Baggrund
Læsetid: 11 min.

Et valg mellem grøn og sort blok?

Alle taler om rød og blå blok, men på klimaområdet er der snarere tale om grøn og sort blok. Og mens kloden har kurs mod katastrofale temperaturstigninger, fylder klimaproblemer og grøn omstilling stadig mere i vælgernes bevidsthed
I går skød statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) valgkampen i gang med at dele røde roser ud på Nørreport Station i København. En valgkamp, der kommer til at handle om rød og blå blok, men hvor den politiske forskel reelt er større mellem det grønne og sorte

I går skød statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) valgkampen i gang med at dele røde roser ud på Nørreport Station i København. En valgkamp, der kommer til at handle om rød og blå blok, men hvor den politiske forskel reelt er større mellem det grønne og sorte

Bax Lindhardt

Indland
28. maj 2015

Hun gjorde det. Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), har udskrevet folketingsvalg, og danskerne skal den 18. juni vælge landets kommende 179 folketingsmedlemmer.

Valgkampen vil komme til at handle om finansieringen af velfærdsstaten, udlændingepolitik og dagpenge. Men næppe særlig meget om klimapolitik.

Sidste år understregede FN’s Klimapanel ellers med sin såkaldte femte hovedrapport, der blev fremlagt i København, at der er akut behov for politisk handling for at undgå klimaforandringer af katastrofale dimensioner. Og 2015 er ikke alene valgår i Danmark, men også året, hvor verdens statsledere skal samles til FN-klimatopmøde i december i Paris. Et topmøde, som for flere år siden er blevet udpeget til det forum, hvor der endelig skal indgås en global klimaaftale, der kan sikre fremtidige generationers liv på planeten.

Læs også: Blå blok er splittet om grøn omstilling

Og selv om klimapolitikken ikke fylder meget i valgkampen, finder man netop på klimaområdet nogle af de mest markante forskelle mellem de to blokke i dansk politik. Som professor ved Institut for Planlægning på Københavns Universitet Inge Røpke siger:

»På klimaområdet betyder det virkelig noget, om det er den røde eller den blå side af folketinget, der sidder på magten. Som jeg ser det, men det er jo også mit fagområde, så er den store forskel i dansk politik ikke blå og rød, men grøn og sort – også fordi der på den økonomiske politik er meget lille forskel mellem blokkene.«

Danskerne er bekymrede

Trods den beskedne politiske bevågenhed er klimaforandringerne noget, der optager danskerne, ligesom vælgerne i stadig højere grad ønsker, at politikerne gør noget ved udfordringen.

Siden 2010 har Danmarks grønne tænketank, CONCITO, årligt udgivet et såkaldt klimabarometer, der tager temperaturen på danskernes meninger om en lang række klimaspørgsmål samt deres forventninger til politikerne. Og der er sket et skred over de seneste par år. Det skyldes angiveligt de voldsomme storme og store mængder nedbør, som mange danskere har oplevet.

Stadig flere erkender, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende. I 2012 var det ’blot’ 65 procent af de adspurgte, der erklærede sig enige i det udsagn, mens tallet steg til 75 procent i 2013 og hele 83 procent sidste år. Samtidig er danskerne mere bekymrede. I 2013 svarede 20 procent, at de i høj grad er bekymrede. Det tal steg til 25 procent i 2014.

Det kan få betydning for udfaldet af det forestående valg. Således svarer 52 procent af de adspurgte i 2014, at politikerne gør for lidt for at bremse klimaforandringerne, og 44 procent svarer, at politikernes og partiernes indsats for at bremse de menneskeskabte temperaturstigninger i nogen eller høj grad får betydning for, hvor de sætter deres kryds.

Danmarks Vindenergi

I 2014 blev knap fire af ti kilowatttimer strøm i Danmark (39,1 procent) lavet af vindmøller, hvilket er både rekord og en pæn stigning fra 2013, hvor den samlede andel af strøm fra vindmøller var 32,7 procent. I 2004 var det blot 18,8 procent af strømmen, der kom fra vind, hvorfor der er tale om mere end en fordobling af vindenergien på blot ti år.

Kilde: Dansk Energi

En af de danskere, der er bekymrede over politikernes indsats på klimaområdet, er filminstruktør Phie Ambo. Hun var sidste år med til at grundlægge Den Grønne Friskole på Amager. En skole, der er ved at forberede en ny generation på en tid, hvor der skal tænkes i helt andre baner, hvis det nogensinde skal lykkes ikke bare at blive enige om en klimaaftale, men også at efterleve den.

Phie Ambo forklarer, at Den Grønne Friskole åbnede i august 2014 som en reaktion på den voksende bekymring for en fremtid i klimaforandringernes tegn, hvor store dele af det aktuelle samfundssystem synes paralyseret af vanetænkning, og klodens politikere forholder sig akkurat så passivt til udfordringerne, at kloden risikerer at være svær at bebo allerede ved udgangen af dette århundred.

