Interview
Læsetid: 4 min.

’Sprogvurderingerne af børn gør det ikke alene’

Hvis man vil spotte de børn, der har brug for en særlig indsats for at kunne klare sig bedre i livet, er sprogvurdering af 3-årige det rigtige redskab, mener professor Dorthe Bleses, efter at regeringen har foreslået, at samtlige børn i daginstitutioner skal sprogvurderes
Det kan ende med at blive dyrt for samfundet, hvis børn ikke så tidligt som muligt får et godt sprog, fordi de ender med at få det sværere gennem uddannelsessystemet.

Johan Gadegaard

Indland
26. maj 2015

Da regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) i spidsen fremlagde sit udspil til en bedre hverdag for samfundets yngste, var der stort fokus på antallet af pædagoger og normeringer. Men forslaget indeholder også et andet, ganske vidtgående element: Regeringen ønsker, at samtlige børn i daginstitutionerne skal have deres sproglige færdigheder vurderet som 3-årige.

»Det kræver i særdeleshed, at vi styrker arbejdet med børnenes sprog. Derfor skal der være et nationalt udviklingsmål for sprog, og alle børn i treårsalderen skal have vurderet deres sprog. Målet er, at børnenes sproglige vanskeligheder opdages i tide,« sagde Thorning ved pressemødet om den sammenhæng, regeringen ønsker der skal være mellem daginstitutionerne og overgangen til skolen.

Ifølge professor og leder af Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, Dorthe Bleses, er netop sproget altafgørende, hvis man vil sikre børnene de bedste vilkår for at få en uddannelse senere i livet.

»Fra både forskningen og hverdagen i børnehaverne ved vi, at der er nogle børn, som er sprogligt udfordrede. Dem er det vigtigt at finde så hurtigt som muligt, fordi et tidligt sprog selvfølgelig gør trivslen i daginstitutionen bedre, men det er faktisk også med til at bestemme, hvor hurtigt og godt børnene lærer, når de kommer i skole,« siger Dorthe Bleses.

Center for Børnesprog har for nylig offentliggjort et nyt studie, som viser, at antallet af ord, som børn kan mellem otte og 30 måneder, kan forklare op til 25 procent af variationen i de nationale læsetest 10 år senere.

»Et godt sprog har altså virkelig stor betydning for børns livsmuligheder. Det er bare ikke særlig nemt at finde de børn, som har et behov. Det er ganske enkelt svært at høre, hvem der har et utilstrækkeligt sprog. Hvis det typiske ordforråd, når man er tre år, er 1.500 ord, hvornår kan man så for lidt? Forskning peger på, at det kan være meget svært at fange de børn med sproglige udfordringer, hvis man ikke går systematisk til værks,« siger Dorthe Bleses.

Alenetid med pædagog

For Dorthe Bleses er det dog afgørende, at hvis sprogvurderingerne skal have den fornødne effekt på både sproget og barnets trivsel, så skal de ikke blot ende som yderligere bureaukrati i pædagogernes hverdag.

»Det vigtige er, at sprogvurderingerne bliver brugt. De skal ned fra hylden, så resultatet kommer ud og omsættes i praksis. De må ikke blot blive til papirer, der aldrig bliver brugt. Resultaterne skal omsættes til handling. Sprogvurderingerne gør det ikke alene. Kun sammen med en pædagogisk indsats efterfølgende kan man forbedre børnenes sprog,« siger Dorthe Bleses.

Ifølge Dagtilbudsloven fra 2010 er det i dag op til de enkelte pædagoger at vurdere, hvem og hvor mange børn der skal sprogvurderes: De skal sprogvurdere de børn, som de vurderer har brug for en efterfølgende indsats.

»Hvis man mener, at dagtilbuddet skal være et tilbud for alle børn – både de sprogligt udfordrede børn men også dem, der har gode sprogfærdigheder – så er det stadig vigtigt, at pædagogerne får et kendskab til, hvor børnenes styrker og udfordringer er. Det er heller ikke så tit, at et barn og en voksen får 20 minutter sammen, hvor de i fred og ro kan sætte sig ned og tale sammen. De minutter sammen med barnet giver en indsigt i sig selv i barnet, som ligger ud over selve sprogvurderingen,« siger Dorthe Bleses.

I regeringens børneudspil er der i årene frem mod 2020 samlet sat ekstra 200 mio. kr. af til at foretage sprogvurderinger af samtlige 3-årige børn i daginstitutionerne. Den indsats forventer Dorthe Bleses vil være givet godt ud på længere sigt.

