Dagens nyhed
Indtil i dag har et af de temaer, som det ellers var ventet ville fylde meget - indvandring - været nærmest fraværende i valgkampen. Men i dagens Politiken bringer Venstres Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Martin Henriksen den meget omstridte rapport om Eritrea i spil igen:
Stiger antallet af flygtninge fra Eritrea, skal rapporten igen bruges, eller der skal laves en ny, forsikrer Støjberg.
»Hvis vi ser en udvikling i det her, skal der helt entydigt gøres noget. Det kan gøres ved enten at tage den gamle rapport op og se, hvor der er nogle kritikpunkter, og se, om de var berettigede og få det undersøgt. Alternativt må man lave en ny rapport«, siger Inger Støjberg til avisen.
Dagens tal: 5 - antallet af reformønsker fra de Radikale, som Socialdemokraterne afviser
Socialdemokraterne vil stadig reformere Danmark, siger Helle Thorning-Schmidt. Alligevel afviser hun i dagens Børsen 5 forskellige reformforslag fra sin regeringsmakker Morten Østergaard.
»Det kan ikke komme bag på nogen som helst, at De Radikale har de synspunkter, og det ikke er alle synspunkter, som Socialdemokraterne er enig i,« siger statsministeren til Børsen.
I øvrigt dukkede der fredag et vigtigt tal op i valgkampen, så rent undtagelsesvist kommer der lige et 'gårsdagens tal': 1. Eller i virkeligheden er 1 de sidste fire års tal. For allerede i regeringsgrundlaget skrev SR(SF)-regeringen, at den ønskede at hæve udviklingsbistanden tilbage til 1 procent af BNI. Det har regeringen endnu ikke nået, og i det valgoplæg, som Socialdemokraterne præsenterede fredag, skriver partiet direkte, at »vi mener ikke, at der er råd til at hæve udviklingsbistandens andel af BNI i den kommende valgperiode. Straks var både vicestatsminister Morten Østergaard og udenrigsminister Martin Lidegaard ude at erklære sig lodret uenige med Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt. Det rundede en ganske uheldig dag for SR-regeringen af. Tidligere på dagen blev de velkendte konflikter omkring dagpenge og flygtningestramninger aktualiseret igen, så fredag var ingen god dag for regeringen.
(Meldingen var åbenbart så nedslående for Morten Østergaard, at han straks gik i gang med at skrabe flere penge i kassen til udviklingsbistanden. Nogle vil mene, han gik til yderligheder, men ikke desto mindre blev Margrethe Vestagers elefant til sin afløser sat på auktion til fordel for verdens fattige...
Dagens overraskelse
Overraskelse for nogle - almen viden for andre: Men 57 procent af danskerne mener ifølge en ny meningsmåling foretaget for Politiken og TV2 af Megafon, at salget af en del af Dong til Goldman Sachs er regeringens værste initiativ. Her kunne vælgerne have valgt mellem kontanthjælpsreform, selskabsskattelettelser, førtidspensionsreform, skattereform eller have hevet et hvilket som helst andet skelet ud af regeringens rædselskabinet. Men Dong-sagen tager førstepladsen - med folkeskolereformen på en sikker andenplads.
DONG, nu omtalt som 'gammel kending' - hvor sagen er at vi ikke længere kan kende dét, som var dansk olie og naturgas. Fra forvaltning af dansk undergrund og olie/naturgas er vi gået til forretning med samme; virksomhedsmodel og entreprenant profitjagt i et bekymrende perverst NPM-paradigme.
Hvad med folkeskolen, også en gammel kending? Hvordan med offentlighedsloven, også en gammel kending? Hvordan med SU-reformen, også en gammel kending? Hvad med indkøbene af defekte, amerikanske kampfly som vi end ikke ejer softwaren i - også en gammel kending? De kendte og ukendte spøgelser går igen alle vegne; som nye og brugte præservativer i konkurrencedemokratiets tragikomiske reproduktion af sig selv.
Udviklingsbistand hjælper selv på den økonomikse vækst i den efterfølgende periode som både IMF og DIIS studier har dokumenteret de senere år. http://videnskab.dk/kort-nyt/ny-forskning-ulandsbistand-hjaelper. Myten om Afrika som håbløst, spild, og mindre væsentligt marked er også manet i jorden de senere år (The Economist m.fl.).
Bistanden er formodentlig en god investering for Danmark fordi de nye vækstmarkeder i bl.a. Afrika er afgørende for vores økonomiske vækst, og meget af bistanden den går til stabilitet, demokratisering, globalt miljø, asylansøgere i Danmark og flygtninge i nærområder, økonomisk samrarbejde, og forebyggelse af flygtningeproblemer på mange niveauer osv.
Peter: "Dong-sagen" er ikke salget af Dong. Det var jo vedtaget af næsten alle Folketingets partier, længe før Corydon kom til - og handlen blev godkendt af næsten alle de samme partier - undtagen DF, partiet uden politik.
"Dong-sagen" er opportunistiske medier og politikeres forsøg på karaktermord på ministeren, som egentlig kun er sendebud mellem Folketinget og den aktieselskabsbestyrelse, politikerne har udpeget til at føre deres virksomhedsstrategi ud i livet.
Torsten Mandal
30. maj, 2015 - 08:04
Faktum er, at intet land har reduceret fattigdom på noget bemærkelsesværdigt niveau vha. u-landsbistand. De lande, som har reduceret fattigdom ved egen hjælp, er klare eksempler på, at fattigdomsbekæmpelse forudsætter minutiøs statslig planlægning og styring. Det drejer sig primært om asiatiske lande som Sydkorea, Kina, Malaysia, Singapore og Taiwan. U-landsbistandssektoren har på nærmest desperat vis forsøgt at påvise, at bistanden havde en væsentlig rolle at spille i disse landes udvikling. Ikke særligt overbevisende. Hvad har Kina modtaget i udviklingsbistand, hvor en effekt kan påvises i forhold til de ca. 300 mill mennesker, som Kina har bragt ud af fattigdom på 25-30 år?
U-landsbistanden har i 50 år i høj grad bestået af spredte indsatser uden erkendelse af, at al den udvikling, som vi kender til - både i Europa, Amerika og Asien - har forudsat samtidig tilstedeværelse af en lang række faktorer, som kun en stærk stat med et veldefineret program kan tilvejebringe. Professor Ha-Joon Chang, University of Cambridge, har i sin forskning i historisk økonomi påvist dette.
Jeg vil gætte på, at der går højst 2 år før et nyt forskningsprojekt når til den modsatte konklusion. Sådan har det kørt i over 25 år, og dette ping-pong spil stopper næppe med Finn Tarps forskning. Finn Tarp har gjort karriere og har været aflønnet af u-landsbistandssektoren i 20 år. Hans ambition er tilsyneladende at sætte et punktum i denne diskussion. Det opnår han næppe. Jeg ser frem til, at uafhængige forskere undersøger disse forskningsresultater nøje.
Finn Dalgaard: Præcis. Hvis nogen af de 57% tror, at "DONG-sagen" havde fået et anderledes udfald under en blå regering, så har de virkelig ikke forstået noget som helst af, hvad den går ud på.