Læsetid: 4 min.

Parterapi for samfundet

Alternativet kommer nu med sit bud på, hvordan man får integrationen til at fungere. Partiet vil gøre op med det ensidige fokus på, at flygtninge og indvandrere skal tvinges til at blive integreret. De kan nemlig godt selv, hvis de får chancen, lyder det
Der skal være mindre tvang og mere frivillighed, lyder det fra partiet Alternativet, som nu lancerer sit integrationsudspil

Der skal være mindre tvang og mere frivillighed, lyder det fra partiet Alternativet, som nu lancerer sit integrationsudspil

Tine Sletting

11. maj 2015

Skru ned for tvangen og op for frivilligheden.

Sådan lyder det i et nyt integrationsudspil fra Alternativet, som vil genoplive »princippet om, at integration er en tovejsproces«. »Beboerakademier«, eller højskoler, i de 31 officielle ghettoer, undervisning i »demokratisk medborgerskab« i folkeskolen, samt bedre retssikkerhed for etniske minoriteter er blot nogle af de mange mærkesager, som skal være med til at nå målet. Til gengæld foreslår Alternativet en »revision« af tilknytningskravet i udlændingeloven, der fastholder mange familiesammenførte kvinder i voldelige ægteskaber, en genindførelse af modersmålsundervisningen og en afskaffelse af 24-årsreglen.

Selv om Alternativet dermed lægger op til et opgør med det seneste årtis fokus på netop at tvinge flygtninge og indvandrere til blive integreret, afviser integrationsordfører og folketingskandidat Uzma Ahmed, at integrationen kun kan fungere under truslen om sanktioner for dem, der ikke vil være med.

»Før har man kørt op og ned med tolerancen: Den ene dag ville man tolerere noget og den næste ikke. Jeg siger, at vi stiller nogle krav. Nogle vil tage imod tilbuddet om at komme med i for eksempel Beboerakademiet og lære noget om medborgerskabets pligter. Vi har selvfølgelig alle sammen religionsfrihed. Men hvis der er en far, som gerne vil tvinge sine børn til at indgå i et ægteskab, er det ikke i orden. Så snart det går ind over andres personlige frihed, er det ikke orden. Og det skal faderen selvfølgelig også lære ved at komme på Beboerakademiet.«

– Men baggrunden for 24-årsreglen er, at mange flygtninge- og indvandrere selv i anden og måske endda tredje generation fortsat henter en ægtefælle i deres hjemland. Hvad får jer til tro, at det nu skulle nytte bare at komme med henstillinger?

»Jeg siger ikke, at der ikke skal være tvang. Jeg siger bare, at vi skal stille nogle krav. Så vil nogle være topmotiverede, og andre vil ikke være det. Men så må de blive det. Og der kan du godt tale om tvang. Det her er jo et spørgsmål om parterapi for samfundet. Det ene blik retter vi mod alle de brune mennesker, som skal integrere sig og stilles over for nogle krav om, at de skal sætte sig ind i medborgerskabets pligter. Men når de har sat sig ind i disse, skal de vide, at samfundet sikrer dem ved at tilbyde lige muligheder,« siger Uzma Ahmed og fortsætter:

»Vi må stoppe al den mobning, som gør, at Pedersen efterhånden tror, at Muhammed er en doven fætter, som taler dårligt dansk og er dybt kriminel – hvilket forklarer hans guldkæde. Muhammed er med andre ord en dårlig arbejdskraft, så han får ikke en praktikplads og mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg taler ikke om tvang eller ikketvang, men om en nødvendighed for alle parter«.

’Vi skal investere i mennesker’

– Men hvad hvis man alligevel ikke vil være med, ikke vil integreres?

»Der er nogle krav, og tvangen må ligge i, at hvis du vil være integreret, hvis du vil tjekke ind i samfundet, så skal du gøre det her.«

– Ja, men hvis man stadig ikke vil?

»Det er en pligt. Der er nogle krav til dig: Du skal respektere, at dit barn har sin personlige frihed, at du skal møde op til forældremøder i skolen, og at din kone måske vil skilles. Men det nytter ikke noget bare at sige: ’Du skal’ – uden samtidig at fortælle hvordan og hvorfor.«

– Men fungerer pligt uden tvang?

