Det var dagen før dagen. Torsdag den 3. april 2014. Klokken 20.00 lå rubrikken »33 S-lokalformænd: Regeringen svigter kerneværdier« øverst på en af Danmarks mest læste websider, dr.dk.
»For eksempel på dagpengeområdet er jeg skuffet over regeringens indsats. Vi kan jo ikke have, at folk går fra hus og hjem uden at have noget at leve af. Det er uværdigt,« forklarede Palle Halskov, lokalformand for den socialdemokratiske partiforening på Stevns til dr.dk.
Han var en af de 33 socialdemokratiske lokalformænd, som mente, at regeringens førte politik var et svigt af socialdemokratiske kerneværdier. 24 timer senere stod Palle Halskov på Hotel Christiansminde, beliggende i naturskønne omgivelser med direkte udsigt til Svendborgsund, ansigt til ansigt med sin partiformand.
Men inden skete der noget bemærkelsesværdigt. Daværende beskæftigelsesminister og socialdemokratisk kronprinsesse, Mette Frederiksen, kom sin partiformand til undsætning:
»Jeg vil kraftigt opfordre til at stoppe den ensidige kritik af vores formand og statsminister Helle Thorning-Schmidt, der ikke mindst er skabt af mediernes trang til at botanisere i særligt Socialdemokratiets indre liv,« lød det fra Mette Frederiksen.
Da Thorning dukkede op i Svendborg, var hun klar til kritikken.
»Jeg tror da også bestemt, at der er nogle, der er uenige i den konkrete politik, vi fører. Det ved jeg, der er. Men man kan ikke være i en situation, hvor alle er enige i alt det, en regering gør. Min opfordring er, at man sætter pris på den retning, vi har sat,« sagde Helle Thorning-Schmidt til Politiken, inden hun gik ind til mødet med det vrede bagland.
For vrede, det var de. Og det var bestemt ikke første gang, siden Helle Thorning- Schmidt rykkede fra Socialdemokraternes formandskontor til Statsministeriet. Gennem godt to et halvt år havde det været et sandt rædselskabinet af politiske beslutninger og aftaler, som den socialdemokratiske partitop havde bedt baglandet om at acceptere. I foråret 2014 var det den aktuelle håndtering af debatten om børnecheck til EU-borgere, der fik baglandet til offentligt at kritisere partitoppen. Bekymringen for det forestående valg til Europa-Parlamentet var enorm, og baglandet mente, at regeringen ikke tog befolkningens bekymring over for den såkaldte velfærdsturisme alvorligt. Tidligere det år var det salget af en del af energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldmann Sachs – en beslutning, der i februar havde tvunget SF til at forlade regeringen – som havde bragt sindene i det socialdemokratiske bagland i kog. Og nu var bægeret ved at flyde over, for i rædselskabinettet stod flere skeletter: Den forkætrede dagpengereform, selskabsskattelettelser, som ydermere blev koblet sammen med reformen af kontanthjælpssystemet, og alle de brudte løfter, hvor partiets politik var blevet droppet: Øremærket fædrebarsel og forbuddet mod købesex, for blot at nævne nogle eksempler.
Ej økonomisk omfordeling
Selv om Helle Thorning-Schmidt på valgnatten havde proklameret, at hun »gjorde det« – altså slog en Venstre-statsminister – var den parlamentariske virkelighed, hvor parløbet mellem Socialdemokraterne og SF slet ikke havde fået tilstrækkelig politisk pondus fra vælgerne til at sætte sig igennem over for Margrethe Vestager og resten af Det Radikale Venstre, en helt anden. Mens Venstre og de øvrige borgerlige partier brugte enhver anledning til at sige »løftebrud« og »regeringen« i samme sætning, forsøgte Socialdemokraterne at lade som ingenting. Lige indtil en dag i august 2012, hvor formændene for de tre socialdemokratiske kaffeklubber – Henrik Sass Larsen, Mette Frederiksen og Carsten Hansen – sammen med Bjarne Corydon lagde navn til en kronik med rubrikken ’Socialdemokraterne er bedst for Danmark’ i Politiken.