»Tingene må gribes helt anderledes an,« siger Phie Ambo, der mener, verden har brug for unge, som tør og kan ændre det bestående i stedet for at ende som den »angste generation«.

»Det er jo ikke, fordi der ikke er grund til bekymring – det er blandt andet derfor, vi har skabt skolen. Men vi kan ikke tillade os bare at give vores bekymringer videre til vores børn. Vi er i stedet nødt til at give dem nogle redskaber til at håndtere, agere i og ændre verden,« siger filminstruktøren og friskolegrundlæggeren, der op til den kommende valgkamp opfordrer politikerne til at prioritere klimaområdet og tænke mere langsigtet:

»Det er, som om de ikke er lige så optagede af klimaudfordringerne, som befolkningen efterhånden er blevet. Det er som om, de bare bliver stående på perronen og ser toget køre forbi, og det er virkelig ærgerligt. Men måske må man også bare acceptere, at forandringerne ikke kommer til at ske fra politisk side, men fra borgerne selv, og måske skal man bare håbe på, at politikerne ikke ligefrem gør borgerne helt desillusionerede ved at insistere på at være så handlingslammede.«

Den grønne friskole på Amager er en nystartet skole med fokus på bæredygtighed i undervisningen. Her er det skolelærer Kristoffer August og hans elever, der starter morgenen med udendørs leg.

Den grønne friskole på Amager er en nystartet skole med fokus på bæredygtighed i undervisningen. Her er det skolelærer Kristoffer August og hans elever, der starter morgenen med udendørs leg.

Støttepartier hiver hver sin vej

Den tidligere konservative folketingspolitiker Gitte Seeberg, der i dag er generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF’s danske afdeling, er enig i, at der er akut behov for handling for at bremse klimaforandringerne, men hun ser med knap så stor skepsis på politikernes indsats på området. Særlig fremhæver hun rød bloks klimapolitik, der udmærker sig positivt i forhold til blå bloks.

»Der en klar forskel. Og måske er den største, at rød blok forholder sig til den her dagsorden, mens den hos blå blok er fraværende i deres kampagner. Så helt overordnet kan man sige, at det her fylder langt mere hos rød end hos blå blok,« siger Gitte Seeberg, der bakkes op af klimapolitisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg.

Han mener ligeledes, at klimaudfordringen tages mere seriøst af rød blok end af blå blok.

»Ser man på blå blok, er det bekymrende, at Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og til dels også Venstre ikke rigtig tager klimaudfordringen alvorligt. Venstre har tværtimod travlt med at fortælle, at vi i virkeligheden gør alt for meget, og at det endelig ikke må koste – det er meget kortsigtet. De ser kun en enkelt valgperiode frem, men som politiker må man have meget længere lys på,« siger Mattias Söderberg.

Eksport af grøn energiteknologi

De seneste otte år, har Danmark eksporteret for mindst 30 mia. kroner grøn energiteknologi om året, og i 2014 eksporterede Danmark for rekordstore 43,6 mia. kroner grøn energiteknologi.

Kilde: Klima- og Energiforbundet

»I rød blok arbejder støttepartierne for at presse ambitionerne i vejret. I blå blok er det lige omvendt. Så netop på klimaområdet er der en meget stor forskel på blokkene.«

Samme bekymring findes hos Det Økologiske Råd. Her peger senioranalytiker Søren Dyck-Madsen på, at en valgsejr til Venstre vil betyde, at dansk klimapolitik i fremtiden skal udformes med støtte fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – to partier, der begge har udtrykt sig skeptisk om, i hvor høj grad klimaforandringerne er menneskeskabte.

»Blå blok vil få forhandlingsmæssige problemer på grund af deres støttepartier. Både DF og LA kan blive tunge at danse med i den sammenhæng. Det problem har rød blok ikke. Der er ret stor konsensus om klimapolitikken, og det er i hvert fald én meget væsentlig forskel på de to blokke,« siger Søren Dyck-Madsen.

Vakler 2050 målet?

Udgangspunktet for dansk klimapolitik er, at Danmark i 2050 skal være fri af kul, olie og gas, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) formulerede det på Venstres landsmøde i november 2008 – året inden, Danmark skulle være vært ved FN’s klimatopmøde, COP15.

Dermed blev der sat et mål, som samtlige Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kunne og fortsat kan bakke op om. Og selv om Venstres mangeårige klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt, for nylig har skabt tvivl om, hvad Venstre egentlig mener med at være fri af kul, olie og gas, vurderer de fleste grønne eksperter, at der som sådan ikke rokkes ved målsætningen.

I et interview med Politiken sagde Lars Christian Lilleholt, at Danmark ikke nødvendigvis skal være helt fri af kul, olie og gas i 2050, men blot sikre uafhængighed ved at »Danmark fra 2050 på årsbasis mindst skal producere vedvarende energi svarende til det samlede danske energiforbrug«.

