Læsetid: 12 min.

Ungt oprør for frihed

Frihed er målet for dem begge, men vejen dertil er vidt forskellig for de to førstegangsvælgere fra et af Danmarks rigeste postnumre. Den ene stemmer Enhedslisten, den anden Liberal Alliance, som ved et prøvevalg på deres gymnasium blev det største parti. I anden del af serien om virkelighedens valg er Information taget til Hellerup
Både Anne Sofie (t.h.) og Asta Maja skal stemme for første gang. Og selv om frihed er centralt for dem begge, sætter de ikke krydset samme sted

Både Anne Sofie (t.h.) og Asta Maja skal stemme for første gang. Og selv om frihed er centralt for dem begge, sætter de ikke krydset samme sted

Ulrik Hasemann

1. juni 2015

Nogle gange spejler den store, offentlige samtale sig i den lille, private snak – og pludselig bliver det tydeligt, at selv et hverdagsligt spørgsmål som: ’Hvem skal med til årets gallafest?’ rummer en principiel værdipolitisk debat. Hvordan det hænger sammen, vender vi tilbage til.

I et klasseværelse på Gl. Hellerup Gymnasium møder jeg Anne Sofie Bærntzen-Vilman Kehler og Asta Maja Njor Boisen på deres sidste skoledag før læseferien. Om få uger, når deres eksaminer er overstået og studenterhuen er skrevet over med ungdommelige kærlighedserklæringer, skal de begge ud i virkeligheden og være voksne. Folketingsvalget er den første symbolske markering af deres nye status som myndige medborgere – og de er ikke i tvivl om, hvilke værdier de står for.

For 19-årige Anne Sofie er nøgleordet »frihed«. Hun bor i Charlottenlund med sin mor og far, der er henholdsvis journalist og chef for en større biotekvirksomhed. Ved det kommende valg vil hun sætte sit kryds ud for Liberal Alliance.

»Jeg er imod alt for mange regler og forbud,« forklarer hun.

»Vi skal have lov til at leve vores liv, som vi vil, forvalte vores penge, som vi vil, og træffe vores egne beslutninger. Så må vi til gengæld også selv tage ansvaret, hvis det går galt. Men det er jo også en del af spændingen.«

For 18-årige Asta Maja handler valget også om frihed, men ikke uden »solidaritet«. Hun bor også i Charlottenlund og er datter af en mor og en far, der begge gør sig inden for de kunstneriske og kreative fag. Hun er tidligere elevrådsformand, stadig aktiv i Danske Gymnasiers Sammenslutning (DGS) og stifter af Gl. Hellerup Gymnasiums første og eneste feministiske udvalg. Til folketingsvalget sætter hun sit kryds ved Enhedslisten.

»Jeg er sådan set enig med Anne Sofie i, at frihed er målet,« siger Asta Maja.

»Men vi har en meget forskellig opfattelse af, hvordan vi kommer derhen. For mig at se er frihed og fællesskab hinandens forudsætninger. For uden fællesskab er det kun dem, der selv kan gribe deres frihed, som får den.«

Liberalistisk ungdomsoprør

Gl. Hellerup Gymnasium er beliggende på en sidegade til Strandvejen midt i Danmarks rigeste kommune, Gentofte, og dét afspejler sig i de politiske holdninger på skolen. Ved det netop overståede prøvevalg måtte Enhedslisten nøjes med sølle 12 stemmer, mens Liberal Alliance til gengæld stormede frem og blev skolens største parti. Et resultat, som kom bag på de fleste, inklusive skolens mangeårige rektor Jørgen Rasmussen, der nok havde forventet en blå valgsejr, men ikke med Liberal Alliance i førersædet.

»Vi ser en tydelig en tendens til, at individualismen er på fremmarch,« siger han.

»Eleverne spørger i stigende grad sig selv: Hvad er godt for mig? Og mindre: Hvad er godt for fællesskabet? Det ser vi både i dagligdagen og i elevrådsarbejdet: ’Hvorfor kan jeg ikke få det og det valgfag?’ Tidligere herskede en større forståelse af, at man var en del af et hele, og at man ikke altid kunne få det, man ønskede sig. Men i dag kigger mange elever først og fremmest på deres egne interesser,« siger han.

Tendensen til en mere blå ungdom gør sig også gældende på landsplan. Den konventionelle viden om, at unge stemmer til venstre for midten, mens ældre stemmer til højre, er forældet. Skolevalget i januar for landets 8. og 9. klasser resulterede i en valgsejr til blå blok på knap 58 procent, og i februar i år viste en måling i Berlingske, at 53,2 procent af de stemmeberettigede 18-24-årige også foretrækker en ny borgerlig regering. Lægger man hertil, at Danmarks hurtigst voksende ungdomsparti ikke længere skal findes blandt de røde partier, men yderst til højre hos Liberal Alliance, har man årsagen til, at valgforskere som Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet er begyndt at tale om et nyt »liberalt ungdomsoprør blandt dele af de unge i Danmark«.

Venstrefløjens problem

Tilbage på Gl. Hellerup Gymnasium har Asta Maja et bud på, hvorfor blå blok tilsyneladende har så godt fat i de unge. Det er budskabet om de liberalistiske frihedsrettigheder, der vækker genklang, mener hun.

»Det er et problem for os på venstrefløjen, at det er sådan nogle som Liberal Alliance, der har fået lov til at definere, hvad frihed er. Vi skal blive bedre til at forklare, at frihed i den liberalistiske version kun er frihed for dem, der i forvejen er frie,« siger hun.

Anne Sofie og Asta Maja kender hinanden fra elevrådsarbejdet og har desuden ligget i lejr sammen på Roskilde Festival. Dog kun et enkelt år, indtil det gik op for Anne Sofie, at Roskilde nok alligevel ikke var noget for hende.

Asta Maja bærer derimod stolt sine foreløbigt to armbånd om sit venstre håndled.

»Hvis højrefløjen har taget patent på frihedsbegrebet,« siger Anne Sofie og vender sig mod sin duellant, »så har venstrefløjen til gengæld taget patent på solidariteten.«

»Det går begge veje, og jeg er træt af det skel, der siger, at hvis man er liberal, så er man samtidig en egoist, der kun tænker på sig selv. Jeg synes faktisk, at jeg er ret solidarisk, men jeg bliver hele tiden mødt med, at hvis man stemmer Liberal Alliance, så mener man, at folk skal ligge og dø på gaden.«

»Det kan godt være, at du synes, du er solidarisk,« indvender Asta Maja:

»Men når Liberal Alliances Ungdomsparti går ud og siger, at de vil fjerne SU’en, så er det i mine øjne noget af det mest usolidariske, man overhovedet kan foretage sig. Det er et forslag, som kun tilgodeser dem, der i forvejen har penge, mens dem, der ikke har råd, bliver ladt i stikken.«

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. For det er på dette tidspunkt i samtalen, at snakken pludselig falder på den netop overståede gallafest på gymnasiet. Alle skolens elever var i år inviteret til afterparty på Odd Fellow Palæet i København. Det kostede 400 kroner at deltage, og for det beløb var man sikret fri entré, fri bar og bustransport fra Hellerup til København. Godt 800 af skolens elever deltog – men ved elevrådsmødet nogle uger senere kom det frem, at enkelte elever ikke havde haft råd til at deltage i festen.

