Læsetid: 5 min.

’Sundhedsvæsnet er fanget i en ond spiral’

Regionerne bruger stadig større milliardbeløb på dyr sygehusmedicin, mens forskere i billig kræftbehandling har svære kår. På Herlev Hospital bekæmper de kræft med kalk og elektriske stød. Men selv om behandlingen er billig og effektiv, kender få kræftlæger til den
Et lille elektrisk stød tvinger kemoen ind i Susan Storms metastase og dræber kræftcellerne på få minutter. Behandlingen er et billigt alternativ til dyr sygehusmedicin, men det er svært at finde forskningsmidler til ikkemedicinsk behandling, siger overlæge Julie Gehl.

Ulrik Hasemann

30. maj 2015

Med små nålestik sprøjter lægen kemostoffet lokalt ind i kræftvævet. Det føles som at stikke i et blomkålshoved. Patienten er lokalbedøvet, mens en elektrode sender små elektriske impulser ind i kræftcellerne, der tvinger dem til at åbne sig og optage kemoen. Behandlingen er 2-300 gange bedre end traditionel kemoterapi til at slå kræftceller ihjel – og så koster teknikken, der kaldes elektrokemoterapi, kun 24.000 kroner pr. behandling. Men modsat den dyre sygehusmedicin, som i dag uddeles stort set frit på hospitalerne, kæmper læger som Julie Gehl, en af Danmarks førende forskere i elektrokemoterapi, med at skaffe midler til at udvikle nye behandlingstyper, der potentielt kan spare hospitalerne for millioner af kroner.

Der synes ellers at være god grund til at afsætte midler til at lede efter billige alternativet til dyr medicin. Stigende udgifter til sygehusmedicin truer nemlig med at vælte regionernes sundhedsbudgetter de kommende år. Ifølge regionernes lægemiddelorganisation AMGROS, der står for medicinindkøb til Danske Regioner, vil udgifterne til sygehusmedicin stige med 2,2 mia. kr. alene i løbet af 2015 og 2016. Hvis prisudviklingen fortsætter som forventet, vil udgifterne til sygehusmedicin overstige de 15 mia. kr., regeringen har afsat til at løfte hele sundhedsområdet frem til 2020. Dermed er der ikke penge til at prioritere de ældre, som regeringen ellers har slået stort op som en prioritet under valgkampen.

Flere regionspolitikere har op til valget foreslået at indføre priskontrol med de dyreste lægemidler, der kan koste op til 700.000 kroner for en enkelt behandling. For alternativet er nye og dybe beskæringer af det øvrige sundhedsvæsen, hvis ikke hospitalerne lærer at behandle billigere og bedre.

Det er især medicinudgifter til kræftbehandling, der er med til at presse udgifterne opad. Men som Julie Gehl siger om sin forskning i den billige elektrokemoterapi, da Information besøger hende i ambulatoriet: »Forskningen inden for det her er primært noget, den enkelte læge selv skal komme på og så søge fondsmidler til. Det er en konstant udfordring, at man hele tiden skal ud og skaffe ekstra ressourcer. Det er en skam, for udover at forskningen kan være til gavn for patienterne, kan der være rigtig god samfundsøkonomi i at udvikle behandlinger, der er væsentligt billigere end de medicinske.«

På svensk støtte

Når overlægen siden 2012 har kunnet behandle patienter med elektrokemoterapi på Herlev Hospital, skyldes det en håndsrækning fra Det Svenske Vidensakademi, der i fem år betalte halvdelen af hendes løn, mens hun arbejdede på at få godkendt elektrokemoterapi som behandlingsform.

I Kræftens Bekæmpelse anerkender direktør Leif Vestergaard Petersen, at der bliver givet for få midler til forskere, der arbejder med klinisk forskning, som forsøger at gøre kræftbehandling billigere og mere effektiv.

»Den slags forskning er meget svær at sætte i gang i Danmark, for det vil industrien ikke være med til – det tjener de jo intet på. Men det er for den sags skyld også et problem i fondene, inklusive hos os selv i Kræftens Bekæmpelse. Vi er alle meget optagede af den store basalforskning om, hvorvidt vi ’kan aflure kræftens gåde’. Men dermed underprioriterer vi den mere praktiske forskning, som kan spare sundhedsvæsnet penge,« siger Leif Vestergaard Petersen og understreger, at Kræftens Bekæmpelse i de sidste fem år strategisk har satset på klinisk forskning, der kan gøre behandlinger mere effektive.

Lille kendskab

Elektrokemoterapi har været godkendt som behandlingsform i Danmark i tre år. Alligevel er det stadig kun få kræftlæger, der henviser deres patienter til Julie Gehls kontor på 4. sal i Herlev.