»Og det er selvfølgelig en forskel,« siger Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd:

»Venstres definition åbner jo muligheden for at have lidt fossile brændsler tilbage i energimikset i 2050. Men omvendt er det jo ikke til at sige, om der også ville være det med den aktuelle strategi, da den ikke er ført til ende. Det er meget langt fremme i tiden, så selv om der er forskelle, så er det ikke det vigtigste lige nu. Det vigtigste er, at der fortsat er konsensus om hovedlinjerne i den førte klimapolitik, og det er der faktisk,« siger han.

Christian Ibsen, direktør i Danmarks grønne tænketank, CONCITO, mener heller ikke, at det spiller den store rolle, om Venstre retter lidt i definitionen for det langsigtede mål.

»Det, der er afgørende for os, er, at klimaambitionen holdes. Det er der endnu ingen af de to blokke, der har sagt, at de vil gøre mindre, men det er selvsagt noget, vi vil holde et skarpt øje med,« siger Christian Ibsen, der dog peger på, at ligegyldigt, hvem der vinder valget, skal det gå langt hurtigere med at reducere Danmarks udslip, end tilfældet er i dag.

På Den Grønne Friskole på Amager tilstræber de at bruge bæredygtige materialer og et minimalt forbrug af energi. Eleverne lærer i undervisningen, hvordan de minimerer affald og bedst muligt genbruger deres ting. Skolen har et ønske om at blive selvforsynende, så eleverne hver dag kan få vegetarisk frokost fra skolens egen have. Her er det Liv på næsten syv år, der holder frikvarter.

På Den Grønne Friskole på Amager tilstræber de at bruge bæredygtige materialer og et minimalt forbrug af energi. Eleverne lærer i undervisningen, hvordan de minimerer affald og bedst muligt genbruger deres ting. Skolen har et ønske om at blive selvforsynende, så eleverne hver dag kan få vegetarisk frokost fra skolens egen have. Her er det Liv på næsten syv år, der holder frikvarter.

Vejen mod 2050

Men ét er det langsigtede mål. Noget helt andet er, hvordan målet nås, og hvad der skal ske på lidt kortere sigt.

Og her er forskellene mellem de to politiske blokke mere udtalt.

»Spørgsmålet er, hvad de to blokke vil frem til 2020 og 2030. Blå blok er endnu ikke kommet med nogle klare udmeldinger, mens rød blok har sat en række tydelige delmål,« siger Christian Ibsen.

I marts 2012 indgik samtlige folketingets partier, undtagen Liberal Alliance, en energiaftale frem mod 2020, der sikrer 34 procent reduktion af Danmarks CO2-udledninger målt i forhold til 1990-niveau. Aftalen sikrer samtidig, at 50 procent af den danske strøm i 2020 skal komme fra vindmøller. Den nuværende regering og støttepartierne Enhedslisten og SF samt Konservative indgik i februar sidste år uden Venstres deltagelse yderligere en aftale om 40 procents reduktion i 2020, ligesom rød blok foreslår, at al kul skal være udfaset i 2030, og al strøm i 2035 skal produceres af vedvarende energikilder.

Det vil hverken Venstre, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance være med til. Partierne mener, at Danmark blot bør følge EU’ fælles klimamål, der lyder på 40 procents reduktion i 2030.

Derfor kan det blive endog meget svært at nå målet om 40 procents reduktion allerede i 2020, mener Gitte Seeberg fra WWF. I dag er der opnået omkring 36-37 procent, men de sidste procenter bliver de sværeste – ikke mindst for blå blok – da de skal findes inden for transport og landbrug.

»Det bliver ikke helt nemt,« siger Gitte Seeberg, der mener, at forskellen mellem de to blokke også handler om to vidt forskellige syn på den grønne omstilling. »Hos rød blok udlægges klimapolitik som en mulighed – som noget, der giver både vækst og arbejdspladser, mens Venstre ofte og især i øjeblikket har travlt med at italesætte klimapolitik som noget, der koster,« siger Gitte Seeberg.

Grøn teknologi for milliarder

Det går ellers rigtig godt for dansk eksport af grøn energiteknologi. Ni år i træk har Danmarks eksport af grøn energiteknologi været større end eksporten af traditionelle energiteknologier, og de sidste otte år har den grønne eksport været på minimum 30 mia. kr.

I 2014 udgjorde eksporten af grøn energiteknologi rekordstore 43,6 mia. kr.

Derfor er det for de grønne organisationer svært at forstå, hvorfor Venstre, DF og Liberal Alliance ikke finder det mere positivt, at Danmark har den grønne førertrøje på.

»Blå blok bruger meget den her retorik med, at vi ikke må være så langt foran de andre, at de ikke kan se os. Men det er vi heller ikke – vi skal faktisk hele tiden kæmpe for at bevare vores førerposition.«

»Det handler jo om at understøtte de innovative miljøer, og her er rød blok langt mere målrettede,« siger Søren Dyck Madsen, der undrer sig over Venstres position:

»Venstre slår sig jo op på at være dansk erhvervs ven – men det er de ikke i alle tilfælde. Indimellem er venstre og blå blok så meget ven med de sorte virksomheder, at det spænder ben for de grønne innovative virksomheder,« siger han.

