Læsetid: 9 min.

Er 104 flygtninge for stor en opgave for Gentofte?

Danske kommuner skal i år tage imod godt 12.000 af de flygtninge, som er blevet et centralt emne i valgkampen. Landets rigeste kommune, Gentofte, har fået til opgave at huse knap en procent af dem. Det er mere end rigeligt til at starte en lokal flygtningedebat
Den 64-årige, pensionerede topembedsmand Søren Skafte hører til de gentofteborgere, der forholder sig skeptisk over for tilstrømningen af flygtninge og indvandrere til kommunen

Den 64-årige, pensionerede topembedsmand Søren Skafte hører til de gentofteborgere, der forholder sig skeptisk over for tilstrømningen af flygtninge og indvandrere til kommunen

Marie Hald

15. juni 2015

Der kan fortælles to forskellige historier om Gentoftes forhold til flygtninge, og de er begge sande: Den ene handler om Arne Madsen, en 81-årig, tidligere skoleleder, der stemmer radikalt og er dedikeret til at fremme integrationen i lokalsamfundet. Den anden handler om Søren Skafte, en 64-årig, pensioneret topembedsmand, der stemmer konservativt og er opsat på at begrænse antallet af flygtninge i kommunen. Dette er historien om dem begge.

Jeg møder Arne Madsen en sen mandag eftermiddag i Netværkshuset på Ericavej i Vangede. Huset er et frivilligt initiativ, som han har stået i spidsen for siden 1999. Det er drevet af frivillig arbejdskraft og fungerer som et lokalt mødested for kommunens flygtninge med både lektiecafé, sundhedsrådgivning og hjælp til praktiske gøremål.

»Jeg ved godt, at nogle mener, at vi ikke bør tage godt imod flygtningene – for så kan vi måske være så heldige, at de stikker hurtigt af igen og skræmmer alle andre fra nogensinde at komme,« siger Arne Madsen midt i det store fællesrum, hvor godt 30 flygtninge og indvandrere denne aften sidder og terper grammatik og danske verber. »Men min holdning er, at vi bliver nødt til at tage ordentlig imod de mennesker, som kommer. Hvis vi vil have dem til at blive en del af Danmark, er de nødt til at mærke, at de er velkomne. Ellers får vi bare endnu flere af de der vrede unge mænd, som vi jo heller ikke har lyst til at have,« siger han.

Det er ikke de toner, vi har vænnet os til at høre i valgkampen, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) hidtil har forsøgt at overgå hinanden i hård retorik på asylområdet. Senest har Venstre slået fast, at partiet vil fratage nytilkomne flygtninge deres ret til kontanthjælp og erstatte den med en lavere ydelse på SU-niveau: »For os er der ingen tvivl om, at hvis vi strammer vilkårene for at være flygtning i Danmark, så vil det også have effekt på, hvor mange der kommer hertil,« forklarede Lars Løkke Rasmussen om det nye udspil.

Det er en anden tankegang, der præger arbejdet i Netværkshuset. Ud over hjælp med danskundervisningen får de flygtninge, som ønsker det, tildelt en kontaktperson, som kan rådgive dem, sidde med som bisidder, hjælpe med at udfylde skemaer til Udlændingestyrelsen og gå med til samtaler med kommunen.

»Der er så mange ting, man skal lære, når man kommer til et nyt land,« siger Arne Madsen. »Ofte er det helt lavpraktiske ting, som kan ende med at have stor betydning – som for eksempel: Hvordan skal man opføre sig i en opgang, hvis man ikke vil blive ugleset fra starten? Hvordan køber man en s-togsbillet, så man slipper for at få bøder? Og hvad vil det sige at sortere affald? Sådan noget skal man jo lære, og jo hurtigere man lærer det, jo hurtigere kan man også blive accepteret som en del af lokalsamfundet.«

Mange gentofteborgere tænker ligesom Arne Madsen og deler hans holdninger. Men ikke alle. For der findes som sagt en anden historie.

Den 81-årige, tidligere skoleleder Arne Madsen (i midten) er drivkraften bag Netværkshuset i Gentofte, et frivilligt integrationsinitiativ, der hjælper flygtninge og indvandrere med stort og småt.

