Et af DONG-sagens mest dramatiske forløb fik sin dunkle afslutning i tirsdags, da statens energiselskab betalte et tocifret millionbeløb til en underdirektør, der i marts 2012 blev strittet ud af selskabet og skandaliseret offentligt af DONGs daværende bestyrelsesformand Fritz Schur.
»Jeg har aldrig, aldrig set noget lignende«, sagde Fritz Schur dengang på et sagnomspundet pressemøde, hvor han også talte om »vanvittige« lønforhold for en række daværende nøglemedarbejdere i DONG.
Nu betaler DONG mellem 20 og 30 millioner kroner til tidligere underdirektør Jakob Baruël Poulsen. Med tirsdagens forlig stopper DONG samtidig en retslig afdækning af en konflikt, der i denne og næste uge skulle være kørt for åbne døre i Københavns Byret. Med offentligheden som lovlig tilskuer var en række prominente personer fra DONGs ledelse indkaldt til at vidne under strafansvar. Herunder den indflydelsesrige erhvervsmand og kammerherre Fritz Schur, der skulle have været afhørt onsdag. Den tidligere underdirektør ville renses offentligt, men DONG betalte ham i stedet en stor check.
Aflysningen af rettergangen og undertegnelsen af et forlig skete i 11. time, hvorved Schur og DONG lukkede en åben flanke i en sag, der stadig er politisk sprængfarlig for både Venstre, Socialdemokraterne og finansminister Bjarne Corydon.
Prisen er høj for staten. Udbyttet er endnu mere tavshed.
Kreativ bogføring
Jakob Baruël Poulsen blev landskendt under øgenavnet Barylen, da Fritz Schur i foråret 2012 fyrede både ham og DONGs administrerende direktør, Anders Eldrup, under så stor dramatik, at noget lignende sjældent er set i dansk erhvervsliv.
Under et tv-transmitteret pressemøde på Hotel Hilton i Kastrup fortalte Fritz Schur om Baruël Poulsens aflønning. Der var tale om en »vanvittig lønfest«, og Schur meddelte, at han havde været nødt til at fyre administrerende direktør Anders Eldrup og sende Barylen hjem.
De endte begge på forsiderne, og offentligheden var oprørt over sagen, der blev kaldt den største erhvervsskandale i Danmark. Fyringerne af DONGs ledende medarbejdere i 2012 banede vej for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som året efter købte sig ind i DONG på betingelser, der stadig er ukendte. Men tirsdagens forlig bestyrker mistanken om, at forløbet omkring fyringerne var nærmest fup og en historie, der blev opfundet af Fritz Schur.
Både tilhængere af konspirationsteorier og de, der bare ønsker en forklaring, havde med spænding set frem til forløbet i Byretten.
Kilder med professionelt kendskab til DONG oplyser, at Barylen havde lagt en trestrenget strategi i opgøret med sin gamle arbejdsplads:
For det første skulle det foregå for åbne døre i en offentlig retssal. I Byretten ville offentligheden få indblik i DONGs beskidte vasketøj – modsat den voldgiftssag, som Anders Eldrup om sin fyring førte bag lukkede døre og endte med at vinde, hvilket indbragte ham otte millioner kroner.
For det andet ville Baruël Poulsen føre sandhedsbevis for, at fyringen af ham og Anders Eldrup var led i en større strategisk plan. Fritz Schur ville af med Eldrup og Co. og havde i hemmelighed og uden bestyrelsens vidende indledt forhandlinger med den nuværende leder af DONG. Fritz Schur har netop indrømmet, at han forhandlede med den kommende direktør flere måneder før den »skandale«, han brugte til at hugge hovedet af DONGs gamle ledelse.
Altså var det tilsyneladende andre årsager end uregelmæssigheder, der førte til Baruël Poulsens fald.
For det tredje ville Barylen overbevise retten om, at DONG indtil marts 2012 var en god forretning med særdeles lukrative planer for fremtiden. Men dette billede blev angiveligt tryllet væk af den ny ledelse, der pludselig kunne overbevise regeringen om, at statens selskab var »nødlidende«. Historien om »et nødlidende DONG« blev solgt til politikerne, der sagde ja til en kapitaltilførsel.
