Interview
Læsetid: 5 min.

’Det er mennesker, der ikke er velkomne i Danmark’

Udlændinge på tålt ophold skal sendes hjem, så snart det er muligt, fastholder Socialdemokraternes retsordfører, efter det er kommet frem, at det ikke er lykkedes at udsende en eneste af dem de seneste otte år
Indland
9. maj 2015
Hvis man ikke kan affinde sig med de forhold, der gælder, når man er på tålt ophold, er man mere end velkommen til at rejse, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

Hvis man ikke kan affinde sig med de forhold, der gælder, når man er på tålt ophold, er man mere end velkommen til at rejse, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

Trine Bramsen

»I det øjeblik, der er mulighed for at sende de her personer hjem, så skal de sendes hjem.«

Sådan lyder retsordfører Trine Bramsens (S) kommentar til, at det igennem otte år ikke er lykkedes politiet at tvangsudsende en eneste udlænding på tålt ophold.

Som Information skrev i går, er formålet med at pålægge disse mennesker opholds- og meldepligt ellers netop at sikre deres tilstedeværelse, når en udsendelse måtte blive mulig.

»Der er en grund til, at de er på tålt ophold, og det er, at man ikke i første omgang kunne sende dem hjem. Derfor er det heller ikke så overraskende, at det ikke i årene efterfølgende er let at sende dem hjem,« siger Trine Bramsen og tilføjer, at myndighederne »vurderer sagerne løbende med det formål at se, om der er mulighed for at sende de her mennesker hjem, for de er altså ikke velkomne i Danmark«.

Hun mener samtidig, at folk på tålt ophold »skal være velkomne til selv frivilligt at rejse ud af Danmark i morgen«.

Fair med særlige vilkår

– Nu bliver de jo ikke udsendt, fordi de danske myndigheder har anerkendt, at de risikerer at blive udsat for overgreb og forfølgelse i hjemlandet. Hvordan er det så, at det giver mening at bede dem rejse frivilligt tilbage?

»Jamen, det er mennesker, der ikke er velkomne i Danmark. De har typisk begået kriminalitet, som har gjort, at de ikke har et opholdsgrundlag på almindelige vilkår. Og jeg synes sådan set, at det er fair, at så gælder der nogle helt særlige vilkår, når det nu ikke er muligt at sende dem hjem. Men hvis de ikke kan affinde sig med de særlige forhold, der gælder, så skal de være velkomne til selv at rejse.«

– Men hvordan giver det mening at bede dem om at rejse til et sted, hvor de danske myndigheder selv har sagt, at de ...

»Jeg beder dem faktisk ikke om det. Jeg siger, at så skal de være velkomne til selv at rejse ud, hvis de ikke kan affinde sig med, at de er her på nogle helt særlige vilkår.«

– De rejser så ikke ud. Der kommer kun flere på tålt ophold, og det er et fåtal, der rent faktisk udrejser frivilligt. Hvor længe skal man blive siddende på tålt ophold?

»Man er her på tålte vilkår, så for mig at se skal man ikke ophæve de vilkår, der gælder, men man skal løbende vurdere, om der er et hjemsendelsesgrundlag, og det gør man hvert halve år.«

Forskel på mennesker?

Der er typisk tre forskellige årsager til, at udlændinge havner på tålt ophold. De er enten til fare for statens sikkerhed, har begået kriminalitet i Danmark og er efterfølgende blevet udvist, eller er udelukket fra at få asyl, fordi man antager, de har begået alvorlig kriminalitet eller krigsforbrydelser i hjemlandet.

Ifølge en opgørelse fra slutningen af 2013 var der imidlertid kun to udlændinge på tålt ophold, som vurderedes at være til fare for statens sikkerhed, mens det ifølge justitsministeren på et samråd i efteråret kun er fem udlændinge, der formodes at være krigsforbrydere. Størstedelen af gruppen er derimod udvist på grund af kriminalitet i Danmark, men er endt på tålt ophold, fordi det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at tvangsudsende dem.

– Hvis en dansk statsborger bliver idømt en straf for narkosalg på f.eks. et halvt år, så begrænser man jo ikke hans frihed efter hans løsladelse. Hvorfor skal man så begrænse en udlændings?

»Fordi der er forskel på, om du er statsborger, eller du har bedt om at få lov til at opholde dig i Danmark i en periode. Der er ikke noget hemmeligt i, at når du har et midlertidigt opholdsgrundlag i Danmark, så gælder der nogle skærpede regler. Forbryder du dig mod de love og regler, vi har, så er du ikke velkommen.«

– Så der er ikke universelle regler for, hvilken frihed man skal have som menneske?

»Nej, der er forskel på, om du er dansk statsborger, eller du har et midlertidigt opholdsgrundlag i Danmark.«

– Men der er vel ikke forskel på den enkelte person, hvad enten det er en dansk statsborger eller en udlænding?

»For mig handler den her diskussion om, hvorvidt man opfører sig ordentligt, når man er her. Og vi skal bare lige huske på, at der er tale om grov kriminalitet, og man har ikke noget at gøre her, hvis man kommer og begår kriminalitet.«

Afviser Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand har i en redegørelse kaldt forholdene for personer på tålt ophold for »meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse«. Han har desuden i sin seneste årsberetning skrevet: »Vi har et rodfæstet princip om, at samfundet ikke skal byde mennesker hårdere lisvilkår, end relevante hensyn nødvendiggør. Spørgsmålet er, om vi med god samvittighed kan sige, at det også gælder her.«

– Er du uenig i det?

»Jeg og Socialdemokraterne har læst redegørelsen med interesse, og vi mener stadig, der er grundlag for at sige, at mennesker, der kommer til Danmark og begår kriminalitet, de er ikke velkomne,« siger Trine Bramsen.