En af patienterne er 58-årige Susan Storm, som Information møder til checkup efter den seneste behandling i maj. Hun fik for 12 år siden konstateret brystkræft og gennemgik stort set alle former for kræftbehandlinger og forskellige typer af medicin, indtil hun i 2009 læste om elektrokemoterapi på nettet.

»Lægerne ville sætte min næste kemobehandling i gang, men jeg overtalte dem til at prøve det her i stedet. Nu har jeg fået elektrokemoterapi 16 gange i løbet af de sidste seks år, og det holder min sygdom nede. De gamle behandlinger tærede fysisk og psykisk hårdt på mig. Men her kan jeg få behandlingen, gå ud ad døren en time efter og fortsætte mit liv, som jeg plejer. Det er guld værd,« fortæller Susan Storm.

Ifølge Julie Gehl kunne langt flere kræftpatienter i Danmark have gavn af elektrokemoterapi, blandt andet fordi 5-10 pct. af alle kræftsyge får kræftsår i huden. De er ofte smertefulde og lugter fælt, men elektrokemoterapi kan ofte dræbe kræftsårene med en enkelt eller to behandlinger.

»Vi behandler omkring 50 patienter om året, og vi kunne sagtens behandle flere. Men modsat lægemiddelbranchen har vi ingen organisation bag, som kan reklamere og udbrede kendskabet til elektrokemoterapi. Vi har selvfølgelig holdt oplæg flere steder i landet for sundhedspersonalet, men det er en stor informationsopgave. Så i praksis er det ofte patienterne selv, der har læst om behandlingen på nettet og beder om at blive sendt herover,« fortæller Julie Gehl.

Ifølge Leif Vestergaard Petersen er det netop den manglende vidensdeling på hospitalerne, der er en af de største svigt i sundhedsplejen i dag.

»Nogle undersøgelser viser, at det kan tage op til 17 år at få implementeret nye tiltag i sundhedsvæsnet. Der er en inerti i systemet. Det er ikke et spørgsmål om, at man bare skal prøve enhver ny form for behandling, men det burde være langt nemmere at flytte viden rundt i systemet,« siger han.

Ifølge Leif Vestergaard Petersen er sundhedsvæsnet lige nu fanget i en ond spiral, hvor stigende priser på sygehusmedicin tvinger regionerne til at skære i den øvrige sundhedspleje. Konsekvensen er, at lægerne og sygeplejerskerne får endnu mere travlt, og dermed har de mindre tid til at dele erfaringer og sætte sig ind i nye behandlinger. Det hurtigste er at udskrive den næste kræftmedicin på listen og haste videre: »Vi er virkelig nødt til at bryde den spiral, så patienterne får den behandling, de har mest nytte af. For os handler det ikke om at sige kategorisk nej til dyr medicin, men om at vi kun giver medicin, når vi ved, det har en positiv effekt på den enkelte patient,« siger direktøren i Kræftens Bekæmpelse.

Fremtiden

For tiden forsker overlæge Julie Gehl i såkaldt ’calcium elektroporation’, hvor hun i stedet for kemostof sprøjter simpel kalk ind i kræftmetastaserne, som derefter tvinges ind i cellerne med elektriske pulse. Foreløbig tester 15 kræftpatienter behandlingen, og resultaterne er meget lovende, forklarer overlægen.

»Det kan være et gennembrud. Både fordi det virker, men også fordi det er billigt. Du kan købe en bøtte kalk for en 10’er, og vi behøver ikke at bruge et giftstof som kemoterapi. Vi regner med, at det både er billigere og har færre bivirkninger,« siger Julie Gehl og fortsætter:

»Det har betydning i Danmark. Men man må også tænke på, at over 70 pct. af kræftpatienter i dag bor i lav- og mellemindkomstlande. Alene af den grund er der behov for, at vi fortsat forsker i behandlinger, der er effektive og billige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Ardal
  • Sup Aya Laya
  • Kurt Nielsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Toke Andersen
  • Anne Eriksen
  • Jørn Andersen
  • Torben Selch
  • Randi Christiansen
  • peter fonnesbech
  • Felix Austin
  • Erik Jensen
Charlotte Ardal, Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Toke Andersen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Torben Selch, Randi Christiansen, peter fonnesbech, Felix Austin og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Glem lige et øjeblik at støtte medicinalindustrien, den mest rentable industri i Danmark.
Kræftens Bekæmpelse samler penge ind til specialister, der sidder og skummer fløden, men der kommer intet ud af det!

Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Toke Andersen, claus Pedersen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, leif voetmand, Peter Ole Kvint og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Dette er årsagen til, at forskningen - ligesom kulturen - skal være finansieret over skatten for at sikre uafhængighed.

Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Birgitte Gøtzsche, Toke Andersen, Søren Fosberg, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, leif voetmand, Jørn Andersen, Torben Selch, Peter Ole Kvint, Randi Christiansen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Vi må af al kraft forsøge at forbedre vort system.
Sundhedsvæsnet er langt fra det eneste område , hvor allerede kendte teknikker, der er i stand til at løse blokerende problemer , ikke tages i anvendelse.
Vi skal blive langt, langt bedre ellers fortaber vi, som samfund, livsvigtige muligheder i længden.

Charlotte Ardal, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, leif voetmand, Peter Ole Kvint og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Så langt tid, man ikke forbyder læger at havde lønnet bijob i medicinindustrien, er alt ligegyldigt.
En person, som overlægen i psykiatri Henrik Day Poulsen, udskriver mere end gerne 3 dobbelt doser livsfarligt medicin til de patienter, der er så uheldige, at være overladt til hans nåde og barmhjertighed på Bisperbjerg psykiske hospital.
Selvfølgelig er medicinen fra de firmaet, han har arbejdet i!

Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Michal Bagger og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Man må jo håbe på at Kræftens bekæmpelse for ændrer deres prioriteter. De kan ikke bære andet bekendt.

Anne-Marie Krogsbøll, Birgitte Gøtzsche, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hjerne og hjerte banker stadig i mørket - kampen mellem liv og død raser, men når medicinalindustriens modus og bundlinje hersker, er odds'ene hårde.

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Mark Strøm

Sundhedsvæsnet er fanget i en ond spiral.. Nej sundhedsstyrelsen er bare et kapitalistisk politisk organ, som arbejder for industrien top og skider på bunden.. Mangen morder!

Sup Aya Laya, Toke Andersen, Janus Agerbo, Britt Kristensen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
leif voetmand

Som medicinalindustri er det selvfølgelig beder at sælge en kur til 700.000,-
end en til 24.000,- Det er helt naturlig, men hvor hopper kæden af?
Er det fordi, vi som skatteyder, lige er blevet præsenteret, for bankerenes gæld,
at dette "overforbrug" bliver synlig?
Er det fordi, de som køber ind, på vegne af skatteyderene, hen af vejen er blevet for gode venner
med sælgerene fra medicinalindustrien?

Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Toke Andersen, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Britt Kristensen, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Eller er det fordi, staten synes, det er vigtigt, at understøtte novo nordisk på aktiebørserne?

Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Toke Andersen, leif voetmand, Tue Romanow, Gert Selmer Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Naturligvis - politikere her op til valget klager også over, at Novo Nordisk ikke kan få personale nok.

Næste gang, man samler ind via underholdning og dør til dør, var det så ikke en ide at øremærke pengene til seriøs, virksom og billige behandling - i stedet for at støtte producenternes, aktiehavernes og Sundhedsstyrelsens interesser?
Fortjenesten anses for langt vigtigere end folks ubehag og chancer for reel overlevelse...

Charlotte Ardal, Anne-Marie Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek, Mark Strøm, Janus Agerbo, Britt Kristensen, Tue Romanow og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Vi ser her et hjørne af helbredende, medicinske metoder, som er helt uinteressant for medicinal-
industrien. Og bliver derfor dysset ned med al mulig magt.! Og den er stor.
(Verden er på nogle områder syg).!

Charlotte Ardal, Sup Aya Laya, Claus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Randi Christiansen, Britt Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Malmgren

Nu er der en del sygdomme der ikke kan helbredes, de to største er gigt og KOL, ingen af dem findes der en kur for og begge symptombehandles med højdoser af kortisol præparater, der reelt forringer patienten, ved at medføre knogleskørhed og muskeltab, men der er PT ikke andre muligheder. For begge sygdomme er der anslået 400.000 patienter. Så der ville være store penge i, at finde egentligt helbredende præparater, ikke blot for industrien, men også for samfundet.

Kurt Nielsen, Claus Nielsen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Utrolig mange sygdomme symptombehandles - og kan muligvis aldrig kureres - kun mildnes.
Skaderne på kroppen kan ikke ophæves - det kunne være bedst, hvis man kunne opbygge immunforsvaret i stedet for kun at fokusere på at "holde symptomerne nede"!
Men det er der ikke så meget profit i.
Det allerbedste var måske at gøre mere ved viden - og årsagssammenhæng - men det er der heller ikke så mange penge i...

Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Gert Selmer Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Mark Strøm, Steffen Gliese og leif voetmand anbefalede denne kommentar
claus Pedersen

Efter gårsdagens udmærkede artikel i Information om den danske magtelite, må det være åbenlyst at medicinalindustrien i høj grad er vævet ind i dette spind. Og kræftens bekæmpelse?

Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Claus Nielsen, Gert Selmer Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

men måske knap så eksotisk rejse- og studiemål til Møens Klint - som dem man hører medicinalindustrien plejer at holde på Hawaii & Co.

Randi Christiansen

Mht slidgigt skulle akupunktur være effektivt. I øvrigt 'glemmer' man at sige, at det er en betændelsessygdom - og som anne eriksen påpeger, fokuserer man mere på symptombehandling end på årsagssammenhænge. Hvorfor betændelse? Kan fx skyldes dårlig rodbehandling eller andre tandsygdomme, som siver betændelse ud i kroppen. Men der er sikkert flere penge i at sælge produkter, end i at fjerne sygdommen.

Kurt Nielsen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Den slags forskning er meget svær at sætte i gang i Danmark, for det vil industrien ikke være med til ......"

Pinligt, at denne forsker, som jo rent faktisk lyder til at GAVNE patienterne - i modsætning til en del traditionelle behandlinger - skal have midler fra Sverige. Men nok ikke så mærkeligt, når direktøren for Novo Nordisk Foundation netop er kåret til Danmarks mest magtfulde mand.

Gid man kunne se pengestrømmene fra medicinalindustrien til diverse politikere og topembedsmænd. Og læger - mange af dem "glemmer" at oplyse om deres tilknytning til medicinalindustrien.

Mht. dørinsamlingerne skulle man måske begynde simpelthen at give et begrundet nej til de patienterforeninger, der har tætte bånd til medicinlaindustrien. Det er svært, fordi man jo synes, at de frivillige indsamlere gør et stykke idealistisk arbejde - men måske er det vejen frem tydeligt at gøre klart for indsamlerne, at man er imod disse tilknytninger?

Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Gert Selmer Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ja, man værger sig ved at nævne de forskellige store fortagender, som vi kender som spydspidserne for sygdomsbekæmpelse, handicap - og andre idealistiske emner.
Men sandheden er jo - at det koster enorme summer at drive dem og hvad med forskningen/ selve hjælpen - hører vi om de resultater, de mange millioner har frembragt? - nej, vel?

Gert Selmer Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Måske kunne denne forskning (Julie Gehl) være en oplagt ide for Crowd Funding, hvis ingen andre vil betale?

Eller Facebook-interessegrupper?

Det er jo ikke til at holde ud, hvis den slags dør ud pga. mangel på økonomiske midler.

Sup Aya Laya, Kurt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lars Hareskov

Elektrokemoterapi er igen et eksempel på at nye og utraditionelle behandlingsformer har det svært.
DR2 genudsendte for nylig serien om alternativ behandling. Her mødte man en læge der behandlede kræft med højdosis C-vitamin. Det fjerner ikke kræften, men stopper udviklingen. Og prisen er kr. 1.000 pr. behandling.
Johnny Winther Ronnenberg
Der findes i Danmark en behandling af både gigtlidelser og KOL i form af naturmedicin. Præparaterne sælges lovligt i Danmark og de er notificerede hos Sundhedsstyrelsen. Danske myndigheder vil ikke godkende medicinske præparater baseret på kliniske erfaringer, men kræver meget dyre kliniske gennemprøvninger.

Charlotte Ardal, Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Lars Hareskov:
Jeg vil snarere sige, at de danske sundhedsmyndigheder ikke vil godkende medicinske præparater, hvis de stammer fra alternative kilder. For medicin fra medicinalindustiren bliver i høj grad brugt baseret på kliniske erfaringer, uden at Sundhedsstyrelsen griber ind.

Et konkret eksempel: Hormonspiralen Mirena bruges i udstrakt grad som behandling af blødningsforstyrrrelser i forbindelse med overgangsalderen. Jeg har researchet lidt i evidensen for dette, og fik efter en hel del skriven frem og tilbage (med tydelige undvigende krumspring)endeligt Sundhedsstyrelsens bekræftelse på, at der ikke findes en eneste videnskabelig undersøgelse af denne anvendelse, med mindre der samtidigt tilføres østrogen, som i nogen grad modvirker bivirkningerne ved det kunstige kønshormon levonorgestrel i spiralen. Sundhedsstyrelsen havde endda forespurgt hos Bayer, som producerer spiralen, i håb om at kunne fremvise dokumentation, men heller ikke Bayer kunne henvise til et eneste forsøg.