Danmark som foregangsland?

Selv om de adspurgte grønne eksperter alle peger på, at rød blok er langt at fortrække klimapolitisk, er de ikke entydigt positive over for rød bloks klimapolitik. Flere mener således, at den siddende regering har sat det grønne lidt i anden række.

»Rød blok er gået lidt i stå. Man ser det med elbiler, hvor de ikke kommer nogen vegne, men man ser det også i valg af ministre. Den røde regering har valgt en rangorden, hvor det er de økonomiske ministerier, der vægtes klart højest,« siger Søren Dyck-Madsen

Samme kritik kommer fra professor Inge Røpke.

»Jeg synes ikke, den nuværende regering har imponeret på klima og grøn omstilling, selv om den nye klimaminister, Rasmus Helveg Petersen (R), er kommet virkelig godt efter det og ved, hvad han taler om,« siger Inge Røpke. Samtidig understreger hun dog, at hun foretrækker den siddende regerings politik på klimaområdet frem for oppositionens og mener, det vil være »en katastrofe« for klimapolitikken, hvis blå blok vinder valget.

»Der vil være stor risiko for, at vi mister det momentum, vi har i klimapolitikken. At slække på ambitionerne, som blå blok lægger op til, er i den grad ansvarsforflygtigelse og en ualmindelig dårlig idé i forhold til de langsigtede mål,« siger Inge Røpke.

Og så køber hun ikke det ofte brugte argument om, at dansk klimapolitik og de danske reduktioner af CO2 ikke skulle tælle i det store globale regnskab.

»De tager slet ikke alvorligt, at det, vi gør i Danmark, ikke kun er at løse vores egne problemer. Det væsentlige er, at vi demonstrerer en mulig model for, hvordan man kan skære ned i kulstofudledningen. Betydningen af at gøre det kan simpelthen ikke overvurderes,« mener hun.

Tak til den gamle orden

Tilbage på Amager, hvor det ligeledes er klodens fremtid, der er omdrejningspunktet for undervisningen.

Her forklarer Phie Ambo og skolens daglige leder, Nadia Raphael Rathje, at det i deres optik er problemet, at børn i de fleste skoler i dag lærer det forkerte: At tilpasse sig det bestående og følge den herskende tankegang i stedet for at udfordre og foretage de nødvendige ændringer for at sikre en fælles fremtid.

»Når standardsvaret eksempelvis er, at vi er nødt til at dyrke monokultur og sprøjte vores marker til med pesticider, så ønsker vi børn, der spørger: Hvorfor det? Hvorfor kan vi ikke bare dyrke med større diversitet og sørge for, at der ikke er 40 procents madspild?« forklarer Phie Ambo, der understreger, at det vigtigste er at lære børnene at have andre succeskriterier end en opadgående vækstrate:

»Vi må sige tusind tak til den industrielle tids tankegang – det var sådan, vi gjorde i en periode, men nu er vi simpelthen nødt til at gøre det anderledes. Kloden kan ikke tåle, at vi fortsætter som hidtil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Benny Larsen

Flere grønne skoler. Det burde være skolereformens langsigtede mål.
Dejligt at der opstår skoler som denne, uanset klimakrisen er menneske skabt eller ej, er en fornuftig omgang med resurser en nødvendighed, hvis kloden skal bestå.

Robert Ørsted-Jensen

Faktisk - sådan advertising og public relation management set - en ret fremrakgende karakteristik

vælg mellem gøn og sort - hvad ville du selv vælge?

Claus Jensen

Så har man atter formået at sætte miljø lig klima. De gnider sig i hænderne ovre hos LA.

Kim Hansen, Flemming Berger, Jacob Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Peter Madsen

"Mens kloden har kurs mod katastrofale temperaturstigninger"

Hvilken planet lever I på?
Den observerede temperatur trend ligger langt under det katastrofale scenario som IPCCs klimamodeller postulerer, hvilket er en fantastisk nyhed.
Alligevel bliver det slået på trommer over en forestående dommedag som kun eksisterer i en computerverden.

95% of Climate Models Agree: The Observations Must be Wrong
http://www.drroyspencer.com/2014/02/95-of-climate-models-agree-the-obser...

Morten Jespersen, Jørn Boye, Bo Carlsen, Christian Holm og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

»Vi må sige tusind tak til den industrielle tids tankegang – det var sådan, vi gjorde i en periode, men nu er vi simpelthen nødt til at gøre det anderledes. Kloden kan ikke tåle, at vi fortsætter som hidtil.«

Jeg tror nu nok kloden skal klare sig, men om vi kan blive ved at overleve på den er en helt anden sag, men ellers er jeg helt enig ”tak til den industrielle tids tankegang – det var sådan, vi gjorde i en periode, men nu er vi simpelthen nødt til at gøre det anderledes”

Flemming Berger, Peter Hansen og Nikolai Beier anbefalede denne kommentar
Peder Kruse

...og således forsøger man at male rød stue grøn og blå stue sort. Den gode stue og den onde stue. Ini mini meini mo. Uhh det er svært. Hvad skal man vælge ? Hat og briller måske ?