»Måske er det jo slet ikke nød-vendigt med tvang. Det vil det kun være i yderste konsekvens. Mange lever ganske vist i et parallelsamfund, men de har blot brug for at kunne italesætte, komme ud med, at de faktisk ikke har mulighed for andet. Min erfaring er, at hvis folk får et medansvar, så lykkes det. Hvem har ikke lyst til at betyde noget i samfundet?«

– Ud over 24-årsreglen er der en lang række andre tvangsforanstaltninger i udlændingepolitikken. Hvilke ønsker I at afskaffe? Hvilke vil I beholde?

»Det handler om at investere i mennesker. Det gør vi nemlig ikke i dag. I stedet mobber vi folk og siger: Du vil jo ikke. Vi straffer dem økonomisk, men giver dem hverken viden eller tro på, at de kan gøre en forskel med deres eget liv.«

– Så I vil ikke fjerne andre tvangsforanstaltninger end 24-årsreglen og revidere tilknytningskravet?

»Du vil hele tiden ned ad den vej. Jeg kan godt se, hvad du mener, men jeg fortæller, hvad løsningen på problemet er. Og tvangsforanstaltninger er måske, at du bliver tvunget i meningsløs aktivering, hvorimod jeg siger, at vi skal give folk de redskaber og den viden, som gør, at de faktisk kan komme videre. Det er der, tvangen ligger: Du skal gøre det. Hvis du er på overførselsindkomst, så skal du gå de skridt. Men hvis de ikke giver mening, så lad os gøre det på en anden måde.«

– I er enige med intentionen i 24-årsreglen om at forhindre tvangsægteskaber, men mener, at reglen ikke fungerer. I stedet vil I finde såkaldte alternative politiske løsninger. Hvori består de?

»Jeg har ikke løsningen. Det er en invitation til at finde en løsning. Og en invitation til at snakke med minoriteterne – dem, som det her går ud over – og prøve at finde en løsning. Jeg anerkender, at 24-årsreglen er en måde at nå at blive mere selvstændigpå for nogle, så de selv er med til at bestemme, når de skal vælge en ægtefælle. Men jeg ser også nogle andre problemer, så vi er nødt til finde en anden løsning.«

– Er der ikke mange, der støtter 24-årsreglen, fordi de måske ikke finder den perfekt, men netop ikke selv har en bedre løsning?

»Men har de snakket med de mennesker, som det går ud over?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Jensen
  • Ervin Lazar
Brian Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Petersen

Jeg er interesseret I emnet... men kan ikke forstaa, hvad det er, der foreslaas her... kan vi lige faa ordlyden paa paragrafferne paa "24 aars reglen" og andre regler og love der snakes om her? Hvad og hvornaar er der hvilken tvang?.... Derudover vil jeg sige som dansker, der har boet og arbejdet i 35 lande, at hvis man vil bosaette sig og leve I et land, maa man til en vis grad indordne sig efter regler og love og hvad, der er akceptabelt... det betyder jo ikke at jeg (som tilflytter) ikke skal have lov at bevare mine egne normer... saa laenge de er praktiske for det samfund jeg nu lever I. Der maa vaere plads til at vi alle er forskellige, men vi maa ogsaa laere at leve med hinanden og det betyder, at vi ALLE maa vide lidt mere on HINANDEN, det hjaelper paa forstaaelsen.

Keld Albrektsen, Troels Ingvartsen, Poul Sørensen, Bodil Waldstrøm og Peter Arklint anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Her er Uzmas reflektioner over interviewet - lagt op INDEN hun havde læst den færdige artikel:

https://www.facebook.com/uzmaahmedalternativet/posts/763020383835606

(hun synes selv at hun har fået udtrykt sig uldent)

Her er udspillet fra Alternativet:

http://uzma.dk/laes-alternativets-nye-integrationsudspil-et-nyt-vi-invit...

