Læsetid: 5 min.

Sidste runde i koldkrigsopgøret mellem Dragsdahl og Jensen

Mandag og tirsdag tager Højesteret fat på den langstrakte injuriesag mellem Informations tidligere journalist Jørgen Dragsdahl og tidligere koldkrigsprofessor Bent Jensen
Næste uge fortsætter retssagen mellem koldkrigsprofesser Bent Jensen og Informations tidligere journalist Jørgen Dragsdahl (på billedet).

Simon Fals

16. maj 2015

En lang række artikler i Information fra 1970’erne og 80’erne, en stribe klassificerede PET-dokumenter fra samme periode foruden processkrifter og ekstrakter vil ligge på bordet foran de syv højesteretsdommere, der mandag formiddag tager fat på sidste runde i et langstrakt og forbitret koldkrigsopgør mellem to ældre herrer.

Den ene er den 66-årige journalist Jørgen Dragsdahl, der i en årrække var Informations sikkerheds- og nedrustningspolitiske medarbejder.

Den anden er den 77-årige forhenværende koldkrigsprofessor Bent Jensen, der i januar 2007 skrev en længere artikel i Jyllands-Posten, hvor han omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent og bl.a. sammenlignede ham med den spiondømte norske diplomat Arne Treholt.

Allerede Bent Jensens overskrift til artiklen – »De kaldte ham nummer 1« – antydede, at Jørgen Dragsdahl ifølge professorens arkivstudier hos PET havde været en særdeles nyttig agent for den sovjetiske efterretningstjeneste i 1970’erne og 80’erne.

Hvis Bent Jensen har ret i det, havde Informations læsere gennem to årtier altså været udsat for snedigt udført propaganda fra en KGB-agent.

I kølvandet på artiklen, der i øvrigt udløste skarp kritik fra PET mod Bent Jensen for at have overtrådt sin tavshedspligt, fordi professoren havde citeret fra klassificerede dokumenter, anlagde Jørgen Dragsdahl en injuriesag.

I 2010 blev Bent Jensen ved retten i Svendborg dømt for, at 35 udtalelser bl.a. i artiklen var ærekrænkende.

Tre år senere nåede Østre Landsret frem til det samme resultat: Alle udtalelserne var usande og ærekrænkende, men alligevel blev Bent Jensen frifundet. Selv om professoren ikke havde ført sandhedsbevis for udtalelserne, var de ikke injurierende.

De tre landsdommere mente nemlig, at Bent Jensen som forsker burde have en udvidet ytringsfrihed, samtidig med at Jørgen Dragsdahl som en offentlig person burde finde sig i at blive omtalt i sammenhæng med KGB og agentvirksomhed, fordi der var »et vist faktuelt grundlag« for sagen.

Mere end otte år efter Bent Jensens artikel i Jyllands-Posten skal Højesteret nu i gang med tredje og afgørende omgang i dysten Dragsdahl vs. Jensen. Ifølge Jørgen Dragsdahls advokat, René Offersen, kan Højesterets afgørelse få betydning for andre journalister end Jørgen Dragsdahl.

»Sagen drejer sig i høj grad om beskyttelse af journalisters ytringsfrihed, eftersom accept af Bent Jensens ærekrænkende udsagn er egnet til at få journalister til at afstå fra at opsøge nyhedskilder hos kilder, der repræsenterer en anden dagsorden end de politiske magthaveres«, skriver han i et 82 sider langt processkrift.

Strafbart at være agent?

I stedet for »intellektuelle stiløvelser om ytringsfrihed«, som René Offersen udtrykker det, kan det afgørende i sagen skæres ned til det grundlæggende spørgsmål: Når Bent Jensen omtaler Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, er det så en beskyldning om et strafbart forhold og dermed ærekrænkende?

»Den måske afgørende præmis i afgørelsen fra oktober 2013 er, at de tre landsdommere ikke ser det som en beskyldning om at have begået noget strafbart, når Bent Jensen omtaler Dragsdahl som KGB-agent. I stedet anskuer de tre dommere Bent Jensens udtalelser som en slags neutrale værdidomme, han som forsker med udvidet ytringsfrihed har lov at fremsætte,« siger René Offersen.

Selv er han ikke i tvivl om, at en beskyldning om at være agent for KGB i de fleste personers øjne vil være en beskyldning om at have begået noget strafbart.

Ifølge René Offersen var det da også sådan, at Jyllands-Postens journalister opfattede omtalen af Jørgen Dragsdahl, da de tilbage i januar 2007 bragte Bent Jensens artikel.