@Peter Madsen
Der skal langt mere til at stoppe den religiøse bevægelse omkring den menneskeskabte globale genopvarmning end det simple faktum, at virkeligheden går sine egne veje, men du har nok ret. Enten måler vi forkert, eller også har varmen gemt sig dybt nede i verdenshavet, dernede hvor vi ikke måler. Et vigtigt spørgsmål kunne være, "Er man glad for at temperaturen er fladet ud i dette årtusinde", eller siger man: SHIT !

Anne Eriksen

Grønt eller sort?
Skal man gå til valg?
Hvor man end ligger på skalaen for miljøet skyld, så kan det kun hjælpe at prøve at modgå at kloden bliver mere forgiftet, dyr og fauna udryddet og uligheden mellem mennesker eskaleres.

Vælg den side, hvor der er stærkest tro på miljøets betydning - det gælder både natur og institutioner for børn, der vokser op. Udjævn forskelle i skolemiljøet, så folkeskolen ikke ender op som "gruppe B"!
Stemmer man ikke, er mulighederne for at påvirke fra bunden ikke store - se, hvor mange chancer vi har haft indtil nu for at påvirke offentlighedsloven og handel med særinteresser?
Jo, men det er da den lejr? - ja, det er det da...

Thomas Barfod

Nu handler det også måske ikke kun om Co2 og Global opvarmning. Det handler også om omstilling til anden energiformer, der stadigvæk har lang vej endnu, med hensyn til de teknologiske muligheder. Olie, gas og kul er begrænsede. Det har taget jorden 1 millioner af år, at omdanne organisk dødt materiale til det sorte "guld". Det er den brugen af især olie, der har både har skabt den verden vi lever i nu på godt og ondt. Det er ligeledes det økonomiske paradigmes måde at betragte naturen på som er med til at jagte fossile ressourcer koste hvad det vil. Her tænker jeg på Tar Sands olie udvinding i Canadas tidligere forholdsvis uberørte skove. De nye energiformer er på mange måder, i hvert fald når det er i små skala som mindre solceller anlæg og husstandsmøller, med til at fragmenterer det store energi virksomheder dominans. Min overbevisning er at der ligger forholdsvis meget videnskabelig dokumentation til at argumenterer for at der sker en forholdsvis stor stigning i Co2 de seneste 30-40 år og at den med stor sandsynlighed er menneskeskabt. Hvilke konsekvenser dette vil medfører og i hvilket omfang er meget sværere at komme med bud på. Olie, kul og gas vil der stadigvæk være meget af i undergrunden de næste 100 år er mit bud. Men de miljømæssige omkostninger, og den energi der skal til for at udvinde disse, som er støt stigende, så tror jeg at det er både er mere miljømæssige forsvarlig og tilsidst og langsigtet meget mere økonomisk ansvarligt at vi i større grad udvikler andre metoder.

Peder Kruse

Miljø er mange ting. Som lille dreng i en mindre provinsby legede jeg meget på stranden. Et sted ledte et stort betonrør 10-20 meter ud i vandet. Det var altid dejlig lunt at bade på det sted, men der flød altid noget rundt, som mindede lidt om benløse fugle på overfladen. Et par kilometer længere henne, løb en lille bæk med noget flot violet vand ud, og jeg erfarede senere, at det kom fra en virksomhed få kilometer fra stranden, og jeg kunne læse i avisen, at der blandt andet var tale om cadmium og triklor spildevand. Der er sket rigtig meget siden dengang. I dag samler vi alt vores spildevand på renseanlæg, som renser vandet for en meget stor del af de uønskede stoffer, inden vandet bliver ledt tilbage til naturen, og sådan noget som cadmium er i dag helt fy fy. Vi ved godt, hvor farligt et stof, der her er tale om, og det håndteres på en helt anden vis.

Jeg siger ikke, vi er kommet i mål, for det kommer vi aldrig, så længe mennesket formerer sig, eller så længe vi er kreative og hyperaktive, men vi kan godt, vi vil godt, og vi gør det godt. Ofte ser udfordringerne uoverskuelige ud, men når vi kaster os over problemerne, plejer vi at kunne løse dem i den sidste ende. Action brings good fortune. Talk is just - talk.

Jens Jørn Pedersen

Valget mellem rødt og blåt er journalisternes/pressens betegnelse.
Er det befolkningen der vælger eller det pressen/journalisterne?

michael andersen

Jeg har før sagt at venstrefløjen er for værdi og kulturorienteret i forhold til fordelingspolitikken som er den reelle forskelle mellem venstre og højrefløjspolitik, alt andet er politisk neutralt eller tilfældig.
Samme spørgsmål kan man stille de grønne sympatisører, hvad er vigtigst velfærd for alle eller en grøn jord for middelklassen

Jeppe Hansen

Er det ikke nærmere et valg mellem matsort og laksort blok når det kommer klima og miljø spørgsmål?

