Baggrund
Læsetid: 7 min.

Tivoliseringen af naturen

Naturvejledningen er blevet et forlystelsestilbud, som i stigende grad bruger naturen som kulisse for finurlige livsstilsoplevelser og sundhedsfremmende aktiviteter. Det mener fremtrædende naturvejledere og biodiversitets-eksperter, som siger, at den personlige formidling af naturen og biodiversitetens egenværdi har været underprioriteret i årevis
Naturvejleder Jes Aagaard har iført sig klovneparyk og fortæller børn om mus. Inden han går igang, maler han nogle af børnene i ansigtet som mus

Naturvejleder Jes Aagaard har iført sig klovneparyk og fortæller børn om mus. Inden han går igang, maler han nogle af børnene i ansigtet som mus

Michael Bothager

Indland
20. maj 2015

I Himmerland tilbyder man i områdets naturguide for 2015 et lukrativt tag-selv-bord af rekreative fornøjelser. Man kan ’Se pinsesolen danse fra en hængekøje’, komme på ’Ridetur under fuldmåne’ og være med til arrangementet ’Meditation under åben himmel’.

I disse år vokser antallet og karakteren af de tilbud, som har til hensigt at skabe gode oplevelser for borgerne i den danske natur. Undersøgelser fra Friluftsrådet viser, at stadig flere voksne særligt foretrækker skovene til at motionere i, og at antallet af naturvejledningsarrangementer overstiger 30.000 om året med omkring en million deltagere.

Thor Hjarsen, tidligere naturvejleder i Red Barnet og nu seniorbiolog i Verdensnaturfonden, har fulgt udviklingen i flere år.

»Der har aldrig været så mange mennesker i skovene, som der er i dag. Der bliver cyklet, løbet og luftet hunde. Naturlegepladserne er en kæmpe succes med flere hundrede besøgende i løbet af en weekend.«

Bag succesen gemmer sig en stigende folkelig interesse for sundhed og motion og nogle stærke politiske målsætninger fra myndighederne om at fremme folkesundheden gennem bevægelse i det fri. Selv om Thor Hjarsen anerkender det positive i den sundhedsfremmende udnyttelse af naturen, så mener han, at det på mange områder har taget overhånd. Han raser over det, han kalder underholdningsmaskinen, som tivoliserer vores forhold til naturen.

»Naturvejledningen er gået hen og blevet friluftsvejledning. På mange naturskoler sker der for eksempel det, at det handler mere og mere om bevægelse og motion end det handler om formidling af naturen. Måske er det en rigtig god anledning til at formidle naturen, når vi nu har alle de mennesker ude i det fri.«

Et ressourcespørgsmål

I Naturstyrelsen lyder meldingen, at de økonomiske vilkår og skiftende politiske signaler har ændret naturvejlederrollen. Til Information fortæller Jes Aagaard, der har arbejdet 16 år som naturvejleder i Naturstyrelsen, at det for ham primært er et spørgsmål om ressourcer.

»Det er en forholdsvis dyr måde at udlevere viden på, hvis man har folk i personlig kontakt. Jeg ved også godt, at det er den mest effektive måde. Hvis man skal have fat i folk og skabe naturforståelse for dem, så er viden og udstyr ikke nok. Dét, der genererer viden, er, at man også får følelserne og sanserne med. Men det er bare en meget ressourcetung måde at overlevere viden på.«

Hjarsen har netop observeret en tendens til, at naturvejledningen udover de mange sundhedsfremmende aktiviteter også er blevet meget udstyrstung og forbundet med dyre faciliteter i form af store naturskoler og aktivitetscentre. Han begræder mest af alt, at den personlige formidling ikke altid er førsteprioritet i naturvejledningen.

Natur er masser af udstyr

»I dag skal man have havkajakker, våddragter og lave snitteværksteder. Det bliver meget udstyret, som er i fokus, og i mindre grad de nære naturoplevelser. Og meget af det foregår på store, flotte naturskoler. Det kunne være interessant at lave et dogmemanifest for naturvejledere, hvor man kom tilbage til naturvejlederen, som kan nøjes med sig selv, og det man kan have i en rygsæk. Og så praktisere det at gå væk fra skovvejen og ud i skovbunden sammen og opleve naturen der. Vise, at man ikke behøver alt det her udstyr for at opleve det, der faktisk er ude i naturen og ikke på naturskolerne, at man oplever naturens mangfoldighed.«

Konsekvensen af de økonomiske fordele ved at leje grej ud og gøre besøgsgrupperne selvkørende, er, at en naturvejleder som Jes Aagaard primært står for udlejning og service af grej og udstyr fra naturcentret og sjældent finder tid til at gå ud i felten og formidle naturen. Om de mange sundhedsfremmende aktiviteter i naturvejledningen melder Aagaard klart ud, at baggrunden for den udvikling handler om de politiske signaler, som myndighederne af naturlige grunde arbejder efter.

