Læsetid: 2 min.

Nye tal afslører massivt løngab mellem nyuddannede kandidater

Uddannelses- og Forskningsministeriets nye digitale uddannelsesguide afslører, at nyuddannede kandidater fra visse uddannelser tjener tre gange så meget, som andre. Kritikere beskylder ministeriet for at forsøge at presse unge til at vælge studie efter høje lønninger. Ministeren afviser kritikken
2. maj 2015

Mens nyuddannede kandidater i design, arkæologi, kunsthistorie og litteraturvidenskab kan se frem til en gennemsnitsløn på under 20.000 kroner om måneden, når de efter mindst fem år på skolebænken skal ud på arbejdsmarkedet, kan en kandidat i forsikringsmatematik indkassere 50.000 kroner i løn om måneden. Det viser en opgørelse over de 15 henholdsvis laveste og højeste lønninger for nyuddannede universitetskandidater i Danmark, som Information har fået udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tallene er en del af ministeriets nye digitale satsning, ’Uddannelseszoom’, som skal hjælpe unge med at vælge studieretning efter ungdomsuddannelsen.

Af tallene fremgår det, at en nybagt kandidat i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet (SDU) i gennemsnit tjener 19.000 kroner om måneden et halvt år efter uddannelsens afslutning. Den lave løn hænger sammen med en arbejdsløshedsprocent på 60 pct. for de nyuddannede. Tallet er udregnet ved at kigge på lønindkomsterne for dimittendårgangene 2010-2012. Nederst på listen er kandidaten i klassisk arkæologi med en gennemsnitsløn på 16.000 kroner ved uddannelsens afslutning og 30.000 kroner 10 år efter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik mørk thomsen

Der da ingen grund til at uddanne folk til arbejdsløshed, så indskrænk de uddannelser, der har for stor arbejdsløshed i forvejen.

Steffen Gliese

De fleste af disse lønninger bestemmes jo i Finansministeriet, hvor man ikke længere sørger for, at vores samfund opretholder sine primære kulturelle forpligtelser, f.eks. indenfor arkæologien.

Ulla Holger, Einar Carstensen, Sabine Behrmann, Preben Haagensen, Gustav Alexander og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er ingen penge i kultur, indsigt og mennesker.
Det er en soleklar politisk prioritering.

Jeg håber, at menneskene holder fast i hvad de anser for væsentligt,
selvom politikerne er uenige.

Ulla Holger, Torben Nielsen, Lene Christensen, Sabine Behrmann, Claus Kristoffersen, lars abildgaard, Bodil Waldstrøm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Sådan har det jo altid været. Min storesøster blev færdig i 1988 som journalist. Og hun fik i sit første år som journalist cirka 30.000 kr. eller 35.000 kr. pr. måned før skat. Og læger har altid tjent mere end f.eks. en gymnasielærer som lige er blevet ansat.

Hanne Nielsen, Bo Carlsen, Einar Carstensen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad der dog må være tale om enten et gennemsnit af folk på understøttelse og i beskæftigelse eller folk på mindre end fuld tid.

Kristian Rikard

Peter Hansen,
Du tager fejl. Actuarer/forsikringsmatematikere har altid fået meget høje lønninger -
de er jo så at sige selve kernen i forsikringsselskabernes gesjæft.
Og det med at finansministeriet skulle fastsætte lønningerne gælder vel kun for
måske 1/3 af alle akademikere!
I øvrigt er det min fornemmelse, at med visse undtagelser, så er relationerne
mellem de forskellige fagbetegnelser/jobtitler ret konstant over tid.

Bodil Waldstrøm

Jeg synes, det er negativt for samfundet, at der er så ekstremt store forskelle på indkomst. Der tales hele tiden om, hvor lidt de dårligst stillede skal have at leve for. Det er på tide, at det bliver drøftet, hvor høje lønninger, der kan opnås. Jeg ved godt, at det så straks vil blive sagt, at så flytter de bare til udlandet. Mit svar er: så flyt.

Torben Nielsen, Lene Christensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
georg christensen

Så, nu begynder det, at gå galt, veluddannede kandidater tilbydes "kaffeserverings job" og kæft trit og retnings modellen, på lige fod med lærlingen.