I retten skulle selskabets tidligere økonomidirektør, Carsten Krogsgaard Thomsen, have været afhørt om DONGs værdi. En række personer med kendskab til forløbet mener, at der var tale om decideret »kreativ bogføring«, hvor milliardværdierne i 2012 og 2013 blev nedskrevet ud over enhver rimelighed. På den måde skabte den nye ledelse ifølge Barylen et falsk billede af et selskab i stor krise, der blev nødt til at sælge ud af sig selv for at overleve.
’Problemknuseren’
Kilder med kendskab til den nu stoppede retssag vurderer, at Jacob Baruël Poulsen kunne have skadet DONG alvorligt ved en åben retssag. Forliget med den tidligere underdirektør får næppe debatten om DONG til at stoppe. Til gengæld er den endnu en tabt fjer i hatten for Fritz Schur, der siden Anders Fogh Rasmussens regeringstid har været bestyrelsesformand for en række store statslige virksomheder som DONG, SAS og postvæsnet.
Han blev i 00’erne omtalt som Danmarks dygtigste og mest succesrige erhvervsmand, »problemknuseren« som regeringen altid tilkaldte, når den havde brug for hjælp. Samtidig var han pengeindsamler til Venstres valgkampagner.
Schurs personlige fortid fortoner sig i det uvisse. Han har ingen særlig uddannelse, og ingen ved, hvor hans tilsyneladende store formue kommer fra. Sagen om DONG pynter ikke på hans image. Schur synes at havet spillet en hovedrolle i forhold til selskabets krise og den efterfølgende tumult.
Fyringen af Anders Eldrup og Jakob Baruël Poulsen stoppede Eldrups fremskredne plan om et internationalt vindmølleselskab sammen med de største danske pensionskasser. Schurs handlinger for tre år siden banede til gengæld vej for Goldman Sachs, der endte med at købe bestemmende indflydelse i det »nødlidende« DONG for en billig penge.
Den aflyste retssag kunne have gjort os klogere på hvorfor.
Anders-Peter Mathiasen er journalist og forfatter til bogen ’Det bedste Bud’ om DONG-sagen.
Det sidste ord er forhåbentligt ikke sagt i denne skandaløse sag endnu.
Der er i sandhed noget Rotten in the State of Denmark. Nu må politikerne da vågne op og se virkeligheden i øjnen. Det er vores, landets, energiforsyning som pengemænd tror de skal gamble om. Er man kyst?
At disse ting skal finde sted i DANMARK?! Demokratiet er kompromitteret, og landets ledelse er kuppet.
Bjarne Corydon mener selv, at han er miljøets bedste ven, så han er sikkert også demokratiets bedste ven.
http://politiken.dk/oekonomi/2050/groen_omstilling/ECE2669856/bjarne-cor...
Ville bare lige give det glade budskab videre...
Ja, forløbet omkring DONG skulle meget gerne frem i lyset. Og det udenretlige forlig med Barylen trækker desværre i den modsatte retning. Jeg tror dog indtil videre, at det er for nemt at gøre Frits Schur til den store synder og prygelknabe, der stort set ene mand har skylden for alle ulykkerne, inklusiv Goldman Sachs indtogsmarch.
Til støtte herfor kan anføres:
- S,R,SF-regeringen genvalgte ham som bestyrelsesformand.
- lønningerne i topledelsen af DONG var givetvis vilde og ude af proportioner efter danske forhold (uden nødvendigvis at være i strid med koncernreglerne - jf. voldgiftrettens udfald).
- Anders Eldrup troede for meget på "guldfireren". Deres ideer, projekter og strategier var for vilde, og en del satsninger slog fejl, hvilket medførte et elendigt regnskab for 2012.
- trods sin embedsmandsbaggrund kunne Eldrup ikke snakke ordentligt Schur, de gik forbi hinanden, og Schur troede ikke på de store internationale projekter og Barylens pensionskassemodel. Det duer ikke at have grus i maskinen mellem bestyrelse og direktion.
- alt taler for, at der vitterlig var tabsgivende forretninger og et kapitalbehov, men det er næppe Schurs skyld (alene), at det endte hos Goldman Sachs, og at kapitaludvidelsen blev dobbelt så stor som ønsket af DONG.
Det er ikke for at forsvare Schur, men for ikke at misse muligheden for at se flere baggrunde og forklaringer på forløbet ved at stirre sig blind på én stor styg ulv - og lade resten ligge.