»Jeg vil lægge mig fladt ned på maven og indrømme, at vi er de værste opportunister i verden. Vi løber lige præcis i den retning, hvor der er ressourcer til os. Så hvis der fra politisk hold er signaler om, at der er midler og ressourcer at hente i folkesundhedsfremmende initiativer eller udeskoleaktiviteter, så løber vi i den retning.«

Friluftsrådets magt

For Naturstyrelsen er den folkeopdragende og personlige formidling af naturen ikke længere det primære ressortområde, som det ellers var tiltænkt styrelsen, dengang daværende miljøminister Christian Christensen (Kr. Folkeparti) etablerede naturvejlederuddannelsen i 1987.

Når Naturstyrelsen ikke længere tager hovedansvaret for den personlige formidling i naturen, så er det, fordi en anden aktør er blevet dominerende på det område. Friluftsrådet har siden 1990’erne administreret og fordelt midler fra udlodningspuljen (tidligere tips- og lottomidler) til naturvejledningsaktiviteter og derfor været den mest afgørende institution bag det udbud af ture og arrangementer, som befolkningen tilbydes.

Alle de aktører, Information har talt med, placerer Friluftsrådet som en central og magtfuld politisk organisation, der præger udviklingen på området sammen med de store private fonde som eksempelvis Nordea Fonden.

Bent Jakobsen er gået på efterløn efter 22 år som naturvejleder i Ribe Amt, hvor han startede i jobbet, som en af de første med naturvejlederuddannelsen bag sig.

Han ser også Friluftsrådets indsatser og den stigende interesse i friluftsliv hos befolkningen som grunden til, at naturvejledningen har ændret karakter. »Der er simpelthen kommet flere og flere vejledere, som har interesse i friluftsliv. Det handler i mindre grad om at formidle viden om naturen. I dag handler det mere om bare at komme ud. Det er selvfølgelig godt for folk. Men det med at sætte fokus på naturen og formidle sammenhængene, det kommer i baggrunden i mange tilfælde, selvom der selvfølgelig findes enkelte naturvejledere, som stadig har det som deres primære fokus.«

Jakobsen, der inden sin karriere som naturvejleder var bankmand, er en af mange hobbyentusiaster med interesse i fugleliv, som i sin tid gjorde den passionerede viden om naturen til sin levevej. Han har fulgt naturvejledningen gennem utallige formidlingsforløb og konferencer i mange år og ser friluftlivsbevægelsens nyttetænkning som en af de primære kilder til naturvejledningens pauvre tilstand i dag.

»Tidligere gik man ud i naturen og viste befolkningen arterne. Man fortalte, hvorfor de var der, hvor vigtige de enkelte arter var, og man gav folk et kendskab til arterne. Det, der sker i dag, er, at man ofte forbinder viden med noget i naturen, som man for eksempel kan spise eller bruge til noget derhjemme. Man flytter fokus væk fra sammenhængene i naturen. Mange af de friluftsaktiviteter ude i naturen, som naturvejlederen også står for i dag, bruger simpelthen naturen som kulisse. Tidligere var der mere fokus på selve fortællingen om naturen.«

Til kritikken om tivoliseringen af naturen siger afdelingsleder i Friluftsrådet, Jakob Simonsen, til Information, at organisationens opgaver kræver nogle grundige pragmatiske overvejelser, som sørger for, at alle målgrupper og interessenter bliver tilfredse.

Den pragmatiske model

»I virkeligheden så er det ikke så meget de politiske krav, som det er nogle strømninger i samfundet, vi prøver at følge. Vi har brug for at slå fast, at naturen og formidlingen af naturen er et meget vigtigt ærinde, men at man sagtens kan gentænke og samtænke andre aktiviteter som foregår i naturen med den egentlige naturformidling.«

Formanden for Naturvejlederforeningen, Peter Laurents, understreger, at vejlederen i dag fungerer i mange forskellige stillinger, og at der er målgrupper, hvor inkluderende hyggeforanstaltninger som bålsteder og tipier kan være en måde at skabe fællesskab i naturen på.

