Læsetid: 5 min.

I otte år er ingen udlændinge på tålt ophold blevet udsendt

Formålet med tålt ophold er at sikre, at udlændinge kan udsendes, når muligheden opstår. Men det er ikke sket siden 2007. Et fundamentalt problem, mener professor
8. maj 2015

En række svar fra Justitsministeriet til Folketinget kaster nu nyt lys over udviklingen i sager om tålt ophold. Det viser sig, at politiet i otte år ikke har tvangsudsendt én eneste udlænding, som har været på tålt ophold. Hovedformålet med ordningen er ellers at »sikre, at myndighederne løbende har kendskab til de pågældendes opholdssted, så der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor måtte opstå«, som ministeriet skriver i et af svarene. Indtil da er det udlændinge på tålt ophold pålagt at opholde sig i eksempelvis Center Sandholm og melde sig til politiet, oftest hver dag.

At det alligevel ikke igennem otte år er lykkedes at tvangsudsende nogen på tålt ophold, underminerer behovet for ordningen. Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der har stillet spørgsmålene til justitsministeren.

»Regeringen trækker simpelthen tæppet væk under sin egen argumentation for tålt ophold med det her svar,« siger hun.

Udlændinge havner på tålt ophold, hvis de ikke kan udsendes til hjemlandet trods en udvisning fra Danmark. De er enten vurderet at være til fare for statens sikkerhed, har begået krigsforbrydelser eller har gjort sig skyldige i alvorlig kriminalitet. Men fordi de risikerer forfølgelse i hjemlandet, vil det være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at tvangsudsende dem. De forbliver derfor på tålt ophold, indtil der måtte ske ændringer i deres hjemlande, som betyder, at det ikke er farligt for dem at vende tilbage.

Juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet hæfter sig ved det lave antal personer, det er lykkedes at udsende gennem årene.

»Det er meget få, man kan tvangsudsende, når det kommer til stykket. Det er et fundamentalt problem, for det er det, man begrunder behovet for tålt ophold med,« siger han. Siden ordningens indførelse i 2002 har Flygtningenævnet i 11 sager efter en fornyet vurdering afgjort, at der ikke længere er noget til hinder for, at en udlænding på tålt ophold kan tvangsudsendes. Det drejer sig om fem sager i perioden 2003-2007, hvor Rigspolitiet efterfølgende har udsendt udlændinge med tvang eller har sikret sig, at de frivilligt er rejst ud af Danmark.

Godt nok har Flygtningenævnet også i 2014 og 2015 afgjort, at i alt seks somaliere på tålt ophold nu kan hjemsendes med tvang. Men det har ifølge svarene ikke ført til en faktisk udsendelse. Dog er én af somalierne ifølge Rigspolitiet frivilligt udrejst. Hvortil er ikke oplyst.

Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet mener, at de seks somalieres sager illustrerer, at muligheden for tvangsudsendelse kan opstå i enkelte tilfælde.

»Trods alt viser det, at der af og til opstår en åbning for udsendelse af nogle af de her personer. Men der sidder 68 personer på tålt ophold, så hvis der i løbet af de seneste syv-otte år er opstået mulighed for at udsende seks somaliere, er det jo heller ikke mange,« siger Jens Elo Rytter og påpeger, at der alene er tale om personer fra ét land.

Han fastholder derfor den kritik, som han og andre juridiske eksperter tidligere har fremsat:

»Jeg har stadig svært ved at se, at hele ordningen er forenelig med de forskellige menneskerettigheder, der er i spil. Den er ganske enkelt ikke båret af saglige hensyn.«

Minister afviste ombudsmand

Spørgsmålene om tålt ophold kommer i kølvandet på et samråd med justitsminister Mette Frederiksen (S) om en opsigtsvækkende redegørelse, som Folketingets Ombudsmand udgav i december sidste år. Her satte ombudsmanden spørgsmålstegn ved rimeligheden i de forhold, som udlændinge på tålt ophold lever under og opfordrede til politisk at gennemtænke ordningen.

Under samrådet affejede justitsministeren dog såvel opfordringen som ombudsmandens forsigtige kritik af reglerne på området. Efterfølgende har Ombudsmanden fastholdt sin holdning til sagen, og senest har han i sin netop offentliggjorte beretning for 2014 afsat flere sider til at beskrive sagen. Allerede i forordet benytter ombudsmand Jørgen Steen Sørensen muligheden for endnu en gang at påpege problemerne på området og skriver, at sagen er blandt dem, der har gjort størst indtryk på ham i årets løb.

»De er uønskede i Danmark, men vi har ansvaret for dem. De lever i Center Sandholm på ubestemt tid og under forhold, der kun kan beskrives som meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse,« skriver ombudsmanden.