»Det klare socialdemokratiske projekt er at skabe såvel øget velstand som øget frihed i samfundet ved at skabe rammerne for den dygtigste generation nogensinde i danmarkshistorien,« skrev de fire toneangivende socialdemokrater, men nok så vigtigt satte de også ord på, hvad den moderne socialdemokratisme anno 2012 ikke længere var:
»I 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig. Vores historiske opgave er at tage alle til rådighed stående midler i brug for at skabe en veluddannet befolkning, hvad enten det er som tømrer, it-konsulent eller jurist. Med en økonomi, hvor hver en ekstra krone skal findes gennem hårde prioriteringer og reformer, kommer det til at kræve ofre for alle involverede – forældre, elever, lærere og institutioner. Vi skylder det fra det forsømte årti, og vi skylder det til fremtiden.«
Hvem betaler kriseregningen?
Her var der ingen løftebrud. For prioriteringer og reformer har Socialdemokraterne nærmest til overmål leveret. »Reformamok« døbte Helle Thorning-Schmidt selv regeringens arbejdsindsats efter kun godt halvandet år i Statsministeriet. Og hun havde noget at have det i: Førtidspension og fleksjobområdet blev reformeret, kontanthjælpen og de unges SU blev også reformeret, og ind imellem kom der også en skattereform, en erhvervsuddannelsesreform og en folkeskolereform.
Sammen med reformerne lancerede regeringen også to vækstpakker, der skulle skabe den nødvendige vækst i dansk økonomi, så tågen fra finanskrisen kunne lette. Men det eneste, der lettede i begyndelsen, var hele venstrefløjen, da regeringen spillede ud med en lettelse af selskabsskatten fra 25 procent i 2014 til 22 procent i 2016. Lettelsen af selskabsskat koster 4,25 milliarder kroner årligt fra 2016.
»Hvor er det, at de største selskaber, de rigeste mennesker og Danmarks elite rent faktisk bidrager i denne her krise? Og selv om reformerne kan være udmærkede, så fremstår det, som om at de studerende og kontanthjælpsmodtagerne betaler for lempelser af selskabsskatten, som, vi ikke har nogen garantier for, vil give nye job her og nu,« kritiserede den tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og nuværende folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen i Berlingske.
Også blandt de socialdemokrater, der allerede var folkevalgte, var frustrationen stor:
»Jeg er frustreret, og jeg har virkelig svært ved at genkende mit parti. Selskabsskattelettelse! Det er for mig at se noget, som CEPOS foreslår,« sagde daværende S-borgmester i København Anne Vang til DR.
Samme værdier som altid
Men kritikken og de elendige meningsmålinger, som i valgperioden har sendt liste A under 20 procent af vælgerne, til trods scorer Helle Thorning-Schmidt i dag topkarakterer fra vælgerne, og da hun i april kunne fejre sit 10-årsjubilæum som partiformand, hvor hun er vandret fra tilbagegang til tilbagegang ved valgene, var det en meget tilfreds Helle Thorning-Schmidt, som tog imod Ugebrevet A4:
»Jeg synes, at jeg har ført partiet hjem, hvor vi skal være,« sagde Thorning til ugebrevet.
»Vi vil altid være i stand til – også i en krisetid – at tage ansvar for dansk økonomi. Det er vi rent faktisk bedre til end de borgerlige. Det er sundt og godt at få vist det af og til. Jeg synes også, at vi nu har en god, realistisk og ordentlig udlændingepolitik, og det er også det, Socialdemokraterne skal have,« fortsatte hun.
Med en økonomisk politik, der bygger på reformer, partikammeraterne vendte sig mod, da de blev aftalt, har Helle Thorning-Schmidt med egne ord »ført partiet hjem, hvor vi skal være«. Spørgsmålet er blot, om Helle Thorning-Schmidt er alene hjemme efter valget.
»Vi har haft mulighed for at vise, at vi er et ansvarsparti og et parti, der tager lønmodtagernes side, når vi har ansvaret i regeringskontorerne. Jeg tror også, der er mange, der kan se nu, at de værdier, som vi har arbejdet ud fra, er de samme værdier, som vi altid har haft: Ret og pligt,« sagde partiformanden.
Serie: Gennem valgkampen ser Informations journalister nærmere på partiernes fortid, nutid og fremtid.
90 % af den politik som Socialdemokraterne har ført i deres regeringsperiode bygger på VKOs reformer"
Ellers er det mest løftebrud de har været leveringsdygtige i se deres egne hvad de skriver:
Tidligere var det salget af en del af energiselskabet DONG til investeringsbanken Goldmann Sachs – en beslutning, der i februar havde tvunget SF til at forlade regeringen – som havde bragt sindene i det socialdemokratiske bagland i kog. Og nu var bægeret ved at flyde over, for i rædselskabinettet stod flere skeletter: Den forkætrede dagpengereform, selskabsskattelettelser, som ydermere blev koblet sammen med reformen af kontanthjælpssystemet, og alle de brudte løfter, hvor partiets politik var blevet droppet: Øremærket fædre barsel og forbuddet mod købesex, for blot at nævne nogle eksempler.
