Baggrund
Læsetid: 3 min.

’Modstandskampen er nu kamp mod klimaændringer og overvågning’

Vilkårene for folkelige bevægelser er andre end i 1940-45, men de drager stadig unge. Det fremgik af debatten på Informations 70-års dag
Aktivismeforskeren Silas Harrebye (t.v.) understreger, at de nutidige modstandsbevægelser er løsere organiseret og mindre ideologiske end Besættelsens. Debatmødets leder, Informations chefredaktør Christian Jensen (i midten), og historikeren Joachim Lund er lyttende.

Ulrik Hasemann

Indland
6. maj 2015

Modstandskamp er frem for alt at fremdrage en konflikt og nogle løsninger, som ingen andre tør gøre noget ud af. Det fremhævede aktivismeforsker ved Roskilde Universitet, Silas Harrebye ved 5. maj-debatarrangementet i anledning af 70-års dagen for Danmarks Befrielse og dagbladet Informations overgang til legal avis.

Som eksempler på nutidens modstandskampe nævnte Silas Harrebye de folkelige bevægelser mod klimaforstyrrelser og overvågningssamfund.

»Der er selvfølgelig forskelle,« påpegede Silas Harrebye: »Danmark er ikke besat. Nok kan man mene, at kapitalismen kan være totalitær, men vi har dog visse frihedsrettigheder til at ytre os og organisere os. Data viser klart, at i dag kæmper langt de fleste bevægelser en fredelig kamp.«

Meddebattøren, historikeren Joachim Lund, fremhævede, at modstandsbevægelsen ikke var én samlet bevægelse, og at den før 1942 kun kom til udtryk sporadisk fra enkelte personer og grupper – navnlig knyttet til Kommunisterne, Konservativ Ungdom og Dansk Samling:

»Først kaldte den danske regering det for lømmelstreger, siden for undergravende virksomhed, der måtte bekæmpes for enhver pris.«

»Først da folk fra de bestående partier gik ind i kampen, fik den legitimitet,« fastslog Joachim Lund og fortsatte: »Tilslutningen til en modstandsbevægelse hænger sammen med, hvordan det går på slagmarken. Modstanden skal give mening, og det gjorde den først efter de allieredes sejre fra 1942 og frem.«

Debattens ordstyrer, Informations chefredaktør Christian Jensen, mindede om, at Gallup efter Befrielsen spurgte, hvor mange der havde været aktivt med i modstandskampen: »Og det svarede 300.000 ja til. Men hvor mange var det reelt?«

Joachim Lund svarede, at Frihedsmuseets Persondatabase nu har navne på 80.000, som vitterligt var med til mindre eller større opgaver i frihedsbevægelsen.

Som forskelle mellem første halvdel af 1940’erne og midten af 2010’erne pegede Silas Harrebye på, at bevægelsernes organisationsform er meget løsere nu, og at ideologier ikke spiller så stor en rolle: »Tvært-imod kan mange unge have en frygt for totalitære tendenser.«

Klimakampen og kampen mod overvågning kan samle på tværs af ideologier og omfatter også andre af samfundets problemstillinger som finanskrise og demokratikrise, understregede Harrebye.

Netop appellen til ungdommen er vigtig, fastholdt Joachim Lund:

»Modstandskampen var Danmarks første ungdomsoprør. De 17-22-årige vendte sig mod den generation, der stod for samarbejdet med tyskerne. De, der var ældre end 17-22, havde stiftet familier og turde ikke risikere livet – bortset fra sådan nogle som Informations stifter, Børge Outze.«

Mødeleder Christian Jensen pegede på, at den tidligere modstandsmand Frands Halberg i et interview i avisen har understreget, at det, der virkelig vækker til modstandskamp, er at blive berøvet sin frihed.

Det fik Joachim Lund til at bemærke, at frihed også er frihed fra klimaændringer – eller fra overvågning.

Livet på spil

Fra salen blev det fremhævet, at det er afgørende, om man ved sin modstandskamp sætter sit liv og helbred på spil.

»Herhjemme kan man gå ind i debatten. Men se f.eks. kurdernes situation. Det internationale samfund har svært ved at definere: Hvad er terrorisme, og hvad er modstandskamp?«

Som en omkostning ved en modstand på liv og død nævnte Joachim Lund, at mange modstandsfolk efter Befrielsen havde alvorlige mén, fordi de f.eks. ikke kunne leve med at have likvideret stikkere. »Det kan man læse om i Peter Øvigs bog Efter drabet,« sagde Lund.

Som et nutidigt apropos fremdrog Silas Harrebye:

»Der er også mange aktivister, der over for mig har klaget over, at de går ned med depressioner. Det skyldes, at de hopper fra projekt til projekt og ender med at engagere sig i mere, end de kan overkomme.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Når uret bliver ret - bliver modstand en pligt!

No to corporate overtake - fight back

God dag der ude