Læsetid: 5 min.

Klimaforskning mangler fokus på politisk handling

Bæredygtig omstilling handler ikke kun om tekniske landvindinger, men kræver forskning i, hvordan omstillingen konkret føres ud i livet. Og det er en mangelvare. Universiteterne har nemlig fokus rettet mod international og meget specialiseret forskning, lyder kritikken fra en række klimaforskere
Der mangler forskning i, hvad der konkret skal gøres for at få borgerne til f.eks. at spare på varmen og sortere deres affald.

Daniel Hjorth

11. maj 2015

Der bliver snakket meget om bæredygtighed, men når det gælder helt konkrete politiske tiltag om, hvad der kan få danskerne til at spare på varmen og sortere deres affald, så mangler der ofte konkret viden om, hvad der virker. Det siger flere klimaforskere til Information. Årsagen er dels universiteternes fokus på international og dybt specialiseret forskning, dels at politikerne primært lader sig påvirke af teknisk, naturvidenskabelig og økonomisk viden på området, der ikke handler meget om, hvordan man reelt kan få ført de forskellige teknologier ud i livet, og hvad der kan få borgerne til at begynde at handle anderledes.

Markedet styrer

Lektor i miljøpolitik og innovation på Roskilde Universitet Jesper Holm vurderer, at teknisk og naturvidenskabelig forskning er højest prioriteret i kampen mod klimaproblemet. Og næsthøjest prioriteret er den økonomiske viden.

»Men økonomer har altså ikke blik for, hvordan man strategisk planlægger en større politisk omstillingsproces, og hvordan man skal styre politisk med lokale ressourcer og virksomheder som afsæt, hvis man skal have civilsamfundet til at deltage i at ændre retning,« siger Jesper Holm.

Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning og økonomi på Aalborg Universitet, påpeger, at der bliver brugt rigtig mange penge på at finde tekniske løsninger, som meget ofte ikke bliver omsat til noget konkret. Det skyldes, at der mangler en kobling imellem teknisk forskning i omstilling og samfundsforskning, der handler om, hvordan man konkret og lokalt får sat gang i omstillingen i Danmark.

»Der er ingen ordentlig diskussion af de konkrete politiske virkemidler, fordi man forskningsmæssigt udelukkende er fokuseret på publicering i engelsksprogede tidsskrifter. Derfor er forskningsprocessen ikke indrettet til at komme med politiske forslag på det detaljeringsniveau, der er nødvendigt for at hjælpe de politiske processer med en omstilling til et fossilfrit samfund. Der er heller ikke penge i det,« siger Frede Hvelplund og påpeger, at der herhjemme er ganske få midler til samfundsforskning i bæredygtig omstilling set i forhold til de meget store bevillinger til teknologisk forskning.

Det grundlæggende problem er, at langt de fleste politikere og økonomer i råd, ministerier og EU abonnerer på ideen om, at det eneste, der er nødvendigt at gøre politisk, er at inkorporere f.eks. CO2-omkostninger i markedspriserne, mener Frede Hvelplund.

»Forståelsen er, at markedet vil finde de rigtige løsninger, så konkret politik er derfor ikke nødvendig. Lidt karikeret er forståelsen, at hvis man har en målsætning, så bliver den opfyldt,« siger Hvelplund.

Jesper Holm er enig i, at den økonomiske viden er dominerende i f.eks. klimakommissionens arbejde, som ofte er renset for lokal viden fra de forskellige kommuner og regioner i Europa, som er dem, der sidder med de praktiske erfaringer fra pionerarbejde i klimaomstilling.

»Politikerne rykker efter økonomer, men markedet rykker ikke ved det her af sig selv. Lokalsamfund og kommuner har en afgørende rolle i forhold til, hvordan man intelligent kan orkestrere omstilling til den fossilfri økonomi, men den type af vidensoverførsel og forskning mangler bevågenhed – fordi vi stadig står i en situation, hvor vi mangler at få overbevist finansministeriet og regeringen om, at vi ikke bør afvente, at markedet trækker i den rigtige retning. Vi er nødt til at sætte en politisk dagsorden og afprøve forskellige planveje herudfra,« siger Jesper Holm.

Traditionerne i forskningsverdenen er også med til at sætte en stopper for, at der satses mere på den tværfaglige forskning, som er en nødvendighed, når det gælder bæredygtig omstilling.