»Journalisterne gik jo straks videre og stillede det oplagte spørgsmål til to tidligere chefer for Politiets Efterretningstjeneste om, hvorfor Jørgen Dragsdahl havde fået lov til at gå fri for tiltale, hvis han havde været KGB-agent,« siger advokaten.

’Bonus pater-historiker’

René Offersen gør sig i processkriftet overvejelser om, hvorvidt Bent Jensen har været i god tro og har behandlet de klassificerede oplysninger fra PET’s arkiv, som Jørgen Dragsdahl ikke har haft samme adgang til, på en fornuftig måde, som en såkaldt ’bonus pater-historiker’ ville gøre.

Bonus pater-begrebet er i den juridiske verden en fiktiv person, der vil handle fornuftigt i en given situation. Det er den underforståede præmis for, at Østre Landsret i sin afgørelse tillagde Bent Jensen som forsker en udvidet ytringsfrihed.

Da Bent Jensen skrev artiklen og omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent, trådte han i fodsporet på Ekstra Bladet, der i 1992 havde skrevet det samme, men var endt med at indgå forlig og udbetale en betragtelig godtgørelse til Jørgen Dragsdahl.

Derfor kunne Bent Jensen ifølge René Offersen ikke være uvidende om, at PET netop ikke havde fundet grundlag for at sigte Informations daværende journalist for noget strafbart, hvilket ville have været tilfældet, hvis Jørgen Dragsdahl vitterligt havde været agent for KGB.

I processkriftet opremser René Offersen fire grunde til, at Bent Jensen ikke kan have været i god tro, da han omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent i stedet for f.eks. at skrive, at journalisten var under mistanke for at være det.

For det første har professoren ifølge René Offersen ikke i Jørgen Dragsdahls omfattende produktion fra 1970’erne og 80’erne kunne påvise »KGB-aftryk«. For det andet havde PET i 1992, da Ekstra Bladet indgik forlig, offentligt afvist, at Jørgen Dragsdahl i PET’s øjne havde været KGB-agent. For det tredje burde Bent Jensen som koldkrigsforsker vide fra bl.a. erindringer fra KGB-officerer, at mange indberetninger om sovjetisk agenthvervning under Den Kolde Krig bevidst var overdrevne, hvis ikke frit opfundne. Og endelig for det fjerde måtte Bent Jensen også vide, at Jørgen Dragsdahl på intet tidspunkt havde været sigtet for straffelovsovertrædelser, selv om han hans telefon i mere end tre år havde været aflyttet af PET.

’Tørlagt for nuancer’

Når Bent Jensen har skullet begrunde, hvorfor anklagemyndigheden ikke anlagde sag mod Jørgen Dragsdahl, hvis PET opfattede ham som KGB-agent, har han forklaret, at det blev forhindret fra politisk side. PET ønskede at rejse en sag, men initiativet blev stoppet højere oppe.

I processkriftet karakteriserer René Offersen denne forklaring som et produkt af en »tilsyneladende livlig fantasi hos professoren«. I stedet henviser René Offersen til for længst offentliggjorte udtalelser fra de tidligere justitsministre Nathalie Lind, Henning Rasmussen, Ole Espersen og Erik Ninn-Hansen, der alle har afvist at have været indblandet i overvejelser om en straffesag mod Informationsjournalisten.

René Offersen konkluderer i processkriftet, der er formuleret i 350 punkter, at Bent Jensens ærekrænkende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl er »fremsat i strid med god forskningsskik«, fordi professoren »fejlfortolkede og fordrejede sine kilder, ligesom hans personlige holdninger og synspunkter præsenteredes på måder, hvor det er vanskeligt at adskille dem fra tilsyneladende videnskabeligt funderede argumenter«.

Bent Jensen omskrev ifølge René Offersen »kilder i en for Jørgen Dragsdahl ugunstig retning og undlod at forholde sig kritisk til kilderne«, hvorfor professorens ærekrænkende udtalelser er »tørlagte for nuancerede betragtninger om Jørgen Dragsdahl«.

Bent Jensens advokat Karoly Németh har ikke ønsket at udtale sig. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Bent Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Steen Sohn
Dorte Sørensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Kirkegaard

Jeg lever med at Information har en meget bevidst vinkling af sit stof, men denne artikel burde ikke have været skrevet. Den er ganske enkelt tendentiøs. Ulrik Dahlin, det kan du gøre bedre.