-
Uha, uha, fælles værdier formøblet til internationale skattesnydere, ublu lønninger og aftrædelsesgodtgørelser, mystiske, anløbne bestyrelsesformænd med royale rygklap. Det er en slem suppe, og ikke et velordnet demokrati værdigt (hvis det nu var sådan et, vi havde).
"Schurs personlige fortid fortoner sig i det uvisse. Han har ingen særlig uddannelse, og ingen ved, hvor hans tilsyneladende store formue kommer fra. "
Narkobaron? Gangster? Hyret lejemorder? Som greven af MonteChristo. Det lyder suspekt!
Isterningposekongen!
Ærgerligt, at Jakob Baruël Poulsen var mere grådig end idealist og samfundsvenlig.
Hvad ER det, vi ikke må få at vide? Hvad er det, der er så mange penge værd at holde skjult for befolkningen?
Follow the money !
- og der er stadig nogle, der vil bilde os ind, at Danmark stort set er et korruptionsfrit land...
Her kan det gamle råd om at følge pengene - og Fritz Schur - stadig anbefales.
Bodil Waldstrøm
15. maj, 2015 - 18:11
Fik han et tilbud han ikke kunne afslå ?
Jens Thaarup Nyberg
Sådan opfatter jeg det.
Fritz Schur = Stein Bagger
Hydraulik til Siemens vindmøller:
http://www.business.dk/detailhandel/fritz-schur-i-politisk-stormvejr
Ja, kære Peter Hansen, demokratiet er ganske rigtigt kompromitteret, og landets folkevalgte politikere kuppet, men det skyldes i særdeleshed en følelseskold og utroværdig finansminister Bjarne Corydon, som bag kulisserne har ladet sig korrumpere af det kontroversielle amerikanske finansimperium Goldman Sachs, der også var med til at forårsage den globale finanskrise i 2008.
Finansminister Bjarne Corydon og regeringen har bare uden videre overladt kontrollen af nationens energiselskab til de værste superkapitalister på kloden, der er himmelråbende ligeglade med os danske bønder. Hvilket måske bedst illustreres af den kendsgerning, at Goldman Sachs inden handlen med selskabet krævede vetoret over, hvem der skal være administrerende direktør for DONG, skønt de kun ejer 19% af selskabets aktier, og de fik det som ønsket.
Hvad kan og skal vi imidlertid gøre som vælgere, når folkevalgte politikere på Christiansborg hen over hovedet på os alle sammen, giver samvittighedsløse mennesker som Bjarne Corydon magt over rigets finanser og værdier, selv om manden ikke rummer blot et minimum af etik og moral samt ære i livet? Hvordan kan og skal vi som vælgere reagere over for middelmådige individer som ham, der blot er simpel håndlanger for den internationale storkapital, og som i ledtog med EU-kommissionen åbenlyst går efter at nedbryde alle de europæiske nationalstater ved blandt andet at stjæle deres statslige værdier?
Jeg ved det ikke.
Men indtil videre kan man i hvert fald bare sidde chokeret tilbage og konstatere, at finansminister Bjarne Corydon slipper godt fra det. Nøjagtig som tidligere finansminister Mogens Lykketoft slap godt fra det, da han i 1997 solgte vores opbyggede telefonselskab gennem 150 år for sølle 22 milliarder kroner til et amerikansk firma. De havde kort forinden indgået en samarbejdsaftale med NSA, og nu ”belønnes” den nuværende folketingsformand af New World Order-segmentet med posten som formand for FN’s generalforsamling i New York.
Gad vide hvad der venter Bjarne Corydon af internationale poster i fremtiden.
Gad vide hvordan denne sejr til over 400 millioner har indregnet i værdiansættelsen for Dong? Er det mon ren bonus?
http://energiwatch.dk/Energinyt/Energiselskaber/article7707100.ece
Lidt forklaring til mit spørgsmål ovenfor:
Denne sag går tilbage til før salget af det halve DONG til Goldman Sachs. Har denne potentielle næsten ½ milliard ekstra værdi været regnet med i værdiansættelsen, eller har den været holdt udenfor?
Tavshed for millioner?, medens milliarderne triller ud af kassen, takket være uduelig politisk ledelse som i sær de gamle partier må stå model til. Så vejen frem er vist ud med dem ind med nogle nye.
Hold nu op. Modstanden mod salg af Dong-aktier er ideologisk. Uanset hvad der kommer frem om det, bliver ingen klogere.