»Diskussionen blev ret ubehagelig. Mange mente, at folk bare kunne have sparet op, og at det var deres eget problem, at de ikke havde råd,« siger Asta Maja, der selv havde betalt til festen i år, men som sidste år netop valgte den fra af økonomiske hensyn.

»Men som du selv siger, deltog du ikke i festen sidste år, fordi du hellere ville bruge dine penge på noget andet,« indvender Anne Sofie.

»Ja, fordi jeg også selv skulle betale for min studietur, og derfor ikke havde råd,« præciserer Asta Maja.

»Præcis, men så handler det jo også om prioriteringer,« fastslår Anne Sofie.

»Det er dyrt at gå til galla, lige som det er dyrt at rejse og købe økologiske grøntsager. Sådan vil det jo altid være. Kan du følge mig?« spørger Anne Sofie.

»Nej,« svarer Asta Maja, »for jeg synes, det er forkert at skabe en kultur, hvor nogen ikke kan komme med til en gallafest, fordi de prioriterer deres uddannelse. Det gør, at man bliver sat uden for en del af skolens sociale liv. Man burde have fundet et billigere sted, så alle kunne komme med.«

Velfærdsstatens offerroller

»Men folk har haft tre år til at spare op til den her fest,« indvender Anne Sofie, »så hvis de virkelig ville, kunne de også komme med. Man kan jo arbejde i sin fritid, og vi får også SU, så hvad er det lige, folk bruger alle deres penge på?«.

»Jeg tror ikke, at det første, folk tænker på, når de begynder i gymnasiet, er at de skal huske at spare op til gallafesten i 3.g.,« indvender Asta Maja.

»Nej, men hvis problem er det?,« siger Anne Sofie og fortsætter:

»Det er jo folks eget! Det kan jo ikke være hele fællesskabets problem, at der var én, som ikke var fremsynet nok til at sige, ’Okay, jeg må tage ansvar for mit eget liv’. Og jeg synes faktisk, det er at tale ned til folk, hvis man tager det ansvar fra folk. I stedet for at sige: ’Det er synd for dig’, så vil jeg hellere sige: ’Kom nu, du kan jo godt’. Det er ikke altid synd for nogen«.

Den lille snak om gallafesten har udviklet sig til en større samtale om samfundet – og de to unge kvinder er først lige begyndt. Mens Anne Sofie forsyner sig med et stykke banankage, smider Asta Maja endnu en trumf på bordet:

»Man kan jo sammenligne det med en fattig familie, hvor barnet gerne vil gå til sport. Det kan familien selvfølgelig prioritere fra, hvis der ikke er råd – men det betyder så samtidig, at barnet ikke bliver en del af det sociale fællesskab, og det synes jeg er en skam,« siger Asta Maja.

»Jo, men for mig handler det her også om at tage ansvar for sine egne valg,« siger Anne Sofie:

»Jeg synes ikke, at man giver folk den respekt, de fortjener, hvis man hele tiden holder hånden under dem. For eksempel er det ikke respekt for folk, at man har så mange mennesker gående på kontanthjælp. Jeg synes, at vores velfærdsstat er med til at fastholde de mennesker i en offerrolle.«

»Det synes jeg er en ubehagelig diskurs,« siger Asta Maja.

»Selvfølgelig er der ingen mennesker, der kan lide at være på kontanthjælp.«

»Nej, men det er jo også det, jeg siger,« fortsætter Anne Sofie.

»Det er mangel på respekt, når vi behandler folk, som om de ikke kan noget selv og lader dem gå i årevis på kontanthjælp.«

»Jeg har svært ved at se argumentet helt klart for mig,« siger Asta.

»Du vil gerne hjælpe folk, men du vil ikke snakke ned til folk. Synes du da, at man snakker ned til folk ved at give dem kontanthjælp?«

»Lidt. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er særlig solidarisk bare at placere folk i et hjørne af samfundet og sige: Så nu kan I sidde der med nogle penge,« siger Anne Sofie.

– Hvad bør man i stedet gøre?

»Lave nogle sociale grupper og få nogle psykologer ind. Jeg har netop set en dokumentar, der viser, at den slags virker i indvandrerghettoer. Folk får brudt den negative sociale arv, de har været fastholdt i, og jeg tænker, at man kunne gøre det samme med folk på kontanthjælp. Så de får det bedre personligt og kan komme ud i fællesskabet igen.«

»Jeg er sådan set enig,« siger Asta Maja.

»Det er bare sjovt, at du kan forene det med at være liberalist. Jeg synes heller ikke, man skal tale ned til folk på kontanthjælp, for det er jo ikke kun deres egen skyld. Det er også det, du mener, ik’?«

»Njaeh,« siger Anne Sofie tøvende – for det er det så alligevel ikke helt:

»Vi har jo et velfærdssamfund i Danmark, der giver folk lige muligheder. Så hvis du ender på kontanthjælp, er det sandsynligvis, fordi du har taget nogle dårlige beslutninger, og så må du også selv tage ansvaret. Selvfølgelig skal du have hjælp, hvis du har nogle sociale problemer. Jeg kan jo høre nogle folk sige, at det ikke kan betale sig for dem at tage et arbejde. Og det bliver jeg irriteret over. Ikke på dem, der siger det – men på den stat, som er skyld i det.«

Solidarisk med sig selv

Uden for vinduerne bager solen ned over de skinnende tegltage i Gentofte. Kvadratmeterprisen på villaer her i den lille velhaverkommune mod nord er blandt landets højeste, mens trækprocenten og grundskylden hører til landets mindste.

Selv om Danmark i internationalt perspektiv stadig hører til et af de mest lige lande i verden, vokser den økonomiske ulighed – og ingen steder er forskellen mellem rig og fattig så stor som i Region Sjælland. Faktisk har borgerne på Lolland rundt regnet kun halvt så mange penge mellem hænderne som borgerne i Gentofte.

»Jeg har det lidt dobbelt med ulighed,« siger Anne Sofie.

»Så længe vi har nogle meget rige mennesker i landet, Dyne-Larsen og sådan nogle, så vil uligheden jo alt andet lige være større. Men er det dårligt? Nej, det synes jeg ikke. Hvis Dyne-Larsen flyttede ud af Danmark, ville vi have mindre ulighed, men vi ville også have mindre velstand. Og det er jo dårligt for alle.«

– Så jo større kagen er, jo mere er der også at fordele, siger du?

