Minister betyder som bekendt tjener. Uanset parti: Hvilke ministre tjener andet end deres egne lønkonti..? Endnu et valg mellem pest eller kolera.

Stem blankt til valgflæsk og spin. Husk ikke at skrive noget på valgsedlen, ellers ryger den over i bunken med ugyldige - og dét vil være stemmespild.

I Nordjylland var vi ca. 20.000 der stemte blankt til regionsvalget. Og i Nordjyske.dk´s afstemning, nærmer de blanke stemmer sig nu 2 % spærregrænsen /;-) God fornøjelse.

Katrine Visby

Der er kun én blok, og den er lilla. Alle vores stemmer i sidste ende hos den.
På trods af vores gode intetioner og håb om forandring, når vi stemmer på de små græsrodspartier, er vores demokrati sat ud af kraft.
Jeg tror danskerne er nok de mest lydige og autoritetstro borgere i Europa. Jeg kan ikke forestille mig at danskerne kan ligesom spanierne komme op af stolene og protestere.

Peter Nørgaard

En kommentator (ej overtegnede) spørger på NORDjyske.dk efter "Hvilket parti stemmer du på..?":

Hvad kaldes 179 folketingsmedlemmer og deres spindoktorer på bunden af Københavns havn..?

Se svaret (og deltag i afstemningen) på NORDjyske.dk ...

Egon Maltzon

Veldrevet Teledanmark ? Hvor ?
Dagens erindringsforskydning.

Peter Nørgaard

Til orientering var der omkring 160.000 mennesker der aktivt valgte, at stemme BLANKT ved regionsvalget i 2013. En mulig kim til et "dansk og gerne humoristisk forår"..? Og i øvrigt det samme antal, som gik ind for De Radikale eller for SF. I 2013 var der cirka 13.000 ugyldige stemmesedler.

Pest eller kolera..? Nixen bixen. Stem blankt den 18. juni. God fornøjelse.

georg christensen

Stem aldrig blankt, men gå hen og stem. Stem også gerne på det lidt usikre, det kan gøre store ændringer, ændringer som du med din stemme alligevel ikke har indflydelse på, men med din stemme alligevel har været med til at tage ansvar overfor samfundet du lever i.

NB: Bare til sidst: Pas på når I lytter til politiske propagandister på begge sider lover de i valgøjeblikket "guld og grønne skove" eller bare medvind på cykelstien, se i stedet hellere på, hvad de gamle partier i den sidste 12 årige periode har udrettet.
Når min vurdering ønskes, vil den være at: De partier som i denne periode har haft regeringsmagten har allerede bevist deres værdiløshed, og min konklusion må være "ud med dem" og ind med nogle nye. Ud med V,S,R og K. Luk dem bare ude og send de nye på minister taburetterne, at de også skeptiske overfor det nuværende EU system, vil kun være en fordel.