Læsetid: 5 min.

Ligestilling er ikke frisørpriser og strikkefestivaller

Med et nyt lovforslag vil regeringen sætte en stopper for det store antal ’pjattede’ klagesager, som Ligebehandlingsnævnet modtager om alt fra frisørpriser til entré på swingerklubber. Men lovforslaget vil næppe have nogen effekt, lyder vurderingen fra tænketanken Justitia
Sagen om prisforskel for dame- og herreklip vakte foragelse på Christiansborg, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen gav udtryk for at ligestillingsnævnet brugte for megen tid på småsager

Sagen om prisforskel for dame- og herreklip vakte foragelse på Christiansborg, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen gav udtryk for at ligestillingsnævnet brugte for megen tid på småsager

Nils Meilvang

11. maj 2015

I februar 2012 tikkede en e-mail ind til Ligebehandlingsnævnet, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling.

»Jeg ønsker hermed at klage over kønsdiskriminerende priser hos frisøren Salon Stender. Herreklip koster 438 kr., mens dameklip koster 528 kr.,« skrev en klager, der beskrev sig selv om »en kvinde med kort hår, der minder meget om en drengefrisure.« På grund af sine korte lokker betragtede kvinden prisforskellen på 90 kroner som »direkte diskriminerende og som et udtryk for stereotypisering.«

Selv om kvinden aldrig var blevet klippet hos frisøren, krævede hun en godtgørelse. Og det fik hun. »Det er i strid med ligestillingsloven, at indklagede har forskellige priser for klipning af kvinder og mænd,« afgjorde Ligebehandlingsnævnet, der dømte frisøren til at betale 2.500 kroner til kvinden.

Dommen vakte forargelse på Christiansborg. Den viste, at nævnet brugte for meget tid på kuriøse småsager om ligestilling eller; »pjattede ting«, som beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) formulerede det. Flere mente, at de mange bagatelsager udvander kampen imod diskrimination.

»Når man taler ligestilling i Danmark, er det største problem ikke, om der er prisforskel blandt frisører,« sagde Henrik Dam Kristensen i november. Fredag førstebehandlede Folketinget så et nyt lovforslag, der skal sætte en stopper for de mange småsager. Men det nye lovforslag vil næppe løse problemet, vurderer direktør i den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.

Løser ikke problemet

Lovforslag indskærper godt nok, at man kun kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man har en personlig og aktuel grund – man kan altså ikke klage over noget, man kun har læst eller hørt om. Men selv om dette muligvis vil mindske den samlede mængde af klagesager, vil det næppe gøre sagerne mindre ’pjattede’.

»Hvis man bevæger sig ud i nattelivet og konstaterer, at man som mand skal betale på en natklub, mens en dame kommer gratis ind, så kan man stadig klage gratis til nævnet og få en godtgørelse på 2.500 kroner,« siger Jacob Mchangama.

»Der var tværpolitisk enighed om, at man ville nedbringe bagatelagtige sager, men når man læser lovforslaget er det ikke det, det rammer,« siger han.

Advokatrådet pointerer i sit høringssvar til lovforslaget, at Ligebehandlingsnævnet allerede i dag afviser en række klager med den begrundelse, at klageren ikke har en konkret og personlig interesse i sagen.

Eksempelvis afviste nævnet i 2013 en sag, hvor en 66-årig kvinde klagede over, at »en forlystelsespark« udelukkende optog drenge til sin musikgarde, med den begrundelse at klageren »ikke selv havde søgt om optagelse, da hun lå uden for den aldersgruppe, der kunne optages.«

Ifølge Advokatrådet er nævnet altså allerede »gået videre« end det, man med det nye lovforslag har i sinde at indføre. Derfor »forekommer det uklart for Advokatrådet, hvorvidt der reelt er behov for en begrænsning.«

Væsentlig ulempe

Sagen om Salon Stender og den korthårede kvinde endte i landsretten. Frisøren fastholdt, at prisforskellen afspejlede, at det i »90 procent af alle tilfælde« tager længere tid at klippe kvinder end mænd. Desuden kunne den korthårede kvinde have fået rabat, hvis hun bare havde spurgt. I november 2014 – 32 måneder efter klagen blev afgivet – omstødte Østre Landsret nævnets afgørelse.

