Læsetid: 2 min.

Stor opbakning fra folketingskandidater til grøn boligjobordning

På Christiansborg bliver forslaget om en grøn boligjobordning skudt ned. Men en rundspørge blandt landets folketingskandidater tyder på en overvældende opbakning til en sådan ordning
I modsætning til de politikere, som i dag sidder i Folketinget, er der blandt landets folketingskandidater opbakning til grøn version af boligjobordningen, hvor fradraget hæves til 25.000 kroner, men som til gengæld kun kan bruges til klimasikring og energirenovering, eksempelvis et nyt tag, bedre isolering eller nye vinduer.

Torben Klint

6. maj 2015

Blandt folketingskandidaterne er der stor opbakning til ideen om en grøn version af boligjobordningen, også kaldet håndværkerfradraget. Det tyder en undersøgelse på, som Arkitektforeningen har foretaget. Ud af i alt 684 adspurgte folketingskandidater har 177 svaret på rundspørgen, og af dem støtter 66 procent af de røde kandidater og 78 procent af de blå en boligjobordning, der specifikt retter sig mod energirenovering. Den 1. januar i år udløb den oprindelige boligjobordning, der gav danskerne et fradrag på 15.000 kroner om året til håndværker- og rengøringshjælp.

Men i denne uge foreslog SF en grøn version af ordningen, hvor fradraget hæves til 25.000 kroner, som til gengæld kun kan bruges til klimasikring og energirenovering, eksempelvis et nyt tag, bedre isolering eller nye vinduer.

En sådan ordning er der altså tilsyneladende stor opbakning til blandt folketingskandidater, og ifølge den grønne tænketank CONCITO er en grøn boligjobordning da også langt bedre end den oprindelige ordning.

»Det vil dels gavne klimaet ved at sætte gang i energirenovering af danske boliger – et område, der halter i øjeblikket – og sandsynligvis også skabe flere arbejdspladser end et generelt fradrag,« siger sekretariatsleder Michael Minter.

Han peger på en undersøgelse af det svenske håndværkerfradrag, der er langt mere omfattende end det danske, som viser, at halvdelen af svenskerne brugte fradraget på byggeprojekter, som de ville have foretaget under alle omstændigheder.

»Så er pengene bedre brugt, hvis de bliver målrettet imod energirenovering,« mener Michael Minter.

Christiansborg siger nej

På Christiansborg bliver den grønne boligjobordning skudt ned.

Selvom hele 92 procent af Venstre-kandidaterne i den nye rundspørge erklærer sig positive, er Venstreledelsen ikke tilhængere af tiltaget. »Staten skal ikke blande sig i, om man bruger ordningen til at sætte ekstra vinduesglas i eller på at få lavet køkkenet. Jeg stoler på, at borgerne selv kan finde ud af det,« siger klimaordfører Lars Christian Lilleholt (V).

Hvis blå blok vinder valget, har Venstre derimod lovet af genindføre den oprindelige boligjobordning med tilbagevirkende kraft, så danskerne kan få fradrag for arbejde udført i 2015.

»Husk at gemme kvitteringerne!« lyder V-sloganet, og Lars Løkke Rasmussen (V) har sågar udtalt, at han ikke vil være statsminister, »medmindre vi genindfører boligjobordningen«.

Socialdemokraterne er både imod en grøn udgave og en videreførelse af den oprindelige version af ordningen.

»Der er ikke nok job i boligjobordningen. Det koster én mio. kroner per arbejdsplads. Vi vil i stedet bruge pengene andre steder, f.eks. på at renovere de almene boliger. Det er i øvrigt også grønt« siger klimaordfører Jens Joel (S).

47 procent af de socialdemokratiske folketingskandidater angiver i rundspørgen, at de vil stemme for en grøn boligjobordning.

Socialt skæv

Heller ikke regeringens støtteparti, Enhedslisten, der ellers har både klimatiltag og ekspansiv finanspolitik på partiprogrammet, er begejstret. Pengene vil kunne bruges bedre andre steder, mener Enhedslistens Per Clausen.

»Det er nogle meget dyre arbejdspladser. En grøn ordning er betydelig klogere end de ordninger, vi har haft indtil nu, men beskæftigelseseffekten og klimaeffekten vil være større, hvis man brugte pengene på at understøtte kommunernes overgang til vedvarende energi,« siger Per Clausen (Ø).

Han mener også, at boligjobordningen generelt er socialt skæv, da den favoriserer danskere med ejerboliger.

Kun blandt kandidater fra Radikale Venstre og Liberal Alliance er der er et flertal imod en grøn boligjobordning. Ikke overraskende er samtlige SF-kandidater i undersøgelsen tilhængere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

177 svar ud af 684 er skunte ret mange - og hvordan fordeler de adspurgte sig
på partier???????

Leo Nygaard

Citat fra artiklen : "Han peger på en undersøgelse af det svenske håndværkerfradrag, der er langt mere omfattende end det danske, som viser, at halvdelen af svenskerne brugte fradraget på byggeprojekter, som de ville have foretaget under alle omstændigheder."
Hidtil et anvendt argument fra S om afskaffelsen af den gamle ordning !