»Selv om vi alle sammen på et eller andet niveau gerne vil skabe en naturforståelse hos befolkningen, så er der mange forskellige måder at gøre det på. Danmarks Naturfredningsforening har ét synspunkt, ornitologerne har et andet, og jægerne har et helt tredje, men alle er vi enige om, at naturen er vigtig, at vi skal bevare og benytte den på en ansvarlig måde. Men der er mange definitioner af, hvad en ansvarlig måde er.«

Information afbryder formanden for at spørge, om de fleste aktører i dag ikke prioriterer benyttelsen højere end bevarelsen i naturvejledningen?

»Jo, det er rigtigt. Det er der, hvor vægten er tippet over. Det er en tendens, som desværre har fået lov at være en realitet i lang tid.«

Information fanger naturvejleder Lars Wachmann i Himmerland, der står bag tilbuddet om at ’Se pinsesolen danse fra en hængekøje’. På cykeltur i strid blæst rundt om den genoprettede Vilsted Sø, understreger Wachmann, at naturvejledning og friluftsaktiviteter ikke er to uforenelige størrelser, som han i øvrigt mener balancerer fint i Himmerlands naturvejledningsprogram.

»Det er rigtigt, at vi har en overnatning i hængekøjer. Det er for at få folk ud om natten. Det er for at vise, at man også godt kan bruge skoven om natten. Hvad der sker i skoven om natten, og hvad man kan samle af urter til sin mad. Men vi forsøger også at få naturformidling ind i friluftsaktiviteterne. Vi laver ikke bare overnatning for overnatningens skyld.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Den ulyksalige treeninghed

De naturfjendtlige politikere, Friluftsrådet - en aggressiv og ressourcestærk naturignorant og DN - en passiv medløber.

På min egn er jeg formand for Danmarks Naturfredningsforenings den lokale komité DN Gladsaxe.

Vi er i dag begunstiget med en række fredninger i nærheden af mit hjem - Radiomarken, Bagsværd Søpark samt senest i 2008 tvillingsøerne Bagsværd - og Lyngby Sø. Men den seneste fredning blev ikke som tænkt pga. politiske vinde til fordel for sports- og friluftsinteresser.

I 2007 påbegyndte DN forhandlinger om en status quo-fredning med Gladsaxe Kommune, som indledningsvist udtrykte positiv vilje med kun få ønsker til enkelte forhold ved det eksisterende rostadion. Det viste sig, at der var tale om skinforhandlinger, og at Gladsaxe Kommune samtidig forhandlede med rosporten om det såkaldte ultimative rostadion.

Fredningsforslaget blev fremsat i juni 2008. Rosporten igangsatte et stort lobbyarbejde bl.a. sammen med Friluftsrådet samtidig med at DN forholdt sig passiv. Siden er det gået ned ad bakke for beskyttelsen af søen. Først fjernede Fredningsnævnet ved en delkendelse rosportens bygningsområde. Herefter blev 90 pct. af den foreslåede fredning af statsskov strøget, og endelig blev i den endelige kendelse fastslået, at der skal kunne indarbejdes et internationalt rostadion på søen. En kendelse som DN i modsætning til fredningens øvrige parter ikke klagede over.

DN har altså uden at blinke accepteret et internationalt rostadion og undladt at beskytte naturen, samtidig med at fredningsmyndigheden har (mis)brugt naturbeskyttelsesloven som en anlægslov.

Konsekvensen er, at vi alle mister natur- og kulturperlen Bagsværd Sø, som vi kender den i dag.

Man kan spørge sig selv, hvordan det er kommet så vidt. Hvorfor har DN ikke sat hælene i for længe siden, men i stedet etapevis accepteret den fuldstændige udvanding af fredningen, som netop gik ud på at forhindre det internationale rostadion.

Svaret består sikkert af flere delsvar. Et af dem er helt klart Friluftsrådets rolle. En af rosportens hovedpersoner i fredningen juristen Vibeke Preisler er/eller har været næstformand i Kano- og Kajakklubben 361 ved Bagsværd Sø samtidig med at hun er eller har været kredsnæstformand i Friluftsrådet, medlem af Dansk Idrætsforbunds (DIF's) bestyrelse, næstformand i Dansk Kano- og Kajakforbund, mellem af Vandrådet for Øresunds opland og medlem af Grønt Råd i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor hun samarbejder med formanden for rådet og formand i DN Lyngby Hans Nielsen. (Jeg beklager, hvis der er mindre unøjagtigheder i Vibeke Preisler interesser. Jeg har ikke kunnet gøre det bedre en sen aften).