»Man er nødt til at se sprogvurderinger i det perspektiv, at jo bedre et sprog børn har, jo bedre fundament har de til at lære senere i skolen. Det vil sige, at det kan ende med at blive dyrt for samfundet, hvis børnene ikke så tidligt som muligt får et godt sprog, fordi de ender med at få det sværere gennem uddannelsessystemet – og her kan sprogvurderingen hjælpe med at tilpasse indsatsen til det enkelte barn, så deres sprog understøttes bedst muligt. Allerede nu ved vi, at børn af forældre med korte uddannelser har en forhøjet risiko for at få et dårligere sprog, så det er vigtigt, at der bliver sat ind så tidligt som muligt. En af de store fordele ved at have børn i børnehave i dag er ikke længere bare, at forældrene skal have mulighed for at gå på arbejde. Det er også en erkendelse af, at daginstitutionerne kan spille en vigtig læringsrolle i børnenes liv. Det potentiale skal udfoldes, og her kan sprogvurderinger spille en særlig vigtig rolle, fordi de øger sandsynligheden for, at vi finder alle dem, der har behov for en særlig indsats,« siger Dorthe Bleses.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikkel Nielsen

Problemet med sprogbrug som eneste værktøj er at man dermed kommer til at stigmatisere børn af andet end etniske danskere yderliger, end de allerede er. Fordi man ensidigt tendenser til kun at se på deres dansk kundskaber, men glemmer at se at barnet har op til 3 sprog det skal jonglere med og derfor af logiske omstændigheder vil have mindre dansk kundskaber end en tilsvarende etnisk dansker. Men ser man på helhedsbilledet ser man ofte at de har samme ordforråd og nogle gange større.

så selvom sprogvurdering kan være et fint supplement kan man godt frygte at det som eneste redsskab kommer til at få utilsigtede konsekvenser især for dem der ikke har lyshårede danske forældre med blå øjne.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Mikkel: Det er ikke en logisk omstændighed, at børn med flere sprog har dårligere danskkundskaber og mindre ordforråd end de børn, der kun kan dansk.
Der er nogle børn, der ubesværet skifter fra sprog til sprog. Der er andre, der har store vanskeligheder i skiftet - der er børn, hvis hjerne putter de forskellige sprogs ord på plads, instinktivt forstår deres indbyrdes forhold og kun får ekstra ressourcer ud af at have flere sprog, og nogen, der kæmper en hård kamp for at få systemet til at passe.
Måske er de børn, hvis sproggenerator fungerer dårligst på deres hjemmesprog, mest udsatte - jeg ved det ikke; der er underligt nok forsket meget lidt i det.
Blandt de børn, der i busser blev kørt ud til vores skole, var enkelte fattigt sprogstimulerede på dansk - de havde gavn af at komme i et dansktalende miljø. En lille pige, f.x., hun havde næsten ikke ord for noget udendørs - alle planter hed "græs", bækken, åen og søen hed "vand" - og køkkenting havde hun kun arabiske ord for. Hun var kvik, hendes dansk blomstrede op på kort tid, og hun kom hurtigt til at læse, nu hun kendte ordene.
Men mange har det anderledes. De har svært ved at få forholdsordene til at fungere, de fornemmer ikke intuitivt dansk ordrækkefølge (en dreng forstod f.x. sætningen "her er tre æbler" som "æbletræ" og ordet "gravko" som en kos begravelse) - de finder ikke selv omsætningen mellem deres sprog. I forhold til læsning viser børn med de karakteristika ofte de typiske tegn på ordblindhed.
Måske er det faktorerne, der ligger bag ordblindhed, der gør det vanvittig svært at være tosproget?
Det er - muligvis - en god idé at sprogteste - i hvert fald er det en god idé at være opmærksom på sproget. Men hvis man kun sprogtester, og derefter ikke gør noget - ikke andet end at slå forældrene i hovedet med, at de bør gøre det bedre - så er det kun endnu et bureaukratisk tiltag.
Måske var det i virkeligheden bede med systematisk oplæsning, fælles sange og rim og remser. Jeg læste i en undersøgelse, at 25% af børnene i en børnehave ikke fik læst højt fra en billedbog så meget som en gang om ugen - fordi det var frivilligt, og der kun blev læst for de børn, der selv bad om det.