Det var forudset, men med illusions beskrivelser fuldstændig overset . Tre måneder i praktik , det ene sted, så tre måneder det andet sted et halvt år et nyt sted, med "kineserløn", "selvfølgelig".

Mit håb, er så bare, at de nye veluddande også på et tidspunkt, forstår, at vi hører sammen, nogle med medfødte og opvækst muligheder ud over det normale, bør ikke føle "eneretten", for så har samfunds uddannelsen slået fejl.

NB: Det som ærger mig mest, er, at først, når de øverste kandidater begynder at provokere, sker der måske noget, som i virkeligheden burde komme nedefra.

Michael Kongstad Nielsen

Der er kun én ting, der tæller i dag: - penge.
Og hjertet vælger også penge, det har den ændrede kultur bestemt.

Kristian Rikard

Bodil Waldstrøm,
Lidt en sidemærkning til det vi egentligt taler om. Jeg tror ikke en øjeblik på
at danskere i al almindelighed flytter til udlandet - måske midlertidigt, men vi
er faktisk nogle af de "værste" hjemmefødninger i verden.
Det er et beynderligt paradoks, men sådan er det altså.
Så den "trussel" man oftest hører kolporteret fra højre side, tror jeg ikke på.
Så var der mere mod og mandshjerte blandt vikingerne :-)

Torben Nielsen, Lene Christensen, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Kristian Rikard.
Jeg er enig med dig. Det er også derfor, jeg roligt siger, at de da bare kan rejse, for naturligvis gør de ikke bare det (og da slet ikke allesammen på én gang) - og hvordan skulle de pludselig kunne få arbejde i andre lande - som om de bare kan vælge og vrage. Nej, det har hele tiden lydt som en tom "trussel". Derfor irriterer det mig også, at højre side bliver ved med at sige det. - Noget andet er så, at det efter min mening er godt for mennesker at prøve at bo og arbejde i et andet land - uanset uddannelse. Som du skriver, de fleste vender hjem igen. Det gjorde jeg også selv, da jeg som ung boede og arbejdede i Holland knapt et år.

Torben Nielsen, Steffen Gliese og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Hehe, matematik. Alle klager over at de havde en dårlig lærer. Alle klager over at de ikke kan finde ud af det.
De, der holder ved og lærer matematik, regner den ud og får højere løn end de andre.
Simple as Pi.
Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Kristian Rikard, netop aktuarer og lignende fag har ganske rigtigt altid fået disse meget høje lønninger. Min kommentar vedrører faktisk kun de fag, der primært tager sigte på offentlig ansættelse, hvilket dog også indenfor mange fag er stort set alle, f.eks. nævnte professioner som arkæologi. Så pointen er, at med så lave indtægter for folk med de uddannelser, der nævnes for især humanisterne, må der være tale om enten beskæftigelse udenfor faget eller medregning af understøttelse/kontanthjælp.
Det er samtidig et symptom på, hvordan det er lykkedes socialingeniørerne at vælte det offentlige arbejdsmarked og dets rolle i samfundet.

Lennart Kampmann

Løn er en abstraktion for den værditilvækst en medarbejder kan bringe til en virksomhed (fratrukket en profit). Når kandidater ikke kan opretholde en høj løn skal årsagen altså findes her.

En gang sagde man at Danmark var rigt fordi vi havde mange akademikere. Det må have været en fejlslutning. Vi var rige og derfor havde vi mange akademikere. Fejlslutningen kom dog til at betyde at vi uddannede store mængder af kandidater uden skelen til videnskabelig retning, i det håb at vores rigdom så ville vokse.

Forskellen i lønniveau afspejler dermed nytteværdien af de forskellige kandidater og må tjene som pejlemærke for kommende generationer.

med venlig hilsen
Lennart

olivier goulin

Ja, det er jo et eller andet sted et klap på skulderen for matematikken.
Vi matematikere er jo ikke ligefrem forvænt med en masse prestige omkring vores fag.

/O

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Indikerer tallene netop ikke, at løngabet ikke har noget at gøre med, om de er nyuddannede eller veletablerede? Det er bare vinklingen, jeg sigter til - ja, der er et bemærkelsesværdigt skel mellem dem, når de er nyuddannede, men det bliver jo netop større?
Men okay: Overskriften "folk i den ene branche tjener mere end folk i den anden branche" er måske heller ikke det helt store værd som clickbait...