Jeg har siddet i møde med Vibeke Preisler i et møde om fredningsforslaget, hvor hun truede med at melde sig ud af DN, som hun åbenbart også var medlem af, hvis rointerresserne ikke nød fremme i fredningsforslaget.

Med Vibeke Preisler som gennemgående person i råd og foreninger, som repræsenterer både sport, friluftinteresser, natur og miljø kan man virkelig spekulere over hendes habilitet.

Faktum er at Fredningsnævn og efterfølgende Natur- og miljøklagenævnet har indbygget mulighede for rosportens ultimative drøm takket være sporten lobbyarbejde.

DN er sammen med fredningsmyndigheden helt på afveje. På trods af eget formål har DN sammen med fredningsmyndigheden valgt at indbygge et stort anlægsprojekt i fredningen af natur- og kulturperlen Bagsværd Sø. Naturbeskyttelsesloven anvendes som anlægslov og er nu med til at sikre et internationalt rostadion, hvor omkostningerne bl.a. I værste fald er udgravning af 55.000 m3 jord 60 meter ind i bredden og fældning af 7.000 m2 fredskov. Rostadionet skal kunne rumme op til 7.600 tilskuere med tilhørende parkering. Ingen af beboerne ved Bagsværd Sø vil blive uberørt, hverken i anlægsfase eller efterfølgende driftsfase, hvor området vil blive belastet af trafik i uset omfang.

Undervejs har en af mange rådgivere foreslået at det påtænkte rostadion suppleredes med et adventureland for at sikre investeringerne.

DN Gladsaxe har i et åbent brev til DN’s politiske organ fremsat ønske om, at DN trækker fredningen tilbage, da ingen i DN nogensinde vil kunne forklare, hvorfor man skulle misbruge en fredning til at ændre Bagsværd Sø til et internationalt rostadion.

DN har altså uden at blinke accepteret et internationalt rostadion og undladt at beskytte naturen, samtidig med at fredningsmyndigheden har (mis)brugt naturbeskyttelsesloven som en anlægslov.

PS: Om DN modtager tilskud fra de tipsmidler, som Friluftsrådet uddeler er ikke p.t. undersøgt.

Se evt. debatindlæg "DN på afveje" på http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE4917226/Naturfredningsforening+på+afveje+/

Vedrørende de anlægsprojekt, som der har været enighed på: http://loftkjaer.dk/DN-Gladsaxe_dokumenter/20120812dn-glx_rosportens_sta...

Fam. Tejsner, Leif Kajberg, Kim Houmøller, David Zennaro og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Ivonne Cordes

Naturen er ikke længere, hvad den har været.

Steffen Gliese

Det er synd, for efterhånden som man bliver ældre, er det en fantastisk stor glæde at huske på den basale viden om planter og dyr, man i sin tid terpede. Hvis man ærgrer sig over noget, er det, at man ikke var mere flittig og alt for tit må give fortabt overfor fugl, fisk eller vækst.

Fam. Tejsner, Anne Schøtt og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

De har i hvert fald ødelagt Møns Klint ved at lave et stort beton nedslag af et Geocenter med tilhørende grillbar, og en kæmpe plads rundt om med stationære grills og masser af parkeringsplader, så folk ikke risikerer at få motion. Selv nede ved stranden får man stanken af Kebab, Pommes Frites og bilos i næsen. Synd, men begrebet oplevelsesøkonomi er trængt ind i naturen! Hører at de også vil lave en tovbane over Opal søen, så banker de vel også noget naturunderholdning op, plus et spisested, og så det hele ødelagt! Er der noget sted i Danmark, hvor man kan være for sig selv, og undgå synet af civilisation? Man skal nok til Sverige!

Fam. Tejsner, David Zennaro, Elise Berg, Jørn Andersen, Anne Eriksen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvordan skulle naturvejledningen kunne frigøre sig fra den øvrige kulturånd i samfundet?
Alt tonser mod oplevelser, underholdning, reality-fest og farver, altså skal naturen også være en event. Ellers er det kedeligt - eller hvordan?

Nej, skulle naturvejledningen kunne godt frigøre sig, hvis den ville, det kræver bare modet. Karakteren er der helt sikkert blandt mange vejledere.