S er ligesom V en bande kleptokrater. Ulighed, retfærdighed og endog medmenneskelighed rager dem en bønne og resten af rød blok står bare med ja hatten i hånden og vinker, for at få et par taburetter. Blå blok er værre. Stakkels Danmark..
Det hjem de nuværende socialdemokrater er landet i , er hos de gamle konservative (ikke de nye).
Social, demokrater, i sær det sidste: Demokrat, har partiet fuldstændig mistet forståelsen overfor.
Er de nuværende socialdemokrater kommet hjem, kan jeg kun sige, "JA" de er landet hos de gamle konservative.
Tror faktisk S har ført en regeringsperiode som en del gamle S'ere (skabs liberale) har været tilfreds med.
Gennem opvæksten og væksten i DK gennem 60'erne, 70'erne har de oplevet vækst og billig huse pga. inflationen - gode solgte villa'er i 00'erne samt en pensionsopsparing på den kyniske finansverdens principper - som ser ud til at kan bringe alle 40+ S'eres bagdel hele vejen over målstregen. Solidaritet med de svageste i krisetid - well.
Spørgsmålet er bare nu - hvordan ser fremtiden ud for vores unge mennesker.
Halvdelen af DK's eksport til USA står medicinal industrien for. 90% af væksten i eksporten til USA er fra samme branche. Tænk hvad der ville ske - hvis penicillin vupti kunne erstattes af en urtepille fra junglen.
insulin - sry, men med erstatning af penicillin var da også meget godt :)
Sos'ernes argument for at tage fra de fattige og give til de rige er - i lighed med højre og liberale - at dynamiske effekter fra den transaktion vil smitte positivt af på de fattige. Vi venter stadig
At hun i det hele taget har en chance, skyldes det kun, at Venstre har en endnu være formand.
Hvem tør tage chancen med han, så dog heller hende!
Ret og pligt:! Jo..jo, det kan "bøjes" i mange retninger.! Hvad med politikernes plikt til at skabe et
rummeligt, og retfærdigt samfund.! Hvor ingen lider nød.!!!!
Den førte politik fortæller én ting: at socialdemokratiets ledelse mangler fundamental tillid til egne vælgere og til velfærdssamfundet. For det er velfærdssamfundet, der skaffer velstanden, denne simple sandhed negligeres.
Randi Christiansen - 30. maj, 2015 - 17:13
Det har du jo helt ret i. Vi venter stadig, på Godot. Efter min mening siger det en del om samfundet, at sådanne dynamiske effekter er blevet en del af den økonomiske sandhed. Selv de såkaldte vismænd (højt lønnede professorer på maksimal statslig overførselsindkomst) mener i deres ophøjede ufejlbarlighed (og blærrøvethed?) at kunne føre bevis for vrøvlet. Det minder mig om albummet med titlen Profeten i Asterix og Obelix tegneserien, hvor en fed overmand med vandringsstav iført romersk toga opfordrer den hårdtarbejdende bonde til at bringe et offer, så der kan komme regn til markerne, alt imens en svale flyver lavt bagerst i tegningen. Nu er det samme professorer, der mærker liberalismens milde gaveregn i form af topskattelettelser. Det er ment at være overmand kvinde m/k i dagens Danmark. Det Danmark vi kender, mon ikke.
Per : "Havde Socialdemokraterne og Arbejderbevægelsen været deres historiske opgave voksen, var det den overordnede kamp om produktionsmidlerne, kampen for seriøse skridt til genoprettelse af miljø- og klimabalancen - og kampen for verdensfreden, herunder medlemskabet af Nato og EU, der havde udgjort valgkampens hoved-temaer!"
Præcist - men det var man altså ikke, men lod sig i stedet kue, forblænde og bestikke af herremanden. Og ser der ud til at være andre toner på vej? Måske ik lige så meget
Vi ved jo, at al bevægelse medfører ny bevægelse : altså en dynamisk effekt. Men hvilken? Styret af hvad? Af de pengestærkes lyster på forbrugsmarkedet hvis udbud og efterspørgsel domineres af hvad og af hvem? Pt fx af dem, der omdanner planetens kostbare ressourcer til øer af plasticsuppe i oceanerne, så skilpadderne dør. Af dem, der tillader, at størstedelen af planetens ressourscer kontrolleres af og profiteres på af den 1%, med krig, nød, klima-og økonomiske katastrofer, fattigdom og flygtninge som en følge af den 1%'s illegitime og asociale lederskab. Har fællesejets ejerskab i fællesskab besluttet, at sådan skal det være? I think not. Og hvad gør arbejderbevægelsens parti som slaver på den galej - en misforståelse af klasseforræderiske dimensioner.