Her er udlændingeloven - 24-års-reglen er i paragraf 9 (positivt formuleret, som en rettighed man har, hvis begge parter er over 24 år).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29079

Morten Pedersen, Vibeke Hansen, Benjamin Bach og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Lisbeth Stabell

Enig i at vi skal holde op med at tro at vi bare kan lovgive os ud af al ting, og i stedet, som i parterapi, lade de implicerede parter, ved hjælp af en mægler (terapeuten), definerer uoverensstemmelserne og hvad der skal til for at skabe harmoni. ”Hvad skal der til for at jeg kan leve et harmonisk liv i Danmark, hvor jeg indgår og forstår den danske kultur, samtidig med at jeg praktiserer en mindretalsreligion”.
Jeg tror mægleren/terapeuten hurtigt vil opdage at en af uoverensstemmelserne er, at der hvor de fremmede kommer fra, har staten svigtet dem. Ofte på grusom vis, så der skal bygges en tillid op til at kunne forstå og tro på, at sådan er det ikke i Danmark. Det tillader demokratiet nemlig ikke.
Dialog i stedet for lovgivning er altså vejen frem, idet dialogen frem til at forstå hinanden, samtidig bygger den nødvendige tillid op så f.eks. unge, på lige fod med alle andre unge, kan vælge sin retning i livet som en fuldgod samfundsborger.
En løsning til, hvordan, er jo, naturligvis ikke helt afdækket endnu, og derfor er der et stykke vej til handling. Dog er der vist ingen tvivl om at den senere debat om folk på overførselsindkomst, hvad enten de er hvide, brune eller sorte, har afdækket, at ens for alle er at der ikke er tillid til at samfundet vil dem, så forslaget med at implementere ”demokratisk medborgerskab” i folkeskolen som et obligatorisk fag, burde hurtigst muligt blive indført.
Et område hvor man er ved at finde ud af at parterapi er en bedre løsning i stedet for rettergang, er der hvor skilsmisseforældre svigter deres børn ved ikke at kunne blive enige om fordelingen af børnene. Tilsvarende kan udarbejdes for alle mennesker der sidder udenfor og ikke helt forstår demokratiets principper og vilkår og hvordan det skal lykkes dem at skabe et harmonisk liv i Danmark for sig og sine.

Ole Brockdorff

Uzma Ahmed fra Alternativet udviser en komplet manglende forståelse og respekt for den ubestridelige kendsgerning, at den økonomiske omfordelingspolitik gennem overførselsindkomsterne i Danmark hviler på den grundlæggende præmis, at samtlige mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder – uanset etnisk og religiøs baggrund – altid skal være optimalt parate til at yde en indsats på arbejdsmarkedet som betingelse for, at man kan modtage kontanthjælp, dagpenge, boligydelse, børnefamilieydelse, børnecheck og mange andre ydelser fra samfundskassen.

Naturligvis skal indvandrere og flygtninge, der har fået asyl og opholdstilladelse, integreres hurtigst muligt i samfundet. Uden skelen til religiøse dogmer eller traumatiserende oplevelser i hjemlandet. Ingen mennesker har noget som helst krav på ifølge FN-menneskerettighederne, at andre individer skal gå på arbejde hver dag året rundt, så man selv leve en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster = bistandshjælp = socialhjælp. Også uanset hvad man har gennemlevet på grund af krig i sit eget land – for man har jo overlevet – og er kommet til en fredelig og stabil nationalstat.

”Vi må stoppe al den mobning, som gør, at Pedersen efterhånden tror, at Muhammed er en doven fætter, som taler dårligt dansk og er dybt kriminel – hvilket forklarer hans guldkæde. Muhammed er med andre ord en dårlig arbejdskraft, så han får ikke en praktikplads og mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg taler ikke om tvang eller ikke-tvang, men om en nødvendighed for alle parter”, siger Uzma Ahmed.

Med denne udtalelse prøver Uzma Ahmed som mange andre politikere, at gøre landets muslimer til nogle stakkels ofre i forhold til den kristne danske majoritetsbefolkning. De kan ikke få en praktikplads eller komme ind på arbejdsmarkedet, fordi vi etniske danskere mobber dem. Hvorefter man kan tænke lidt over dèn påstand i relation til de milliarder af kroner, som danskerne gennem mere end 30 år har betalt til det årlige integrationsarbejde i kommunerne samt den kendsgerning, at mange unge muslimer i dag alligevel dropper ud af både folkeskolen og erhvervsfaglige uddannelser.

Hvad er forklaringen på dèt fænomen, Uzma Ahmed?