Kurt Loftkjær: - måske er det ok med det ro-stadion ved Bagsværd Sø. Det kombinerer friluftsaktivitet med skøn natur, som allerede er bynær og næppe præget af meget sarte arter. Stadion har ligget der i hundrede år, og er kulturhistorie på linje med hjuldamperne på Silkeborgsøerne. Så det skal også have sin plads, synes jeg.

Anne Schøtt, Jens Christensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Tredje afsnit: - et "skulle" for meget, prøv at tænke det væk, tak.

Kurt Loftkjær

@michael

Det er jo et synspunkt.

Kristian Rikard

Bagsværd sø er det eneste sted i Danmark, hvor vores fantastiske roere har forhold,
der gør det muligt at træne til VM, EM etc.

Kristian Rikard

Eneste undtagelse var vist den legendariske Erik Hansen (1960 -), som vist vedblev
med at træne på Silkeborg søerne.

Kristian Rikard

Jeg gad gerne se den sportsgren i Danmark, som har opnået så flotte resultater
(guldfireren, Holten Hansen et. al.) med så få midler (offentlige kroner). Den
ret interessante cost/benefit analyse er vist ikke eksisterende?

Kristian Rikard

Og så glemte jeg vist ener- og toerkano!

Jens Christensen

@Kristian Rikard, bare en detalje, men Vandkraftsøen i Holstebro var vist Erik Hansens primære træningssted? Godt hjulpet af musikhandleren Alfred Christensen fra samme by.

Kristian Rikard

Og så er det jo rart at lune sig ved tanken om, at Struer Kajakker bidrager pænt
til vores handelsoverskud :)

Kristian Rikard

Jens Christensen,
Undskyld, du har ret, men han havde sku en flot stil.

georg christensen

Tivoli, illusionens forvirrings anstalt. En anstalt, som burde være i stand til at forny sig.

Hvad er oplevelsen i dag af et "tivoli", andet som "det", som var, og alle former for udvikling styret af , "det som var", bliver begrænset af det som var , i stedet for, at grænseløsheden blev optimeret, af "det" som kunne komme , bliver "grænseløsheden" på fortiden vilkår optimeret indtil "ballonnen" eksploderer.

Peder Kruse

...og således kom der ro på naturen

David Zennaro

Jeg oplever tit, at det er svært at opleve naturen i fred rundt om på Sjælland, fordi motionsfanatikere skal benytte den til deres sport. Og selv om jeg synes det er sympatisk at få folk ud og bevæge sig, så er det træls at blive kørt ned af folk, som kun koncentrerer sig om at køre stærkere på cykel i skoven, end man må i byen i bil. Jeg synes faktisk ikke, det hører hjemmme der. Det kan i hvert fald ikke være foreneligt med deres (og andres) sikkerhed at motionere på den måde og at opleve naturen. For mig er det meningsløst at ville trække byen med ud i naturen, fordi naturen så ophører med at være natur.

Fam. Tejsner, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Leif Kajberg

Denne feature burde fx også interessere Danmarks Naturfredningsforening, idet der sættes fokus på skismaet mellem naturbevarelse, naturbeskyttelse og fredninger på den ene side og naturadgang og naturbrug og menneskets aktivitetsintensive udnyttelse af naturarealer. I et kritisk perspektiv er vægten i den grad flyttet over på den oplevelses- og kropscentrerede tilgang; udstyrsræset har taget over i relation til naturen, godt hjulpet frem af fritids- og fritidsudstyrsindustrien, hvis opsving har været mærkbar i de seneste år. Naturvejledervæsenet har også haft en rolle i denne sammenhæng. På den ene side er det sympatisk, at der er opbygget denne decentraliserede vejledningsekspertise inden for guidede ture i naturområder m.m., altså styrkelsen på formidlingsfronten, også i relation til børn og unge; på den anden side kan det være med til at svække det ustrukturerede og spontane i opfattelsen af og i "omgangen med" naturen. Dvs. tendensen til at sætte alt i system. Eksemplerne vælter over hinanden. Tænk blot på sort sol-fænomenet i marsken. Med busture og "stærefloks-turisme". En af mine yndlingsaversioner er i øvrigt naturstier på nedlagte jernbanetracéer. Et skrækeksempel er den nu asfalterede tidligere jernbane mellem Slagelse og Næstved med navnet "Fodsporet" med alle mulige eksempler på aktivitetstilbud undervejs.