Frisørsagen er langt fra den eneste kontroversielle klagesag, Ligebehandlingsnævnet har været involveret i i de seks år, det har eksisteret.

Mange husker sagen om Hotel Bella Skys særlige kvindeetage ’Bella Donna’ eller klagen over en swingerklub, der tog højere entrépriser for mænd end for kvinder. I begge tilfælde afgjorde nævnet, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling. Det samme gjorde de i sagen om et diskotek, der ville opkræve 50 kroner mere fra mænd til et fri bar-arrangement og i klagesagen imod Fanø Strikkefestival som have gratis entre for mænd og børn, mens kvinder skulle betale 50 kroner.

Jacob Mchangama så gerne, at det nye lovforslag indeholdt en bestemmelse om, at klagerne skal have oplevet en »væsentlig ulempe« for at kunne få behandlet sin klage. Det er blandt andet praksis ved klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Så kunne man jo skrive i lovbemærkningerne, at prisforskelle på natklubber og swingerklubber ikke skal være omfattet,« siger han.

»Hvis man afviser en person i nattelivet på grund af hudfarve eller en kvinde på arbejdsmarkedet er det, fordi man ikke vil have en bestemt gruppe ind. Det stigmatiserer en hel befolkningsgruppe. Men at lukke en kvinde gratis ind på en swingerklub sker jo ikke for at holde en bestemt gruppe væk. Derfor er baggrunden for den kønsbaserede prisforskel mere saglig,« siger han.

Hvad er en bagatel?

Trods de mange kuriøse sager mener forperson i LGBT Danmark, Søren Laursen, at Ligebehandlingsnævnet er et gode. Mange af hans medlemmer oplever diskrimination og er glade for at have et sted at klage, fortæller han.

»Jeg er hundrede procent sikker på, at de sager, der har været oppe i nævnet, aldrig var blevet til sager, hvis nævnet ikke fandtes. Ingen ville have haft overskud eller evner til at starte en retssag. Ligebehandlingsnævnet er meget enklere, det koster ikke noget, og det gør, at de love, der er tilgængelige, i større udstrækning bliver prøvet,« siger Søren Laursen.

Han kan dog ikke pege på en konkret sag, hvor nævnet har truffet en afgørelse om hans medlemmer, som ikke også er endt i retten. Det skyldes blandt andet, at man ikke kan føre vidner i nævnet, forklarer han.

»Det kan være utrolig svært at løfte en bevisbyrde på vores område. Det er ofte påstand mod påstand, og så skal man føre vidner,« siger Søren Laursen.

Hos Kvinderådet, der er paraplyorganisation for 44 kvindeforeninger, er man imod at indføre en bagatelgrænse. For hvem skal bestemme, hvad der er en bagatel?

»Noget kan se inferiørt og ligegyldigt ud og så vise sig ikke at være det,« siger sekretariatsleder Randi Theil Nielsen.

»Der er masser af debat inden for kønsområdet, hvor folk føler sig krænket og diskrimineret, og det tyder jo på, at der er behov for et sted, hvor man kan klage. Vi gør, hvad vi kan, for at gøre opmærksom på, at nævnet eksisterer. Vi siger, brug det. Klag. Se, hvad der sker.«

Udvander debatten

Jacob Mchangama er uenig. Han mener, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser ofte udvander debatten om diskrimination.

»Folk griner af de her sager om frisører, Bella Sky og swingerklubber. Det er en skam, at så vigtigt et princip som lighed for loven udvandes her i 100-året for indførelsen af kvindernes stemmeret,« siger han. Han mener ikke, det har væsentlig betydning for ligebehandling i samfundet, om mænd betaler 50 kroner mere end kvinder for at komme ind på en natklub.

»Hvis en væsentlig del af Ligebehandlingsnævnets tid går med det, så er værdien af nævnet meget begrænset,« siger Jacob Mchangama.