Det er i hvert fald ikke det socialdemokrati, som jeg var medlem ad gennem mange år. Men måske er nyt parti af samme navn, der har et nyt "hjem".
Det er forbløffende nok det danske folk, der giver politikerne mandat til at regere.
Er de kommet hjemme? Så er det nok bare indtil de har vundet valget igen, så skal vi se dem fløjte på vores meninger igen, som de har gjort siden HTS fik nøglen til statskassen.
Nej, jeg køber ikke deres valgflæsk.
Det er rigtigt, blå blok er værre. Men vi har før overlevet blå regeringer, og desværre bliver det nødvendig igen for at kunne rense ud i rød bloks ledelserne. Der er hoveder der skal rulle, fordi hvis ikke det sker, så ved alle fremtidige levebrødspolitikere at de kan gøre hvad der passer dem uden at de nogensinde skal stå til ansvar. Det er tilstrækkeligt at sænke blikket og spille indsigtsfuld lige inden det næste valg, så hopper stemmekvægget på fidusen ligesom får løber efter saltblokken.
Nej, jeg køber ikke deres valgflæsk. De skal væk fra magten!
Og at det så vil blive endnu værre, det skal ikke kunne bruges som afpresnings argument!
Forskellen er, med blå blok ved vi hvad vi kan forvente. Med S ved vi at vi ikke kan regne med noget som helst, udover at blive skuffet.
God nat, Demokrati. Sov godt.
Solcialdemokratismen er jo blevet en anelse pseudoagtig. Er den ikke?
Jeg tænker det må være forbandet svært altid at skulle spørge Angela Merkel om hvad man må og ikke må?
'Den nødvendige politik' - s spiller familiens sort's spil : konkurrencestat og ringe miljø-og socioøkonomisk omsorg. De giver ovenikøbet sig selv skattelettelser og lønforhøjelser. Som johanne schmidt nielsen berettiget undrer sig over, hvorfor skal hun og hendes lønklasse og derover have skattelettelser. S gik ikke imod dong salget, hvor en lille kreds profiterer helt overdrevet på salg af fællesejet. De spiller på familien sort. Måske tror de, at det er 'nødvendigt' - men i virkeligheden bliver de og fællesskabet snydt eftertrykkeligt. Det er åbenbart ikke fra s, at vi skal se de forandringer, som skaber miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, men samtidig kan de vel heller ikke blive ved med at gemme sig bag de radikale.
Allerede i 1970 eller 1971 viste Bent Rold Andersen vejen. Som jeg før har skrevet (baseret ud fra Thomas Højrups Det Glemte Folk, SBI 1983 og 1989) så ville socialdemokraterne sidst i 1960erne og først i 1970erne smadre og ødelægge folks selvstyrende og traditionelle måder at leve på. Målet - og formålet? var, efter Bent Rold Andersens mening, at folket skulle styres i retning af at blive gode socialdemokratiske borgere. Forstået på den måde at målet var socialdemokraterne ville skabe netop de gummi-mennesker som staten - og erhvervslivet havde brug for. Så erhvervslivet altid havde den bedst uddannede arbejdskraft til rådighed. Og til det formål ville socialdemokraterne ødelægge de små samfund i det som nu hedder UdkantsDanmark. For at få arbejdere til den voksende industri i Jylland. Og man kan sige som (som Torben Nielsen? tror jeg det var? engang var inde på, at socialdemokraterne engang havde allieret sig med handelskapitalen, og industri-kapitalen og byggekapitalen (Håndværksrådet) i DK har socialdemokraterne nu allieret sig med finanskapitalen, ikke bare i DK, men i hele Europa. Og i den forbindelse skal Corydons hyldest til konkurrence-staten ses. Og i den forbindelse har man indført den heldagsskole, som også er formen for skolen andre steder i Europa. Uden at tænke på at andre steder i Europa starter skoleåret altså først omkring 1.september eller endog først omkring den 1.oktober. Heldagsskolen skal nemlig hjælpe socialdemokraterne med at indføre konkurrence-staten med den vægt på performance (præstationer) ud fra målelige opstillede mål. Og det skal gøres klart denne stats indbyggere, at hvis man fejler, er det kun fordi, man ikke har formået at levere varen, altså levet op til statens forventninger om, hvordan, hvor og hvorfor man skal præstere (eller præsentere) et bestemt resultat. Enten i skolen eller på arbejdsmarkedet. Præcis som i hoveriets dage....under feudalherren, hvor det også var ens eget problem som bonde, såfremt man ikke nåede den fastsatte kvote, sat af feudalherren,når man arbejdede på herremandens mark. Og skulle høste et vist kilo eller pund eller neg korn pr. dag....