»Ja, og vi skal være glade for at der stadig er nogen, der gider at have en virksomhed i Danmark. Hvis det var mig, så havde jeg for længst flyttet den ud af landet, for man bliver ikke værdsat. Man får konstant at vide, at man ikke er solidarisk og kun tænker på sig selv.«

En måling, som Analyse Danmark sidste år gennemførte for Ugebrevet A4, viser, at de unge vælgere generelt ikke anser ulighed som et problem i Danmark. Blandt de unge 18-28-årige anser kun 22 procent ulighed for at være et seriøst problem, mens tallet for de 50-59-årige omvendt er oppe 48 procent.

Men for Asta Maja er der ingen tvivl om, at uligheden er for stor.

»Når jeg siger til folk, at der er brug for mere lighed, så er der altid nogen, som spørger: ’Betyder det så, at alle skal være ens og gå i det samme tøj?’ Og det gør det selvfølgelig ikke,« siger hun og skynder sig at fortsætte, da hun ser, at Anne Sofie allerede har trukket luft ind til et svar:

»Det handler i stedet om at se på de store multinationale selskabers vilkår. Det er en af grundene til, at jeg er sådan lidt ... ja, revolutionær. For hvis man skal lave om på vores samfund, så er man nødt til at lave en stor omvæltning.«

– Kan man godt være revolutionær og bo i Gentofte Kommune?

»Det er lidt svært nogen gange,« erkender Asta Maja og griner lidt forsagt.

»Jeg ved det ikke ... Det er jo heller ikke sådan, at jeg vil have, at der kommer en revolution lige nu. Jeg vil have en revolution, når folk er klar til det, så det bliver en folkelig revolution. Det er derfor, det er vigtigt, at vi hele tiden tager de her diskussioner.«

– Hvad er det, du gerne vil have revolutioneret?

»For eksempel vil jeg gerne have ændret den måde, man taler om folk, der har flere problemer end én selv. Den hånlighed, som folk på overførselsindkomst bliver mødt med i den offentlige debat, minder om den hånlighed, jeg selv oplevede, da jeg sagde i elevrådet, at det var for dyrt at tage til gallafest. Jeg synes, der mangler en større forståelse for andres problemer, og dén holdning vil jeg gerne ændre.«

»Men hånligheden gælder også den anden vej rundt,« siger Anne Sofie.

»Dem, der betaler rigtig mange penge i skat, fortjener også at få lidt respekt. I hvert fald fortjener de ikke at få at vide, at de er nogle egosvin og usolidariske, sådan som man ofte hører fra venstrefløjen.«

»Min kritik går ikke på Mærsk som person,« pointerer Asta Maja.

»Den går på den strukturelle kapitalisme i samfundet.«

Det er de samme kapitalistiske logikker, der har gjort ungdommen mere liberalistisk, mener hun.

»Når mange unge er blå, tror jeg, det skyldes, at vi har udviklet os fra en velfærdsstat til en konkurrencestat, hvor alle – især i uddannelsessystemet – er sig selv nærmest. Konkurrencestaten nyder godt af, at man konkurrerer mod sine klassekammerater, og jeg tror, at det er et naturligt biprodukt af det, at man begynder at tænke mere over, hvad der er godt for mig, end hvad der er bedst for fællesskabet. Men igen: Det er ikke de unges egen skyld, det er den politik, der er blevet ført. Og som venstrefløj, må vi bare blive bedre til at sige: Der er et alternativ til karakterræs og mig, mig, mig,« siger Asta Maja.

Anne Sofie sukker højlydt i baggrunden:

»Jeg tænker bare ren kommunisme, når jeg hører sådan noget,« siger hun. Og smiler.

Serie

Seneste artikler

  • ’Det er en lille procentdel, der laver lort herude’

    13. juni 2015
    Hvis man skal ungdomskriminalitet til livs, skal man hjælpe og ikke straffe de unge rødder, mener Mirza Halimic fra Vollsmose, der selv har lavet ballade. På samme måde arbejder politiet ikke med nultolerance, for straf er langtfra den eneste løsning på problemerne, siger de
  • Racisten der blev flygtningenes ven

    11. juni 2015
    Martin Zeissler var med egne ord ’en slags racist’. Men da de syriske asylansøgere kom til Nordborg på Als, forandrede de ham, akkurat som de forandrede byen. Ikke alle er dog lige positive over for de nye fremmede
  • I søndags nåede den politiske debat et nyt lavpunkt

    9. juni 2015
    Forholdet mellem politikere og vælgere har nået frysepunktet, og boksekampen mellem Thorning og Løkke i tv-duellen søndag forværrer det dårlige forhold, vurderer eksperter. De gamle partier har ikke forstået, at vælgerne efterspørger ny politisk kommunikation
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Lauridsen
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Mark Helsing
  • Liliane Murray
Jeppe Lauridsen, Malthe Majgård Nørbjerg, Mark Helsing og Liliane Murray anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ungdommen vil altid pga. urealistiske ideer om egen styrke vælge, parret med idealisme, et parti som LA, fordi de ikke kan gennemskue konsekvenserne. LA er, hvor man går hen, når man ikke kan gå til den utopiske venstrefløj!
Det er derfor, man som regel vælger at opstille og stemme på folk, der er vel forbi de 30 og har fået en mere klarøjet idé om, hvad samfund og fællesskab betyder.

Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen, Janus Agerbo og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Frihed mener noget forskelligt for os alle, herunder også hvem der skal tage ansvaret for den (økonomi, spilleregler, m.v.)

Steffen Gliese

Hele denne idé om, at folk indtager "offerroller", er et dårligt påskud for dårlig fordeling af samfundets ressourcer.
På den anden side er idéen om at spare op aldeles udmærket - i min gymnasietid begyndte vi allerede i begyndelsen af anden g. hver måned at lægge til side fælles til studieturen i tredje. Det betød, at alle havde råd - og det var da også udmærket for dem, der formodentlig ville have kunnet få deres forældre til at lægge pengene på bordet, at de så undervejs ikke behøvede at tænke på at skulle tigge sig til det derhjemme. Det var en ægte solidarisk ordning.

John Christensen

Mig
Mig
Mig
Fuck dig

Står stærkt i Hellerup, men står ikke uimodsagt - heldigvis.

Vi har et valg nu og du kan vælge fællesskabet fra eller til. Valget er dit, men jeg anbefaler at vægte vores fællesskab.
Styrk venstrefløjen eller Alternativet, så er forandring muligt.
Et nyt centrum-venstre projekt?

God dag der ude

Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Mads Berg, Søren Andersen, Estermarie Mandelquist, lars abildgaard og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

»Vi skal have lov til at leve vores liv, som vi vil, forvalte vores penge, som vi vil, og træffe vores egne beslutninger. Så må vi til gengæld også selv tage ansvaret, hvis det går galt. Men det er jo også en del af spændingen.«
Måske tv2 kunne bruge dette som oplæg til ny serie:" Spark i røven fra Hellerup", stedet hvor fornuftige mennesker vælge at blive født.

