Læsetid 9 min.

Sagen, alle gerne vil glemme

Under en indædt kamp med Taleban i efteråret 2010 dræbte danske soldater fem civile, heraf to børn, og sårede fire. Sagen blev mørkelagt af hensyn til efterforskningen og de efterladtes sikkerhed, men selv fem år efter har kun meget få af de involverede lyst til at tale om den tragedie, der udløste Afghanistan-krigens største kompensation
Danske soldater i Helmand i færd med at undersøge en bygning. Det er ofte yderst sparsomt, hvad Forsvaret har fortalt, når civile afghanere er blevet dræbt af danskere. Information genfortæller her en sag, hvor flere familiemedlemmer døde efter et dansk morterangreb mod en gård.

Erik Refner

26. maj 2015

Rettelse: Navnet på delingsføreren i anden deling er efter artiklens offentliggørelse blevet anonymiseret efter ønske fra hans eget ønske.

Rettelse: Efter kendelse i Pressenævnet den 21/8 2015 er navnet på delingsføreren nu helt fjernet.

»Det var en forfærdelig tragisk sag, som berørte os dybt. Det var jo næsten hele mandens familie, der gik til.« Sådan beskriver den daværende danske styrkechef Lennie Fredskov den begivenhedsrække, som onsdag den 6. oktober 2010 frarøvede en afghansk bondemand fire af hans nærmeste familiemedlemmer, heraf to børn, og sårede fire, heraf tre børn.

Vi kan kalde bondemanden Muhammed Khan, for hans rigtige identitet er stadig en velbevaret hemmelighed. Det samme er navnet på den landsby nord for Gereskh, som han kom fra.

I de ganske få dokumenter om sagen, som Information har fået ved aktindsigter hos Forsvaret, er alle oplysninger, der kan identificere ofrene og deres pårørende eller de nærmere omstændigheder omkring tragedien, systematisk fjernet af hensyn til de overlevendes sikkerhed. Hos Forsvarets Auditørkorps, der undersøgte sagen, afviser fungerende auditør Jan Mortensen at udlevere noget som helst om denne eller andre sager om civile tab. Begrundelsen er, at der er tale om strafferetslige efterforskninger, som ikke er omfattet af offentlighedsloven. Og hos de soldater, som var ansvarlige for tragedien den skæbnesvangre onsdag i Green Zone, er lysten til at fortælle, hvad der egentlig skete, meget begrænset.

Alligevel er det lykkedes at stykke en mosaik sammen, der giver et vist indblik i, hvad der skete.

Charlie i ildkamp

Den 6. oktober 2010 er det Charlie-kompagniets tur til at gå patrulje nord for den såkaldte Patrol Base Line, som danskerne netop få måneder tidligere har etableret tværs over den frodige Helmand-dal for at holde Taleban borte fra hovedbyen Gereskh.

Anden deling, som består af premierløjtnant og delingsfører [navn fjernet] og cirka 30 mand, forlader patruljebase Spondon sammen med en enhed fra den afghanske hær og begiver sig i retning af Helmand-floden, lidt længere mod øst.

De fire militærbaser Clifton, Bridzar, Spondon og Malvern udgjorde den såkaldte Patrol Base Line, som danskerne etablerede tværs over Helmand-dalen for at holde Taleban borte fra hovedbyen Gereskh. Morterangrebet, som dræbte de fem kvinder og børn, fandt sted nordøst for patruljebase Malvern.

Kilde: forsvaret.dk

Jesse Jacob/iBureauet
Alt går glimrende indtil lidt før klokken 18, da delingen bliver beskudt med håndvåben. De danske og afghanske soldater befinder sig et godt stykke fra den nærmeste patruljebase, Malvern, der ligger som den sydligste af de fire danske baser, som udgør Patrol Base Line. Det er umuligt bare at vende om, så der er ikke andet for end at forsøge at skyde sig fri. De danske soldater og deres afghanske kolleger besvarer ilden, først med håndvåben, men det er ikke nok til at stoppe Talebanerne, der bl.a. skyder fra en lokal compound eller gård. Efter en melding over radioen får danskerne ildstøtte fra patruljebasen Bridzar, så de kan begynde at trække sig tilbage i sikkerhed.