Selv hvis den skitserede retssag var gennemført, ville den sandsynligvis blot have taget opmærksomhed bort fra andre spørgsmål, som ignoreres i andre debatter.
"Under et tv-transmitteret pressemøde på Hotel Hilton i Kastrup fortalte Fritz Schur om Baruël Poulsens aflønning. Der var tale om en »vanvittig lønfest«, og Schur meddelte, at han havde været nødt til at fyre administrerende direktør Anders Eldrup og sende Barylen hjem."
Så vidt jeg svagt husker, meddelte han også, at han havde bedt en advokat, der blev brugt af et andet af Fritz Schurs selskaber, om en undersøgelse af de kontrakter, Anders Eldrup havde indgået med nogle direktører. Hvorfor valgte han ikke en uafhængig advokat?
"For det tredje ville Barylen overbevise retten om, at DONG indtil marts 2012 var en god forretning med særdeles lukrative planer for fremtiden. "
Det er ikke godt, hvis Jakob Baruël Poulsen dermed overviste retten om, at Dong var en god forretning, indtil bl.a. Anders Eldrup og Jakob Baruël Poulsen blev ansat på lukrative kontrakter, og de 'særdeles lukrative planer for fremtiden' var usikre. Så vidt jeg lige kan udlede af Dongs aktiviteter i vindmølledivisionen, er de primært lukrative i kraft af massiv britisk og dansk statsstøtte. Finansminister Bjarne Corydon er formentlig bevidst om, at statsstøtte ikke kan tages for givet.
" En række personer med kendskab til forløbet mener, at der var tale om decideret »kreativ bogføring«, hvor milliardværdierne i 2012 og 2013 blev nedskrevet ud over enhver rimelighed. "
Desværre betales lønninger ikke af bogførte værdier men af indtægter. Økonomisk er det ikke en fordel for Dong, hvis hovedparten af indtægterne i en bestemt division bruges på aflønning af divisionens direktører, fordi direktørerne mener sig berettiget til en andel af den omsætning, de skaber.
"Han blev i 00’erne omtalt som Danmarks dygtigste og mest succesrige erhvervsmand, »problemknuseren« som regeringen altid tilkaldte, når den havde brug for hjælp. "
Det fortæller mest om de kriterier, danske erhvervsfolk vurderes på.
"Sagen om DONG pynter ikke på hans image. Schur synes at havet spillet en hovedrolle i forhold til selskabets krise og den efterfølgende tumult."
Som om SAS og postvæsenet ikke er kendt for kriser og tumult. Det trækker åbenbart op, når danske erhvervsledere vurderes. SAS overlever kun, fordi det er "too big to fall", og 25% af Post Danmark blev solgt allerede i 2005. Post Danmark er nu en del af den dansk-svenske koncern PostNord. Både SAS og Postnord har været præget af nedskæringer gennem flere år. DSB er lidt anderledes, men har også en tidligere bankdirektør som bestyrelsesformand.
"Schurs handlinger for tre år siden banede til gengæld vej for Goldman Sachs, der endte med at købe bestemmende indflydelse i det »nødlidende« DONG for en billig penge."
Heldigvis da. Goldman Sachs købte 19% af Dong, og kan modsat Fritz Schur drive forretning.
Men vent nu lidt. Denne artiklel handler om "Eldrups fremskredne plan om et internationalt vindmølleselskab sammen med de største danske pensionskasser ". Det er jo ikke Dongs kerneforretning, som virksomhedens navn antyder. Bl.a. udfører Dong også efterforskning efter olie og naturgas i Barenthavet mellem Norge og Arktis. Ialt er Dong aktive i 6 danske, 8 norske og 2 britiske olie-, gas- el kombinerede felter. Desuden har de 12 danske, 22 britiske og 28 norske licenser, hvor de britiske licenser er til et område vest for Shetlandsøerne.
http://www.dongenergy.com/da/forretningsaktiviteter/exploration-producti... .
Det ignoreres fuldstændig i debatter fx. om salg af aktier i kul, olie og gas.
Og nogle ønsker stadig Anders Fogs efterfølger, så festen kan fortsætte.
Der er meget, der tyder på, at Corydon er uvidende om historien eller købt?
Og nogle ønsker stadig Anders Fogs efterfølger, så festen kan fortsætte.
Der er meget, der tyder på, at Corydon er uvidende om historien eller købt?