Morten P. Nielsen, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Claus Oreskov, Søren Andersen, Gry W. Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er hverken i den enkeltes eller samfundets interesse, at nogen skal bære omkostningerne ved, "at det går galt".

twan manders

Intet nyt under solen .. alle vil have frihed. Desværre gælder frihed for unge mennesker udelukkende dem selv og der giver Liberal Alliance gode vilkår for den enkelte. Er frihed noget der skal gælde for andre end de priviligerede så kræver det straks noget helt andet. Unge i denne generation har svært ved at se andres behov, de har jo heller ikke oplevet problemer selv med curling far og mor fejende foran dem. Det er typisk at en gallafest er det der er vigtigst for dem. Trist og forstemmende.

Peter Hansen, Preben Haagensen, Flemming Berger, Claus Oreskov, Benjamin Bach, Steffen Gliese og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Per Eskildsen

Du skal tage ansvar for dit eget liv og hvis menneskerne ikke har forudsætningerne for det, arveligt, socialt eller økonomisk, så kan en håndfuld psykologer ordne det og verden bliver et perfekt sted at være og sådan er Liberal Alliances mantra om at tage ansvar for eget liv ofte taget ud af kontekst eller er i en mangelfuld kontekst, så på den måde er Liberal Alliance lige som mennesker der ikke tager ansvar, men på Gl. Hellerup gymnasium kunne det måske gøre en forskel med en håndfuld psykologer som kunne hjælpe dem med deres sort hvide tænkemåde eller kontanthjælp, så de kunne komme ud af deres indvandrerghetto og blive en del af fællesskabet….

Rasmus Kongshøj, Flemming Berger og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Der er et element, der helt mangler i deres snak. Deres overlevelseschancer, hvis klimaet går amok eller andre af de mange scenarier for økologisk sammenbrud kunne finde på at udfolde sig. De må da have et perspektiv for fremtiden, og måske - kan man håbe - lidt indsigt i, hvad man bliver nødt til at gøre. Friheden kan kun læses som noget, der kan udfolde sig i et fællesskab, hvor man netop i et sådant bliver nødt til at forholde sig til de grænser, en begrænset klode stiller til rådighed. Det gælder såmænd også for de rige unger fra Gentofte, som jo ikke er en kommune udenfor den kendte biosfære.

Flemming Berger, Jonas Eickhardt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg har også været ung og dengang tænkte jeg ikke ret meget på hvordan andre sådan gik og havde det, jeg havde alt for travl med at leve det helt vildt frie og altid lidt farlige live.

På en eller anden måde, var det at komme alvorligt til skade eller blive alvorlig sy, bare ikke en mulighed, jeg var sgu da udødelige og sådan levede jeg også.

Min datter som på alle måder er et kærligt menneske, stemmer også LA og hun er nogenlunde lige så vild og udødelig som var.

Så jeg kan sagtens forstå de unge.

Men jeg syntes de har totalt knald i låget.

Kirsten Lindemark, Peter Hansen, Henrik Brøndum, erik mørk thomsen, Kristine Skøtt-Jensen, Mads Berg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det ser ikke ud som om den "frihed" blå blok tilbyder, er den "frihed" de unge efterspørger...

...men det opdager de jo nok ikke inden det er for sent.

John Christensen, Peter Hansen, Carsten Søndergaard, Dana Hansen, Anders Kristensen, Claus Oreskov, Søren Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Fælleskabet er et grundvilkår ingen kan overleve foruden. Vi er alle afhængige af andres indsats. Vores samfund ville falde fra hinanden, hvis ikke mennesker konstant bidrager til det fælleskab, som vores samfund er et produkt af. Også de innovative har brug for fællesskabet, hvis deres ideer skal realiseres

John Christensen, Peter Hansen, Preben Haagensen, ellen nielsen, Flemming Berger, Claus Oreskov og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Nogle solidariserer sig med pengene og magthaverne, andre med taberne, de udstødte og miljøet; sådan har det været længe. Balancen mellem de to grupper afgør vores fremtid.

Bjarne Falk Rangård

Ordet samfund dækker over at vi er sammen , på godt og ondt, mennesker har fundet sammen.
Et samfund er et fællesskab hvor den enkeltes frihed kun kan opnås når den enkelte respekterer enhver af de andres ret til og mulighed for frihed. Afvisning af organisationer som fagforeninger og andre relevante fællesskaber, fordi man tror man alene er stærkest er en illusion som liberalisterne bilder de enkelte individer ind. Ikke for at hjælpe den enkelte, men for at svække fællesskabet. I et markedsorienteret samfund hvor også arbejde er blevet til en vare vil fagforeninger altid være det første liberalisterne angriber og nedgør.
Bare se Liberal Alliances holdning til RyanAir og Venstres opførsel på en restaurant i Vejle for et par år siden. Den danske model ønsker liberalisterne langt væk, men tør ikke sige det for tydeligt af hensyn til muligheden for at få magten.
Med mindre du er sikker på at være stærk, er født med en guldske i munden og aldrig bliver syg har du brug for et solidarisk samfund i stedet for et "sig selv nok fund".
Der undervises i "samfundsfag i skolerne, men det er åbenbart ikke lykkedes at beskrive betydningen af ordet samfund tilstrækkelig tydeligt.

Mikael Velschow-Rasmussen, John Christensen, Peter Hansen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Men folk har haft tre år til at spare op til den her fest,« indvender Anne Sofie, »så hvis de virkelig ville, kunne de også komme med. Man kan jo arbejde i sin fritid, og vi får også SU, så hvad er det lige, folk bruger alle deres penge på?"

Det kender jeg godt.
Der bliver ofte henvist til en forbrugsfest i 00'erne.. men jeg var ikke med til nogen fest i 00'erne.
Jeg må have glemt at spare op

Gert Selmer Jensen, Jan Bisp Zarghami, Flemming Berger, Claus Jensen, odd bjertnes, Claus Oreskov og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fællesskabet er den nødvendige basis for frihed, for ellers er der ingen forskellige veje at gå. Kun fællesskabet giver så vid en ramme at vælge interesser og levevej ud fra.

Thomas Andersen

De har jo begge ret, og de er jo begge naive ud over alle grænser.

Selvfølgelig er et stærkt samfund med fri uddannelse, fri sundhed og anstændig hjælp til alle som har behov frihedsskabende for en meget stor del af befolkningen. Og i særdeleshed alle dem som ikke ville trives i LA's drømmesamfund.

Og selvfølgelig er det vigtigt at alle dem som kan og vil klare sig selv tilbydes disse muligheder og værdsættes fuldt ud for deres indsats. Sjovt nok vil rigtig mange af disse mennesker mistrives og demotiveres i EL's drømmesamfund. Til skade for de mange som har brug for hjælp (for de stærke skal nok klare sig, denne verden tilbyder masser af muligheder).