Jeg ved ikke, hvad danskere som hr. Pedersen eller fru Hansen eller frk. Sørensen tror eller mener om Muhammed og hans kone Aisha i hverdagen, når vi taler om at kunne tale ordentlig dansk, tage en fornuftig akademisk eller erhvervsfaglig uddannelse, og ellers stå konstant til rådighed for arbejdsmarkedet, så de som den etniske danske majoritetsbefolkning i den erhvervsaktive alder kan forsørge deres egen familie økonomisk.

Men jeg ved til gengæld fra de løbende undersøgelser fra Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet gennem årene, at langt over halvdelen af de muslimske indvandrere og flygtninge i den erhvervsaktive alder, der er kommet til Danmark gennem de sidste 32 år – herunder titusinder af muslimske ægtepar – lever en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster, og derfor ikke har noget som helst ønske om at integrere sig med den etniske danske majoritetsbefolknings opbyggede arbejdskultur gennem 100 år.

Dagbladet Politiken skrev for seks år siden i en artikel, at for hver gang muslimske flygtninge betaler 100,00 kroner i skat, modtager de 200,00 kroner i sociale ydelser, ligesom Morgenavisen Jyllands-Posten i en større kampagne i december 2006 kunne fortælle, at over 90% af samtlige muslimer herhjemme i større eller mindre grad levede af overførselsindkomster, og med efterfølgende finanskrise samt udflyttede arbejdspladser siden 2008 har det tal næppe ændret sig meget.

”Prøv at gennemføre en samkørsel af navnene på førtidspensionister i landets 98 kommuner, og den etniske danske majoritetsbefolkning vil få et chok, når de erfarer den kendsgerning, at langt over halvdelen af de knap 250.000 udstedte førtidspensioner i perioden fra 1999 og til i dag, er givet til muslimske flygtninge og familiesammenførte”, fortalte en socialrådgiver mig for nyligt under en privat samtale.

Denne socialrådgiver siger ligeud, at en af de væsentligste årsager til, at vi i dag har 40 ghettoområder i Danmark med titusinder af u-integrerbare muslimske familier skyldes, at landets socialrådgivere efter SR-regeringens indførelse i 1999 af den nuværende ordning med førtidspension, sendte titusinder af muslimske familier på førtidspension i godhedens navn, men også for at slippe for det besværlige arbejde med at integrere dem på arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner.

Indtil da havde Dansk Flygtningehjælp gennem 16 år fra 1983, haft ansvaret for integrationen af de muslimske flygtningefamilier, men SR-regeringen under statsminister Poul Nyrup Rasmussen ændrede lovgivningen til, at det nu blev landets socialrådgivere i kommunerne, der nærmest enerådigt afgør, hvorvidt en flygtningefamilie skal have førtidspension eller ikke. Hvad enten det gives i godhedens navn – eller for at kommunen slipper for det tunge integrationsarbejde.

Og sådan fungerer det stadig – ifølge den nævnte socialrådgiver.

Men under alle omstændigheder må det stå klart for enhver pragmatisk borger, at hvis begreber som social og økonomisk lighed og retfærdighed skal have nogen som helst betydning længere i Danmark, ja, så må samtlige politikere være enige om, at enhver muslimsk flygtning eller indvandrer som udgangspunkt, naturligvis skal gennemføre en for danskerne tilfredsstillende integration. Herunder indlæringen af sproget. Hvis de altså vil modtage de samme sociale og økonomiske overførselsindkomster som den etniske danske majoritetsbefolkning - for ingen mennesker har et universelt krav på, at kunne leve en arbejdsfri tilværelse gennem hele livet for andre borgeres indtjente penge til statskassen.

Jakob Overgaard, Kim Houmøller, Egon Maltzon, Niels K. Nielsen, Jesper Oersted, kristian bro og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Dorthe Mortensen

-Sådan....! Fantastisk godt skrevet og mere relevant, end nogensinde... En spade, er en spade..., bare flere ville se det...!