»De offentlige danske forskningsråd er ikke gearet til at tænke i tværfaglig forskning. De har det med at reproducere den forskning, som hidtil har været populært internationalt, men når det gælder omstilling, så bliver vores projekter tit for lokale og tværfaglige til, at det har nogen interesse,« siger Jesper Holm.

Thomas Budde Christensen, der forsker i vedvarende energisystemer på RUC, understreger, at vinden blæser i den anden retning, når man kigger på EU’s forskningsmidler.

»Det europæiske Horizon-program kræver, at forskerne kan dokumentere et perspektiv for anvendelse, og forskerne skal have aktørerne med ind i, hvad det rent faktisk er, der skal forskes i. Det ligger tæt på tænkningen i Det Strategiske Forskningsråd og Innovationsfonden i Danmark, men udviklingen går for langsomt, i stedet bliver der kastet rigtig mange penge efter ting, som aldrig når at løse de problemer, de skal,« mener Thomas Budde Christensen.

Også Christian Erik Kampmann, der er lektor i bæredygtig energiudvikling på Copenhagen Business School, mener, at den samfundsvidenskabelige viden omkring bæredygtighed bliver brugt meget overfladisk.

»Der er en manglende forståelse for, hvad vi som vidensinstitutioner kan bidrage med. Når vi bliver spurgt, er det ofte noget om markedet. Klimadebatten er ofte domineret af en traditionel forståelse af økonomi, hvor man ser det som en afvejning af hensynet til miljøet med de uundgåelige økonomiske omkostninger forbundet med en grønnere produktion. Men sådan er det langtfra altid: Den grønne omstilling kan føre til nye forretningsmuligheder og et mere effektivt erhvervsliv, som fremmer jobskabelsen,« siger Christian Erik Kampmann.

Politiske mangler

Klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) er enig i, at han politisk er underlagt især den økonomiske og tekniske viden på klimaområdet.

»Det er svært at få omsat ny viden til politik, og jeg er sikker på, at der er plads til at få forbedret de systemer, hvorfra vi får viden. Kernen i den globale opvarmning er jo netop, at det er så svært at finde politiske løsninger på problemet, som kan føres ud i livet, men jeg opfatter det ikke som mangel på viden, men at vi simpelthen ikke er gode nok til at føre den viden, vi som politikere har, ud i livet,« siger Rasmus Helveg Petersen, der erkender, at den økonomiske dagsorden er dominerende.

»Men der er også ting, der kun kan lade sig gøre at forstå, hvis man lytter til de mennesker i et landsbysamfund, som står midt i en bæredygtig omstillingsproces. Hvis man kun har Djøf-brillen på, ændrer tingene sig ikke,« siger Rasmus Helveg Petersen, der ikke mener, at forskningsverdenen generelt har et problem med at fokusere for lidt på den konkrete og lokale viden.

»Men det er klart, at ændringerne også skal finde sted blandt forskerne, for omstillingen er en opgave for alle niveauer af samfundet,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Det har ikke været muligt at få et svar fra forskningsministeren.

Serie

Sort afvikling

En global bevægelse har taget fart for at afvikle investeringer i fossile brændsler – kul, olie og gas. Videnskaben viser, at mindst to tredjedele af alle kendte forekomster af olie, kul og gas skal blive i undergrunden, hvis den globale opvarmning skal holdes under to grader celsius.

I det lys hævder aktivisterne, at investeringer i fortsat udvinding af sort energi er medvirkende til at ødelægge kloden og vores fælles livsgrundlag. Omvendt argumenterer kritikerne af afviklingb for, at andre investorer blot vil tage over, hvis man sælger sine sorte investeringer, og det derfor er bedre at søge at påvirke industrien indefra.

Information sætter i den kommende tid fokus på kampen for at afvikle investeringer i fossile brændsler.

Seneste artikler

  • Den norske oliefond afvikler investeringer i kul

    29. maj 2015
    Det norske parlament har besluttet, at landets oliefond skal afvikle investeringer i en række kulselskaber. Oliefonden er verdens største statslige investeringsfond og en af verdens største investorer i kulindustrien. En sejr for miljøet, siger grønne organisationer
  • Bliver danske pensionskroner grønnere?