Jeg fatter grundlæggende ikke at så mange i dette land stemmer på de to partier, de må være totalt blottet for forståelse for at denne verden er væsentligt mere nuanceret end de naive fremstillinger som de to partier lægger for dagen, fremstillinger hvor al politik baseres på at tilfredsstille snævre gruppers egoistiske særinteresser.

LA: Blot vi sænker skatten for de rige og blot vi skaber vækst, så løses alle problemer. Hvor tåbeligt er det lige?

EL: Blot vi hæver skatten for de rige, og blot vi skaber fuldstændig lighed via endnu mere omfordeling, så løses alle problemer. Hvor tåbeligt er det lige?

Mit svar til dem begge: Tåbeligt og naivt ud over alle grænser :-)

Steffen Gliese

Lighed er ikke enshed, Thomas Andersen.

Flemming Berger, Carsten Søndergaard, Estermarie Mandelquist, Claus Oreskov, Søren Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jonas Eickhardt

"»Vi skal have lov til at leve vores liv, som vi vil, forvalte vores penge, som vi vil, og træffe vores egne beslutninger. Så må vi til gengæld også selv tage ansvaret, hvis det går galt. Men det er jo også en del af spændingen.«"

A'va for noget? Synes godt nok debatten tager en uinteressant drejning.
- En del af spændingen...

Så LA's stemmere skal ha' frihed og det er de andres SKYLD og ANSVAR hvis de ikke kan finde ud af at spare op til deres "friheder". Jamen, de vidste da der ville være galla på 3. året, det er bare prioriteringer. Jamen, mennskene VED, der bliver varmere ved udledning af CO2 gasser. Jamen, X vidste Y og derfor burde X have forberedt sig på Y.

SÅ let er livet bare ikke. Gang på gang har det vist sig, at mennesker ofte ikke er istand til at se mere end en halv meter foran sig i den tykke tåge, vi kalder livet - ISÆR ikke, hvis den økomoniske frihed ikke er i hus.

Se bare på en nylig artikel af Information, hvori det bliver nævnt, at fattige mennesker ikke kan tilgodese klimaet og naturen, fordi deres levevis forarsager udledelse af drivhusgasser, ellers vil de dø af sult, grundet de vilkår de lever med.

"»Så må [de] til gengæld også selv tage ansvaret, hvis det går galt.«"

Jamen kæreste ven, det tror jeg ikke på, de kan.
Eller jo, ta' deres brænsel fra dem, og lad' dem dø.
Tag dagpengene, og lad dem dø.

Flemming Berger, Steffen Gliese og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det må være rart at være liberal i Hellerup. Tænk engang at samfundet er så simpelt at forstå.

Holger Madsen, Flemming Berger, Bill Atkins, Carsten Søndergaard, Estermarie Mandelquist, Claus Oreskov, Søren Andersen og Jonas Eickhardt anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Nej Peter, det har jeg godt nok heller aldrig skrevet noget sted, endsige beskyldt enhedslisten for at mene. Er dit bedste argument mod mit indlæg virkelig at beskylde mig for noget jeg aldrig har skrevet?

LA's tro på at individuel frihed og ensidig fokus på vækst skaber stor lighed er lige så tåbelig som EL's tro på at fællesskab og ensidig fokus på ekstrem lighed skaber bedre vilkår for de udsatte. Ingen af de to partiers ideologi har nogen sinde bragt holdbar velfærd som blot når det danske til sokkeholderne.

Randi Christiansen

»Jo, men for mig handler det her også om at tage ansvar for sine egne valg,« siger Anne Sofie:" - hvis perspektiv må siges at ignorere, at de få - den 1% og co - bliver født med startpakkefordel - altså en ulige begyndelse på livet, som den enkelte ikke alene kan påtage sig ansvaret for. Ja, man må spille de kort, man har fået, så godt, som man kan, men det er topmålt egoisme at overse den miljø-og socioøkonomiske arvs afgørende betydning.

Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Jeg vil godt tillade mig at tvivle på at curlingbørnene fra Hellerup selv kommer til at leve med konsekvenserne af forkerte valg. Specielt ikke hvis far og mor kan afbøde konskvenserne ved at stikke dem et par tusindlapper eller 10.

Det er lettere at komme på benene, hvis man har et netværk der har kræfter og muligheder for at hjælpe, hvis man er snublet. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere fra Lolland kan tilbyde deres unger en studielejlighed på Frederiksberg?

Det er så dejligt at fralægge sig ansvaret fra alverdens trængsler ved at påstå at de berørte har taget forkerte valg.

Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Peter Nørgaard, Carsten Søndergaard, Estermarie Mandelquist, Anders Kristensen, Claus Oreskov, Erik Nissen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Med frihed er det som med kærlighed, det er et indholdsløst og diffus begreb, hvis ikke det står i forhold til noget! Sat på spidsen, kan man sige at kærlighed ikke eksistere, men kærlighedens gerninger de eksistere. Frihed findes heller ikke, men retten til frit at udnytte andre den eksistere (de højt besungne liberalistiske frihedsrettigheder). Karl Marx afslører dette ynkelige frihedsbegreb med nogle få ord i ”Det Kommunistiske Manifest”: ”I det borgerlige samfund er kapitalen selvstændig og personlig, medens det frembringende individ er uselvstændig og upersonlig. Og ophævelsen af dette forhold kalder bourgeoisiet ophævelsen af personlighed og frihed! Og med rette. Det drejer sig tilvisse om ophævelsen af bourgeois – personligheden bourgeois – selvstændigheden og bourgeois – friheden” m.a.o. bourgeois – friheden er slaveri for de mange, om det nu er de kinabørn der syr Anne Sofie Bærntzen-Vilman Kehler og Asta Maja Njor Boisen tøj, eller det er de underbetalte kaffe plukkere i Brasilien, der er grundlaget for at nogen har frihed til at hænge ud, på de rigtige steder i Hellerup, med en cappuccino i den velplejede hånd! Anne Sofie Bærntzen-Vilman Kehler minder mig grueligt om Marie-Antoinette, der under den Franske Revolution som begrundelse for revolutionen fik af vide at folk sultede. Marie-Antoinette tænkte dybt over situationen og spurte så om man dog ikke kunne give dem kager! Diskussionen kommer ind på ulighed i samfundet, og netop i Hellerup ser man hver dag en underlig ulighed. Det er ikke en ulighed mellem sociale klasser, men uligheden mellem den højeste sociale klasse, og dem der er dømt udenfor til et liv i ”.. Endless Night” som digteren William Blake skriver (http://www.goodreads.com/quotes/114440-every-night-and-every-morn-some-t...). Ved et tilfælles lagde jeg et lille digt om bumserne i Hellerup, ud på min blok i gård – og kære medborge jeg ved, jeg ikke er digter, så måske skulle jeg heller kalde disse nedkradsninger for komprimerede huskesedler. Se: http://kilaasi.blogspot.dk/2015/05/lorteland-ligger-i-hellerup.html

Flemming Berger, Bill Atkins, Estermarie Mandelquist og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

En dårlig dag er nemmere at komme igennem med penge på lommen end uden. Og skal fædrenes synder i den grad nedarves på børnene, at deres miljø-og socioøkonomiske ansvar er deres eget? Og hvem har retten, pligten og vigtigst evnen til at sætte rammerne i fællesskabet? Det en ommer la - og venstrefløjen har været for dårlige til vedholdende at udstille argumentationens hulhed.