Jeppe Hansen

Er det ikke nærmere et valg mellem matsort og laksort blok når det kommer klima og miljø spørgsmål?

Det glæder mig, at der er gang i eksporten af vindmøller.
Hvis man så stoppede produktionen, kunne man eksportere de tilbageværende vindmøller, og dermed få noget billig elektricitet.
Jeg, som pensionist, har snart ikke råd til at betale alle de skatter og tilskud til "vedvarende energi", som jeg bliver belemret med over elregningen, - samtidig tillader staten sig at tage moms af skatter og afgifter.
Når jeg flytter til udlandet (ikke hvis), bliver min elregning halveret.
Jeg har det indtryk, at de nyreligiøse "grønne"," årelader" forbrugernes tegnebøger med "grøn" omstilling som undskyldning, selv om Danmarks udledning af CO2, beregnet på verdensplan, dårligt kan måles.
Det er en luksus som vi ikke har råd til, jeg glæder mig derfor til, at den sidste vindmølle er eksporteret.

Det glæder mig, at der er gang i eksporten af vindmøller.
Hvis man så stoppede produktionen, kunne man eksportere de tilbageværende vindmøller, og dermed få noget billig elektricitet.
Jeg, som pensionist, har snart ikke råd til at betale alle de skatter og tilskud til "vedvarende energi", som jeg bliver belemret med over elregningen, - samtidig tillader staten sig at tage moms af skatter og afgifter.
Når jeg flytter til udlandet (ikke hvis), bliver min elregning halveret.
Jeg har det indtryk, at de nyreligiøse "grønne"," årelader" forbrugernes tegnebøger med "grøn" omstilling som undskyldning, selv om Danmarks udledning af CO2, beregnet på verdensplan, dårligt kan måles.
Det er en luksus som vi ikke har råd til, jeg glæder mig derfor til, at den sidste vindmølle er eksporteret.

Klimabenægterne er ude med deres sædvanlige statistikfup, Peder Madsen, ærgerligt for kul- og oliemafiaen, at de ikke kunne bestikke sig til deres ønskede resultat.
Hvorfor der ikke gøres noget ved chem-trails, der er gennemgribende bevist, kan undre. Ulovlige fly, der sprøjter aluminium og barium, og hvad de ellers afprøver, ud i atmosfæren. Det kan frit betragtes på himlen, når de laver en blå himmel om til et underligt skydække.

Anders Vang Nielsen

Det uden tvivl vigtigste og mest nært forestående klima- og miljøemne i denne valgkamp er skifergas og fracking!

Der er tale om indførslen af en i dansk kontekst helt ny udvindingsmetode (hydraulisk frakturering) som kan åbne for udnyttelsen af naturgas-depoter som ellers ville blive i jorden. Det er netop i disse uger og måneder sagen er på sit højeste med stort pres fra aktivistgrupper, flere kommuner der erklærer sig imod projektet og Total's tilbagelevering af den licens de havde til at bore i Nordsjælland. Og her er valget ikke så let at opdele i grøn og sort blok:

Venstre, Konservative, og især Liberal Alliance og DF er naturligvis stærkere fortalere for projektet, og kunne sikkert finde på at uddele Nordsjællandslicensen til anden side, skulle de komme til magten. Samtidig ser man lokal modstand blandt kommunalpolitikere fra både Venstre og DF, såsom det samlede DF i Aalborg og Helle Madsen (V) i Frederikshavn, som gik imod sit parti ved gårsdagens afstemning om skifergas i dette byråd.

Men også fra 'rød' blok er der forholdsvis bred opbakning at finde: Socialdemokraterne bliver ved at køre i samme skrue om, at vi skal udvinde skifergas sålænge det er "miljømæssigt fuldt forsvarligt" og miljølovgivningen "følges til punkt og prikke"; men Total's overtrædelse, under de allerførste prøveboringer, af VVM-redegørelsen der ligger til grund for efterforskningsboringen ved Dybvad, falder åbenbart uden for partiets forståelse af disse begreber.

Noget lignende hører man fra radikal side: Her er klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen gået i offensiven, og har sågar udtalt at han og partiet ønsker at stoppe alle fremtidige boringer, og som sådan er imod udvinding af skifergas - men han agter samtidig ikke at bruge de ministerielle beføjelser til at standse det igangværende projekt, fordi, som han siger, "en aftale er en aftale"; det på trods af, at Total dels ved at opgive at efterforske licensområdet i Nordsjælland, dels ved førnævnte overtrædelse af VVM-redegørelsen, allerede kan siges at have brudt sin del af aftalen.