Steffen Gliese

Løn afspejler et magtforhold mellem ejerne af produktionsapparatet og de ansatte, Lennart Kampmann. At tro at der er en reel korrelation imellem værditilførsel og løn er i bedste fald naivt.

Ole Henriksen, Bodil Waldstrøm, Lise Lotte Rahbek og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Der er kun én ting, der tæller i dag: - penge.
Og hjertet vælger også penge, det har den ændrede kultur bestemt."

Formentligt var dette målet for kulturkampen; egen vinding, egen bastion, egen selvrealisering på den konfliktorienterede facon. Og naturligvis kan det ikke undre at lønudsigter indgår som en primær faktor i magtens straf- og belønningspædagogik; man kan ikke andet. Man ved ikke andet; galvaniseret indvendigt som man jo er blevet. Hvad der før havde vital betydning har man glemt; eroderet i egocentriens elysium.

Einar Carstensen

Uden videnskabelig begrundelse vil jeg mene, at der er stor forskel på begavelsestyperne mellem de der vælger design- og de der vælger aktuarstudiet.

Steffen Gliese, Lars F. Jensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Peter Jensen.
Man og man og man og man ... ("man kan ikke andet. Man ved ikke andet; galvaniseret indvendigt som man jo er blevet. Hvad der før havde vital betydning har man glemt").
Prøv at erstatte "man" med "nogle" og afgør så, om du selv er blandt disse "nogle". Jeg er ikke, og mit store håb er, at vi er mange, der ikke er. For så er der stadig et lille håb for samfundet at klynge sig til. - Nej, faktisk håber jeg ikke kun, jeg ved.

Jens Thaarup Nyberg

@Lennert Kampann
"Forskellen i lønniveau afspejler dermed nytteværdien af de forskellige kandidater og må tjene som pejlemærke for kommende generationer."
Du har dog ellers netop påstået, at det er profitten, der betinger kandidaternes lønninger.

Nye tal afslører massivt løgngab mellem nyuddannede kandidater.

Især pressetalsmænd, investeringsrådgivere, managementrådgivere og cand.oeconer ligger i den høje ende af skalaen, mens bl. a. Sosu-er ligger i den lave ende.

Henrik Brøndum

I "de gode gamle dage" var der også top-akademikere i folketinget og ministerierne. Helga Pedersen, Morten Lange, Poul Nyboe Andersen, Nina Bang, H.P. Clausen, Erling Olsen, Isi Voigel, Preben Wilhjelm, Lise Østergård ....

Det kan være det er mig der er dårligt orienteret, men jeg kan ikke rigtig få øje på andre end Lykke Friis her på det seneste.

Gad vide om den slags simpel empiri kan få betydning for den måde politikerne kloger sig på academia?

Henrik Leffers

Man skal passe lidt på med at sammenligne ikke-sammenlignelige uddannelser, og jeg er helt sikker på, at uanset hvormeget man kan tjene på det, så bliver forsikringsmatematikker aldrig en stor uddannelse i DK! Men det vil hele tiden ændre sig, så nogen af de uddannelser, der ser meget tiltrækkende ud lige nu, vil blive meget mindre attraktive når "akademiker -type" software i løbet af få år vil gøre mange "sikre uddannelser" nærmest overflødige. Men jeg undrer mig lidt over, hvor lave lønninger nogle nyuddannede får, men det må vel skyldes, at det ikke er det de ser på, men derimod hvor mange der kan finde et arbejde. Så forskellen i løn skyldes, at der for nogle uddannelser er mange uden job. For mig er det vigtigste, at man selv tror på, at den valgte uddannelse passer med ens egne interesser, og hvis man alene vælger efter potentiel indtjening, og ellers hader alt der har med det at gøre, så opnår man aldrig en høj løn!

Henrik Brøndum

@K. Olesen

Hov hov. Vi investererrådgivere er måske den eneste erhvervsgruppe om hvem man med sikkerhed kan sige vi ALDRIG lyver!