Mit kvalificerede gæt er derfor, at stort set hele den danske fagbevægelse ikke gør noget (eller nok) for folk som er arbejdsløse eller folk som på kontanthjælp. Og stort set ikke reagerer på, at udlændinge, f.eks. polakker eller litauere går til 60-80 kr. i timen. Fordi Socialdemokraterne og fagbevægelsen udmærket godt ved, at danske gartnerier mm. og mv. slet slet ikke kan klare sig i den internationale konkurrence, såfremt de her gartnerier og landbrug skulle betale overens-komstmæssig løn til deres polske, rumænske eller litauiske ansatte.
Den internationale finanskapital, sådan som jeg det ud fra mit kvalificererede gæt, ser gerne at danske lønninger kommer ned på tysk eller svensk niveau, og at skatterne også gør det. Og den internationale finanskapital bryder sig ikke om velfærdsydelser eller sociale ydelser eller overførselsindkomster. Derfor mener den (hvis en kapital da kan mene noget?) at de sociale udgifter er overflødige og bør afskaffes helt, aldeles og totalt. Man kan sige, at med Socialdemokraterne ved magten bliver de måske ikke afskaffes helt, men jeg vil gætte kvalificeret på, at skulle Socialdemokraterne vinde valget vil vi igen og igen se angreb på overførsels-indkomsterne, især på kontanthjælpen. Uanset hvad Socialdemokraterne siger p.t. her i valgkampen. For at tilfredsstille den internationale - og danske - finanskapital. Skulle Venstre - og blå blok - vinde valget vil vi se det samme, vil jeg gætte kvalificeret på. Bare i langt større udstrækning og langt hurtigere end Socialdemokraterne vil gøre det. I princippet har vi derfor et valg......mellem om vi vil skydes eller hænges. Eller mellem pest og kolera. Konkret er det dog stadig sådan, at Socialdemokraterne opretholder en flig af mere fællesskab end Venstre - måske blot for et syns skyld....
"for undervejs er selve socialdemokratismen blevet strukket til sit yderste".
Undskyld, men det hedder "strakt", f.eks. strakt til sit yderste. "strukket" er ikke anderkendt som et ord så vidt jeg ved. (-r, strakte, strakt eller (uofficielt) strukket).
Blot en sidebemærkning, beklager.
Sidebemærkning 2:
"Det er en ret almindelig fejl, især i sportssproget. Retskrivningsordbogen nævner kun bøjningen "at strække, strakte, strakt". Fejlen skyldes uden tvivl, at et andet verbum, "trække/trukket", smitter af." kilde: http://www.fyens.dk/Bagsiden/Staerke-verber-bliver-svage-/artikel/514573
Niveauet er ufatteligt lavt både for socialdemokraterne og venstre. Ingen etik , ingen visioner som tager udgangspunkt i faktuel viden, men masser af løgn, spin, manipulation og personfnidder.
Når vi når til selve dagdagen, er jeg nok ikke den eneste, der brækker sig i valglokalet, hvis det lykkedes mig at nå derhen.
ja, det er faktisk slemt at høre folk i radioen, der burde beherske sproget, sige "strukket".
Derudover så er jeg altså ikke rigtigt med på Karsten Aaens konspirationsteori - selvom udviklingen kan se ud til at have fulgt denne plan. Det kræver trods alt også en villig befolkning - bl.a. ungdom, der fik langt bedre mulighed for at tage en uddannelse og derfor søge væk.
Nu kommer bevægelsen den anden vej: folk søger til udkanten, fordi byen er for dyr, fordi de får andre interesser i form af bedre fødevarer og mindre hårdt arbejdsliv osv. osv. Det er allerede i gang.