Estermarie Mandelquist og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Det meste af denne diskussion bunder i en pseudo problematik, omkring et fordægtigt frihedsbegreb og medlidenhed, fordømmelse, ligegladhed osv med alle dem som ikke kan benytte det frie økonomiske, sociale, personlige valg til nogen ting.
Kære medborge det er den samme kapitalistiske markedsøkonomi, der producere rigdom for de få, og fattigdom for de mange! Systemet er ikke fragmenteret, men hænger sammen, og med mindre vi få en struktur ændring, vil den nuværende miserable og uværdige situation forblive som den er eller gradvis forværres.

John Christensen, Randi Christiansen, Holger Madsen, Marianne Christensen, Flemming Berger, Bill Atkins, Carsten Søndergaard, Benny Larsen, Karsten Aaen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er nu stadig overbevist om, at hvis man havde fulgt Marie-Antointtes forslag, så ville man have undgået Robespierres rædselsregime.

Flemming Berger

Peter Hansen; det var umuligt for magthaverne dengang,fordi bevidstheden ganske enkelt manglede.
Og lige så umuligt er det for magthaverne i dagens virkelighed at udføre en så enkel handling - netop - fordi bevidstheden er ganske fraværende.

Michael Kongstad Nielsen

Kystbanesocialister er jo ikke nogen ny opfindelse, men de er i mindretal i postnummer 2900, hvor de rigtige Hellerupsnuder er konservative efter far og mor, og de vildt rebelske liberal alliance. Den største trussel er social deroute, så sejlklubben, tennisbanen og de dyre tøjbutikker på Strandvejen bliver fortid. En så grum skæbne skal de alle nok gardere sig imod, også enhedslisteflirterne, gennem et solidt sugerør ned i forældrenes formuer. Hvad der end sker, er de sikret en overklasses fremtid, så jeg ved ikke hvor interessante de er for Information.

Peter Nørgaard

To kommentarer, den ene hér og den anden i "Ny måling: Thorning osv", er lige blevet fjernet. Hvorfor fr. k/m web. redaktør..?

Charlotte Thygesen

Det er jo genialt at Asta-Maja bruger studieturen for argument for, at hun ikke havde råd til gallafesten - det går lige i følelsescentret, for selvfølgelig skal ingen ekskluderes fra noget så vigtigt og essentielt som uddannelse.
Dog holder det ikke helt vand. Tvivler på, at hendes økonomi er faldet helt fra hinanden på grund af en studietur. Havde de resterende penge samt SU'en ikke gået til -ja, hvad unge nu engang bruger penge på, tøj, byture mv - så havde hun højst sandsynligt haft råd til festen.
Derfor handler det jo i høj grad om prioritering, som Anne Sophie pointerer.
Dog skinner hendes pointe igennem, og eksemplificerer fint, at det ikke altid er et spørgsmål om korrekt prioritering for alle.

Marianne Christensen

Ja Charlotte Thygesen.

Det illustrerer at nogle skal prioritere. Klassekammeraterne behøver ikke. Ikke på grund af hvad de selv har præsteret. ? Men fordi de er født ind i den Hellerupske overklasse.

En meget stor del af statsbudgettet bruges til at beskytte folk som ikke har ydet noget som helst, men som er født til privilegier - som Anne-Sophie. Hun er noget i kraft af sine forældre. Men har ikke ydet noget til samfundet selv. de fleste kontantshjælpsmodtagere har dog haft et nyttejob. Hvad har hun dog bidraget med ud over at glæde sine forældre?

Hun gør sig selv til dommer over andre, der har haft en vanskeligere opvækst end den hellerupske overklassepige. Derfor denne svada. Hun har brug for den, hvis hun skal blive et mere socialt menneske. Der er håb for hende endnu.

Mark Helsing

Desværre er kapitalismen p.t. ikke baseret på individuelle rettigheder og arbejde som frit valg; den er baseret på et fællesskab, hvor bl.a. velfærden bliver brugt til at lave slavearbejdere og aktivere dem.
Arbejdernes fællesskab ligger også bag den konkurrencestat hvor alle skal tjene og være til nytte.

Forhåbendtlig vælger Anne Sofie og Asta Maja ikke at presse sig selv til at blive enige lige mht. det her vedr. fællesskabet - f.eks. har Anne Sofie og hendes familie en ret til at frit forvalte den ejendom eller de penge der allerede er tjent og beskattet. Man kan respekteres som person selv om man ikke har arbejdet eller betalt skat til fællesskabet, men naturligvis er det et spændende, godt og fleksibelt arbejde at forvalte penge.

Måske ville kontanthjælpsmodtagerne også have det godt af at forvalte sine penge (som de har ret til for at kunne leve), liv og indkøb frit, uden krav om slavearbejde for fællesskabet?
Men lige nu er I enige om at de skal have fat i "sociale grupper ... og psykologer" :-) dette er ikke usædvanligt i vores samfund, og det betyder ikke mindst en masse bureaukrati.
Hvis man har et fleksibelt arbejdsmarked (evt. uden mindsteløn eller overenskomster) ville man kunne man bidrage med at udbyde sin arbejdskraft frit, f.eks. i kortere perioder eller til lav løn.
Dette er en alternativ måde at være enige om noget, og det burde i teorien godt kunne lade sig gøre i Charlottenlund.
Hvis man vil bruge ordet fællesskab, så ville jeg i hvert fald bare kalde det 'anti-fællesskabets fællesskab', 'det liberale fællesskab' eller noget lignende...

Desværre fokuserer både Enhedslisten og Liberal Alliance meget på omfordeling af penge - dvs. tag fra den ene og giv til den anden - i stedet for at skabe nogen positiv frihed for alle. Men måske kan man skabe en liberal revolution i fremtiden...
Det må gerne være en stille, elitær revolution, efter min mening: der er for mange risici forbundet med folket, og man vil helst ikke vente på at de skifter mening. Men man kan da godt diskutere det alligevel, og håbe på at der i hvert fald bydes på nogen smuler af frihed -> men som sagt synes jeg at der er en mulighed for at bage en god frihedskage (de luxe), og ikke bare nøjes med smulerne.

P.S.
Vedr. erhvervslivet så er der mange problemer p.t. i Danmark.
Der er alle mulige tætte bånd mellem erhvervslivet og fællesskabet: vi har mange fondsejede selskaber, andelsselskaber, foreninger og personselskaber. Pga. dette er store dele af erhvervslivet ikke frit, men socialistisk. Div. folkegrupper har indirekte kontrol over ejernes og ledelsens beslutninger, hvilket gør at menneskerne bliver mindre liberale, mere fællesskabsorienterede og mere protektionistiske.