Børge Rahbæk "Hold nu op. Modstanden mod salg af Dong-aktier er ideologisk"
I modsætning til opbakning bag salget som er logisk fornuftigt og rationelt, forstås.
Claus Madsen:
"I modsætning til opbakning bag salget som er logisk fornuftigt og rationelt, forstås."
Ja, men ideologerne, der er imod salget, prøver jo ikke engang at forstå de forklaringer, der er givet, men hænger fast i en eller anden ideologisk modvilje mod salg af statslig ejendom i almindelighed og Goldman Sachs i særdeleshed. Jeg mener, modviljen mod Goldman Sachs kan føres tilbage til en kritisk tv-udsendelse fra USA om, hvordan finanskrisen startede i USA. Derimod har jeg ingen anelse om, hvordan statskassen blev defineret som en stor fælleskasse, hvorved nogle mennesker, der formentlig har boet i socialistiske kollektiver, fik en personlig ejerfølelse for statens ejendom.
Ingen bliver klogere, så længe begge parter råber af hinanden, og mindst den ene part nægter at forklare baggrunden for sine holdninger.
Børge Rahbech Jensen - det er lidt uklart, hvor du vil hen. Jeg er enig i, at DONG har bevæget sig ud over sine grænser og kerneaktiviteter, og det var med til at skabe DONGs problemer (også under Eldrup og "fire-banden"). Men jeg er uenig i, at Goldman Sachs skulle have forstand på at drive en national energivirksomhed. Det har de ikke, men har forstand på penge, og hvordan man investerer og trækker så stor gevinst ud af det som muligt. Det er navnlig børsnoteringen, de går efter, der ligger kursstigningerne og venter. Og de har betinget sig, at de ledende medarbejdere fik optioner på aktier, så de også forgyldes af opturen. Omvendt har de betinget sig en "put option", så hele handlen går tilbage, hvis DONG ikke børsnoteres inden 2018.
Vi plages af ideologi, og det er markedsideologien, hvor man imod al sund fornuft og rationalitet tror, at det, der foregår med profit for øje, er langt mere velovervejet og til samfundsnytte end det, der sker i offentligt ejede virksomheder. Der er dog ikke nogle eksempler, der kan fremdrages, på, at denne tyrkertro på "markedet" har noget på sig.
Torben Nielsen:
"Narkobaron? Gangster? Hyret lejemorder? Som greven af MonteChristo. Det lyder suspekt!"
Ja, det lyder suspekt - for så vidt skrevne ord har en lyd.
Endnu mere suspekt er, at Fritz Schur vist tidligere har antydet, at han var i familie med grundlæggerne af koncernen Schur i Horsens, som senest havde en direktør med det navn frem til 1955. Bestyrelsesformand Fritz Schur er født i 1951.
Derimod ejer Fritz Schur en koncern kaldt Fritz Schur Gruppen. Nogle af koncernens virksomheder har adresse på Esplanaden 40 i København. Hvilken virksomhed er Esplanaden bedst kendt for? Hvor stor er hans formue egentlig? Jeg gætter på, han har fået en omgangskreds, hvor det ikke er god tone at stille ubehagelige spørgsmål, og han trak sig fra Dongs bestyrelse, fordi han var bange for, Goldman Sachs ellers ville undersøge hans fortid.
Peter Hansen:
"Vi plages af ideologi, og det er markedsideologien, hvor man imod al sund fornuft og rationalitet tror, at det, der foregår med profit for øje, er langt mere velovervejet og til samfundsnytte end det, der sker i offentligt ejede virksomheder. "
Så enkelt er det jo ikke. Netop i forhold til salget af Dong-aktier til Goldman Sachs er det blot tydeligt for mig, at de gode og rationelle argumenter, der fremføres, ignoreres af kritikkerne. Det er også tydeligt i denne debat, hvor motiverne hos de fyrede direktører ikke drages i tvivl. Det eneste, der betyder noget, er tilsyneladende, at det danske samfund samlet set ikke lider tab.
"Der er dog ikke nogle eksempler, der kan fremdrages, på, at denne tyrkertro på "markedet" har noget på sig."
Hvorfor fylder den så meget også i denne debat? Det er "markedet", der bestemmer Dongs værdi og om de fyrede direktørers planer var "særdeles lukrative". Der er ikke fremført ret meget kritik af Dongs udenlandske aktiviteter. Derimod er der fremført mange spørgsmål om, hvorvidt Dong blev værdisat for lavt, og hvorvidt de, der fik andel i Dongs overskud, betalte skat i Danmark. Bjarne Corydons påstand om en risiko blev ignoreret.