De forsøg, der er foretaget med hormonspiralen som prævention (og som meget bekvemt ikke undersøger spiralens virkning på hjernen), frasorterer kvinder i peri- og postmenopausen - de slutter typisk ved starten af 50-erne, og symptomer på begyndende menopause er udelukkelsesgrund.

Da der sker store ændringer med hormonbalancen op til menopausen, kan man jo ikke gå ud fra, at hormonspiralen virker på samme måde i denne gruppe, som i fødedygtig alder - der kan meget nemt være meget værre bivirkninger (og det mener jeg, baseret på egne erfaringer, at der er ).

Det danske sundhedsvæsen har overfor mig argumenteret med, at man baserer sig på "kliniske erfaringer", når man bruge spiralen til kvinder ud over målgruppen. Men man foretager ikke nogen form for systematisk opsamling af evt. bivirkninger, som med sikkerhed bliver groft underrapporteret, fordi både læger og kvinder (godt hjulpet af producenten) tror, at spiralen kun virker lokalt - hvilket er helt hen i vejret.

Men Sundhedsstyrelsen er ikke indstillet på af den grund at advare mod brugen af hormonspiralen til denne aldersgruppe. Man henviser til den enkelte læges ansvar, og kalder det, på trods af, at spiralen ikke er godkendt til denne brug, for en "anerkendt behandlingsmetode".

Så sagen er altså, at man stiller meget højere ekrav til dokumentationen for alternativ behandling, end man gør til sundhedsvæsnets såkaldte "off label"-behandling, ofte igangsat i det skjulte af medicinalfirmaerne.

Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Randi Christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Jeg havde også fornøjelsen ved at se genudsendelsen. Det udtalte billede var også lægernes skepsis, måske kunne det hjælpe hvis opsætningen af uds. ikke var så farvet af sensation og test afgørelser?
At politikerne nu i valgets hede skal prioritere penge til medicin er jo ulogisk, i og med, at de næppe kan skelne mellem virkning og pris på præparaterne.
Derfor bliver det som skolereformen, noget man ordner på skrivebordet.

Det er meget uheldigt, da chancerne for nogen sinde at komme igennem med alternative eller (mere naturlige metoder) fades ud.
Dette krav om kliniske gennemprøvninger ødelægger alt, skønt lægevidenskaben hugger flere og flere ting fra netop naturlige metoder.

Kurt Nielsen, Gert Selmer Jensen, Randi Christiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Endnu et af pengemagtens lakajers gustne metoder til at kontrollere folket og til at fastholde magten. Medicinalindustrien tjener først pengemagten - og deres hele eksistensberettigelse : folkets sundhed - underordnes. Det er nu drevet så vidt, at medicinalindustrien gør mennesker syge. Er tilskuddet til dansk bnp for stort, til at staten tør betvivle denne meget usunde forretningsmodel? Eller spiser de for meget af deres egen mærkelige medicin - lykkepiller og anden psykofarmaka fx - til at holde hovedet klart og hjertet varmt?

Når et samfunds basale økonomi er i uorden (ingen respekt for planetens cirkulære økonomi) har de dynamiske effekter mange meget uheldige bivirkninger, og giften spreder sig.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
georg christensen

Sundhedsvæsenet viser igen hvilken værdi vores valgte politikere har: Først forurener de os med kemikalie forurening på alle områder så skal sundhedssystemet reparere følgerne med nye kemikalier af alle mulige arter "koste hvad det vil", er hovedsagen , hellere en ny "pille" , ofte med tvivlsom virkning, som en hjælpsom sygeplejer (ske), som så bare smides på porten.
Det kalder jeg primitiv politisk popolisme.
Eller måske bare dumme politikere, som ikke har forstået, hvad dette lille stykke mellem ørerne er beregnet til.

@ Anne-Marie Krogsbøll: Jeg kan huske at du i en anden tråd skrev, at Information har slettet en/nogle af dine kommentarer der omhandlede informations relation til Lundbech fonden.
Hvis du har dem vil jeg gerne se dem :)
I øvrigt pudsigt at to ud af fem finalister i Ph.D. cup 2016 er medicinere, den ene ansat på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter

Anne-Marie Krogsbøll

sup aya laya:

Jeg er ikke sikker på, at jeg har dem - de forsvandt jo :-( Men jeg skal tjekke, om jeg skulle have været så forudseende at kopiere nogen af dem, og dertil har gemt dem et sted, hvor jeg kan finde dem igen - det foresvæver mig, at der er håb om et par stykker af dem. Har bare ikke rigtigt tid lige nu. Der går nok nogle dage.