Det nye lovforslag giver også mulighed for formandsafgørelser i Ligebehandlingsnævnet på områder, hvor der allerede er etableret en fast praksis. Desuden får Institut For Menneskerettigheder mulighed for at føre principielle sager i nævnet. Lovforslaget ventes at træde i kraft den 1. juli 2015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Og her troede jeg, at der allerede – for længst – var blevet sat en stopper for at kunne klage over bagateller og efterfølgende få sin klage behandlet … og åbenbart også kunne indkassere en pengepræmie for 'ulejligheden'!

Hvorfor handler det i øvrigt så meget om penge ? Både hvad angår mange af klagerne og erstatningen. Føler man sig fx mindre 'krænket' af at have været udsat for diskrimination, hvis man som 'kompensation' får udbetalt en pengesum?

Inge Sørensen

Jeg tror, jeg skal til at klage over specielle parkeringspladser til kvinder, familier med børn, handicappede osv, hvor meget mon jeg kan få ud af det?
Eller hvad med at køen til dametoiletterne altid er længere end til herretoiletterne?
Der må virkelig være nogle sko, der er for små. Eller er klagerne ude på at misbruge systemets tid, bare fordi de kan?

Vibeke Rasmussen, erik mørk thomsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Selv om kvinden aldrig var blevet klippet hos frisøren, krævede hun en godtgørelse. Og det fik hun. »Det er i strid med ligestillingsloven, at indklagede har forskellige priser for klipning af kvinder og mænd,« afgjorde Ligebehandlingsnævnet, der dømte frisøren til at betale 2.500 kroner til kvinden.

Godtgørelse for hvad? Æreskrænkelse? Potentiel forskelsbehandling?
Grotesk historie, der jo næsten minder om amerikanske tilstande, bortset fra, at man derovre sikkert kunne have ruineret frisøren med krav om en astronomisk kompensation.

Men i øvrigt ganske godt set af den korthårede dame. Den slags kunne man nok gøre til sine levevej. Der må være masser af den slags potentielle klagesager derude.

/O

Søren S. Andersen

Alle mennesker har ret til at blive behandlet ens uanset deres køn. Det er simpelthen et spørgsmål om elementær retfærdighed, der burde være en selvfølge blandt oplyste mennesker. Derfor er det noget vrøvl, når det i overskriften påstås, at ligestilling ikke er frisørpriser, for selvfølgelig har en kvinde, der skal have lavet en korthårs-frisure, krav på at blive betjent for samme pris som en mand, der skal have lavet præcis den samme frisure. Det er da klart.

Ligestilling er også familiepolitik. Hvorfor skal begge forældre ikke har udbetalt halvdelen af børnechecken, når de bor sammen? og hvorfor skal den ene forældre - typisk manden - groft forskelsbehandles efter en skilsmisse både med hensyn til samvær, børnecheck, børnetilskud og jobfradrag? Det lader til, at statsmagten tror, at det er gratis for samværsforælderen, når børnene bor hos ham - og det uanset, om han har børnene halvdelen af tiden.

Ligestilling er også værnepligt, der for længst burde have været afskaffet for begge køn, og endelig er ligestilling også, at alle behandles ens i forbindelse med ansættelser og forfremmelser. Den systematiske og groft diskriminerende ansættelsespraksis, der f.eks. praktiseres på Københavns Universitet, er en skændsel. Der kan aldrig komme noget godt ud af diskrimination på grundlag af køn. Tidligere tiders diskrimination af kvinder kan ikke retfærdiggøre diskrimination af mænd. Ingen - hverken mænd eller kvinder - bør udsættes for forskelsbehandling pga. deres køn. Tænk at den samfundsinstitution, der burde repræsentere det ypperste inden for dansk åndsliv, kan synke så dybt ikke behandler ansøgere ens uanset deres køn. Det virker derfor grotesk, at der under ørnen på Universitetets hovedbygning står "Coelestem adspicit lucem", hvilket oversat til dansk betyder noget i retning af : "Den skuer mod det himmelske lys". Med den ansættelsespolitik, universitetet praktiserer, ville det være mere passende, hvis der stod: " Den sidder på en lort".