Holdningen til SAS er også tvetydigt. Rutefly er tilsyneladende så vitale for det danske samfund, at mange mener, statsstøtte til flyruter burde tillades, og et skandinavisk flyselskab er vigtigere end en national togoperatør. Der fremføres knap kritik af påstande om, at SAS' medarbejdere er forkælede, eller spørgsmål om SAS' hyppige kampagnetilbud.
Hvordan har bestyrelsesformand Fritz Schur gjort sig fortjent til den loyalitet?
Michael Kongstad Nielsen:
"Men jeg er uenig i, at Goldman Sachs skulle have forstand på at drive en national energivirksomhed. "
Dong er ikke en national energivirksomhed. Det er en international energikoncern.
"Det har de ikke, men har forstand på penge, og hvordan man investerer og trækker så stor gevinst ud af det som muligt."
Ja, men de er næppe bedre end bl.a. Fritz Schur, Anders Eldrup eller Jakob Baruël Poulsen til det. Faktisk mener jeg efterhånden, netop det er en spidskompetence hos mange danske økonomer og erhvervsledere. Det, jeg hørte Goldman Sachs anklaget for i en tv-udsendelse fra USA om finanskrisen, huskede jeg som en slags folkesport i Danmark i årene 1998 - 2008. Det blev også antydet i danske tv-udsendelser om danskere, der tabte mange penge ved finanskrisens start: Flere af dem lånte penge til risikobetonede byggeprojekter, og sad med en stor gæld, da der ikke var kunder til de mange ejendomme. Derfor opfatter jeg nærmest Goldman Sachs som glade amatører sammenlignet med den danske befolkning.
Det er næsten absurd at mistænke Goldman Sachs for tømning af et selskab, som andre i forvejen har tømt. Desværre passer det (lidt for) godt til dansk selvforståelse at se bort fra egne uheldige sider.
Nej, nej, danskerne ser ikke bort fra egne uheldige sider. De nyder dem og foretrækker dem. Danskerne nyder også (hemmeligt) at det blev Goldman Sachs, der investerede i DONG. Det er kun en lille kritisk masse, der aner den himmelråbende fejl.
Nej, Børge Rahbech Jensen, det er illusionen. Det eneste, der giver DONG værdi, er den energi, virksomheden kan fremstille.
@Michael Kongstad N og andre
Ift. Put-optionen du nævner
Hvornår er det en god idé at børsnotere et selskab? Og hvornår er det ikke?
Kan der her findes nogle saglige juridiske, organisatoriske eller erhvervstekniske argumenter imod en børsnotering? - med henblik på at tackle børsnoteringen uden for feltet igennem en eskalering af DONG debatten, mobilisering af folkestemning, underskriftindsamling på ny osv.
Er Put optionen måske our way out, as well?
Hvor meget dårlig omtale skal sagen have før Cost overgår Benefit i GS øjne?
Det burde da være muligt at forhindre den slags studehandler i en sag hvor offentligheden har en velberettiget interesse! Det er OS der blev snydt og som betaler for at disse blod- og pengesugende parasitter kan forhindre at de bliver afsløret.
Børge R.J.
@ modstanden mod salget af DONG er ideologisk....
Vel er den så! Og det skal den også være. Udover at være ideologisk, er modstanden også moraliserende og etisk korrekt, idet det er uhørt for en demokratisk valgt regering der på den ene side, og med fuld berettigelse, tordner frem mod skattely og -unddragelse, men på den anden side favoriserer DEN finansielle virksomhed i verden som er eksponent for brug af skattely og som har gjort skatteunddragelse til en kunst.
Alt andet end ideologisk modstand ville være hyklerisk, lige så hyklerisk som Bjarne Corydon.
Når bogholderne får magten, kan ingenting lade sig gøre, og der er et helt forkert fokus.
"Baryl" Poulsen.!?
Billedet siger alt.! Jeg ville ikke købe en kop kaffe fra den mand.!
Låsby Svendsen er et kæledyr, i sammenligning.?
Min gode gud.? Hvordan kan sådanne "personager", finde gang på jord.??? En gåde.?