Steffen Gliese

Mark Helsing, den frihed, du taler om, er illusorisk. Jeg ved ikke engang, om den er ønskværdig: folk vil gerne præstere et eller andet og have andres beundring for det. Det er langt vigtigere end kronerne, hvis man er i stand til at se bort fra dem.
Folk vil oven i købet gerne præstere noget i fællesskab med andre og opnå både indbyrdes og udefrakommende beundring. Det er Pierce's semiotiske model: at nogen retter noget til nogen og observeres imens. Det går ligegodt på samfundsniveau og i kunsten.

John Christensen

Bill - hvor er du henne?
Oprør og link til artiklen der nedgør Alternativet, har du en pointe?

Erfarer, at LA samlede 150 liberale unge i Kolding i går, efter en indbydelse via FB.
Det er så skræmmende (en præstation) at jeg straks må bidrage med et beløb til Enhedslisten via mobilpay, så SUF kan komme rigtigt ud af hullerne og diskutere politiske visioner med den (for)tabte og karakter-stressede ungdom.

Konkurrencestaten som ideologi vil betyde at flertallet bliver tabere.
Er det virkeligt det - vi ønsker for os selv og vores afkom?

God dag der ude

Ann Lemming, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

John : "Konkurrencestaten som ideologi vil betyde at flertallet bliver tabere.
Er det virkeligt det - vi ønsker for os selv og vores afkom?"

Kort og præcist

John Christensen

Tø hø.....har du fundet den under LAs forslag til at redde klodens klima?
Sjovt fokus under alle omstændigheder, og vel også svært at indhente via rationaliseringer eller hvad forestiller LA, at der skal ske ift manglende provenue i kassen?

John, mon ikke Liberal Alliance sammen med et konkurrencesamfund, satser på et brugerbetalingssamfund, dvs de velstilledes behov bliver dækket, resten forfalder…

John Christensen, Anne Eriksen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Hvis ikke andre vil kommentere Thomas A's afslutning, må jeg jo hellere :-)

Thomas A. skriver (1.6. kl. 12:14):
:::::
- "EL: Blot vi hæver skatten for de rige, og blot vi skaber fuldstændig lighed via endnu mere omfordeling, så løses alle problemer. Hvor tåbeligt er det lige?

Mit svar til dem begge: Tåbeligt og naivt ud over alle grænser :-)"
:::::

Stort set al empirisk forskning og historie viser, at hæver man skatten for de rigeste, får man et bedre og mere velfungerende samfund. (start med Piketty). Faktisk kan man ikke finde et eneste eksempel i historien på, at den såkaldte trickle-down effekt skulle findes :-)

- Det synes jeg egentlig lyder meget fornuftigt !

Den lighed EL taler om er vel nærmest = lige muligheder for alle !

Der er jo deværre sket det over de seneste årtier, at det politiske spektrum har flyttet sig meget langt mod den fascistiske/kapitalistiske 'Corporate'/konkurrence-stat.
Og jeg synes egentlig, at EL's politik minder meget om det der burde være SF's og S' politik.
Altså beskyttelse af den skandinaviske velfærds-model. Faktisk er de næsten for lidt revolutionære for min smag .... LOL.

Det her koncept med at alle folk skal ha' lige meget, bunder jo mest i det hersens mærkelige koncept med penge og privat ejendomsret. (som vel må være på top-4 over menneskehedens 2 værste virtuelle opfindelser - sammen med organiseret religion og krig).

EL er selvfølgelig - lis'som alle andre - klar over, at mennesker hverken er ens, eller vil blive ved med at være ens, hvis vi sådan med et hokus-pokus slag fordelte alle midler med lige meget til hver.

EL argumenterer blot for - at den bedste måde at optimere et samfund på - er ved at foretage noget omfordeling for at forebygge de katastrofale bivirkninger ved for stor ulighed; Utryghed, mistillid, angst, manglende sammenhængskraft, mere kriminalitet, manglende arbejde, manglende muligheder, manglende uddannelse, osv., osv. ....

I samme rationelle dur, må vi vel også konstatere, at vi - (desværre) - ikke får private og selskaber til at vedligeholde og opbygge; transportsystemer, energiforsyning, bygninger, broer, veje, sygehuse, sundhedssystem, institutioner, uddannelse, osv., osv. ...... Som en infrastruktur til gavn for samfundet - i stedet for i profittens navn til dem selv !!
Og vi bør derfor på samfundsniveau have et skattesystem og et lovsystem, hvor vi kan allokere midler til dette.

- Jeg ved ikke om ovenstående er naivt - men tåbeligt er det hvert fald ikke !!!

MVH
MVR

Der er ingen tvivl her hos den unge pige om solidariteten med den sætning:
"Vi skal have lov til at leve vores liv, som vi vil, forvalte vores penge, som vi vil, og træffe vores egne beslutninger. Så må vi til gengæld også selv tage ansvaret, hvis det går galt. Men det er jo også en del af spændingen"!

Siden kommer de sædvanlige floskler fra den liberalistisk kant, noget der minder om Münchhausen dengang han med sin hest sad fast i mudderet, og trak sig selv og hesten op ved at trække sig i håret.

Friheden til selv at bestemme alt indebærer i yderste konsekvens - ingen statsmagt, hvilket igen betyder intet demokrati, kun den stærkes ret gælder!

Det er dog alligevel som om det er den økonomiske frihed, liberalismen, der trækker mest fordi den enkelte får flere penge, når statsmagten minimeres, - men er det nu også rigtigt!

Alle moders liberalistiske land, Amerika, dyrker liberalismen, og lad os se hvordan den virker ved at overføre den til Danmark.

Vi sænker skatterne til samme niveau som i Amerika til ca. 35 %, det giver individet økonomisk frihed til selv at vælge hvad disse penge skal bruge til "af fornøjelser".

Nu er der ikke længere gratis(skattebetalt) lægehjælp, så man skal altså købe sig en forsikring der dækker både lægehjælp, -behandling, medicin og transport til hospitalet, og afhængig af hvor godt du vil være dækket - koster det!

Nu hænger pengene jo ikke på træerne, så du skal altså tage dem fra den pulje jeg ovenfor kaldte "fornøjelser", så nu bliver der alligevel ikke råd til helt så mange fornøjelser.

Hvor vandrede så dine penge hen til denne sygeforsikring(?), over til private forsikringsfirmaer, og de skal jo også tjene lidt for ulejligheden med at administrere disse forsikringer, så den del af din udgift til forsikringen får du ikke lægehjælp, behandling , medicin eller tranport for.