Det er derimod ikke i strid med almindelige ligestillingsprincipper, at det ene køn på det eller andet område klarer sig bedre end det andet køn. Hvis der i børsnoterede selskaber er et bedre rekrutteringsgrundlag blandt mænd end blandt kvinder, er det selvfølgelig helt naturligt, at der er tilsvarende flere mandlige bestyrelsesmedlemmer end kvindelige.

Resultatlighed er hverken udtryk for lighed eller retfærdighed, men er ensretning, der kun kan have til formål tilfredsstille folks mest primitive instinkter som f.eks. misundelse.

Ida Abrahamsen, Bo Carlsen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Apropos for små sko og muligheden for at øjne chancen for at kunne profitere på potentielle klagesager, så var der også den unge mand, der havde klaget over, at mænd skulle betale mere end kvinder for at få deres sko forsålet. Afgørelsen gik klageren imod, men først efter en omfattende sagsbehandling.

Nu ville jeg rent umiddelbart have troet, at personer, der klagede over den slags petitesser, trods alt ville have så meget selvkritik, at de ikke ligefrem ville ønske at eksponere sig selv, men både frisør- og hælebars-klageren har fremført deres 'retfærdige harme' på tv. Uden at vise det mindste spor af skam over egen smålighed eller over at have kostet Ligebehandlingsnævnet så meget tid og arbejde. Tid og arbejde som kunne have været brugt på langt mere værdige klagemål.

Nanna Wulff M.

Her er overskriften:

"Ligestilling er ikke frisørpriser og strikkefestivaller"

Det skal være slut med "pjattede klagesager".

Jeg tænkte straks på kvinder, som går mere til frisøren, hvor mænd går til barberen. Ligeledes med strikkefestivaller: selv om mange mænd strikker, er det et fåtal i forhold til hvor mange kvinder der strikker.

Selv overskriften er diskriminerende med kvindeting og pjattesager. Lad os endelig får dem sat på plads.

Jeg har oversat festivalstrikkemateriale og også en strikkebog 'FanøStrik' for Christel Seyfarth som er ildsjælen bag den velbesøgte og successrige Fanø Strikkefestival, som mest henvender sig til kvinder. Ideen bag var at det jo er skønt at have hele familien med på en lang weekend, så far og børn kan hygge sig med strand og vand mens mor strikker.

Mark Strøm

Vi kan snakke rammer, vilkår og forudsætninger, indoktrinerer og kastrerer hinanden åndeligt.
Men ligestillet bliver vi aldrig.. Selv ikke i døden.!

Majbritt Nielsen

Mark Vindahl Strøm
12. maj, 2015 - 12:37
Næ som hvid mand, så er du en af de bedst stillet grupper af mennesker. Så jeg kan da godt forstå du ikke tager det så tungt. Detaljer, detajler, vi bliver aldrig ligestillet. Ergo drop det pjat.

Vibeke Rasmussen

TV2 Lorry omtalte her til aften denne sag, hvor en mand havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over, at han på "Damernes dag", hvor kvinder har fri adgang på Klampenborg Galopbane, var blevet opkrævet 80 kr. i entré. Galopbanen er nu blevet dømt til at betale brokhovedet 2.500 kr. – plus et halvt års 'procesrente' – i 'erstatning'. For mig gi'r det overhovedet ingen mening, men det værste er næsten, at repræsentanten fra nævnet fandt både klage og afgørelse helt i sin orden.

'Damernes dag' er en mangeårig tradition, men

"Afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet får ikke noget efterspil, da galopbanen ikke har ressourcer til at gå videre med sagen."

Håber den småtskårne er stolt af sig selv! :-/

Mark Strøm

Majbritt Nielsen.

"Som hvid mand, så er du en af de bedst stillet grupper af mennesker". Ja sådan er det desværre, og jeg er kun glad for jeg ikke er født som sort-homo-grønlænder. For så boet jeg ikke i DK!

Der er forskel på alle mennesker. "Han, hun, sort, hvid og etc." Så hvordan Majbritt.?