Dorte Schmidt-Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tja jeg gik ikke i børnehaven og det gjorde min venner heller ikke! Alligevel så kunne vi læse en bog uden problemer allerede i 3. klasse, og havde et aldeles glimrende sprog! Sagen er at man tester og nogle gange diagnosticerer, men så sker der heller ikke mere, for så koster det rigtigt mane penge! Børn udvikler også deres sprog på forskellige tidspunkter, at forcere dette kan gøre mere skade end gavn. Skaf nogle flere pædagoger, så børnene kan blive ordentligt stimulerede i stedet for!

Jørn Andersen, Tommy Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lad os i stedet spotte journalister, der ikke kan skrive ordentligt dansk!

Peter Günther

Vi voksne skal udsætte børnene for sprog ved selv at vise det i praksis.

Peter Günther

Børnenes sprog bliver skabt ved at kopiere de nærmeste kilder og derfor er der en opgave her for forældrene.

Henning Nielsen

Og mangler forældrene sprog, så må børnene nøjes, ikke Peter?
Sprogtest er godt, når det, som der står i artiklen, gøres til genstand for handlinger.
Jeg underviser et par elever i udskolingen, som ikke har ret meget sprog, og det er og bliver et enormt (ud)-dannelseshandikap.

Tommy Mortensen

Fri os fra flere tåbeligheder i effektivitetens navn!
Dette projekt minder om bonden, som hver morgen trak i sine aks for, at de kunne blive længere. En vissen kornmark blev resultatet.
Og nej, et tidligt sprog garanterer ikke trivsel.

Karsten Aaen

Er der ikke en vis risiko for at flere drenge end piger bliver stemplet, for nu at bruge det udtryk, som personer, der mangler sprog? Eller som nogen, der ikke lever op til pædagogernes - og forskernes - middelklasseforventninger til hvor mange ord man f.eks. skal kunne, når man er 3 år. Jeg skriver det her, fordi vi alle vel godt ved, at de fleste drenge sprogligt er en del bagefter piger i 3 års alderen.

Og en ting til: Var det ikke bedre at der var en del flere pædagoger i vuggestuerne og børnehaverne?
Så de, pædagogerne, havde mere tid til at tale med det enkelte barn.....og dermed tid og ro til at udvikle det enkelte barns sprog....

Dorte Schmidt-Nielsen, anne lindegaard, Tommy Mortensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Thora

Du kan ikke vurdere et barn udelukkende ud fra dets dansk kundskaber, det siger nemlig INTET om barnets sproglige formåen og egenskaber. Det siger mere om i hvor høj grad barnet er blevet stimuleret for det danske sprog.

Men det er stadig et overvurderet problem, for børnene skal nok komme efter det, så længe der ikke er andet der står i vejen, og sproglig test er ikke nødvendigvis nogen særlig god indikator for sådan noget, man kan med sådanne test komme til at vurdere børn som havende problemer, selvom de ikke har det, og dermed ender man med at stigmatisere dem, hvilket i sig selv kan skabe utilsigtede konsekvenser fremadrettet.

Det er simpelthen på grænsen til det vanvittige at forlange en 3 årig med anden etnisk baggrund skal have samme dansk kundskaber som et andet barn der kun er dansk stimuleret. I den alder er det nu engang helt normalt at se denne målgruppe benytte ord fra andre lande når de snakker "dansk". Det du og politikerne forlanger er at pre skole børn af anden etnisk herkomst skal have et ordforråd der er rundtregnet det dobbelte af en gennemsnit dansk unge. Det kan man så forholde sig til eller lade være.

Der er nu engang pænt stor forskel at kunne skifte ubesværet mellem sprog og det at have det samme ordforråd som en der kun har et sprog at forholde sig til. Igen skal vi lige have for øje hvilken aldersgrupper der er tale om. Vi taler IKKE om skolebørn men om børn i alderen 3-6år

hvilket en hvilken som helst der har professionel erfaring med børn ved.

jens peter hansen

Engang troede jeg at netop børnehaven kunne noget den enkelte ikke kunne, nemlig give ungerne forskellige færdigheder herunder et mere udviklet talesprog. Det var vel også meningen. At børn ikke får læst op er ikke noget nyt. Da jeg som militærnægter var i en børnehave i 1973 og der vel op til 16 børn, med to voksne + mig selv, var jeg stort set den eneste der læste op. Da jeg selv derefter underviste i folkeskolen gik vi ofte på opdagelse på Amager Fælled og lærte navnene på forskellige planter, således at ungerne faktisk vidste at der var andet end mælkebøtter og smørblomster. Hvis man har et større ordforråd, så bliver man , tror jeg også, meget bedre til at sætte pris på nogle ting, som fx på naturens diversitet. Dette kræver naturligvis tid, ( normering)men sandelig også vilje og evne.