    16. maj 2015
    Medlemmerne i tre danske pensionskasser har stemt ja til et forslag om at afvikle pensionsopsparinger i verdens 100 største kulselskaber og i højrisikable olie- og gasprojekter. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at pensionskasserne ender med at afvikle de sorte investeringer
  • Grønne investeringer? Kun hvis det er en god forretning

    12. maj 2015
    Brancheforeningen Forsikring & Pension brugte deres årsmøde på at diskutere grønne investeringer. Trods pæne ord om at gøre sit blev det understreget, at det ikke må koste, når pensionskasser og forsikringsselskaber fravælger enkelte sektorer af etiske hensyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Colding

Nå, jeg tror ikke et øjeblik på menneskeskabte årsager til eventuelle klimaforandringer. For at få ligningen til at gå op har man måttet fordreje, benægte fejlagtige informationer, fx den omvendte hockeystav. Nu er det så ikke så betydningsfuldt, hvad jeg skulle finde på at mene. Det værste er, at klimahypokonderne heller ikke tror på det. De bruger det til et skræmme- og trusselsbillede, som skal får befolkningerne til at makke ret og betale skat, så de politiske systemer som FN og nedover kan leve i beskyttet og velbehagelig tilværelse, mens verdens brænder om vores vugge.

Michael Bruus

VI har for længst passeret det punkt hvor vi spiste af naturens overskud og vi har længe spist af naturens hovedstol (for at tale i økonomiske termer) at spise minder af hovedstolen vil selvfølgelig sænke farten i den om sig gribende selvmords kurs, men det vil ikke løse problemet, fordi problemet i sin enkelthed er inde i os selv.

Og det er ikke særlig kønt, vi udbytter og ikke kun naturen men også hinanden og ikke nok med det, vi er også luddere for hinanden.

Politikeren udbytter forskelige befolkningsgrupper og er samtidig EU ludder eller Goldman Sachs ludder eller USA ludder. Virksomhederne udbytter arbejdskraften og er aktionær luder, nede på gulvet er vil lønludere, karakterer ludder (uddannelsessystemet) ”like” ludder på de sociale medier osv osv. Og her er man så med udbytter af naturen og økonomien og så vider hele vejen op og hele vejen ned.

Denne overlevelses stradegig har dyrene også, men de indgår i den store fødekæde både som nydere og som ydere, det gør vi mennesker ikke vi indgår kun som nydere og her knækker filmen.

Altså vi er nød til at sarte i bunden af vores egen udvikling(overlevelse) og gøre den bæredygtig, med en slags ”plant tre høst en” tænkning og derved opbygge hovedstolen igen, det vil gavne selvværdet, give ny mening til livet, naturen, samspillet mennesker imellem og samspillet mennesker og dyr og frem for alt, det er bæredygtigt.
Herfra vil udviklingen helt naturligt bevæge sig opad og hvert lag af udviklingsspiralen gøres bæredygtigt, lag for lag.

Men det starter med at få øje på vores destruktive overlevelse strategi og inkludere og transendere den.

Peder Kruse

I forrige uge gik forslaget på, at der skulle mere religion ind i klimaforskningen. Nu foreslås det så at bringe mere politik ind i klimaforskningen. Hvorfor finder ingen det interessant at bringe videnskabelig praksis ind i klimaforskningen ? Er det fordi der for længst er opnået konsensus om fakta ? Er det fordi vi nu har fuldt styr på, hvordan klimaudviklingen på jorden hænger sammen ? Klimaforskningen er en tungt lastet supertanker, og selv om temperaturstigningen ophørte ved årtusindskiftet, er det ikke muligt uden videre at skifte kurs. Jo flere mennesker, man bringer om bord, jo større bliver konsensus, og man ønsker det jo ikke anderledes.

Christian Holm, Jens Colding og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar
Christian Holm

Når man fokuserer på klima undgår man behændigt at forholde sig til nærværende og virkelige problemer. Det er meget mere bekvemt at forholde sig til forestillede fremtidige problemer der måske/måske ikke indtræffer. At temperaturen så ikke er steget i over 18år passer som fod i hose. Så har politikerne købt sig endnu mere tid hvor de ikke skal foretage reelle indgreb der kan sikre vores miljø og natur.
30% af Verdens fiskbare arter er kollapset. DET problem er bare ét af mange der taber medie kampen til en flygtig hypotese om klima. Det er sgu for dårligt.
Imens skummer DKs meterologer fløden med private firmaer hvor de tjener kassen på at holde foredrag hvor de fortæller os at vi er på vej ind i en katastrofe. Hvor ER katastrofen?
Der har ALDTID eksisteret dommedagsprofeter der tjener på folks frygt. Jeg er bare skuffet over at de kommer fra statsstøttede DMI.

