Læsetid: 4 min.

Venstre: Vi render ikke af pladsen, hvad angår udviklings-bistanden

Venstre vil sænke niveauet for dansk udviklingsbistand. Information har forsøgt at få svar på, hvilke områder partiet vil prioritere. Afrika er et et af dem
Venstre vil reducere bistanden til 0,7 procent af BNI. ’Vi lægger op til, at når der skal fordeles nye midler, så vil der være færre midler at fordele,’ siger Venstre udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

1. juni 2015

Venstre møder kritik fra især Radikale Venstre for at ville skære i de danske udviklingsbistand. Men partiet har ikke tænkt sig at »rende af pladsen«, når det gælder Danmarks løfter i forhold til udviklingsbistand. Det siger Jakob Ellemann-Jensen, der er partiets udviklingsordfører.

»Vi lægger op til, at når der skal fordeles nye midler, så vil der være færre midler at fordele. Hvert år får man jo fordelt cirka fire milliarder kroner på udviklingsbistanden, og der vil så næste gang kun være et mindre beløb,« siger han.

Regeringen har i år afsat 17,7 milliarder til udviklingsbistand, hvilket svarer til 0,87 procent af den såkaldte bruttonationalindkomst (BNI).

Tidligere har det været regeringens politik, at den andel skulle øges til en procent over en »årrække«. Men det ønsker Socialdemokraterne ikke, fremgår det af nyt valgudspil. Venstre vil imidlertid reducere bistanden til 0,7 procent af BNI. Information har derfor forsøgt at få svar på, hvor besparelsen skal hentes.

– Skal der skæres i den bilaterale bistand til Asien og Latinamerika?

»Vi siger jo meget konkret, at vi vil fokusere på Afrika. Det sagde vi allerede i vores udviklingsoplæg, som er to år gammelt, men som de fleste har taget op af skuffen igen. Vi vil fokusere på Afrika geografisk set, men så vil vi tematisk set fokusere på stabilitet, sikkerhed og vækst og beskæftigelse,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

– Så det betyder altså, at der bliver skåret i bistand til Asien og Latinamerika?

»Det betyder, at der ikke vil komme lige så mange penge til Asien og Latinamerika fremover.«

– Er der konkrete lande, I har i tankerne som f.eks. Afghanistan, Bolivia eller Nepal?

»Jeg vil ikke begynde at sætte lande på nu her. Men jeg vil sige, at det er vigtigt for os, at den danske udviklingsbistand understøtter Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i det hele taget. Og der mener vi, at Afrika er noget mere nærliggende end Latinamerika. Projekter, der ikke understøtter danske udenrigspolitiske interesser, skal vi i udgangspunktet ikke beskæftige os med.«

– Og det gør man ikke ved at investere i Asien og Latinamerika?

»Det kan man godt. Der er mange steder i verden. Om vi så brugte hele Danmarks bruttonationalindkomst på udviklingsbistand, så ville der stadigvæk findes rigtig gode steder at bruge dem. Men det er en prioriteringsøvelse, uanset hvor mange penge man bruger.«

– I vil fokusere på Afrika, men skal der også skæres i den bilaterale bistand til Afrika?

»Om der skal skæres i den bilaterale bistand eller den multilaterale bistand har vi et relativt udramatisk forhold til. I øjeblikket ser vi en af de største humanitære katastrofer siden Anden Verdenskrig. Det betyder, at vi kommer til at bruge flere penge på katastrofebistand end på den langsigtede udviklingsbistand.«

– Men bliver der skåret i bistanden til Afrika?

»Det er jo ikke vores udgangspunkt. På sigt skulle det gerne betyde, at vi kommer til at øge den direkte bilaterale bistand til Afrika.«

Anerkender ikke nedskæring

– Skal der skæres i den bistand, der går gennem ngo’er?

»Når vi har færre penge, så har vi færre penge på alle fronter. Vi synes jo, at civilsamfundet – som jeg foretrækker at kalde det – er en vigtig del af Danmarks udviklingsbistand. Både for at sikre den folkelige opbakning og det folkelige engagement, men også fordi vi har set nogle lande, hvor vi har vanskeligt ved at samarbejde med regeringerne.«

– Men alt i alt bliver der færre penge til ngo’erne?