Herdis Weins

Ole Brockdorff - rigtigt, rigtigt mange af de muslimske flygtninge kommer hertil med krigsskader og/eller alvorlige traumer. Deraf de mange førtidspensioner, som du ikke har nogen grund til at misunde dem. Prisen har været høj.
" mange unge muslimer i dag alligevel dropper ud af både folkeskolen og erhvervsfaglige uddannelser."
Det er der altså også rigtigt mange etnisk danske unge der gør - lige som der er mange 2 g'ere med muslimsk baggrund, der tager tager uddannelser, såvel som sosu'ere som læger.
"titusinder af u-integrerbare muslimske familier" Det er dælme noget af en påstand. Og hvornår er man "u-integrebar?
Angående fordomme om muslimer som hindring for praktikpladser, så er de en realitet - og bliver ved med at være det - så længe folk som dig spreder ovenstående gylle. Heldigvis er arbejdsgiverne efterhånden blevet langt mere tolerante. Problemet i f.eks. håndværkerfirmaer, detailhandlen og sundhedsvæsnet er , at det efterhånden mester kunderne og brugerne, der er problemet, fordi alt for mange af dem gudhjælmig tror alt på gylle, de hører og læser om muslimer.

Gaderummet Regnbuen, Morten Lind, Simon-Matti Hørlyck Campbell og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

P.S. Man skal ikke lide af den vrangforestilling, at hvis vi ikke havde en eneste ikke-etnisk dansker på en form for overførselsindkomst, så ville det strømme ind med penge på ledige og syge danskeres konti. Det er en politisk beslutning, at folk, der har formastet sig til at blive ledige, skal straffes økonomisk - helst så meget, at det kun lige ligger 1 millimeter over anstændighedens grænse.

Morten Lind, Vibeke Hansen, Gert Selmer Jensen, Sabine Behrmann, Simon-Matti Hørlyck Campbell og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Lad endelig være med at spilde 19 mia om året på dette. Enten yder de selv en indsats ellers forpasser de chancen for at få penge af staten.

Leo Nygaard

Der er mange skillelinjer i den danske befolkning. Det her er bare en af dem.
Alle skal kende deres muligheder og rettigheder.
Alle kan søge de oplysninger og den undervisning, der er til rådighed.
Alle skal have ret til deres "særheder" - indenfor lovens rammer.

Uzma Ahmed følger op på traditionerne i Grundtvigs hjemland på flere punkter.
På andre en ubehagelig missionsvirksomhed.

24-års regelen bør afskaffes, og kvinder overlades til deres egen frihedskamp.
Ændring indefra er den mest effektive. Andres bedreviden skaber bare modstand og martyrer.

Herman Hansen

"Skru ned for tvangen og op for frivilligheden" Selvsamme kan siges om ledige. Tvang bygger kun på ydmygelse af mennesket og virker demotiverende. Giv mennesker ansvar og de tager ansvar.

Anders Hede

Hun svarer jo aldrig rigtigt på spørgsmålet "hvad nu hvis man ikke vil"

Der er for meget uld over partiet, selvom der er brug for andre tankegange end de gængse.

Herman Hansen:
"Selvsamme kan siges om ledige"

Det gør Alternativet netop også:
http://www.altinget.dk/artikel/alternativet-vil-droppe-krav-til-kontanth...

Anders Hede:
"Der er for meget uld over partiet, selvom der er brug for andre tankegange end de gængse."

Partiet er stadig så nyt, at det endnu ikke har formuleret sin politik på alle områder. Det ville være urimeligt at kræve, at et helt nyt parti skulle være velformuleret omkring alting fra dag et. Og netop fordi Alternativet i den grad har mod til at gå stik mod strømmen, tror jeg personligt på at de er lige præcis det friske pust, som Danmark har brug for (beklager ordspillet over DFs slogan).

Peter Nielsen

Alene forholdet at man danner et parti, og opnår de nødvendige underskrifter uden at have formuleret en klar partipolitik, vidner jo om at partiet er på amatørstadiet. Der var vist en kvinde fra partiet der for nylig ytrede sig personligt på vegne af partiet og dagen efter måtte hun erkende at heller ikke på dette punkt havde man formuleret en klar politisk holdning...

Keld Albrektsen

Med fare for at jokke i spinaten - eller nogen over tæerne:
Hold nu op med at forsøge at latterliggøre, at Alternativet ikke har en fiks og færdig politik på alle områder. Behøver de det? Der er jo ikke nogen, der regner med, at de får absolut flertal.
Så vidt jeg husker så var f.eks. DF's udenrigspolitik i mange år stort set: "Vi skal ud af EU". Og det skal vi så heller ikke mere, selv om der formodentlig er mange af DF's kernevælgere, der tror at DF er EU-modstandere...