Enhedslisten, SF, og Alternativet (og måske Kristendemokraterne?) udgør den landspolitiske front mod skifergas, så der er naturligvis lange udsigter til et flertal her, men trods alt nogle stærke allierede inden for Christiansborgmurene i form af blandt andre Per Clausen (Ø) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Status er, at skifergas-projektet står og falder med graden af pres fra civilbefolkning, enkelte politikere, og organisationer. Det gælder om at sætte dette emne så højt som muligt på dagsordnen, og at insistere på at hhv. Miljø- og Klimaministeren lever op til hvad der indtil videre har vist sig at være tom luft om "miljømæssig forsvarlighed". Et godt sted at starte, er i samrådet den 4. juni, hvor vi endelig kan forvente at få klar besked om hvilke muligheder både stat og kommune har for at stoppe projektet - derfra kan presset målrettes dem, som har autoriteten og magten til at lukke definitivt for de danske skifergashaner.

@ Peter Madsen,

ang. dit link. Roy Spencer tror også på intelligent design - er det særligt troværdigt? Har du ikke noget bedre end det?

Hvis man ser på data for hele systemet, landmasser, havoverflade og havdybder, så ser man at opvarmningen på landmasserne er forholdsvis stor, at opvarmningen midlet over hele jordens overflade har været mindre (ca. over det sidste årti) og at opvarmningen af oceanerne er konstant stigende (over de sidste årtier). Da havenes varmecapacitet er meget større end atmosfærens er der ikke langt til at konkludere at vi har haft en periode hvor havene har optaget en del energi fra atmosfæren - og at der er nul tvivl om at hele systemet som sådant undergår en konstant opvarmning. Det hele er ikke så mystisk.

Der er en masse vrøvl herinde om klimaet og drømmeland og hvad ved jeg - men der er ikke nogen tvivl overhovedet om at vi har en menneskeskabt global opvarmning.

Peter Knap, Flemming Berger og morten Hansen anbefalede denne kommentar

'Og mens kloden har kurs mod katastrofale temperaturstigninger,...'

Så husk at stemme rød blok - så er den klaret.

morten Hansen

Der er i den grad pres på miljøet og klimaet her på Jorden.
I flæng kan nævnes, at den biologiske diversitet er for nedadgående, verdenshavene er belastede af kæmpe plastikøer, skraldebjergene verden over vokser, vandresurser trues af pesticider og gødning, luftforurening mørkelægger storbyer....
Klimaet slår jævnligt varmerekorderne. Jordens middeltemperatur er stigende. Gletsjere krymper ind. Indlandsisen smelter med forøget hastighed. Havniveauet stiger ca. 3 mm. hvert år. Tørre områder oplever længerevarende tørkeperioder. Osv.
Når man læser nogle af kommentarerne her, så er man ikke i tvivl om, at der er mennesker, som lever på en anden planet.

Jørn Sonny Chabert, Peter Knap og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Madsen

@Jesper Møller
Jo, det har jeg da, men du må selv finde dem på Google Scholar:

Gleisner, Hans, et al. "Recent global warming hiatus dominated by low latitude temperature trends in surface and troposphere data." Geophysical Research Letters (2015).

Stephens, Graeme L., et al. "The albedo of Earth." Reviews of Geophysics 53.1 (2015): 141-163.

Lewis, Nicholas, and Judith A. Curry. "The implications for climate sensitivity of AR5 forcing and heat uptake estimates." Climate Dynamics (2014): 1-15.

Mauritsen, Thorsten, and Bjorn Stevens. "Missing iris effect as a possible cause of muted hydrological change and high climate sensitivity in models." Nature Geoscience 8.5 (2015): 346-351.

Sig endelig til hvis du har brug for mere læsestof.

Peter Madsen

@Jesper Møller
I øvrigt kan man da være ligeglad med om manden tror på nisser eller bruger sin fritid på swingerklubber.

Hans job er at stå for instrumenteringen af helt objektive satellitdata:
http://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/version6-msu234-global-an...

Hvis du selv så på ovenstående dataserie til hverdag ville du jo nok heller ikke være så hysterisk over al den propaganda IPCC fremsætter.
Politik og videnskab bør ikke blandes!

curt jensen

Klimakrisen er aflyst, hurra! så kan der frackes og svines med olie i Arktis og Amazon og selvfølgelig skal der bygges et havn midt i Great Barrier revet til udskibning af kul, udvundet i åbne miner midt i Aboriginernes hjerteland.
Så kommer der også gang i væksten igen.
Herligt.

Godt at vi ikke længere skal blande politik og videnskab, takket hr. Madsens oplysningsvirksomhed.

@ Peter Madsen,

tak for det.

Lad os se på hvad du har. Jeg har et ret indgående kendskab til Lewis & Curry's artikel, så lad os tage den. Jeg havde en korrespondance med begge forfattere for lidt under et år siden, hvor jeg studerede deres arbejde.

