Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ministerium vildledte borger om skifergas

Brugen af kemikalier i forbindelse med prøveboringer efter skifergas i Nordjylland vækker bekymring. Da en urolig borger stillede Miljøministeriet spørgsmål om forbruget, fik hun i flere tilfælde forkerte oplysninger. Yderst beklageligt, siger den ansvarlige
Indland
11. maj 2015

I flere tilfælde har Miljøministeriet givet forkerte oplysninger om de igangværende prøveboringer efter skifergas til en borger fra Nordjylland. Det viser en mailkorrespondance, Information er i besiddelse af.

Korrespondancen begyndte med, at Inger Kærgaard som mange andre borgere er bekymret over udsigterne til skifergasudvinding. Særligt brugen af kemikalier i forbindelse med den igangværende prøveboring gør Inger Kærgaard urolig, fordi hun frygter, at de ville kunne forurene drikkevandet. Svarene fra Miljøministeriet har ikke mindsket hendes bekymring for, om der er styr på processen.

»Det er rystende, at man ikke kan have tillid til, at informationen fra myndighederne er sand,« siger Inger Kærgaard.

Inger Kærgaard henvendte sig på mail til Miljøministeriets Informationscenter fredag den 1. maj for at spørge, om »der slet ikke bruges nogen som helst kemikalier i en prøveboring?«

Svaret kom allerede mandag formiddag, hvor ministeriet afviste, at der blev brugt kemi: »Den første boring er en almindelig boring, der kun har til formål at kortlægge undergrunden. I den forbindelse bruges der ikke kemikalier.«

Hvilke kriterier en »almindelig boring« indebærer fremgår ikke, men informationscentret skriver videre, at »Miljøministeriet har ikke modtaget nogen ansøgning om prøveboring efter skifergas, og af samme grund er den endnu ikke påbegyndt«.

Undren over kemi

Realiteten er dog, at der bliver brugt kemikalier i forbindelse med prøveboringen, og at firmaet TOTAL, som foretager boringen, har ansøgt om lov til at bruge flere.

Det havde Inger Kærgaard læst om i medierne, og da det ikke stemte overens med ministeriets oplysninger, skrev hun derfor endnu en mail til ministeriet for at få klarhed om, hvordan forholdene omkring prøveboringen i Nordjylland hænger sammen. For som hun skriver, er det en »meget alvorlig sag« og understreger, at risikoen for forurenet drikkevand gør hende bekymret.

I mailen spørger hun blandt andet, hvad forskellen er på en ‘almindelig boring’ og en prøveboring? Og hvorfor TOTAL netop havde ansøgt om tilladelse til at bruge flere kemikalier, heriblandt NULLFOAM, Kaliumchlorid og NOBUG, hvis de ikke havde behov for kemikalier til boringen?

Miljøministeriets Informationscenter slår denne gang fast, at den boring, der foretages i øjeblikket, rent faktisk er en prøveboring, men de bekræfter, at der altså ikke bruges nogen kemikalier i processen:

»Det der foretages nu er en prøveboring, hvis eneste formål er at undersøge, hvad der er i undergrunden. I den forbindelse bruges der ikke kemikalier, da det ikke er nødvendigt i denne fase.«

Yderst beklageligt

På trods af gentagelsen, mente Inger Kærgaard ikke, at svaret kunne være rigtigt, og hun læste derfor VVM-undersøgelsen fra februar 2014, som Rambøll har udarbejdet. Der står det beskrevet, at der under boreprocessen vil blive tilsat stoffer. Firmaet vurderer dog, at der ikke er nogen af stofferne, »der enkeltvist antages at udgøre en risiko for miljøet«.

Efter endnu en mail, hvor Inger Kærgaard gør Miljøministeriets Informationscenter opmærksom på VVM-undersøgelsens konklusioner, får hun svar fra en medarbejder:

»Jeg kan godt forstå, at starten på min foregående mail kan ligge grund til en misforståelse. Når jeg skriver, at der ikke er givet tilladelse til brug af kemikalier, drejer det sig udelukkende om kemikalier til brug ved fracking.«

Anne Marie Rasmussen, der er kontorchef i Naturstyrelsens juraenhed, har set korrespondancen og kalder det »yderst beklageligt«, at ministeriet har sendt forkerte oplysninger ud til den pågældende borger.

– Borgeren får først sandheden at vide efter tre mails. Hvis hun havde accepteret de første to mails, ville hun have været misinformeret. Er det acceptabelt?

»Det er yderst beklageligt, og som jeg læser det, er det på grund af misforståelser. Det bør ikke kunne ske,« siger Anne Marie Rasmussen.

– Hun spørger tydeligt, om ‘der slet ikke bruges nogen som helst kemikalier i en prøveboring’. Hvordan kan man misforstå det?

»Det er formentligt fordi, informationscentret har haft spørgsmål om efterforskningsboringer med frakturering, som foregår i fase to, hvis der bliver sådan en,« siger hun.

– Men hun skriver jo ‘prøveboring’?

»Ja, og jeg kan kun beklage, at det er sket. Vi havde ikke til hensigt at misinformere,« siger hun.

– Har den information, som kommer fra informationscentret ikke ministeriet som afsender?

»Jo, og derfor er der også taget skridt til, at vi sikrer os, at det ikke kommer til at ske igen,« siger hun, men kan ikke konkretisere yderligere.

– Kan du forstå, hvis den pågældende borger bliver urolig ved at få sådanne svar fra ministeriet?

»Ja, det kan jeg godt, og derfor må vi også sikre os, at det ikke sker igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Malmgren

God dag mand økseskaft :-(

Anne-Marie Krogsbøll

»Det der foretages nu er en prøveboring, hvis eneste formål er at undersøge, hvad der er i undergrunden. I den forbindelse bruges der ikke kemikalier, da det ikke er nødvendigt i denne fase.«

Det kan man da kalde misinformering af dimensioner. Spørgsmålet er så, om miljøministeriet ikke aner, hvad de taler om (urovækkende), eller om man bevidst har forsøgt at misinformere (også urovækkende).

Søren B. Nielsen, Rasmus Knus og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Ja, svært at sige, hvad der er mere bekymrende. At de bevidst misinformerer, eller der er medarbejdere ansat, der ikke aner hvad, de taler om, men alligevel vælger at svare på en forespørgsel i meget klart sprog.

Søren B. Nielsen, Rasmus Knus og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

VVM-redegørelsen er også interessant. Rambøll dækker sig jo ind på alle leder og kanter med formuleringen "Firmaet vurderer dog, at der ikke er nogen af stofferne, »der enkeltvist antages at udgøre en risiko for miljøet«.

Indenfor nyere miljøvidenskab er de såkaldte cocktaileffekter kommet i fokus, da sådanne kombinerede effekter har vist sig at være både svære at forudsige og måle, samt - i nogle tilfælde - sundhedsskadelige for mennesker.

Hvor er forsigtighedsprincippet i denne sag?

Søren B. Nielsen, Anders Vang Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Kemikalier, der udelukkende bruges ved fracking, bruges ikke, når det ikke er fracking.
Vi stoler på, at alle tænkelige spørgsmål hermed er besvaret.

Mvh.

Ministeriet for gakkede borearter.