Morten Pedersen, Vibeke Hansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Peter Nielsen - Hellere amatører med gode ideer og idealer, end proffer med masser af dårlige.
Ingen nævnt, men ca 80 % af folketinget nu.

Morten Pedersen, Vibeke Hansen, Herdis Weins og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Der er da al mulig grund til at ryste på hovedet af alternativet. De skulle have kaldt sig AFUK. De bliver forhåbentligt ikke mere end til en politisk parentes.

Vibeke Hansen

Alternativet har klart meldt ud, at de ikke går til valg på en totalt afklappet politik, men på hvilken retning, de ønsker. Det falder mange så meget for brystet, at de føler, de må latterliggøre partiet med øgenavne, der referere til Uffe Elbæks fortid. Det finder jeg smagløst, og kan i den forbindelse ikke forstå, hvorfor det er acceptabelt, at Venstre går til valg på en "retning". De har trods alt haft mange år til at formulere en politik som fortæller vælgerne, hvad man får, eller ikke får med dem. Alternativet kommer næppe ind med 30 mandater, så vi har vel "råd" til at lade dem vokse.
Ole Brockdorff skriver et langt indlæg med en beskrivelse af den muslimske befolkningsgruppe som en helhed. Jeg synes jo netop dette indlæg taler for, at tvang ikke har virket, hvorfor Alternativets forslag er noget mere konstruktivt end mere af det samme. I min optik har vi glemt, at ingen kan blive integreret uden det samfund de skal integreres ind i tillader det. Og det har vi ikke været gode til. Vi står overfor flygtningene som en mur, med vores regler og fordomme, og ser kritisk til, mens de selv forsøger, at finde ud af, hvad der skal til. Alt mens vi taler om dem, som om de var undermennesker. Alternativet har fuldstændig ret i, at vi ikke er inkluderende nok, og ellers koster en ordentlig tone og lidt respekt ikke noget. Den forestilling, vi er blevet påduttet af politikere om, at vi allesammen bliver rigere uden, har fået lov til at fylde alt for meget. Brockdorff skriver selv om den etniske, danske majoritetsgruppe, og illustrerer således, nok utilsigtet, at vi taler om en minioritet, som med lidt konstruktiv vejledning i "danskhed", eller danskernes fordomme, meget lettere ville vide, hvordan man gebærder sig her til lands. jeg synes det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at stemme på et parti, der også ønsker et mere positivt klima i debatterne.

Peter Nielsen

Jeg bruger tid på Alternativet, såvel som jeg bruger tid på alle andre partier, Sabine Behrmann.
Alternativets politik på områder som iværksætteri, økologi vs. traditionelt landbrug, integration etc. er måske sød og dejlig, men i og med de ikke har en sammenhængende klar politik for partiet, så er der et stort spørgsmål der runger - hvordan skal det finansieres, hvordan skal det hænge sammen. De gør regning uden vært men det lyder flot og dog meget hult.
Netop derfor skulle de have overvejet at skifte navn til AFUK for de er ca. lige så troværdige på de punkter hvor de har evnet at formulere en politik.

Peter Nielsen

Og jeg har læst deres ca. 50 siders partioplæg eller hvad vi nu skal kalde det, såvel som jeg har læst de andre etablerede partiers programmer.

Michael Bruus

Tak til Nis Jørgensen for linket, det gav klarhed.

”princippet om, at integration er en tovejsproces” tror jeg er lidt af en underdrivelse, Integration ér en tovejsproces, alt andet er tilpasning hvilket er li’ med huk en hæl og klip en tå, altså tab af sig selv.

Og jeg tænker, at da integration ér en tovejsproces, skal tiltag omkring integration selvfølgelig udarbejdes sammen med dem som skal integreres, ellers har man bare flyttet rundt på hvorfra tilpasningen bliver påført.

Poul Sørensen

Når narko går ind så går forstanden ud.... det undre mig meget, at man i disse sammenhænge helt syntes at holde de tårnhøje misbrugsproblemer ude som mange unge tillægger sig....

Brian Jensen

Glædeligt at se et parti, der forsøger med noget, der går efter løsninger, der fungerer.

De fleste andre partier går kun efter at holde konfrontationen igang. Man er ikke interesseret i at finde løsninger, som fungerer, eftersom man lever af at kunne pege befolkningsgrupper ud som årsagen til samfundets problemer.