Nyhed
Læsetid: 4 min.

Østergaard i hårdt opgør med de økonomiske vismænd

De økonomiske vismænd aflyser behovet for økonomiske reformer for at undgå offentlige underskud. ’Det er lidt den græske metode, vismændene anbefaler,’ lyder det fra økonomi- og indenrigsministeren. Men politikerne er delte
Indland
27. maj 2015

Den radikale vicestatsminister, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), kritiserer nu i skarpe vendinger de økonomiske vismænd for økonomisk uansvarlighed, fordi de aflyser behovet for økonomiske reformer for at undgå offentlige underskud i de kommende år.

»Min ansvarlighed og regeringens forsigtighedsprincip tilsiger, at vi ikke vil acceptere så store underskud, som der ligger forude. Så kan man diskutere, hvad der skal ske, og der er min holdning, at vi skal have flere i arbejde. Det kan man diskutere. Men at antage vismændenes holdning, at man bare kan køre med store underskud, vil jeg stærkt advare mod. Det savner den troværdighed, som der skal være om dansk økonomi,« siger Morten Østergaard.

Kritikken kommer, efter at vismændene i deres nye rapport om dansk politik konkluderer, at nok kommer der i årene fra 2020 til 2040 offentlige underskud, når små generationer afløser store på arbejdsmarkedet, men »hængekøjen er mere et formelt end et reelt økonomisk problem«.

Hængekøjeproblemet har fået sit navn efter formen på den graf, der viser udviklingen i de offentlige finanser i perioden.

Men ifølge vismændene skyldes problemet i virkeligheden EU’s underskudsregler. EU tager nemlig ikke hensyn til den særlige omstændighed, at Danmark har en stor formue i form af udskudt skat af pensionsformuen. Så hvorfor ikke starte med at spørge EU, om det ikke var en idé at tage hensyn hertil, spørger vismændene.

Men det afviser økonomi- og indenrigsministeren:

»Jeg synes, at det lidt er den græske metode, vismændene anbefaler. Nemlig at hvis man har problemer med at betale regningen, så skal man bede om at få en større kassekredit. Det er ikke en politik, jeg vil lægge stemmer til og anbefale nogen. Der er ikke noget i den aktuelle situation, som gør, at man skal følge i fodsporene på grækerne og bede EU om at lave nye regler.«

Nødvendigheden

Vismændene opfordrede allerede sidste år politikerne til at slå koldt vand i blodet, hvilket nu ikke har afholdt netop Morten Østergaard fra at foreslå at hæve pensionsalderen eller Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, fra at advare om, at Danmark risikerer en økonomisk »maveplasker« uden nye og flere reformer.

Kun et år senere vurderer vismændene nu, at hængekøjen vil være »noget mindre« på grund at nye statistiske fremskrivninger af arbejdsstyrken, og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen anbefaler derfor en fremrykning af dele af pensionsbeskatningen, hvis EU ikke vil være med til at ændre opgørelsesformen. Overvismanden afviser samtidig, at en sådan fremrykning af beskatningen vil være at bruge fremtidige generationers penge, hvis ellers skatteindtægterne som planlagt blot får lov at ligge i statskassen.

»Hvis man fremrykkede dele af beskatningen af ratepensionerne, hvilket man faktisk allerede har gjort med kapitalpensionerne, så forsvinder problemet. Det kan være at foretrække frem for nogle indgreb, man ellers ikke ønsker. Men kommer det dertil, så bør man udskyde beslutningen en hel del år, for det er grundlæggende fornuftigt at beskatte på udbetalingstidspunktet. Lad i hvert fald være med at beslutte noget de næste fem år. Vores syn på hængekøjen ændrer sig jo også hele tiden fra prognose til prognose,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

På Christiansborg har Enhedslisten længe talt for at fremrykke beskatningen af pensionsformuen og partiets finansordfører, Frank Aaen, henviser til, at såvel den tidligere som den nuværende regering allerede har benyttet sig af en sådan fremrykning for ikke at komme i karambolage med EU’s regler.

Enhedslisten stiller nu et beslutningsforslag i Folketinget som vil pålægge regeringen at tage kontakt til EU for at få indregnet statens tilgodehavende i de såkaldte holdbarhedsberegninger.

»Det går bedre end ventet, og vismændene advarer direkte mod at stramme finanspolitikken af hensyn til hængekøjeproblematikken. Vismændene underminerer profetierne om, at det er nødvendigt med endnu flere reformer for at løse hængekøjeproblemet. Der er ikke noget problem,« siger Frank Aaen.

Mens SF’s finansordfører, Jonas Dahl, er enig i, at den danske pensionsformue »et eller andet sted« skal indregnes advarer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om, at det handler om at bevare omverdenens tillid til dansk økonomi.

»Det er ikke et spørgsmål, om det formelt er et problem, men en realpolitisk tilgang. Hvis det opfattes som et problem i omverdenen, så bliver det et problem, man må forholde sig til. Man har allerede fremskyndet beskatningen af pensionsmidler for over 100 milliarder kroner i de seneste tre år. Og det er pensionsmidler, man ellers ville beskatte på et senere tidspunkt. Man træffer altså allerede i disse år beslutninger for at, jeg havde nær sagt holde varmen på en bestemt måde, hvilket øger hængekøjeproblemet i fremtiden,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Den samme holdning har professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen:

»Det er altid usundt at låne penge i børneværelset, også selv om man er helt sikker på at levere dem tilbage.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her