Klumme
Læsetid: 4 min.

Valgets farver og en mulig prototype

Om nye og gamle drenge i partilederrunden og programmeret debatstyring
Om nye og gamle drenge i partilederrunden og programmeret debatstyring

Ib Kjeldsmark

Indland
29. maj 2015

Grøn er vårens hæk – og det var Helle Thornings fikse jakke også på dagen, hvor hun langt om længe udskrev det valg, som det forenede kommentariat – de, der i gamle dage blev kaldt ’sædvanligvis velunderrettede kilder’ – har ventet så grue-ligt længe på. Grøn er en farve, der matcher majmåneden vældig godt, desuden er det jo håbets farve. Men nu hvor statsministeren altså har kastet kåben – dvs. det sure, politiske slid gennem de seneste måneder – og udfordrer Lars Løkke Rasmussen i kampen om at blive statsminister i næste afsnit i serien dansk politik, er der større opmærksomhed omkring to helt andre kulører, nemlig farven rød og farven blå. Helle Thorning er en dygtig taler, endda en meget dygtig taler, hun udtrykker sig klart og tydeligt, retorisk snedigt og med velberegnede, godt forberedte pointer. På pressemødet, hvor hun udskrev valget, var hun i det hele taget iklædt velafstemte, livlige farver. Konkurrenten Lars Løkkes personlige farveskala indskrænkede sig til herremørk habitjakke, herrehvid skjorte og et herreagtigt blåt slips. Men ellers var der ikke noget at tage fejl af: Han er unægtelig en langt bedre kommunikator end Helle Thorning, farvefattigdommen til trods. Selv folk, der absolut ikke bryder sig om hans parti og den politik, det fører, må anerkende, at hans talent for at tale til og med befolkningen er uovertruffen. Det oplevede man ved det pressemøde, han holdt en times tid efter statsministerens. Han stod og fortalte, at han simpelthen elsker politik, som han har deltaget i, næsten siden han var dreng. Om det så er en rigtig sund interesse for et ungt, ubefæstet menneske, kan man jo gøre sig sine tanker om. Og politiske legekammerater er vel heller ikke ubetinget guds bedste børn? Men det vigtigste er selvfølgelig, at man tror på ham, når han siger det. Man kan mærke det. Man kan ikke mærke så frygteligt meget, når man hører Helle Thorning. Kun lade sig imponere af, hvor dygtig hun er.

Direkte fra KU’s citatsamling

Når der udskrives valg, skal der også være en partilederrunde i fjernsynet. Det har vi krav på, os licensbetalere. Det kan godt være, at alle mulige undersøgelser viser, at vælgerne ikke bryder sig om politikere, der skændes og opfører sig grimt over for hinanden. Det siger vælgerne selv. Men det er løgn i vores hals. Vælgerne, og det er vi jo alle sammen, elsker at høre politikere skændes. Og vi bliver skuffede, hvis de ikke gør det.

Partilederrunden på Danmarks Radio var af mellemkvalitet, hvad denne særlige underholdningsværdi angår. Det sjoveste var Søren Papes Thatcher-citat om, at socialister er sådan nogle, der altid løber tør for andres penge. Meningen var vist nok, at vi selvfølgelig skal hjælpe de svageste, det må bare ikke blive for dyrt. Det har med andre ord ikke været for at forny partiet, at de konservative har skiftet formand.

Johanne Schmidt-Nielsen, som var den, der fik citatet smidt i hovedet, så noget forbløffet ud. Thatchers vise ord havde ligesom ikke en skid med debatten at gøre, men Søren Pape havde vel øvet sig på det hele dagen. Måske har han læst det engang i en citatsamling for rekrutterne i Konservativ Ungdom, hvor man sikkert også kan læse den der med, at det eneste, der er bedre end en rød kommunist, er en død kommunist. Den er også god. Den Kolde Krig er stadig kold nok for de konservative, forstår man. Det er helt rørende.

Er Kim Bildsøe en robot?

Det er ikke alle politikere, der er lige veltrænede som debattører, men de fleste klarede sig nu rimeligt. Pape er den nye dreng i klassen, det kunne man godt mærke.

Debattens ordstyrer, Kim Bildsøe Lassen, må have prøvet det mange gange før – eller? Jo, for jeg kom til at tænke på noget, jeg har hørt om udviklingen inden for it og alt det digitale. Man skulle være ret langt fremme med at fremstille kunstige, digitale studieværter, som man før en udsendelse fodrer med stikord til udsendelsens tema og med deltagernes cv, så de lynhurtigt kan stille alle relevante spørgsmål. Så jeg har tænkt på, om Danmarks Radio måske er med i udviklingsarbejdet? Om Kim Bildsøe Lassen altså i virkeligheden er en prototype på sådan en robotstudievært? Hvis det er tilfældet, er DR sluppet vældig godt fra det, den ros skal de have. Resultatet er nydeligt. Og de rigtige spørgsmål blev stillet, man kom rundt om alle mulige temaer, politikerne fik ordet og fik frataget ordet efter tur. Ikke altid helt logisk, men en prototype er jo nu engang ikke et færdigudviklet produkt. Man må bare ønske bedre held næste gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Jensen

Hyggelige Kim Bilsøe Lassen tumlede ganske rigtigt rundt i studiet helt uden evne til at forholde sig til noget som helst udover stikordene på hans talepapir. Politik og argumentation i hurtigt tempo er åbenlyst ikke hans spidskompetence og det er ordstyrer heller ikke, - - imens fortsætter Søren Ryge sine havevandringer, et job som ville passe fortrinligt til Bilsøe.

Men en kompetent og skarp studevært som Anja Bo kunne man ikke bruge i den store mastadont DR, dekoreret med nedslidte og tarvelige TV studier, tydeligvis fordi hun kunne tænke selv, og det særdeles klart og hurtigt, hvilket bestemt ikke passer ind i DR profil, hvor regeringspropaganda, tomgang og "hugge"er grundstenen i Danmarks nullermandsnavle.