Vi spår om fremtiden - den er der ingen der kender, og slet ingen der ved noget om. Man lyver kun når man bevidst fortæller noget man ved ikke passer - derfor er det umuligt for os at lyve.

Søren S. Andersen

For mange vil det være fuldstændigt livsødelæggende at hutle sig gennem livet i dyb fattigdom. Derfor er det selvfølgelig utrolig dumt at tage en uddannelse, der aldrig vil kunne bruges til andet end lavtlønsjobs.

Man kommer ikke uden om, at det er nødvendigt at råde over en vis mængde penge for at få et godt liv. Medmindre man er arving til en formue eller gift med en velhavende ægtefælle, er det derfor en forudsætning for at få et godt liv, at man får sig et velbetalt job. Næsten alting koster penge, og for at kunne foretage noget, må man have penge at betale med. Ellers havner man i en forfærdelig hjælpeløs tilstand.

Det er vigtig for et menneske at have en ordentlig bolig at bo i. Den, der har penge, kan købe sig en ejerbolig lige præcis der, hvor han eller hun vil. Den fattige må tage til takke med en lille lejlighed eller et klubværelse i et dødsygt kvarter, hvor ingen bosætter sig frivilligt. Den, der har penge kan gå i biografen, i teater og til koncerter lige så meget han eller hun har lyst til. Den fattige, kan kun se fjernsyn eller læse i en biblioteksbog. Sund og velsmagende mad er som regel dyr, ligesom det er dyrt at gå på spændende restauranter. Den slags er forbeholdt folk, der har penge. Den fattige må spise tilbudsmad, og de eneste restauranter, han eller hun har råd til, er Mcdonalds og den lokale pølsevogn. Den velhavende har en god bil, der på behagelig vis kan bringe ham eller hende fra det ene sted til det andet. Den fattiges har kun en cykel og har derfor en meget begrænset bevægelsesfrihed. For den fattige mand er det også yderst vanskeligt at finde en bare nogenlunde attraktiv kæreste. "Kommer du med hjem og ser mit nye klubværelse?" er ligesom ikke en scorereplik, der fænger. Helt anderledes for den gavmilde smarte fyr med den dyre bil og den lækre bolig. Han er altid yderst eftertragtet. Selv om det måske ikke er særligt populært at sige det, så er det sådan, at langt de fleste kvinder foretrækker at dele deres liv med en vinder frem for at dele deres liv med en taber. For den fattige mand er den eneste seksuelle partner derfor ofte hans højre hånd. Alle statistikker viser, at fattige mænd langt oftere end velhavende mænd ender deres liv som barnløse. Endelig er der også grund at fremhæve, at mange ser ned på de fattige, og hvem vil ikke hellere respekteres frem for at blive set ned på?

På baggrund at de nævnte forhold er det yderst rosværdigt, at "Uddannelseszoom" fremhæver løn efter uddannelse som forhold, unge gør klogt i at tillægge afgørende betydning, når de skal bestemme sig for en uddannelse.

Når jeg har talt med min søn om, hvilket job han bør uddannelse sig til, har jeg altid kun nævnt fag som advokat, læge, ejendomsmægler eller revisor. Det har virket. Engang sagde jeg til ham, at han jo også kunne blive journalist. "De tjener jo ikke noget", svaret han. Det svar blev jeg glad for. Det viste, at min opdragelse er lykkedes.

Lise Lotte Rahbek

Søren S. Andersen

Det var da en sørgelig, selvopfyldende profiti, du der fremlægger.
Der er genske simpelt ikke nogle mere kedelige mennesker at være i selskab med,
end de, som hele tiden taler om penge og præstationer
eller mangel på samme.

For hver gang de snakker om penge,
daler samtalepartnerens interesse,
og til sidst er der kun andre mennesker med for penge og præstationer,
som gider tale med dem.

Så jo, du får ret. Kedeligt meget ret.

Henrik Brøndum

@Søren S. Andersen

Du må lige træde i karakter - er du ansat i Forskningsministerens politikgruppe?