Klaus Flemløse

Jeg har følgende supplerende bemærkninger til Ulrik Dahlins udemærkede fremstilling af sagen:

1. Bevillingen til Bent Jensen og hans adgang til PETs arkiver er et eksempel på magtfordrejning, hvor daværende Regeringen bruger statsapparatet til at mistænkeliggøre en oppositionel journalist.
2. Jørgen Dragsdahl blev aflyttet i 3 år. Med en så lang periode kan man mistænke den daværende Regering for at misbruge aflytningen til at få indsigt i Socialdemokratiet interne forhold.
3. Det er et retssikkerhedsproblem, når der er ulige adgang til PETs arkiver. Bent Jensen har fri adgang, men ikke Jørgen Dragsdahl.
4. Bent Jensen har været meddeler for PET og formodentlig også CIA. Det er derfor betænkelig, at han er udpeget af den daværende Regering til at forstå en alternativ koldkrigsredegørelse.
5. Bent Jensen har formodentligt tidligere sendt indberetninger til PET med mistanker om, at Jørgen Dragsdahl var KGB spion. Derfor kan man sige næsten bibelsk, at ”han høster, hvor han selv har sået”.
6. Der fem modstridende forhold, der vanskeliggør at forudsige Højesterets afgørelse.
a. Hensynet til Jørgen Dragsdahls retssikkerhed
b. Hensynet til journalisters arbejdsbetingelser
c. Hensynet til forskningsfriheden
d. Bent Jensen manglende beviser for, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent
e. At Jørgens Dragsdahl ved at arbejde inden for et politisk sprængfarligt område til dels er selvforskyldt i Bent Jensens mistanke og falske anklager

Det er en afvejning af disse fem hensyn, der afgør sagen.
7. Der er følgende muligheder for en Højesteretsafgørelse
a. Bent Jensen får en ubetinget dom samt en bøde for at overtræde fortrolighed af PET’s arkiver. Bent Jensen betaler alle Jørgen Dragsdahls omkostninger plus en økonomisk kompensation.
b. Bent Jensen får en betinget dom, men med en skærpelse af, at Bent Jensen ikke har ført sandhedsbevist for, at Jørgen Dragsdahl var KGB agent. Samtidig slås fast, at de to parter skal betale deres egne sagsomkostninger uden kompensation til Jørgen Dragsdahl.
c. Bent Jensen frikendes og Jørgen Dragsdahl betaler alle omkostninger.

Højesteret bør udtale kritik af den magtfordrejning daværende Regering er ansvarlig for i denne sag.

Højesteret bør udtale kritik af det fusk Bent Jensen har produceret i denne sag.

Karen Grue, Steffen Gliese, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tak for en god artikel om denne meget meget vigtige sag.
Denne sag er meget vigtig for ytringsfriheden, folkeoplysningen og demokratiet.
Tænk, hvis journalister fremover skal være bange for at blive skudt anklager i skoene efter lang tro tjeneste i politiske minefelter og balancegang på knivsægge.
Vores demokrati er dybt afhængige at der er nogen, der kan og tør bevæge sig i de områder, hvor almindelige mennesker ikke kan komme.
Så kære højesteret: døm retfærdigt!!!!

Anne-Marie Krogsbøll og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Anklagen imod Dragsdahl er at være "påvirkningsagent". Det behøver man ikke at blive hverken bedt om eller betalt for af en fremmed magt, hvis man i øvrigt deler synspunkt med den pågældende part.

Martin Hansen

Virkelig god artikel, den kunne Dragsdahl og Offersen ikke have skrevet bedre selv!

Blot et eksempel:

"Tre år senere nåede Østre Landsret frem til det samme resultat: Alle udtalelserne var usande..."

Den har i så fald holdt det for den selv, da noget sådan ikke fremgår af Rettens afgørelse, hvori det tværtom fremgår:

"At Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed (udsagn nr. 1-14, 20-25 og 32-35) er berettiget" - og derfor ikke injurier, ergo, efter rettens opfattelse, ej heller usande.

Samt, at:

"Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om disinformation (udsagn nr. 15-19 og 26-31) er berettiget" - og igen således ikke injurier, ergo, efter rettens opfattelse, ej heller usande.

Var det ikke fordi, Informations medarbejdere havde givet Dragsdahl 25.000 kroner til at trække Bent Jensen for retten, da ville det være svært at forstå, hvordan ovenstående artikel kunne trykkes.

https://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Document...