Anne Eriksen

Det er da fuldstændigt idiotisk! - skal alle børn så også tvinges i børnehave - eller hvad havde man tænkt sig?
Har man øje for, at "personalet" skal være voksne - ikke nødvendigvis pædagoguddannede - og selvom de var, er en så vigtig opgave alt for omfattende og med så vidtrækkende konsekvenser, at man bliver målløs.
"Forældre med korte uddannelser"! - har en forhøjet risiko for at få et dårligere sprog, så det er vigtigt, at der bliver sat ind så tidligt som muligt (lyder som MØ)!
Man kunne passende vurdere diverse professorer og eksperters niveau for at kunne komme med så banale og uigennemtænkte løsninger.
Gør noget for at inklusionen - og den nye "skolereform" kommer til at fungere - den er tilsyneladende glemt?

anne lindegaard, Tommy Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
uffe hellum

Det er ikke kun udenlandske børn, der (helt korrekt) bliver diagnosticeret i en sprogtest.
Mine danske klassekammerater, der talte med kraftig dialekt, blev også dårlige til at stave, og havde et mindre ordforråd, og blev derfor svagere til alle boglige fag.

Mønsterbryderen, som jeg kan huske, var fra vestjylland, men tvang sig selv til at lære rigsdansk som tredje sprog. Han forstod udmærket dansk fra fjernsynet, men besluttede senere at lære at tale det selv. Det virkede. Som voksen talte han flydende engelsk, dansk, vestjysk, og den lokale bondedialekt.

Sprogtest er en fornuftig del af et helhedsbillede, der meget tidligt kan fortælle om de faglige muligheder. Ideelt set på modersmålet, men det kan også foregå på pædagogens sprog. Da mine under var tre, talte de udmærket dansk og engelsk.

jens peter hansen

Det med at dialektbørn staver dårligere end andre passer ikke. Bornholmske børn var for nogle år siden topscorere i diktat !! Hvorfor, fordi de netop ved at det talte sprog ikke er det samme som det skrevne!!

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Mikkel Nielsen - jeg kunne ikke drømme om at vurdere et barn udelukkende fra dets danskkundskaber, ikke engang ud fra dets sprogkundskaber.
Jeg prøver at sige, at jeg netop ser børn, som jeg vurderer til at være normalt til godt begavede - men som har dårligt dansk.
Jeg forlanger ikke, at en treårig af anden etnisk herkomst skal have et dansk ordforråd på størrelse med et 3-årigt dansk barn - det er der ingen, der forlanger. Folk, der foretager sprogtest, tager også hensyn til, at drenge (gennemsnitligt) er en lille smule senere til at snakke end piger. Det BEHØVER ikke at være idioter, der foretager sådan en test.
Men - der er faktisk tosprogede børn, helt ned til 3-årsalderen, der har et fantastisk ordforråd på begge sprog, og som - tilsyneladende ubesværet - lærer begge sprog i et tempo som andre lærer et.
Og så er der nogen, der har meget, meget svært ved det. Som kæmper med at danne ord og sætte dem sammen på dansk. Som tilsyneladende ikke intuitivt fanger principperne og sammensætter ord til nye efter de sproglige regler.
Det er IKKE et overvurderet problem, og der er IKKE speciel grund til at tro, at de kommer over det af sig selv. Der sidder børn i de store klasser rundt om i skolerne med et meget fattigt dansk - så fattigt, at de har problemer med at forstå fagbøger - også fagbøger for børn. Min iagttagelse er så, at de ofte udviser problemer med læsning som klassiske ordblinde; men de har meget ringe gavn af oplæsningsbøger - for deres dansk er grundlæggende for dårligt.
Man ser fredelige, velopdragne tosprogede børn - der har det fint med deres klassekammerater - og som virkelig kæmper med at lære dansk sprog, mundtligt og skriftligt, og hvis forældre bakker op om projektet og gør, hvad de kan. Men det går meget, meget tungt - selv om barnet ellers ikke virker dårligt begavet.
(man ser naturligvis også tosprogede, der kommer glimrende efter det sproglige - det er en selvfølge)
Der er en gruppe etnisk danske børn, der heller ikke kommer let til det sproglige. Traditionelt forklarer man det med dårlig sproglig stimulering hjemmefra - men det er også den mulighed, at der findes børn, der har sværere ved at danne sprogmønstre i hjernen end andre.
Jeg er ikke meget for test - jeg er godt klar over problemerne. Men hvis disse test kunne giv speciel opmærksomhed på de børn, der sprogligt er svage i forhold til ellers ligestillede, så var det måske en god ting? Selvfølgelig kun, hvis man så forskede i at finde ud af, hvordan man kan hjælpe disse børn - og hvis man gjorde brug af denne viden.
Det er en selvfølge, at det ikke nytter noget at sprogteste og anbefale stimulering, hvis man fortsat skærer ned på normeringerne.
Men det nytter heller ikke at fornægte, at det er et problem at have et meget fattigt dansk i Danmark - det fungerer på ingen måde sådan, at disse børn har let ved at lære engelsk i stedet!