Søren S. Andersen

@Lise Lotte Rahbek
Du har ret i, at det ikke altid er særlig spændende at tale om penge. Min erfaring er, at det som regel er de fattige, der snakker mest om penge. Næsten hver gang, man spørger en fattig person, om han eller hun lyst til at lave et eller andet sammen, får man det svar, at den pågældende ikke har råd. De fattige har også altid så mange pengeproblemer at fortælle om.

Helt anderledes med den velhavende. Han eller hun tænker ikke så meget over, hvad tingene koster, man gør det han eller hun har lyst til. I vid udtrækning er penge adgangsbilletten til et liv i frihed.

@ Henrik Brøndum
Nej. Jeg er ikke anset i Forskningsministeriet, og jeg taler kun ud fra mine egne erfaringer og det, som jeg har erfaret gennem mine venner og bekendte.

Lars F. Jensen

@Henrik Brøndum
>> "Vi spår om fremtiden - den er der ingen der kender, og slet ingen der ved noget om. Man lyver
>> kun når man bevidst fortæller noget man ved ikke passer - derfor er det umuligt for os at lyve."

Nej det kaldes ikke løgn - det kaldes af mange for 'bullshit' - udgydelser uden interesse for sandhedsværdien.

Med det er på mange måder meget værre (finasbobler ol.) og - IMHO - ganske uhæderligt.

Lars :)

Henrik Brøndum

@Søren S. Andersen

Prøv at se denne artikel i Times der refererer en undersøgelse fra Princeton University's Woodrow Wilson School.

Med hensyn til absolut lykke skal der en absolut indkomst på 75.000 USD om året til - derover batter det ikke rigtig. Får man ikke dette niveau i løbet af et par år selv med en grad i eskimologi eller den udskældte litteraturvidenskab?

Derudover konkluderes det igen, at den relative indkomst har stor betydning. Det er lige meget om min limousine har 12 eller 16 cylinder - bare den har flere end naboens. (Endnu en grund til at forbande el-biler der slet ingen cylinder har).

http://content.time.com/time/magazine/article/0,9171,2019628,00.html

Lars F. Jensen

Nogle af disse lønninger er helt nede på dagpenge niveau og langt under de aftalte offentlige aflønninger. Der er ganske uforklarlige forskelle på lønningerne og vigtigere ledigheden fra forskellige universiteter indenfor samme fag.

Forhistorisk arkæologi har fx efter 10 år 5% arbejdsløshed fra Aarhus, men kun 1% fra København. Ligeledes er lønnen 30.600 for Aarhus-kandidater, men hele 39.600 for kandidater fra København. Det er jo et fag, hvor man allerede fra studiestart ved, at mange skal flytte flere gange i livet til arbejdspladserne.

Med bla. Moesgaard og Nationalmuseet i de to byer, er det da en ganske urimelig antagelse, at så store forskelle skulle kunne tilskrives fag og uddannelsessted.

Jeg tror undervisnings-/videnskabs-ministeriet skulle 'rive sig' og bruge nogle penge på Aktuarer/Matematisk-statistikere til at sikre en vis validitet i tallene.

Medmindre man er blevet 'sluset' igennem, hvor man skulle have været dumpet, så vil også kandidater i fx Nærorientalsk arkæologi, der har brugt 5 år og afsluttet med en godkendt kandidatopgave, være godt kvalificeret og let kunne bestride mange gode og vigtige job i vort samfund.

Men der jo nogen, som bare er bedre til at studere end til at søge, få og bevare et job.
Det er jo nok ret muligt, at CBS og DtU tiltrækker færre sådanne personer og relativt flere, der er eller let bliver 'job-egnede' efter endt eksamen.
Sine personlige evner eller svagheder på jobmarkedet, kan man nok ikke ændre blot ved et 'uddannelseszoom' og et studieskift.

Lars :)

Søren S. Andersen

@ Lars F. Jensen
Selv om vi i princippet ikke har nogen sikker viden om fremtiden, kan vi alligevel sige en hel del med ret stor sikkerhed. Når det drejer sig om uddannelser, er der i hvert fald god grund til at tro, at det er bedre at tage en uddannelse, hvor det på det tidspunkt, hvor man påbegynder uddannelsen, er mangel på arbejdskraft, end det er at påbegynde en uddannelse inden for et fag, hvor der er massearbejdsløshed.