Et repræsentativt demokrati kan kun opfattes som et demokrati, hvis det rent faktisk faciliterer fællesskabernes mulighed for at fungere og skabe rammer for sameksistens - hvilket jo er den danske arv om noget med vore højskoler, andelsbevægelse og foreninger baserede på allehånde interesser og aktiviteter.
Er det ikke vores?
Nu er det altså ikke en konspirationsteori.
Det er taget direkte fra et foredrag som Bent Rold Andersen holdt i 1970. Og kan findes i Thomas Højrups 'det glemte folk' (SBI, 1983 og 1989) skriver Højrup: "Den socialdemokratiske ideologi arbejder ud fra en vækstmodel som det moderne velfærdssamfunds altafgørende grundlag. Faktorer, der 'hæmmer' væksten, skal fjernes. Og uheldige (bi)virkninger af væksten, står det offentlige parat til at løse for de enkelte individer."
(Højrup, 1989, side 249 1.spalte). Og en ting til: "Han [Rold Andersen] gør op med......ræsonnement: at socialpolitikken virker væksthæmmende ved at reducere arbejdsudbuddet." Samme sted 1.spalte)
Allerede i 1970 bruger Socialdemokraterne altså begrebet arbejdsudbuddet.....
Endvidere citerer han, altså Højrup, Bent Rold Andersen for at mene, at:
"...socialpolitik er vækstfremmende, dels fordi den sikrer en arbejdskraft af høj kvalitet med stor ydeevne, dels fordi det sociale apparat kan modvirke den uvilje og modstand mod mod de vækstfremmende forandringer, som opstår i befolkningen, når industrialiseringen udsletter dens gamle landsby, familie og slægtsfælleskaber." (side 249 1. spalte) (se endvidere: Andersen Bent Rold, 1970: Fremtidens Socialpolitik, 1970, Danske Økonomers Forlag)
Endvidere skriver Højrup, stadigt parafraserende over Rold Andersen:
"..."den moderne vækst kræver stadige og løbende forandringer, der "navnlig vil virke ved krav om stadig og livslang tilpasning." Derfor gælder det om at skabe et moderne gummimenneske, der indrettet til de stadige krav om forandring fra den økonomiske vækst, og som finder sig i det hele. Dette menneske vil psykisk være mest velegnet for industrien (kapitalen)." (Højrup, 1989, side 249, spalte 2).
Og det menneske der psykisk set i dag er mest velegnet for kapitalen er det menneske, der intet selv indeholder, ingen selvstændig mening har om noget som helst, men gør som staten, konkurrence-staten, siger, at de skal gøre. Konkurrence-staten bliver dermed, sådan som jeg læser Højrups gengivelse af Rold Andersens ord fra 1970, netop den moderne velfærdsstat. Fordi konkurrence-staten er en nødvendig forudsætning for at kunne øge og forøge den vækst, som er et af fundamenterne, hvis da ikke fundamentet for selve den socialdemokratiske velfærdsstat. Og læg også mærke til det her: faktorer der hæmmer (eller forhindrer) væksten skal fjernes.
Det hæmmer væksten i den moderne velfærdsstat, konkurrencestaten, at der 1) ikke er stor nok afstand mellem hvad man kan få på kontanthjælp og på at tage et lavtlønsjob 2) det hæmmer væksten i den moderne velfærdsstat, konkurrencestaten, at der er få ikke-vestlige indvandrere i job (uanset årsagen til dette), 3) det hæmmer væksten i konkurrencestaten, den moderne velfærdstat, at der er mange mennesker parkeret (som det hedder) på førtidspension. Derfor laver SR-regeringen en aftale, et forlig med VK om en førtidspension, hvor folk skal i resurseforløb - for at se om de dog kan presses ind på arbejdsmarkedet igen jvf. det her skreve fra Rold Andersen, få fjernet de uheldige virkninger fra deres individuelle liv:
"Apparatet må kunne inddrage specialister som psykologer, og pædagoger, læger og speciallæger m.v. Det er væsentligt at den samlede opgave er koordineret." (Højrup, 1989, side 250, spalte 1). Og som man kan se er det altså præcist det, som jeg ser det, at man ved og med de enkelte individer, de enkelte mennesker. Nu. Ift. f.eks. at bestemme om de skal have førtidspension eller ej. Og man fjerner faktorer der hæmmer eller forhindrer vækst ved at tvinge mere eller mindre motiverede unge mennesker ind på uddannelser.....ved at skære i deres kontanthjælp....så den er på højde med hvad unge mennesker under 30 år får i SU.
Så det er bestemt ikke en konspirationsteori.....