Mikkel Nielsen

Thora Rasmussen

I de pædagogiske kredse snakker man nemlig om sprogtesten som ikke konstrueret til at forholde sig til et helhedsbillede, da den udelukkende forholder sig til barnets sproglige dansk kundskaber ud fra en yderst 4kantet forståelse. Det er i det hele taget svært at vurdere tosprogede børn, med en sådan test, hvilket den også er kritiseret for, fordi du ikke tester deres modersmål. Ligesom der ikke tages specielt meget hensyn til det individuelle udvikling, børn udvikler deres sprog i forskellig tempo og grad, så kigger man på testen blåøjet kan man komme til at rette en indsats ind der ikke var strengt nødvendig og dermed bruge af de begrænsede resurser der er til rådighed.

Testen er for i øvrigt formet sådan at man skulle tro at det var lavet til folk det var idioter, hvilket er en classic.

sprogvanskeligheder er ofte et symptom, men en sprogtest kan i bedste fald kun være et redsskab, man er nød til at se på barnet i et helhedsperspektiv, igen der er så mange andre signaler end blot sprog, når vi taler børn med vanskeligheder, her er et grundlæggende præmis at pædagoger er faglig kompetente, hvilket desværre er et problem især med de ældre generation (no offense)

Der er intet videnskabelig bevis for at drenge tager længere om at få samme ordforråd som piger. Igen har pigers kundskaber formentligt langt højere grad at gøre med at piger bliver sprogligt stimuleret i højere grad end drenge i en tidlig alder, hjernen er plastisk og udvikler sig i forhold til hvad den bliver fodret med.

Jo det er et overvurderet problem, det er blevet et problem fordi vi har lavet en diskurs om det som værende et problem ikke at være boglig dygtig, realiteten er den at vi IKKE har brug for alle de bogelige hoveder, der skal også være nogen til at stå nede i dit lokale supermarked, butikken på strøget etc. etc. ordblindhed er måske en forhindring, men jeg har og kender ordblinde der har klaret det godt i livet. givet det har været vanskeligere for dem, men først og fremmest fordi de bliver stemplet som dumme og mindre intellektuelle, så måske vi også skulle kigge på vores syn og ændre på samfundet end masse alle med vold og magt ind i en firkantet forståelses horisont.

Igen er det ensidigt at kigge på sprog alene, det siger ikke specielt meget om hvor indsatsen skal rettes ind! , nu må jeg ikke gå i detaljer, men der har været børn der ikke kunne fungere i stedet felt og derfor klarede test dårlig, barnet blev flyttet til en anden institution og fik en helt anden vurdering og score, uden nogen yderliger indsats! sådanne er der tonsvis af eksempler på. Testen kan dermed være med til at danne problemer der ikke er der.

Jeg skriver ikke at der ikke skal være test, men at man er nød til at forholde sig til de mange problematikker der er ved en sådan test.

