Nyhed
Læsetid: 3 min.

Vismænd vil forhindre ny boligboble

Det Økonomiske Råd foreslår nu at hæve ejendomsværdiskatten og som en overgangsordning indføre en tilsvarende skatterabat for boligejerne. Det skal gøre op med skattestoppet og afbalancere boligmarkedet
Vismændene har længe foreslået at hæve boligskatten. Nu foreslår de desuden at indføre en rabat for at gøre skattestigningen mere spiselig for boligejerne

Vismændene har længe foreslået at hæve boligskatten. Nu foreslår de desuden at indføre en rabat for at gøre skattestigningen mere spiselig for boligejerne

Lasse Kofod

Indland
27. maj 2015

Da vismændene i Det Økonomiske Råd i går præsenterede et ’diskussionsoplæg’, var det blandt andet med en gammel traver – nemlig forslaget om en ophævelse af det skattestop, der siden 2001 har holdt ejendomsværdiskatterne kunstigt nede.

Men som noget nyt foreslog vismændene samtidig at give boligejerne en økonomisk kompensation i form af en »skatterabat«, som langsomt vil blive udfaset igen.

Ifølge vismændene er det netop nu det rette tidspunkt at lade boligskatten stige på. Det skyldes, at renten er meget lav, hvilket presser priserne på boligmarkedet opad, fordi folk har råd til at købe dyrt. En stigning i boligskatten kan modvirke den trend.

Den omtalte skatterabat skal i en periode modsvare stigningen i boligskatten og dermed gøre det lettere for boligejerne at sluge stigningen i ejendomsværdiskatten. Og det er en god idé, mener økonomiprofessor ved CBS Jesper Rangvid.

»For nogen kan det blive et problem at betale boligskatten, hvis den begynder at følge boligpriserne. Det her kan være en måde at gøre overgangen nemmere på,« siger professoren.

Vismændene foreslår et løft i ejendomsværdiskatten på en procent af ejendomsværdien, hvilket svarer til en stigning på omkring 50 procent og vil betyde en tilbagevenden til reglerne fra før 2001.

Formålet er at forhindre ustabilitet på boligmarkedet, som kan sende trykbølger ud i resten af økonomien, ligesom det var tilfældet, da den seneste boligboble sprang i 2008. Ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen vil vismændenes forslag gøre dansk økonomi mere robust.

»Et stabilt boligmarked er ret centralt i forhold til at skabe en stabil økonomisk udvikling,« siger han.

Upræcise vurderinger

Ligesom Jesper Rangvid ser han indfasningen gennem en midlertidig skatterabat, som den rigtige måde at lade ejendomsværdiskatten stige på.

»Hvis man gør det i ét hug, vil man få nogle kæmpe stigninger, som risikerer at sætte folk fra hus og hjem. Med indfasningen over en længere årrække kan folk nå at indrette sig efter det.«

Der er dog et par ting, vismændene ikke tager højde for i deres forslag. Det mener lektor Jens Lunde fra Institut for Finansiering på CBS. Han er principielt enig i, at boligbeskatningen bør følge prisudviklingen på boligmarkedet.

»Men de nævner for eksempel overhovedet ikke, at der er væsentligt højere grundskyld i dag end i 2001,« siger Jens Lunde.

En tilbageførsel af boligskatten til reglerne før 2001 vil øge statens samlede skatteindtjening fra boligejerne mærkbart sammenlignet med 2001. Desuden udskrives grundskylden på Skats grundvurderinger, som i den seneste tid har mødt kritik for at være upræcise.

Peanuts

Bo Sandemann Rasmussen er enig i, at grundskylden udgør et selvstændigt problem og vurderer, at det kan være problematisk at indføre nye skatteregler, der er baseret på Skats vurderinger.

»Grundskylden bliver tillagt meget mere betydning, end det oprindeligt var meningen. Måske burde man slå grundskylden og boligskatten sammen til én, så man kun har én beskatning pr. ejendom,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Jens Lunde mener desuden ikke, at ændringer i boligskatten vil have en lige så stor effekt på boligpriserne som eksempelvis ændringer i renten vil have.

»Det har en effekt, men det er peanuts i forhold til rentens virkninger. Renten er stadig virkeligt lav, og det har trukket prisniveauet meget højt op. Når renten stiger igen, kan det sænke ejendomspriserne ret meget,« siger han.

Trods den lave rente vurderer de økonomiske vismænd, at der er »udsigt til væsentlige rentestigninger«, som vil presse boligpriserne nedad. Det risikerer ifølge vismændene at gøre flere boligejere teknisk insolvente, fordi deres bolig pludselig er meget mindre værd, end de har købt den for. Men hvis rentestigningen kommer som følge af en vækst i økonomien, behøver det ikke være så skadeligt, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

»Rentestigningerne vil formentlig komme samtidig med en økonomisk vækst, hvilket i sig selv vil føre til en stigning i boligpriserne,« siger han.