På vej tilbage bliver [navn fjernet] folk imidlertid igen beskudt og må nok en gang bede om hjælp fra de danske morterer inde på Bridzar-basen. Også en britisk apache-helikopter kommer dem til undsætning, og tilbagetrækningen kan fortsætte, selv om Talebans kugler stadig fløjter [navn fjernet] og hans mænd om ørerne. Trods den konstante beskydning lykkes det senere på aftenen de danske og afghanske soldater at nå hjem til Spondon-basen, uden at nogen af dem er kommet noget til.

Så godt står det imidlertid ikke til på Mohammed Khans gård, som danskerne har ramt med flere af mortergranaterne fra Bridzar. Ifølge Informations oplysninger besætter Talebanerne familien Khans gård og bruger den som base for angrebet på danskerne, mens familiens skrækslagne kvinder og børn gemmer sig inde i hovedhuset, der befinder sig indenfor den traditionelle compounds tykke ydermur. Herinde har de fleste afghanske bønder ofte både et hovedhus, hvor familien bor, et gæstehus, stalde og helst også familiens have og frugttræer – alt sammen beskyttet af en høj firkantet ydermur, bygget af ler.

Sådan en afghansk compound kan sædvanligvis modstå kugler fra almindelige håndvåben uden problemer. Men selv om mortererne er det mindste krumbanevåben, danskerne råder over, kan granaterne nemt pulverisere en afghansk bondegård – sådan som det sker denne aften nordøst for patruljebase Melvern.

For Muhammed Khan og hans familie bliver danskernes valg af våben skæbnesvangert. Da ildkampen er slut, ligger fem af den afghanske families medlemmer døde på gulvet, heriblandt to af Mohammed Khans børn. Og fire andre fra familien, herunder to børn, er alvorligt sårede.

Hvordan de kommer på hospitalet i Lashkar Gah vides ikke, men det gør de, viser Forsvarets dokumenter – og alle fire overlever.

Hændeligt uheld?

Det store spørgsmål er, om danskerne vidste, at der var civile i huset. Forsvarets Auditørkorps mener nej, og dermed frikender korpset [navn fjernet] og hans deling for ansvar. Ifølge krigens regler er det ikke forbudt at slå civile ihjel, bare man har gjort sig tilstrækkelige bestræbelser for at undgå, at civile kommer i skudlinjen. Og det gjorde soldaterne her, mener auditørerne.

Daværende styrkechef Lennie Fredskov vil ligesom de fleste andre soldater, Information har været i kontakt med, ikke tale om den konkrete sag, hvor Mohammed Khan mister størstedelen af sin familie. Men han vil gerne forklare, hvor svært det er at vide, om der er civile i en compound.

»Når man sidder i myrehøjde med kuglerne flyvende om ørerne, så er det for det første meget svært at se præcis, hvor der bliver skudt fra. Og det er også umuligt at se, om der befinder sig civile inde i et hus,« siger Fredskov, der i dag er brigadegeneral og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva.

»Mange har den opfattelse, at vi er alvidende på grund af den moderne teknologi, vi har til rådighed, men det er ikke rigtigt. Vi kan måske se skytten inde i gården, hvis vi har eyes in the sky, men vi kan ikke se, hvem der befinder sig inde i bygningerne.«

Det bekræfter Nikolaj Thide, der var presse- og informationsofficer for den danske Helmand-styrke, da tragedien skete. »Når man så ser en compound udefra, er det umuligt at se, om der stadig befinder sig nogen på den anden side. Faktisk er det indimellem umuligt overhovedet at se, at der er tale om en gård, fordi den firkantede lermur rundt om gården ligner alle de andre mure. En afghansk compound er bygget som et fort – netop for at man ikke skal kunne se, hvad der foregår inden for murene,« siger han.

Desuden var det normalt, at civilbefolkningen forlod området, når det trak op til kamp, understreger han.

En bonde banker på

Næsten tre uger efter den tragiske onsdag banker Mohammed Khan på jernporten til patruljebase Bridzar. Det er blevet den 25. oktober, og de danske soldater har nærmest glemt det voldsomme slag med Taleban. Det er derfor med en vis undren, de møder Khan, da han ved hjælp af en militær tolk fortæller, at fem kvinder fra hans familie er blevet dræbt og fire såret. Han mener, det er danskernes skyld.

»Vi undrede os især over, hvorfor han kom så sent,« fortæller Nikolaj Thide.