Jeg tror sandheden vil være dybt deprimerende.!! Heldigvis er han meget "gammel", med meget
lidt tid tilbage, til at begå sine synder.! Men indtil da, Gys.!!!
Nej, Gert Selmer Jensen, han er ikke meget gammel, kun 63.
Børge Rahbæk.
"Ingen bliver klogere, så længe begge parter råber af hinanden, og mindst den ene part nægter at forklare baggrunden for sine holdninger."
Jeg formoder du her hentyder til vores Finansminister, Der ikke vil sige noget som helst om sine overvejelser bortset fra det fortærskede. "Det er det bedste bud samlet set" Hvad det så i øvrigt betyder, kan man ikke engang få at vide.
Jeg ved ikke hvad det er for en udsendelse du har set i fjernsynet. Jeg ved heller ikke hvorfor du kæder venstreorienteret politisk observans sammen med modstanden mod salget. Mig bekendt er de største modstandere i folketinget DF.
Jeg er ikke som sådan modstander af salg af statens ejendom. Jeg er modstander af hemmelighedskræmmeri og lukkethed omkring administrationen af statens ejendom.
Jeg tror i øvrigt du har misfortsået noget omkring forholdet til staten. Hvis ikke statens penge er folkets, hvis er de så? Goldmann Sachses ?
Jeg lover at alle får lov til at høre om denne sag, igen og igen.
Det er jo altid tragisk, når man opdager, at de, der skulle være forbilleder, er dumme som en dør: http://politiken.dk/indland/politik/ECE2672570/corydon-blaastempler-kont...
Ikke bare er modstanden mod salget af Dong-aktierne ideologisk. Dong-sagen markerer et tektonisk skift i ideologisk henseende.
Ikke bare har sagen kastet Danmark ud i en forfatningskrise, hvor de der skulle varetage den almindelige befolknings interesser og realisere den almindelige befolknings ønsker, tilsyneladende slet ikke gør det, men varetager nogle andre for den almindelige befolkning obskure interesser og ønsker. Politikerne har i denne sag forrådt de grundlæggende principper, demokratiet hviler på.
Sagen afslører samtidig i hvor høj grad den statssanktionerede mørklægning omkring erhvervslivets og finansverdenens dispositioner har skabt en stat i staten og dermed et sammenbrud af lighed for loven. Faktisk er det ikke usandsynligt, at de hemmelige aftaler indenfor de øverste cirkler af erhvervs- og finansverdenen har skabt en form for multinational statsdannelse, som nu tryner nationalstaterne til at rette ind.
Dong-sagen er en milepæl, et wake up-call til den danske befolkning om at vågne op og generobre demokratiet. Og det er et wake up-call i retning af at få reformeret vores selskabsformer, så en langt højere grad af transparens og personlig ansvarlighed og hæftelse genindføres.
Karsten Kølliker
Og så er DONG sagen måske endda kun lige den synlige top??
Tak Karsten Kølliker! Det er SÅ sandt og SÅ godt formuleret - Danmarks største problem i en nøddeskal! Og så også set i internationalt lys. Vi som borgere har sammen med politikerne et stort arbejde foran os, hvis vi skal nå at få skuden på rette kurs.
Selv tak, Bodil Waldstrøm, og ja, hvor ville det være en stor lettelse bare at komme i gang med dette oprydningsarbejde. Så ville vi vide at retningen var vendt, fra mere og mere mørklægning og korruption og hen imod mere og mere klarhed og konsekvens og sund fornuft.
Problemet er jo bare, at vi reelt aldrig har haft demokrati, men kun en modificeret form, konstrueret til netop at undgå massernes indflydelse.
Det virkelige problem er vel, at det er sandsynligt, at en stor del af befolkningen er misundelig på Baruël og Schur. Tænk hvis man var så smart, at man kunne tvinge nogen til at betale en god livsløn for at man holdt munden lukket...
Hvor mange på CBS, statskundskab og økonomi-studiet synes, at der er et problem her? Er der overhovedet noget at komme efter? Det ville være en interessant meningsmåling.
Esben Lykke du peger på noget essentielt. Det statsejede danske energiselskab DONG er allerede hevet ud af offentlighedens kontrol. Der er allerede taget store skridt hen mod en privatisering, og den proces rager ikke befolkningen.
I øvrigt er Socialdemokratiet i mod privatisering af de store danske statsejede selskaber:
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/13/181696/brian_mikkelsen_fortr...
Sider