Men kan også med ret stor sikker sige, at man vil tjene flere penge, hvis man uddanner sig til advokat, læge eller statsautoriseret revisor, end hvis man uddanner sig til arkæolog, klassisk filolog eller litterat.

Henrik Brøndum

@Lars F. Jensen

Ja ja da.

Elton John citeret efter hukommelsen: "De (pressen) kan kalde mig en blærerøv, de kan kalde mig arrogant og de kalde mig en gammel bøssekarl - men når de skriver noget der ikke passer - så sagsøger jeg dem til helvede!"

Det er svært at forstå nogen vil betale for investeringsrådgivning - der skyldes vel menneskets optimistiske natur - ligesom vi af en eller anden grund spiller Lotto.

Søren S. Andersen

@Lars F. Jensen
De undersøgelser, du henviser til, afspejler det faktum, at det vigtigste er, at man får opfyldt sine fundamentale behov, hvilket kræver, at man råder over et vist grundbeløb. Man bliver ikke nødvendigvis mere lykkelig af køre i en dyr bil end en billig bil, da alle biler kan nogenlunde kan det samme.

Ligesom med hensyn til andre former for kapital, er det det nødvendigt, at man har talent for at bruge penge. Hvis man bare køber en stor bil og et stor hus, og ikke kan finde ud af andet end at sidde og kede sig sammen med sin kedelige ægtefælle, er det ikke så smart. Det gælder om at bruge sine penge til at opleve noget som er spændende og berigende. Det er ikke alle, der kan finde ud af det. Penge give muligheder, men griber man ikke mulighederne, kan det faktisk være lige meget, om man har penge eller ej.

Søren S. Andersen

Jeg undskylder over for Henrik Brøndum, at jeg ved en fejltagelse kom til at stile mit indlæg til Lars F. Jensen. Undskyld!

Henrik Brøndum

@Søren S. Andersen

Undskyldning accepteret!

Men så argumenterer du vel implicit for aristokratiets genindførelse? Liberalisme betyder jo netop, at selv den smagsløse kan bliver opkøber af dyr kunst - til aristokraternes uhæmmede fnysen: "Nye penge!" ?

Lars F. Jensen

@Søren S. Andersen
"Men kan også med ret stor sikker sige, at man vil tjene flere penge, hvis man uddanner sig til advokat, læge eller statsautoriseret revisor"

Men valgte alle disse uddannelser, ville der hurtigt blive enten fyldt op på studierne og/eller kø hos AF efter nogle år med for mange studerende.

Advokat er nu en branche med uhyre krav til arbejdsbyrde, et stort dagligt læse-pensum og evner for hurtige knivskarpe tanker. Globaliseringen kan også påvirke en uddannelse der overvejende omhandler national dansk lovgivning.
Lægerne mærker allerede et begyndende pres på deres lønninger. Ligeledes er der i stigende grad fokus på at fratage revisorene noget af deres hidtidige 'tag-selv-bord'

Samfundet kan jo ikke eksistere, hvis der kun er advokater, læger og revisorer.

Man kan forudsige vejret ganske godt ved blot at sige, det bliver ca som i dag. Men man kommer aldrig på den måde til at give nyttige varsler om farlige storme - enten varsles ingen storm eller også varsles en storm, når den er kommet, alle sejl allerede er rebet eller ulykken er sket.

Jeg er naturligvis enig i, at man skal undgå at uddanne til arbejdsløshed, jeg har set væmmelige tilfælde med dygtige færdiguddannede, som ikke kunne finde arbejde. Arbejde er langt vigtigere end lønnens størrelse i min optik.

Men efter at have søgt lidt rundt på 'uddannelseszoom' er jeg ganske sikker på, at den er for unøjagtig, for tilfældig, for bagudskuende og slet ikke særligt egnet til at beskrive en ung persons erhvervsmuligheder fremadrettet gennem livet.

Der er også mange fag, hvor man fra officiel side helt har fejlvurderet de fremtidige behov. Ligesom der er mange fag, hvor kandidaterne gennem livet arbejder mest udenfor deres kernefaglighed.
Se fx hvor mange civilingeniører, der arbejder med forretning og ofte forretning uden direkte tilknytning til deres faglige område.
Men der er da meget 'uddannelse til faktura' i det, skulle jeg hilse at sige.