»Alt i alt kommer der lidt færre midler på alle fronter, men med at strammere og skarpere fokus.«

– Hvordan vil I prioritere miljø- og klimabistanden?

»Den mener vi stadig er vigtig. Det er en af Afrikas helt store udfordringer«.

– Så den skal der ikke skæres på?

»Der er ikke noget, der bliver holdt frit. Angående hvor der skal skæres, så anerkender jeg ikke præmissen for dit spørgsmål. Derfor svarer jeg ikke på det. Jeg anerkender simpelthen ikke, at der skal skæres noget væk nogen steder. Det, jeg siger, er, at vi vil fordele færre penge, når der næste gang skal laves nye projekter. Det er ikke det samme som at skære – det er at prioritere. Det gør man altid, og det har man gjort altid. Ethvert valg indebærer et fravalg.«

– En af de ting, I har valgt til, er, en ny erhvervspulje. Hvor mange penge skal der i den?

»Det handler om, at vi gerne vil kalde en spade for en spade, så vi får samlet de midler, som allerede i dag bruges på det område i en erhvervsrettet pulje, så vi kalder tingene det, de er. Vi kan eksempelvis se, at investeringsfonden for udviklingslande fungerer rigtig godt«.

– Hvor stort et beløb skal der gå til puljen?

»Det har vi ikke taget stilling til«.

Til forsvar for reduktionen har Venstre fremført, at det foreslåede bistandsniveau er i tråd med det mål, som FN har vedtaget for de riges lande udviklingsbistand. Men nærlæser man den oprindelige FN-vedtagelse fra 1970 står det imidlertid klart, at der er tale om et mål, som angiver et ønsket minimumsniveau. Det siger seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for International Studier, som beskæftiger sig med udviklingsbistand.

»Hvis vi holder os til formalia er der altså tale om et mål om et minimumsniveau. Men man bliver også nødt til at se på, hvordan den målsætning har fungeret siden vedtagelsen. Virkeligheden er, at kun fem lande har levet op til målsætningen, så det er ikke oplagt forkert at sige, som Venstre gør,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Venstre benytter enhver lejlighed til at angribe Regeringen fordi den har hævet støtten til asyl-ansøgere med nogle få tusind kroner årligt mens deres ansøgning bliver behandlet. Og derfor sidder der nu, i følge Venstre, familier nede i krigsområderne og teltlejrene i Mellemøsten og Afrika, og regner og kalkulerer på, om de skal søge mod Danmark eller et andet Europæisk land, og at Danmark nu tiltrækker flere asyl-ansøgere end andre lande.

Mon ikke Vestres bortskæring af ulandsbistand i milliardklassen sender langt langt flere på flugt over Middelhavet mod Europa, end signalet om nogle få tusind kroner fra eller til i kontanthjælp?

Og har vi ikke fra de Blå hørt, at Danmark skam bør hjælpe i nærområderne?

I øvrigt, uanset om hele verden står i brand omkring os, så lukker Danmark ikke flere end 9.000 flygtninge ind årligt.

Herman Hansen

Underlige tider. Danmark har aldrig været så rig som nu. Vi svømmer nærmest i penge som en anden Joakim Von And. Og alligevel skal vi spare så blodet næsten flyder og hvor Venstre & Co. med vold og magt vil definere underklassens underklasse - De overflødige...

Hvad er dog det for et menneskesyn at sprede?

Skal disse mennesker virkelig lede Danmark?

Nej vel. De seneste meningsmålinger tyder på, at vælgerne har fået øjnene åbnet for, hvad det er for et samfund Venstre & Co. vil sætte Danmarks kurs mod. Nemlig et delt og splittet samfund, hvor en del har retten til det gode liv og en del ydmyges i fattigdom og elendighed.

Ivan Breinholt Leth

Herman Hansen. Kan man ikke sige nogenlunde det samme om S og R? Er det ikke snarere et spørgsmål om. hvilke klasseinteresser og hvilken ideologi, som er dominerende, end det er et spørgsmål om, hvilket parti, som besidder regeringsmagten? Politik er blevet professionaliseret. Den karrierebevidste middelklasse har sat sig på politikken, og denne klasse har til alle tider identificeret sig med overklassen og pisset på alle andre længere nede i systemet. Man gør ikke karriere ved at gå imod strømmen. "Sådan er det jo."