Martin Hansen

Til dem, der ikke ved det, må man kun fremsætte ærefornærmende sigtelser (beskyldninger eller påstande) mod folk, hvis de ikke er usande, hvis retten finder de er usande, da er det injurier, og dermed strafbart. Bemærk Landsretten frifandt Bent Jensen i Dragsdahl søgsmål.

Klaus Flemløse

Ulve, Får og Vogtere. Omtale af Jørgen Dragsdahls sag mod Ekstra Bladet.

I ”Ulve, Får og Vogtere” af prof. Bent Jensen omtales på side 574, bind I en artikel i Ekstra Bladet fra januar 1992, hvor det påstås, at Jørgen Dragsdahl er KGB agent og har modtaget penge fra KGB. Ifølge Bent Jensen har PET hjulpet Ekstra Bladet med materialet fra PET’s arkiver.

Kriminalinspektør Per Larsen var direkte kontakt med godkendelse fra PET’s daværende chef Hanne Bech Hansen samt daværende justitsminister Hans Engel.

Hvis det forholder sig således, er der tale om en strafbar handling både af Per Larsen, Hanne Bech Hansen og Hans Engel, idet offentligt arkiver - specielt PET’s arkiver - er fortrolige og må ikke offentliggøres. Det er et tilfælde af uhørt magtfordrejning, som burde få konsekvenser specielt for Hans Engel. Derfor burde der rejses tiltale mod disse personer.

Det er også muligt, at det er prof Bent Jensen fantasi, der er løbet af med ham.

Jeg befinder mig i en gråzone, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal tro på. Er der nogen, der kan hjælpe ?

Martin Hansen

"1. Bevillingen til Bent Jensen og hans adgang til PETs arkiver er et eksempel på magtfordrejning, hvor daværende Regeringen bruger statsapparatet til at mistænkeliggøre en oppositionel journalist."

Det et ikke korrekt - Folketingets vedtagelse om at bevillige midler til koldkrigsforsking skete på samme måde som Folketinget vedtager at bevillige midler til al mulig anden forskning - og det var ikke regeringen eller Folketingets flertal, der valgte Bent Jensen til posten som leder, men en selvstændig bestyrelse bestående af kompetente kræfter fra den danske og svenske forskningsverden, der blandt ansøgerne tog den bedst kvalificeret.

"2. Jørgen Dragsdahl blev aflyttet i 3 år. Med en så lang periode kan man mistænke den daværende Regering for at misbruge aflytningen til at få indsigt i Socialdemokratiet interne forhold."

Hvorfor skulle en journalist, der ikke var medlem, blive delagtiggjort i Socialdemokratiets interne forhold? Intet tyder på Dragsdahl, med en fortid i VS, var socialdemokraternes fortrolige. Desuden ville man næppe over Dragsdahls telefon drøfte følsomme emner. Så vidt jeg har forstået, så har Dragsdahl og KGB aldrig haft telefonisk kontakt via Dragsdahls private telefon - hvad også ville være en ganske amatøragtig måde at eksponere et aktivt på for KGB.

"3. Det er et retssikkerhedsproblem, når der er ulige adgang til PETs arkiver. Bent Jensen har fri adgang, men ikke Jørgen Dragsdahl."

Hvordan det? Det er jo Dragsdahl, der anklager Bent Jensen for noget ulovligt og har indbragt Bent Jensen for retten, nærmere bestemt injurier. Dragsdahl er ikke blevet søgt retsforfulgt for noget ej heller blevet beskyldt for noget ulovligt af Bent Jensen.

"4. Bent Jensen har været meddeler for PET og formodentlig også CIA. Det er derfor betænkelig, at han er udpeget af den daværende Regering til at forstå en alternativ koldkrigsredegørelse."

Der er intet, det antyder Bent Jensen skulle have været meddeler for PET eller CIA - hvad skulle Bent Jensen dog have at meddele om - men det kan ikke udelukkes, at danske og udenlandske efterretningstjenester har søgt Bent Jensens ekspertise. Det gør ingenlunde Bent Jensen uegnet som forsker. Bemærk igen, at det ikke var regeringen, der valgte Bent Jensen som centerleder, men den uafhængige bestyrelse.

"5. Bent Jensen har formodentligt tidligere sendt indberetninger til PET med mistanker om, at Jørgen Dragsdahl var KGB spion. Derfor kan man sige næsten bibelsk, at ”han høster, hvor han selv har sået”."

Når flere forskellige dokumenter viser og ledende personel fra PET og KGB bevidner, at Dragsdahl af de pågældende tjenester blev regnet som værende KGB-agent, hvad nødvendigvis ikke er ulovligt, da kan det på baggrund af de kendte dokumenter og vidneudsagn ikke henføres til Bent Jensen som kilde. Det en desparat anklage uden skyggen af belæg.