jens peter hansen

Ordlindhed er da vist ikke det samme som mundtlig uformåenhed. Jeg kender mange der skriver som brækkede arme, udtaler ord efter forgodtbefindende, men som er i stand til at fortælle en historie så tårerne triller af grin, mens andre der kan skrive lange afhandlinger ikke mundtligt kan gøre sig i den genre. At have et ordforråd er imidlertid i begge tilfælde en betingelse. Hvis alt kun er dyr, græs, blomst eller træ så bliver det et begrænset sprog man mestrer. Hvad det skulle skade at sætte ind med sprogstimulering i en tidlig har jeg svært ved at se. Jeg synes at det må være institutionernes simple pligt at stimulere ungerne på mange måder. Det er for pokker ikke bare opbevaringsbure eller hvad ?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Aldrig nogen sinde har jeg sagt, at ordblindhed er det samme som sproglig uformåenhed. Adskillige forfattere har modbevist det. Jeg har sagt, at en stor procentdel af de børn, der bliver valgt ud på grund af sproglig en sproglig test, der viser dårligt dansk - de viser senere tegn på ordblindhed.
Der er flere forklaringer mulige.
En er, at sproglig uformåenhed giver de samme symptomer - en anden er, at funktionerne bag ordblindhed er uheldige også for tosprogede.
I virkeligheden udbeder jeg mest af alt forskning i de mekanismer. Der er et stort behov for bedre hjælp til børn, der har sproglige vanskeligheder.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg har hørt om flere forskellige sprogtest. Jeg har set eksempler på nogen, der netop forsøgte at teste sproglig foståelse; men selvfølgelig er ingen test ufejlbarlig.
Det er ikke fordi, jeg er overdrevent naiv eller autoritetstro; men man kunne måske tænke sig, at man fik bedre indsigt i tosprogsproblemer ved at teste, hvis man var vågen overfor problemet og opmærksom på mønstrene.
Selvfølgelig vil almen trivsel gøre en forskel for, hvordan børnene klarer sig indenfor et hvilket som helst felt.
Som flere gange nævnt, så har jeg på intet tidspunkt ment, at man kun skal kigge på sproget. Men man skal OGSÅ kigge på sproget - hvad enten man skal forske eller være ekspedient i Føtex, så er sproglig rigdom en kilde til glæde. Netop fordi jeg ikke ønsker nogen stemplet som dumme, så synes jeg det er vigtigt at hjælpe alle til et sprog med variation og nuancer.
Til dette formål er der behov for mere viden om sprogudvikling. Måske kunne test hjælpe - selvfølgelig kun, hvis testene er fornuftige og resultaterne bedømmes af folk med indsigt.
Jeg kan ikke forstå, at det ikke er en selvfølge, at børn har gavn af et godt og alsidigt sprog, at det i enhver henseende er en fordel med et ordentligt ordforråd. Jeg vil stadig anbefale ikke at fornægte, der er et problem hos nogle af de tosprogede, Jeg mener, der er god grund til at søge efter løsninger.
Med mindre, selvfølgelig, at man tror det hele kommer fra inkompetence hos pædagoger - og kun hos pædagoger hos "de ældre generation" - for så vil det jo løse sig af sig selv.
Forhåbningen om, at det forholder sig sådan, forekommer mig imidlertid temmelig naiv, firkantet og fordomsfuld. No offence.

anne lindegaard

Den omtalte sprogtest rummer mange problemer, bl.a.:
Sproget reduceres til det testbare, primært lyd og ordforråd.
Sprog (også børns) er en social praksis, ikke et isoleret system (som testen implicerer).
Det hele er prøvet før, uden succes - se fx head-start programmerne i USA i sidste århundrede.
- Og så er der selvfølglig også hele testvanviddet. De mange ressourcer var givetvis bedre brugt på tid og tant og fjas; respekt og omsorg.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er såmænd ikke fordi, jer er så vil med test - eller at jeg stoler ubetinget på dem. Bare bliver jeg så bekymret, når jeg læser alle de indlæg, der forsøger bagatellisere problemerne. De er tosprogede børn, der som hovedproblem har et dårligt dansk.
Læsning (også børns) er også en social praksis - alligevel er der børn, som har specifikke læsevanskeligheder, og som har brug for specifik hjælp.
De tosprogede børn, der bliver kørt med bus ud af Gjellerup til de århusianske forstadsskoler, er specielt udvalgt, fordi deres danske sprog er markant dårligere end deres ellers ligestillede kammerater.
Jeg har hos en ret stor del af disse børn bemærket uforholdsmæssigt store sprogvanskeligheder - set i forhold til f.x. de børn, der også er tosprogede, men som bor i distriktet - og disse sprogvanskeligheder lader ikke rigtig til at gå over af sig selv, heller ikke hos de børn, der i grunden ser ud til at trives og har gode kammerater i klassen. Disse børn har også store læsevanskeligheder.
Måske har nogle børn et tungt kørende sprogcenter - måske har disse børn et særligt problem, hvis de er tosprogede?
Måske kunne man fokusere på at undersøge, hvordan man bedst hjælper dem til et godt sprog - i stedet for kun at tale om sociale årsager og for lidt stimulering?