– Gør det overhovedet ikke noget indtryk, at Ombudsmanden og andre jurister siger, at der er grund til at gennemtænke området?

»Vi gennemtænker gerne ordningen, men så er det med fokus på at skærpe sanktionerne over for de mennesker, der gentagne gange bryder meldepligten, og som ikke indordner sig under, at der gælder …«

– Så I er ligeglade med Ombudsmandens anbefalinger?

»Vi har læst dem, men vores politiske holdning er klar: Det er helt rimeligt, at når man har begået vold eller mord eller solgt narko og er blevet udvist af Danmark, så gælder der nogle helt særlige omstændigheder.«

– Du siger, at jeres holdning er klar. Men i 2008 stemte I imod en stramning af reglerne, bl.a. med henvisning til, at det ikke var rimeligt, at alle skulle skæres over én kam og pålægges melde- og opholdspligt, hvis de ikke var til fare for statens sikkerhed. Hvad har ændret sig siden dengang?

»Vi ser, at der er mennesker på tålt ophold, der ikke overholder de bestemmelser, der gælder for dem, eksempelvis meldepligten. Og det er derfor, at vi gerne ser på, om vi kan skærpe den del.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Falstoft

Arthur: Nej ikke udelukkende. Det er også personer, hvis forbrydelse er at de har solgt hash.
Der skal vel være et rimeligt forhold mellem forbrydelsens karakter og straffen derfor?

Karsten Aaen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Pointen er jo, at hverken udvisning eller tålt ophold overhovedet er en "straf". For den har de pågældende allerede udstået.

Hvad det i stedet handler om, er, at en del danskere nærmest får fråde om munden over, at det i nogle tilfælde ikke er muligt at udsende en udlænding, der ikke (længere) har ret til at opholde sig i Danmark.

Og denne følelse af raseri, afmagt og fortabt national suverænitet afreageres så ved at gå ind for, at deres liv til gengæld skal gøres til et helvede på ubestemt tid.

Inger Støjberg har tidligere udtalt, at formålet med den daglige meldepligt er, at "tålt ophold skal gøres utåleligt". Og i grunden er det vel meget tæt på, at Trine Bramsen lægger sig på den samme linie med udsagn som, at "de skal være velkomne til at rejse ud".

Henrik Christensen, Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen og Mi Phuna anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Arthur Cutten:

'Vi lever i et retssamfund, og derfor skal de UD.'

Vi lever i et retssamfund, og derfor skal de ud, når det lovligt kan lade sig gøre.

Arthur Cutten

PS.Der er også folk, der er blevet dømt for folkedrabet i Rwanda, der er på tålt ophold. Jamen, skal de ikke sendes tilbage til Rwanda for at afsone deres dom? Eller skal vi acceptere, at gerningsmænd til etnisk udrensning skal være en del af det danske samfund? Så skal vi måske også modtage Breivik med åbne arme, hvis det lykkes ham at flygte fra fængslet i Norge?

Henrik Christensen

Nu er Norge ikke et land med dødsstraf, og de vil vist gerne fastholde deres ansvar for Breivik, så det vil ikke forekomme, at han lander her på tålt ophold. Skidt eksempel.

Der er både 'administrativt' afgjorte og domstolsdømte sager, både alvorlige og gentagne småting blandt kilderne til udvisning. Fælles for tålt ophold er, at udvisning ikke er praktisk muligt eller ville være livsfarligt.

Vi går stadig ikke ind for dødsstraf her i landet, heldigvis. Umenneskelige vilkår under tidsubestemt tålt ophold har fælles træk med tortur. Og det er lige præcis det sidste, der er sagens kerne set herfra - den behandling er ikke i orden.

Det er et spørgsmål om menneskelige værdier. Eller mangel på samme. Så det er nok ret vanskeligt at blive enige om. Jeg under dog enhver chancen for at blive udsat for den behandling, de gerne ser andre udsat for, og vil foreslå at betænke helt præcist hvor ufejlbarligt vores samfund i virkeligheden er.

Sov godt, derude.

Claus E. Petersen

Der vil altid være mennesker som syntes at det er synd for nogen.
Det er ikke ideologisk, det er patologisk.
Jeg tænker at der må være en diagnose der beskriver sygelig empati, men jeg har endnu ikke set noget sådant.
Nogle mennesker vil beskytte mennesker de ikke kender med næb og kløer udelukkende fordi at disse mennesker er på flugt og uden at, så meget som et split-sekund, at overveje hvorfor andre mennesker kunne ønske at indfange og isolere dem.
Det samme gør sig tilsyneladende gældende når det drejer sig om mennesker på tålt ophold.
Det drejer sig om mennesker som har gjort sig skyldige i forbrydelser som man normalt ikke kan tolerere, men da det er den fæle stat der "jager" det "udstødte mindretal", er man klar med sympati erklæringer uden at gøre sig klart at de mennesker der er på tålt ophold er en trussel imod alle andre mennesker.

odd bjertnes

'Sygelig empati' er en slags selvmodsigelse, så der bliver ikke en sådan generel diagnose, og skulle der gøre, er den kritisabel. Ikke at fænomenet ikke kan findes selektivt - 'at holde med de magtesløse' i en given situation, -også hvis det er en bastet og bundet ustraffet massemorder - men det er ganske almindelig hverdagspsykopati, forbundet med overvurdering af egne kvaliteter udi 'godhed'.
Angående 'retningsløs empati med alt og alle' så så jeg, dengang øjnene stadig gad levende billeder, filmen Zelig af Woody Allen. Hovedpersonen deri har netop en sådan særhed, men om det er parodi eller en reelt mulig psykisk tilstand ved jeg ikke.

Sider