Som vi har set med de seneste års stormflodsskader, der har ramt en del husejere mere end én gang, så melder forsikringsselskaberne fra, og vil ikke have dig som kunde fordi de ikke tjener penge på dig(din forsikring), men har udgifter, som de andre forsikringstagere ikke skal betale for, da ingen skal være solidariske med hinanden, eller kræver forhøjede præmier, grundet den øgede risiko ved disse ejerboliger.

Sådan er det også indenfor sygeforsikringer i Amerika; "ud af "vagten" når vi ikke kan tjene penge på dig"!

Så er der også udgifter til dit / dine børn og skoleuddannelse, som du skal spare op til selv på enten den ene eller anden måde, og igen kommer der lige den lille krølle på historien, at også undervisningsinstitutionerne da selvfølgelig skal tjene lidt på ulejligheden, og den fortjeneste får du selvfølgelig ikke undervisning for, - så puljen fra før("fornøjelser") skal altså yderligere reduceres.

Det samme gælder også for din eventuelle pension når den tid kommer, og igen sker der en reduktion af "fornøjelserne" som ovenfor nævnt.

Mange benytter sig også af at spare pengene op i såkaldte "puljefælleskaber", der investerer dem i aktier og andre papirer, og her koster det da også en udgift at få dem forvaltet, - men der altså gives ingen garantier for et overskrud, hvilket mange måtte erkende her ved den sidste krise, og som mange måtte opdage, med disse "såkaldte sikre papirer" fra nogle af de store mæglere, - men som nu intet var værd, og opsparerene i "puljefællesskabet" havde tabt alt.

For en hel delpensionister betød det, at de i stedet for en pensionisttilværelse, skulle ud og finde sig et arbejde igen, så de kunne tjene penge til det daglige liv, og det er ingen spøg når man er over 70 år.

Nu har jeg kun nævnt et par enkelte områder hvor pengene til "fornøjelser" fremtidig skal anvendes i et liberalistisk system, men fordelen syntes hurtigt at blive mindre og mindre, eller lad bare erkende det, - friheden den er også blevet mindre og mindre, hvilket vel ikke var meningen?

Hvor var det så dine penge vandrede hen, - jo de vandrede over i liberalismens kasser, hvilket netop er liberalismen mål, for det drejer sig jo ikke om dig, men om liberalismen skal tjene penge for de ydelser de sælger til dig, - derfor taler de om mere frihed for individet, noget du skal tro du får, men det er kun dine penge, kapitalen vil have

- Velkommen til "FRIHEDEN" min pige!

PS: det danske samfund med sin solidaritet model på disse områder skal ikke tjene noget på den forsikring der gives dig som skattebetaler, og der skal ikke lige tjenes lidt i forbindelse med "forsikringen", og der bliver heller ikke ekskluderet hvis din behandling overstiger din indbetalte "forsikringspræmie"!

Gert Selmer Jensen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Har selv gået på Gl. Hellerup. Og det var her jeg blev Venstresocialist. Til dels som modreaktion til
den udbredte selvfedme, selvtillid, og hovmod, der var så fremherskende, blandt unge med et vel-
havende ophav. Som ikke var i stand til at se ud over deres egen navle. Egentligt fattige som men-
nesker, og samtidigt kedelige, og helt forudsigelige.
Venstrefløjen kan også være meget forudsigelig, men dog menneskelig.
Anne Sophies livssyn, repræsenterer det "hjerteløse". Uden retfærdighedssans overhovedet.
Og det kan man ikke acceptere, med mindre man er født ind i "parnasset", og har fået det hele
ind med modermælken. Og mønsterbryderne, finder man ikke hos Anne Sophierne.

Steffen Gliese, Bill Atkins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Charlotte Thygesen

Marianne Christensen,

Det du siger er altså, at det er unfair, at nogle er nødsaget til at prioritere, mens andre ikke behøver?

Det er altså en omgang vås...
Hvem siger, at Anne Sophie får hjælp af far og mor? Er det en konstatering du udleder fordi hun stemmer LA? Det er altså ikke alle der er født ind i "eliten", som har hjælp at hente - Anne Sophie siger netop, at hun har prioriteret - modsat Asta Maja.
Det er uklædeligt, at du lader dine egne frustrationer over økonomisk lighed gå ud over Anne Sophie ved at sammenligne kontanthjælpsmodtagere med studerende - de to ting hænger altså ikke sammen :-)

Charlotte Thygesen

Og endvidere vil jeg tilføje, til Gert Selmer Jensen,

- Der er intet hjerteløst ved et liberalistisk livssyn. Ingen er interesseret i fattigdom, og at være liberalist er ikke lig med, at man er ligeglad med andre mennesker - tværtimod. Ulighed er ikke et udtryk for, at de fattige bliver fattigere og omvendt. De fattige kan sagtens blive rigere med høj ulighed. Det vil selvfølgelig betyde, at de rige også bliver rigere, men er man utilfreds med dette er vi jo ude i "jalousipolitik" ;-)
Selv er jeg ikke noget nær liberalist, men jeg synes det er ærgerligt, at der er så meget mudderkastning.

Morten P. Nielsen

Der er noget befriende og rørende over den optimistiske naivitet, begge de to unge kvinder giver udtryk for. Fulde af tillid til det, de er rundet af, hver især. Man bliver i godt humør. Og det kunne være så interessant, hvis Information holdt kontakten ved lige og lavede det samme dobbelt-interview om 10 eller 15 år.

Claus Oreskov

Frihed er målet for dem begge, men hvad der menes med frihed få vi faktisk ikke at vide, ud over nogle væge antydninger. Men lad mig så tage artiklen for pålydende:
Skal vi tro rektor Jørgen Rasmussen handler frihed for de unge om opfyldelse af egne interesser. Frihed og det at fortage et valg høre sammen hvis vi ser på Anne Sofie Bærntzen-Vilman Kehler’s udsagn. F.eks. kan man vælge at spare op til afterparty på Odd Fellow Palæet. Friheden er her totalt tingsliggjort, det er noget man kan spare op til, og veksle til en oplevelse, uddannelse, økologiske grøntsager ect.. man mere end aner at det handler om livstil og livstil med masser af frihed har høj status er identitet skabende. Fra at være et luftigt begreb er ”frihed” blevet: en ting, et symbol og en markør på dem og os – de frie (og rige) og de ubemidlede, de der ikke har midler til at købe den eftertragtede frihed!
Opdaget af frasen ”de rige og frie” stammede et sted fra – tænkte ledt over det og selvfølgelig, gode gamle Onkel Bob:
”Something came up
Out of the sea
Swept through the land of
The rich and the free”
Fra Cross The Green Mountain: https://www.youtube.com/watch?v=Iw8YjVrRNRU

Randi Christiansen

Tænk, at nogen stadig kan bilde sig selv ind, at den økonomiske frihed er underordnet den personlige frihed. Påfaldende nok er det de, der ikke selv har nævneværdige økonomiske overlevelsesproblemer, som indtager dette for dem så belejlige synspunkt.

Sider