Masser af oliepenge i dansk forskning

I efteråret 2014 åbnede Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med en milliard kroner i bevilling over de næste 10 år. Centrets formål er at forske i, hvordan der kan udvindes så meget olie og gas som muligt i Nordsøens danske oliefelter. Milliardbevillingen kommer fra den danske stat og en række olieselskaber som Maersk Oil, Shell og Chevron, men forskningsbevillingen får hård kritik fra klimaforskere og Etisk Råd, mens DTU og regeringen understreger, at der er behov for, at Danmark kan være selvforsynende med olie og gas, hvis der skal være råd til omstilling til fossilfrihed i 2050.

Forskernes kritik går især på, at 2/3 af de kendte fossile brændstoffer skal blive i undergrunden, hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning nede under to grader.

»Dybest set er det problematisk, at vi skal bruge så mange ressourcer på noget, som vi kan se skal afvikles. Det er klart, at der skal bruges fossile brændsler på at omstille, men der er jo ingen snak om, hvordan vi så udnytter de fossile ressourcer, vi har, til at lægge om til fossilfrihed. Ved at blive ved med at kaste penge efter forskning i udvinding af fossile brændstoffer holder man fast i den samme tankegang,« mener ph.d.-studerende Emil Urhammer, der forsker i bæredygtig omstilling på Aalborg Universitet (AAU).

Også Mickey Gjerris, der er medlem af Etisk Råd og forsker i bioetik på Københavns Universitet, har svært ved helt at tro på politikernes forudsætning om, at de er nødt til at hive så meget olie og gas som muligt op for at få råd til grøn omstilling.

»Spørgsmålet er, om midlerne fra den fortsatte olie- og gasudvinding vil blive brugt på bæredygtig omstilling, eller om de vil blive brugt på fortsat vækst. En stor del af de her nye teknologier og metoder til udvinding vil blive brugt til øget indtjening i private selskaber, derfor er forskning i fortsat udvinding af fossile brændstoffer et politisk spørgsmål og ikke bare op til universiteterne, som økonomisk set er dybt afhængige af eksterne forskningsmidler,« siger Mickey Gjerris.

Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener ikke, at millionerne til forskning i fortsat olieudvinding er i strid med målet om, at Danmark i 2050 skal være fossilfrit. Omstillingen vil tage årtier, og derfor er det vigtigt at sikre, at udvindingen og brugen af fossile brændsler sker på en måde, der belaster miljøet mindst muligt.

»Der er et stort behov for at skabe nye løsninger til at sikre den mest bæredygtige og effektive udnyttelse fra danske olie- og gasfelter, bl.a. derfor er forskningen vigtig og relevant,« skriver Sofie Carsten Nielsen i en mail.

Forskning i grøn energi og omstilling er ifølge hende betydeligt højere prioriteret end forskning i fossile brændstoffer. Godt 20 procent af midlerne til olieforskning kommer fra staten, og ministeren understreger, at overskuddet skal bruges til at finansiere mere kollektiv trafik og elektrificering af vores jernbaner.

»Jeg tror ikke på, at vi løser problemerne ved at bremse forskning. Tværtimod har forskningen til formål at løse problemer. Vi kan gå forrest og udvikle nye løsninger, som vi kan sælge i udlandet. På den måde kan vi løse danske og globale energiudfordringer, samtidig med at vi udvikler vores erhvervsliv og skaber nye arbejdspladser,« skriver Sofie Carsten Nielsen.

Mickey Gjerris sætter spørgsmålstegn ved, om investeringen i olieforskning ikke bare er en måde at udskyde den nødvendige omstilling i håb om, at vi kan fastholde den vækst og det forbrugssamfund, som er årsagen til klimaforandringer.

»Politikerne siger til universiteterne, at de må forske i, hvad de vil, men i et vist omfang spiller universiteterne den melodi, som nogen vil betale. Det betyder, at ingen reelt tager ansvar for om olieforskning nu også er det rette sted at bruge så mange penge,« siger Mickey Gjerris.

Også Emil Urhammer mener, at de 100 forskere, som centret skal huse, langt bedre vil kunne bruges til at tænke i bæredygtig omstilling i stedet for, hvordan man hiver mere olie og gas op.

»De mange kompetente hoveder kan jo ikke tænke i andre baner, når størstedelen af pengene kommer fra private olieselskaber, som ikke er demokratisk instanser, men store virksomheder, som kun har interesse i at tjene at penge,« siger Emil Urhammer.

Han er enig, at det er et politisk ansvar, hvorvidt der skal forskes i fortsat olie- og gasudvinding, fordi universiteterne er økonomisk afhængige af eksterne og private donationer til forskning.

Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning på AAU, påpeger, at forskningen kan komme til at betyde, at man udvinder mere end de 20-30 procent billigste brændsel, der er plads til inden for en målsætning om højst to graders temperaturstigning, og det vil økonomisk set være en dårlig ide.

»Det nytter ikke noget at bruge forskningsmidler på at hive det dyreste brændstof op, som f.eks. i Arktis og skifergas i Nordsjælland og Nordjylland. Hvis man begynder at plukke af det dyre, går det ud over midlerne til at forske i grøn energi,« siger Frede Hvelplund.

Politisk vil man kunne få langt mere for pengene ved at sætte gang i forskning i, hvad man helt konkret skal gøre politisk for at få forbrugere og producenter til at gå over til vedvarende energi og energibesparelser, mener Hvelplund.

Bo Cerup Simonsen, der direktør på Center for Olie og Gas på DTU, understreger, at forskningen kun drejer sig om den danske del af Nordsøen. Til gengæld er der ingen begrænsning i forhold til, hvilke typer af olie og gas-aflejringer centret kan forske i.

»Men det er klart, at hvis det er for dyrt og besværligt at drive en bestemt type olie/gas op, er det ikke relevant at forske i det,« siger Bo Cerup Simonsen.

Centerets forskning behøver dog ikke begrænse sig til anbefalingerne af ikke at udvinde mere end 1/3 af brændstoffet i den danske undergrund.

»Det er Danmarks overordenede energipolitik, der sætter rammerne for forskningscenteret, og den forholder sig jo til spørgsmålet om, hvorvidt 2/3 af de fossile brændstoffer bør blive i undergrunden, så på den måde forholder vi os til det, men sådan som vores opgave som forskningscenter er stillet, er den begrænsning ikke nævnt,« forklarer Bo Cerup Simonsen.