De kandidater forstår at synge med på NPM melodien - ak ja.
Statsstøtte betyder at naboen, og den der ikke har muligheden, betaler.
Statsstøtte forvrider et solidt marked og forstyrrer de små firmaer med ekstra kontornusseri.
Statsstøtte, som en gang indført er vanvittig svært at afskaffe igen - siger erfaringen.

Nu skal landmænd, der ikke tjener nok til gælden, yderligere låne - læs gældsættes.
Statens indblanding er forkert. Grundvilkårene skal forbedres i stedet for - uden unødvendig bureaukrati, kontrol og styring.

Lilli Wendt

Det lyder ellers meget fornuftigt med en grøn boligjobordning. Desværre mangler der en bedre finansieringsordning, som giver mulighed for at låne til lavrente for at kunne få isoleret, få nye vinduer, m.m. Som det er nu, så er det svært for lavindkomstfamilier at få lov at låne i banken til sådan noget, og derfor er der masser af boliger, som aldrig vil blive energirenoveret. Disse boliger er derfor tit olieopvarmede, dårligt isolerede og dyre i opvarmning.

Poul Sørensen

Enig med enhedslisten og jeg syntes heller ikke at vi skal begynde med dyre grønne løsninger. De grønne penge der skal bruges, skal bruges effektivt på samme måde som job initiativer skal være effektive...

I artiklen står der ordret: "Han peger på en undersøgelse af det svenske håndværkerfradrag, der er langt mere omfattende end det danske, som viser, at halvdelen af svenskerne brugte fradraget på byggeprojekter, som de ville have foretaget under alle omstændigheder".

Derfor er der god grund til at gøre opmærksom på, det ROD-AVDRAGET, som den svenske ordning hedder, kun var skatteborger-tilskud til renoveringer, rengøring og lektiehjælp. - Altså ikke direkte tilskud til nybygninger. Til gengæld kunne de store skattebetalere tage ordningen med til deres fine fritidsboliger i andre lande, og det gjorde de i øvrigt i stort omfang.

Ordningen der i bund og grund var de mere velbeslåedes misbrug af en ordning, og især de mindre bemidlede betalte skal nu reduceres. Til gengæld viser en helt ny analyse, at besparelsen af reduceringen bliver ganske minimal, for dem der har råd til at (mis)bruge ordningen, blot vil fortsætte uændret, medens betalerne forsat ikke har råd til at bruge den.

Og omkring lektiehjælp kan man undre sig, for børn af mindrebemidlede forældre, der jo skal betale, kan have lige så meget behov for privat lektiehjælp, som børn af forældre, der også vil have råd til at betale uden at få tilskud.

Leo Nygaard

Ja, der er mange aspekter i sagen. Vi kender ikke detaljerne endnu, men det kan fastslås eller forudses :

- Færre ledige er målet. Dette kan ske på andre måder i andre erhverv. Der er tværtimod udsigt til mangel på håndværkere.
- Bygningerne er vidt forskellige og effektiviteten af indsatsen er vidt forskellig - i mange tilfælde tvivlsom og endda negativ, når alt tages med.
- De mest effektive midler vil ske i huse med størst energiforbrug. Derfor vil tilskyndelsen for disse ejeren være større, og det vil være dem, der alligevel ville foretage forbedringen.
- Efter skat et tilskuddet 10-15.000. I de fleste tilfælde en bagatel ift totalsummen.
- Afgørelse af, om der er tale om en energibesparende indsats, kræver grænsedragning og sagsbehandling.
- Borgere, der ikke kan udnytte tilskuddet, er med til at betale det gennem skatten.
- De velhavende får mest gavn af tilskuddene.
- Og herudover, hvad jeg skrev 15.00.

Det er en ommer i en valgkampstid, hvor der ledes med lys og lygte efter krydser på stemmesedlen.

Leo Nygaard

Egentlig mærkeligt, at efter afskaffelsen af bolig-jobordningen, vil regeringen indføre den igen i ny form. Alle argumenter er fejet af bordet med den grønne kost !
Pinligt, når Corydon påstår, at der ikke er tale om valgkamp.

Stig Arensbach

Det er jo helt hen i vejret at, det sidene folketing ikke vil være med til at fremme den grønne line herhjemme.
Først fjerner de alt omkring tilskud til solceller, derefter vil de så gerne have at vi skal tænke grønt når vi skal lave forbederinger på vores huse.
Hvad er mere grønt end solceller og vindkraft?
Det hjælper samfundet med at spare på CO2 udledningen, samtidigt med at det hjælper den private husstand med at spare på de forsile brandstoffer, det hverken soder eller ryger ud af vores skorstene.
Så det er da bare med at få de ordninger indført igen så vi kan hjælpe vores miljø og naturen med at komme på fode igen.

Leo Nygaard

Ja, men ikke på denne måde. Det er en omvej. Den direkte vej er afgifter på det sorte og fritagelse for det grønne.

Kristian Rikard

Gert Romme.
Bor du selv i Sverige? Uanset hvad, så tak for gennemgangen. For mig er den et
skoleeksempel på, hvorledes love faktisk ofte laves ud fra de bedste intentioner,
og så i praksis udnyttes af nogle, som de slet ikke var rettet i mod.
Ikke mindst inden for skattelovgivninngen kender vi jo et utal af eksempler på
noget sådant.