I deres artikel finder de et estimat på både ECS og TCR der ligger henholdsvis ca. 25% og 50% under estimater i sidste IPCC rapport. Deres estimat bygger på en analyse af data fra de sidste ca. 250 år og bygger på en antagelse om at klimaet forholder sig lineært som funktion af middel-temperatur (og/eller tid), hvilket oplagt ikke er opfyldt i den virkelige verden. Det vil sige at deres estimat af ECS ikke er særligt troværdigt hvorimod deres estimat af TCR har mere vægt.

Men et estimat af TCR, der ligger ca. 25% under middelværdien givet i den sidste IPCC - og hvor deres 5-95 "confidence interval" er stort set ens, kan ikke siges at være voldsomt kontroversielt. Der er virkelig mange forskellige studier af climate sensitivity og de forskellige estimater peger i forskellige retninger - hvorfor der også er en betydelig usikkerhed forbundet med sådanne. Det er velkendt.

Så hvordan underbygger den artikel din påstand om "en forestående dommedag som kun eksisterer i en computerverden". Jeg vil påstå at Lewis & Curry i det store og hele underbygger IPCC's konklusion.

Jeg har ikke et lige så indgående kendskab til de andre referencer du giver, men ved at læse abstract på Hans Gleisner et al. kan jeg ikke se at det har noget som helst at gøre med dit udsagn. Artiklen af Thorsten Mauritsen handler om den Iris effekt, som Lindzen fandt på/opdagede, og som er temmelig kontroversiel. Artiklen finder at hvis man medregner en Iris effekt i klimamodellerne får man et lidt mindre estimat af climate sensitivity - hvilket ikke er overraskende og ikke synderligt kontroversielt. Artiklen af Graeme Stephens er interessant men indeholder så vidt jeg kan se ikke noget estimat af climate sensitivity.

Der er oplagt at man kan finde artikler, der indeholder studier og analyser, der underbygger et lavere estimate af climate sensitivity - og man kan finde andre studier, der peger i den anden retning. Det er klart - der er stor usikkerhed forbundet med sådanne estimater. Men jeg kan ikke se noget som helst i dine referencer, der underbygger din påstand om at advarsler om en "dommedag" kun findes i en computerverden.

Mvh Jesper

Peter Madsen

Med andre ord, du mener at dommedag er nært forstående?

På trods af mange tusinde ppm CO2 i atmosfæren gennem geologisk tid mangler vi endnu at opleve en løbsk drivhuseffekt. Dette tyder unægteligt på negative og altså ikke positive feedbacks. I samme perioder kan man desuden notere sig at kalkskallede organismer i havet stortrivedes og ikke blev opløst som ellers er en populær bekymring for klimaaktivister.
Og jeg behøver vel ikke at nævne effekten af CO2 på landplanter?

georg christensen

Et valg mellem pest eller kolera, så snupper jeg hellere noget andet, som viser sig "formbar".

Venstrekammerater eller socialkammerater.

Nej tak, folket har fået nok, og "NOK", bør også virke som nok.

NB: Min opfordring til alle Danskere er: Stem ikke på disse to gamle partier (V og S).
Lad os i fællesskab komme i gang med nytænkning, lad os få sendt disse to opslidte partier på lodsepladsen, her findes nok bakterier, så de kan regenererer sig selv..

Anders Barfod

Jeg vil mene at peak crude oil er ramt tilbage i 2006. Og peak unconventional oil ligger meget nær i fremtiden (2016-2018). Derfra begynder det at gå rimeligt stærkt ned ad bakke for den nuværende globale vækst model... dette burde man have indset i 2008, men vi fortsætter ufortrådent med QE og negative renter mens vi venter på væksten....dumt dumt..

Anders Barfod

Jeg vil mene at peak crude oil er ramt tilbage i 2006. Og peak unconventional oil ligger meget nær i fremtiden (2016-2018). Derfra begynder det at gå rimeligt stærkt ned ad bakke for den nuværende globale vækst model... dette burde man have indset i 2008, men vi fortsætter ufortrådent med QE og negative renter mens vi venter på væksten....dumt dumt..

Anders Barfod

Jeg vil mene at peak crude oil er ramt tilbage i 2006. Og peak unconventional oil ligger meget nær i fremtiden (2016-2018). Derfra begynder det at gå rimeligt stærkt ned ad bakke for den nuværende globale vækst model... dette burde man have indset i 2008, men vi fortsætter ufortrådent med QE og negative renter mens vi venter på væksten....dumt dumt..

@ Peter Madsen

du blander tingene sammen - der er forskel på en løbsk drivhuseffekt og en ikke-lineær udvikling med en slags fase-overgang. Det første har jorden selvfølgelig ikke oplevet før (ellers ville vi ikke være her) men det sidste er sket mange gange. Det er oplagt at klimaet er et ikke-lineært system med et utal af positive og negative feedback mekanismer. Det vi må frygte er at vi ved vores påvirkning skubber klimaet ud af den semi-stabile tilstand, som det har været i siden sidste istid - det er det, som man kalder et tipping point. Og ja, det er jeg seriøst bange for at vi kan komme til at opleve - ellers vores efterfølgere.