Vismændene i Det Økonomiske Råd har før foreslået et opgør med skattestoppet for ejendomsværdiskatten. Men forslaget har ikke mødt politisk opbakning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

Hvor er det vismændene ser de her mulige stigende boligpriser henne? Måske i de fire stor byer i DK. Jeg kan altså ikke få øje på dem her i den by, hvor jeg bor. Der er stadigvæk en del hel boliger til slag i den by, hvor jeg bor. (og ja, det er en forholdsvis stor by cirka 75-80 km fra Odense). Men tager man f.eks. til Fåborg eller til Varde eller Ribe, så er situationen altså en ganske anden. Og helt galt bliver det da, hvis man tager til de små byer omkring Varde eller Ribe. Her er udviklingen nærmest gået i stå, og boligpriserne falder - hurtigt. Og hvis man tager til Nordjylland så er det også tydeligt at omkring de store byer i Nordjylland (Lemvig, Aars, Thisted m.fl. byer) at det går forholdsvist godt med boligpriserne. Men igen - ude omkring i de små byer omkring Lemvig, Hjørring, Frederikshavn mv. ser det altså anderledes ud. Nogle mennesker kan ikke engang låne til en bolig i de her små byer, selvom de har en rigtig god økonomi.

Per Torbensen, Karsten Kølliker, Felix Austin, morten Hansen, Jesper Frimann Ljungberg, Tue Romanow og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

'''''''''''Skat på arbejde - både for lønmodtagere og selskaber - er umoralsk og hæmmende. Boligen er betalt gennem vort arbejde.
Skat på jorden og resurserne er retfærdig og gavner fællesskabet og set i det store perspektiv også klimaet.''''''''''''''
Pensionisterne kan rende og hoppe og vi tvinger dem bare ud af deres huse.
På g.a. beskatningen af ejerboliger bliver der heller ikke penge til at vedligeholde dem og masser af arbejdsopgaver bliver ikke udførte.
I kampen for at hæve boligskatter hører vi aldrig om pensionisternes skæbne.
Man skulle tro at de, der udtænker, at boligskatterne blot skal hæves, aldrig selv bliver pensionister.
Skat på bolig er umoralsk og hæmmende, når indtægten og forbruget og bilen er beskattet så er det nok.
Drop beskatning af boliger.

Felix Austin og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Vladan Cukvas

Lenge leve Henry George!

Beskat endelig jord værdi, helst 100%, da den er skabt af samfundets medlemmer, or fordel den blandt samfundets medlemmer, for det var dem der har skabt den.

Om Leos måde at gennemføre det er den rigtige, kan jeg ikke sige.
Men ideen har altid haft en vis appel, og under Churchill havde den britiske paralment vedtaget beslutningen, men den blev nedstemt af house of lords i 1909.

Jeg er ikke ligefrem ekspert på området, men jeg tror at jeg læste en gang, at Sinagpore har et sådant beskatnings system eller dele af den

Martin Willumsen, morten Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det man kunne beskatte er gevinsten ved salg af boliger.
Det er logisk, det er fair og det slår ikke bunden ud af økonomien for folk.

// Jesper

Magnus Pranov, Sabine Behrmann, Torben K L Jensen, erik mørk thomsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Man skal i princippet beskatet der hvor en merværdi skabes.
Jord, penge, bygninger "skaber" ikke merværdi, men bliver mere eller mindre værd i forhold til den mereværdi der skabes .
At beskatte boliger er ikke andet en en anden indirekte skæv skat.

Michael Kongstad Nielsen

Danskerne elsker boligbobler, så det vil ikke blive forhindret.

Martin Willumsen

@Felix Austin:
Jord skaber i høj grad merværdi i kraft det konstante udbud og kun stigende efterspørgsel. Tjek teorien om jordrenten af David Ricardo. Derfor er grundskyld også den bedste skat overhovedet. Kan anbefale denne rangering af skatter: http://fuldgrundskyld.dk/skatter-fra-bedste-til-vaerste/

Felix Austin

Martin Garcia

Der er ikke kun stigende efterspørgsel, det er sludder.

Og efterspørgselen "styres" af den merværdi der skabes andre steder.
Skabes denne ikke vil jorden ikke stige.

georg christensen

Når den arbejdsfrie værdiforøgelse ikke øjeblikkelig beskattes, så kan det kun gå galt. Det samme gælder overfor børsspekulanten. Hvis dennes værdiforøgelse ikke øjeblikkelig beskattes går det her også, før eller senere galt, hvor senere altid betyder "fællesskaberne" betaler.

Felix Austin

Hvor kommer pengene mon fra til arbejdsfrie værdiforøgelser og børsskekulation??

Jens Thaarup Nyberg

Felix Austin
27. maj, 2015 - 21:52
Fra den inflaterede pengeboble.

Felix Austin

Jens Thaarup Nyberg

Ikke hvis beskatningen er passende på de steder der skaber merværdi.

Jens Thaarup Nyberg

Felix Austin
Det er den så ikke.

Søren Kristensen

»Grundskylden bliver tillagt meget mere betydning, end det oprindeligt var meningen. Måske burde man slå grundskylden og boligskatten sammen til én, så man kun har én beskatning pr. ejendom,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det lyder i hvert fald som en god idé. Hvad venter vi på?