Lars :)

Søren S. Andersen

Henrik Brøndum
@ Jeg har nu ikke den store respekt for såkaldte "aristokrater", altså folk med "gamle penge", der lever højt på tidligere generationers fortjenester. Helt anderledes respekt har jeg for folk, der har skabt meget ud af intet. F.eks. har jeg stor respekt for den tidligere vinduespudser, Heine Andersen, der optræder som fast gæst i Dagbladet Børsens 'Play' (net-tv). Han lånte 30.000 kr. og købte aktier for dem. I dag har aktier for flere millioner og lever af sine penge.

@Lars F. Jensen
Jeg indrømmer, at der er noget tiltalende i, at man udelukkende følger sine interesser, når man vælger uddannelse. Desværre er livet sådan, at det ofte er en meget stor fordel at have penge. Derfor blive man nødt til at se sig om efter de uddannelser, der kan forventes at give det bedste økonomiske afkast.

Lars F. Jensen

@Søren S. Andersen
Jeg har da aldrig ment og slet ikke skrevet, at man 'udelukkende skulle følge sine interesser'. Jeg har end ikke skrevet noget om, at personlige interesser skulle indgå i et uddannelsesvalg.
Det er derfor en ren stråmand, du argumenterer imod.

Men naturligvis skal man ikke vælge en uddannelse, som er helt udenfor ens evner og interesser. Det kan næppe nytte at vælge et sprogfag med lange ord, hvis man er dybt ordblind. Der skal en god musikalitet for at komme på konservatoriet og få succes. En arkitekt skal have en god rumlig opfattelsesevne.

Jeg har heller ikke skrevet noget om penge udover at påpege, at det er langt vigtigere at have et godt arbejde end lønnens nøjagtige størrelse.

Men selv for de meget pengefikserede er det helt ude i skoven at tro, man kan optimere sin livsløn udfra noget der står om løn i 'uddannelseszoom'. Gennemsnitstal for løn er helt uden fornuft når man end ikke kender spredningen på tallene.

Der giver fx ingen mening at blive skovbrugskandidat, fordi Lars Rebien Sørensen fra Novo - helt rimeligt - tjener et pænt tocifret millionbeløb. Det gør han i første række, fordi han er den person han er, og desuden var han det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Det er også helt galt at tro på flest mulig penge, som den vigtigste lykke-kilde i et livsforløb. Penge er da bestemt rare at have og giver en vis trykhed, men et godt job, som man kan bestride godt, er helt uden tvivl langt vigtigere end nogle tusinde mere/mindre udbetalt.

Lars :)

Frank Hansen

Jeg forstår ikke helt bemærkningen længere oppe i tråden om kineserlønninger. Det er ikke vanskeligt for en god matematiker med en portefølje af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter at få udbetalt mere end 50.000 kr om måneden i Kina efter fradrag af skat, pensionsbidrag og sociale udgifter. Undervisningsbyrden er også noget lavere end ved danske universiteter.

Det bedste er dog, at der ikke er noget som hedder Studieleder, studienævn, klager eller studenterevalueringer.

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
Din fortsatte insisteren på at stave mit navn forkert er trættende og jeg tager det som udtryk for fjendtlighed fra din side. Det er unødvendigt at blive ved med det. Skulle det være for vanskeligt for dig, kan du benytte copy-paste. Giv i det mindste dine meddebattører den smule respekt, så vi kan koncentrere os om indhold.

Jeg har tydeligt præciseret at profit er forskellen mellem nytteværdi og løn. Hvis en kandidat ikke kan bibringe en værditilvækst, kan virksomheden ikke profitere på vedkommende. Peter Hansen tager den videre og fastslår korrekt at magtforholdet rykker lønbalancen. Hvis der er for mange kandidater indenfor et område falder lønnen. Det er det de unge må tage stilling til.

Med venlig hilsen
Lennart

Torben Nielsen

Lennart. Mange kan med god grund skyde skylden på deres lærer mht. dårlig indgang til matematik.
Jeg selv husker med rædsel den lærer der første gang introducerede matematik for min klasse i folkeskolen.
Jeg kom siden gevaldigt efter det!