"6. Der fem modstridende forhold, der vanskeliggør at forudsige Højesterets afgørelse."

Nej - Højesteret skal ikke vægte fem modstridende forhold mod hinanden, men alene vurdere, om de af Dragsdahl indklagede 35 udsagn bryder loven. Det en sag om, hvorvidt de æreskrænkende udsagn var berettiget jf. Straffelovens paragraf 269. Landsretten fandt dem berettiget, hvilket Højesteret givetvis også vil finde, men det må vi vente nogle dage til at få afgjort.

"a. Hensynet til Jørgen Dragsdahls retssikkerhed"

Det et ikke Dragsdahl, der er trækket i retten, men Jensen. Alle retsikkerhedsmæssige aspekter vedrører den anklagede, ikke anklageren, som helt ekstraordinært har fået staten til at betale for sin retsforfølgelse af Jensen.

"b. Hensynet til journalisters arbejdsbetingelser"

Har intet med sagen at gøre.

"c. Hensynet til forskningsfriheden"

Vil jeg også mene ikke har meget med straffesagen at gøre. En dom mod Jensen ville ikke ramme forskningsfriheden, men selvfølgelig forskeres muligheder for at offentligegøre deres forskningsresultater om nulevende personer, der har været påvirkningsagenter for fjendtlige magter.

"d. Bent Jensen manglende beviser for, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent"

Bent Jensen mangler ikke beviser for sine udsagn - jf. den stående dom har Jensen et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine 35 af Dragsdahl indbragte udsagn - nogle af beviserne er dog ikke frigivet til offentligheden, bl.a., da Dragsdahl har modsat sig dette:

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/30-14...

"e. At Jørgens Dragsdahl ved at arbejde inden for et politisk sprængfarligt område til dels er selvforskyldt i Bent Jensens mistanke og falske anklager"

Det kan overhovedet ikke være et forhold. Dragsdahl er ikke blevet udsat for falske anklager, intet tyder i hvert fald på det, og det at arbejde inden for et politisk sprængfarligt område kan på ingen måde gøre æreskrænkende sigtelser tilladte i sig selv. Æreskrænkende sigtelser skal være berettiget for ikke at bryde loven.

"7. Der er følgende muligheder for en Højesteretsafgørelse"

Nej.

"a. Bent Jensen får en ubetinget dom samt en bøde for at overtræde fortrolighed af PET’s arkiver. Bent Jensen betaler alle Jørgen Dragsdahls omkostninger plus en økonomisk kompensation."

1) Den pågældende højesteretssag omhandler ikke Bent Jensens eventuelle overtrædelse af sin fortrolighedsforpligtelse.

"b. Bent Jensen får en betinget dom, men med en skærpelse af, at Bent Jensen ikke har ført sandhedsbevist for, at Jørgen Dragsdahl var KGB agent. Samtidig slås fast, at de to parter skal betale deres egne sagsomkostninger uden kompensation til Jørgen Dragsdahl."

Det en teoretisk mulighed blandt flere, men synes usandsynlig.

"c. Bent Jensen frikendes og Jørgen Dragsdahl betaler alle omkostninger."

Det synes at være det mest sandsynlige.

"Højesteret bør udtale kritik af den magtfordrejning daværende Regering er ansvarlig for i denne sag."

Der er ikke sket nogen magtfordrejning fra den tidligere regerings side. Hvori skulle denne dog bestå?

"Højesteret bør udtale kritik af det fusk Bent Jensen har produceret i denne sag."

Det er dels ikke rettens opgave, og dels har Jensen ikke fusket - Jensen har fremlagt sine gemmenført solide forskningsresultater, hvilket Dragsdahl har søgt Jensen retlig straffet for.

Dragsdahl har dog ikke kune søgt at lukke munden på Jensen, men også JP, der bragte artiklen og Information, der har bragt et kritisk indlæg om Dragsdahls fortid. Dragsdahls søgsmål mod JP tabte han i byretten, mens truslen mod Information om fængselsstraf synes at have givet frugt. Dragsdahls komiske trusler mod Information:

http://www.information.dk/157476

Er blevet svaret med Informations medarbejdere giver Dragsdahl 25.000 kr. - til en sag Dragsdahl som bekendt har fået fri proces til at føre.

"Er der nogen, der kan hjælpe?"

Næppe.