Poul Sørensen

Vi er helt klart i begyndelsen af klima krisen og der har været mange forvirrende "fluer" i forhold til politiske univers, men nu hvor der stort set ikke er flere, som benægter den menneskeskabte klima krise, så burde ikke være noget problem, at finde en vej frem. - Om 50 til 100 år så står menneskeheden i den uden sammenligning værste suppedas som vi har skabt for os selv og med alt det vi allerede ved om de problemer, der skal løses, så behøves vel ikke en kæmpe stor politiske omstillings proces.....

Christian Holm

@Poul
Det må siges at være en påstand.
Det er fandme svært at spå om fremtiden. Men det er gratis at spå om fremtiden når man ikke selv lever til at kunne blive hængt op på forudsigelserne.
Det pudsigt som man kan blive mere og mere sikker – imens data fraviger mere og mere fra hypotesen. En sjov psykologi.

Søren Fosberg

"mens data fraviger mere og mere fra hypotesen. En sjov psykologi."

Hvilke data Christian? Er det det vås du skriver ovenfor du henviser til? Den globale opvarmning er ikke stoppet og der er ikke balance mellem ind og udstråling af energi.

Dine mærkværdige påstande er udklækket af de olieindustrifinansierede neokonservative tænketanke i USA som har sat sig for at manipulere folkeoplysningen med løgn og vås til gavn for særinteresser og retten til fri forurening - kapilalismens egentlige fundament. Hvorfor du har valgt at sprede deres budskaber ved jeg ikke - jeg gætter på du er en nyttig idiot.

Hvad er det man siger: mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Christian Holm

@Søren
Nej det er skam ikke vås.
Jordens temperatur er ikke steget i 18år.
SKRÆMMENDE at du ikke véd det.

Søren Fosberg

@Christian: 1998 var et exceptionelt varmt år (el Nino) og falder derfor uden for den generelle tendens. Derfor bruger du 18 år (er temperaturen ikke steget) og derfor er 1998 blevet brugt af klimabenægterbevægelsen - som du åbenbart tilhører - som bevis for at der ikke er en global opvarmning.

Det er imidlertid forkert, for det første fordi både 2005 og 2014 var varmere end 1998 var varmere end 1998 og fordi en enkelt år ikke kan bruge som afsæt for at måle en tendens.

Derudover er overfladetemperaturen kun en enkelt brik i et større billede som inkluderer jord, hav , isafsmeltning osv.

Jeg må spørge om du er forsker der sidder inde med særlig viden og hvis du ikke er, hvordan vælger du dine kilder? Du kan naturligvis finde masser af junk artikler på nettet som støtter din sag, men videnskabeligt er det ikke og det er ærlig talt groft nok at vi her i 2015 stadig skal finde folk som dig der hævder at Jorden er flad eller hvad det nu er du tror på af nonsens.

se iøvrigt: http://web.archive.org/web/20080607061138/tamino.wordpress.com/2007/08/3...

hvor dit vrøvl bliver kommenteret på kvalificeret vis.

Christian Holm

Hmmm.
Ok lad os sige at 1998 er et dårligt år.
Men jeg startede jo alså i 1997. Så din kritik synes jeg ikke holder.
Men for at komme den i møde kan vi jo vælge et andet årstal. Skal vi sige 2000?
Der er heller ikke opvarming siden 2000. Det er fakta. Ikke noget JEG finder på.
Jeg er rystet over at dette er en nyhed for dig. Hvordan kan det være? Hvorfor er det et tabu for dig – jeg kan se jo læse imellem linierne at du bliver voldsomt provokeret. Hvis man bliver provokeret over fakta – ja så er der da noget galt.

Nu du spørger så ER jeg faktisk forsker. Dog ikke inden for klima.
Jeg kan dog ikke lade være med at lægge mærke til at klimaforskningen ikke følger de spilleregler som andre videnskaber gør.

Christian Holm

Hvis du ønsker kan jeg sagtens finde kilder hvor selv de mest promonente klima forskere fra IPCC fortæller at dette ophold i opvarmingen er rigtigt nok.