»Vi syntes, det var meget underligt, at han først kom tre uger efter, hans familie var blevet ramt, men han fortalte, at han havde været nødt til først at høste, tørre og sælge sine afgrøder i provinshovedstaden Lashkar Gah, før han kunne tage sig af det. Desuden skulle han også først finde nogen, der kunne køre ham til basen. Det siger en del om, hvor fattige folk er i Helmand, at de er så afhængige af høsten, at den kommer før alt andet.«

De danske militærpolitifolk går i gang med at undersøge sagen nærmere og finder ud af, at det er rigtigt nok, at danskerne har været i kamp med Taleban den 6. oktober nordøst for patruljebase Malvern. »Det var et større detektivarbejde, før de fandt ud af, at hold da kæft, det passede sgu. Den var god nok,« husker Nikolaj Thide.

Sådan husker Lennie Fredskov også forløbet.

»Sagen blev undersøgt meget grundigt, bl.a. fordi der var gået et stykke tid, siden det var sket, og kunne det nu passe? Men det kunne det jo desværre.«

Mohammed Khan bliver transporteret til den danske hovedlejr Price, hvor han gentager sin beretning og fortæller at han ikke selv var hjemme, da gården blev ramt af flere morterer, og at de fire sårede familiemedlemmer ligger på hospitalet i Lashkar Gah, ude af stand til at komme til Price.

Ti dage efter Muhammed Khans besøg meddeler Forsvaret på sin hjemmeside, at den danske kampgruppe er i gang med at undersøge oplysninger om civile tab. Mohammed Khan anklager ikke danskerne for sine tab, men derimod oprørerne, der »indtog hans hjem og indrettede det til en kampstilling«, skriver Nikolaj Thide i en mailkorrespondance, som indgår i Informations aktindsigt.

Næstkommanderende for den danske styrke, oberstløjtnant Thomas Funch Pedersen, forsikrer, at »anmeldelsen bliver behandlet med største seriøsitet. Kampgruppen har sat alle tilgængelige midler og ressourcer ind for at afdække kendsgerningerne i denne sag«, siger han.

Blandt andet tager styrkens chef-læge på sygebesøg i Lashkar Gah, og Forsvarets Auditørkorps ankommer til Helmand for at undersøge, om danskerne har foretaget sig noget, der er i strid med reglerne for magtanvendelse eller folkeretten.

Præcis hvornår auditørerne ankommer til Helmand er uklart, men soldaterne tager dem blandt andet med ud på en særlig patrulje for at fotografere Mohammed Khans gård. De sårede fra Lashkar Gah bliver også hentet til Price-lejren og undersøgt nærmere.

»Det var grænseoverskridende, men der skulle samles beviser,« fortæller en soldat, der var til stede, men ikke har lov at tale om sagen.

Lennie Fredskov vil ikke af- eller bekræfte detaljer i efterforskningen af sagen, men han siger, at »det generelt er vanskeligt at undersøge en sådan sag, fordi steder, hvor hændelsen er foregår, ofte ligger i en kampzone«.

Lidt mere end to måneder efter den tragiske episode godkender Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor samt Hærens Operative Kommando, at de danske styrker i Price udbetaler såkaldt kulancemæssig godtgørelse til Mohammed Khan, 267.050 kr. Ifølge Informations aktindsigt udbetaler holdets Cimic-officer, der har ansvaret for forholdet til lokalbefolkningen, pengene til Mohammed Khan, der pakker de mange sedler ind i et stort klæde og slynger det over skulderen, før han siger farvel og går ud ad porten. 2.654.500 afghani får den afghanske familiefar i kompensation plus 16.000 afghani til transporten frem og tilbage til Lashkar Gah.

LÆS OGSÅ: Undskyld, Afghanistan: Prisen på civiles liv

I den interne mailveksling understreger forsvarets sagsbehandler, at »sagen behandles som FORTROLIGT P og NEED TO KNOW«, indtil Auditørkorpset er færdig med at undersøge sagen.

 

 

 

Ingen regler overtrådt

Det sker fire en halv måned, efter Mohammed Khan mister sin familie. Den 14. marts 2011 meddeler daværende auditør Peter Otken på Auditørkorpsets hjemmeside, at »undersøgelse af oplysninger om utilsigtet følgeskadevirkning på civile« er afsluttet.

Danskerne er frikendt for at have handlet i strid med magtanvendelsesreglerne og folkeretten under kampene med Taleban den 6. oktober 2010.

»Auditøren finder ikke – uanset de tragiske konsekvenser – grundlag for at antage, at der er sket nogen overtrædelse af de gældende regler for magtanvendelse,« skriver han.