Han slutter sit forord med endnu en gang at opfordre til at »tage en dyb indånding og gennemtænke ordningen ud fra alle relevante hensyn – også almenmenneskelige og humanitære. Vi har et rodfæstet princip om, at samfundet ikke skal byde mennesker hårdere livsvilkår, end relevante hensyn nødvendiggør. Spørgsmålet er, om vi med god samvittighed kan sige, at det også gælder her«.

Ubestemt tid

Siden ordningen om tålt ophold blev indført i 2002, er flere og flere udlændinge blevet omfattet af den. Oprindeligt kom 17 personer i 2002 på tålt ophold, og det er nu steget til 68 personer ifølge den seneste opgørelse fra Justitsministeriet. Heraf er 57 pålagt at opholde sig i Center Sandholm, hvor de også som udgangspunkt hver dag skal melde sig hos politiet.

Denne meldepligt, som altså skal hjælpe til at sikre kendskab til personernes opholdssted, er ifølge Johanne Schmidt-Nielsen overflødig.

»Selv hvis det var muligt at udsende nogle af de her mennesker, må man spørge sig selv, om det giver mening at pålægge dem en daglig meldepligt. Hvis de rent faktisk ønskede at stikke af, kunne de bare gøre det i de 23 timer, hvor de ikke er pålagt meldepligt,« siger hun.

Ifølge Ombudsmandens redegørelse er tilværelsen i Center Sandholm »meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse«. Det skyldes bl.a., at boligforholdene er dårlige, og at personer på tålt ophold ikke må tage arbejde og derfor har begrænset økonomisk råderum. De har ligeledes ofte ikke mulighed for at lave egen mad eller bestemme spisetider eller måltider.

Endelig er der den forskel på livet på tålt ophold og forholdene for indsatte i danske fængsler, at man ikke har nogen anelse om, hvornår – og om – det ender.

Ombudsmanden påpeger da også i sin redegørelse, at tre af de personer i Center Sandholm, han undersøgte, havde været på tålt ophold i mere end 10 år, mens 12 personer, havde været på tålt ophold i 5-10 år. Og der er ingen tidsgrænse for, hvor lang tid man kan være på tålt ophold, så i princippet kan der være tale om et livslangt ophold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, det er en mærkelig tankegang. Enten udviser man i overensstemmelse med en udveksling, eller også lader man folk udstå deres straf og færdig med det.

Arne Hornborg, Gert Romme og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Ingen tvivl om "tålt ophold" har brug for et eftersyn både på den ene og anden måde.

Hvem husker ikke den Irakiske general fra Sorø(Nazar al-Khazraji ), som var på tålt ophold i Danmark, men flygtede da muligheden om en sag for krigsforbrydelser var mulig.

- Han befinder sig tilsyneladende i dag i live i Mellemøsten, og udgiver bøger om sit liv!?

Arne Hornborg, Maibritt søvsø Carstens og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

"Tålt ophold" er et levn fra VKO-tiden, som Socialdemokraterne ikke har haft det nødvendige mod til at gøre op med. Det antages nemlig ikke for at være populært at "forsvare kriminelle udlændinge".

Lars Hansen

Ideen er vel, at man med Inger Støjbergs ord skal "gøre tålt ophold utåleligt" i det håb, at nogen vælger at udrejse frivilligt, når man nu ikke kan udsende dem med tvang. Det er der så bare ikke særlig mange, der gør, da daglig meldepligt i Center Sandholm trods alt ikke er nær så slemt som dødsstraf eller tortur i hjemlandet.

Og hvad angår de 6 somaliere, det nu er blevet teoretisk muligt at udsende med tvang, så kunne man naturligvis også sagtens have gjort dette, selvom de i mellemtiden havde haft en helt normal opholdstilladelse og dermed bla. ret til at arbejde i Danmark.

Det ville bare være et spørgsmål om at sige, at nu er grundlaget for opholdstilladelsen bortfaldet, fordi forholdene i Somalia har forbedret sig. Så længe man ikke har givet folk dansk statsborgerskab - og det kan kriminelle naturligvis ikke få - kan man jo til enhver tid bare inddrage deres opholdstilladelse igen.

Så hele ordningen med "tålt ophold" har karakter af en tillægsstraf til kriminelle uden dansk statsborgerskab og er, med Jens Elo Rytters ord, "ikke båret af saglige hensyn".

Ud over denne sørgelige kompetence misbrug, der givetvis ødelægger mennesker, er der også et demokratisk problem.

For dette med at politikere ikke at rette ind, når man får kritik af Folketingets Ombudsmandsinstitution viser en total manglende respekt for folkestyret. Derfor har Danmark brug for en Forfatningsdomstol, som den i Karlsruhe, der bl.a. hele tiden overvåger, om politikernes beslutninger og ageren strider imod gældende love og konventioner.