Om selve forløbet konkluderer Otken, at »de dræbte og sårede må antages at være blevet ramt af mortérild« og beskriver målet for de danske mortérangreb som værende »formodede oprørere«, der havde beskudt danskerne fra »stillinger omkring en ejendom«.

Forsvarets Auditørkorps understreger desuden, at civile tab »ikke i sig selv indebærer nogen overtrædelse af … den humanitære folkeret«.

LÆS OGSÅ: Afghanere fraskrev sig retten til at sagsøge Danmark

Peter Otken husker ikke den konkrete sag, men siger, at »de såkaldt utilsigtede følgeskader på civile eller civil ejendom som udgangspunkt ikke er en overtrædelse af reglerne i den humanitære folkeret – selv når civile bliver dræbt. Derfor medfører de heller ikke noget juridisk erstatningsansvar for Danmark.«

Når Danmark alligevel gav Mohammed Khan 267.050 kr., er det derfor ikke en anerkendelse af, at de danske soldater har gjort noget forkert, understreger han.

Det har ikke været muligt at lokalisere Mohammed Khan, ligesom en række af de implicerede ikke har ønsket at udtale sig om denne sag.

Information har desuden fået afslag på et interview med chefen for indsættelsesafdelingen i Værnsfælles Forsvarskommando, Jens Lønborg, om de civile tab, Forsvaret var årsag til i Afghanistan.

 

 

 

Krigens tredje våben

Seneste artikler

  • Forsvaret erkendte ansvar i Apache-sag

    13. juni 2015
    Forsvaret vurderede selv, at Danmark var erstatningspligtig, da et Hellfire-missil i efteråret 2011 dræbte en afghansk familiefar med otte børn, viser aktindsigt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hugo Barlach
    Hugo Barlach
Hugo Barlach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Felix Austin
Felix Austin

Det er meget voldsomme og tragiske følger, der er af beslutningen om at gå i krig.
Derfor bør man og burde man undlade at træffe den slags beslutninger, det viser al erfaring.

Brugerbillede for Bente Petersen
Bente Petersen

Ja enig - lad vaere at gaa I krig, hvis det ikke lige er forsvar of Danmark.. NUL NATO er det bedste... NUL koeb af nye "kampfly" til 30 milliarder kroner ... med driftsomkostninger til 2045 bliver det til 130 milliarder... lad os bruge de penge paa sundhed I Danmark...

Jacob Jensen, henrik hansen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaj Spangenberg
Kaj Spangenberg

Danmark er/var i krig, og her undgår man ikke tragiske fejltagelser som dem, der her er beskrevet.
Måske var det bedst, at vi aldrig var gået i krig. Danskere fatter ikke en krigs grumhed. Det bør vore politikere forholde sig til - men de er jo dikkende lammehaler til USA og NATO.
Ikke fordi jeg personligt er imod medlemsskabet af NATO - blot er det af andre grunde end dem, der har ført os ind i krige i fjerne lande, der aldrig (endnu!) har gjort os noget ondt.

uffe hellum, Niels Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Hvis ovenstående hændelsesforløb står til troende, er det svært at bebrejde de danske soldater noget som helst. Krig er grumt og vil næsten altid medføre at uskyldige civile mister livet. I sidste ende er det politikernes ansvar, at danske soldater bliver anbragt i en situation, hvor de er nødt til at benytte dødelig magtanvendelse for at beskytte sig selv. Man føler sig kaldet til at spørge 'hvad skal det nytte?'

Brugerbillede for Arne  Kruse Nielsen
Arne Kruse Nielsen

Hold hændelserne op mod og betænk der er tale om krigsførsel der foretages med civile som dække - samt slavesætning, fordrivelser, børnesoldater og slag på tasken 140 milloner børnebrude .. var alderen ikke også lige nedsat fra 15 til 14. Tænk på hvor mange der fra egen trykke land ofrede deres liv for vores friheder i vesten fore kun 70 år siden, vestfronten, samtidig med stor indsats for at fordrive besættere østfronten - hvor imperiet der annekteret adskillige små KULTUR samfund småøer, og stor del (Indo-kina) Burma og Malasia fattige men frie og bæredygtige liv som risbønder i padan til Afrika og det UDEN at stavsbinde eller slavesætte området for for tid og evigt. Læs blot seneste uhyrligheder desangående "fremgang" verden over .