Der er bedre plads i Brøndby

Jeg passerer to parkerede biler med blå diplomatplader, inden jeg holder ind foran en stor toetagers villa i gule mursten i Hellerup. Et messingskilt med navnet Skafte hænger på døren. Indenfor bor den 64-årige tidligere topembedsmand Søren Skafte, der har en lang karriere i de politiske korridorer bag sig. Han har været kabinetschef i Statsministeriet, departementschef i Energiministeriet, kommitteret i Fødevareministeriet og statskonsulent og stedfortrædende ministerråd ved FN’s Fødevareorganisation i Rom. Han er Ridder af Dannebrog, og så har han siden 2013 været kandidat for Konservative i Gentofte, dog uden at blive valgt ind. Efter en rundvisning i huset og en lille udflugt til den blomstrende have udenfor, sætter vi os i et hjørne af køkkenet med hans to katte vimsende omkring os. På bordet ligger en printet A4-side med overskriften: ’Er flygtninge- diskussionen rimelig?’ Søren Skafte er en flittig læserbrevsskribent og blander sig jævnligt i den politiske debat både på de sociale medier og i dagspressen. Teksten foran os blev bragt som læserbrev i Villabyerne tidligere i år og er Søren Skaftes kommentar til det forhold, at Gentofte Kommune i 2015 skal finde plads til flere flygtninge, end man hidtil har regnet med. Oprindeligt skulle Danmark kun have modtaget 4.000 flygtninge, men konflikterne i Eritrea og Syrien har fået flygtningestrømmen til at vokse til det tredobbelte, og de seneste prognoser lyder nu på 12.000, hvoraf Gentofte Kommune har fået til opgave at huse de 104. Det er ifølge Søren Skafte en alt for stor opgave for kommunen.

»Hver dag har sine beretninger om, at kommunerne rundt om i landet har store praktiske problemer med at håndtere det her,« siger Søren Skafte. »I Gentofte er problemet, at vi ikke umiddelbart har nogle tomme boliger, der hurtigt kan indrettes til brug for flygtninge. Vi har ikke nogen nedlagte husholdningsskoler, kaserner eller seminarier, som alligevel bare står og samler støv. Vi har heller ikke en masse etagebyggeri her i kommunen. Så det er en ren praktisk oplysning til dig og alle mulige andre om, at vores muligheder for at tage vores andel af integrationsbyrden er begrænset.«

Andre kommuner er mere velegnede til at tage imod flygtninge, mener Søren Skafte. »Hvis du går ned i Brøndby Kommune, hvor halvdelen af boligmassen er almennyttigt boligbyggeri, og hvor kommunen har anvisningsret til en vis procentdel af den, jamen, der disponerer kommunen over tusindvis af lejligheder. Det gør vi ikke,« forklarer han.

Aupairs og diplomater

Argumentet lyder som noget, man har hørt før i Gentofte Kommune. I midten af 1990’erne forsøgte borgmester Hans Toft at forhindre, at kommunen skulle modtage flygtninge fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Huspriserne i Gentofte var alt for høje til at huse dem, lød forklaringen dengang. Det fik daværende indenrigsminister Birthe Weiss (S) til at foreslå, at Bernstorffs-parken, lige ved siden af Rådhuset, blev brugt til flygtningelejr. En spøg, Hans Toft ikke fandt morsom, men kaldte »partipolitisk chikane«. Da borgmesteren endelig blev tvunget til det, placerede han flygtningene i et nybyggeri på Ørnegårdsvej klemt inde mellem Helsingørmotorvejen, Motorringvej 3, Lyngby-motorvejen og en S-togslinje. I dag tager Gentofte Kommune imod de flygtninge, som kommunen skal – men ikke uden protester fra Søren Skafte og ligesindede.

»Gentofte har i forvejen en meget stor andel af tredjelandsudlændinge, faktisk større end nogen anden kommune i Danmark. Det er godt nok aupairs og diplomater mange af dem, men bare for at sige, at det jo ikke er sådan, at vi er fremmedfjendske her i kommunen. Det er bare et notorisk praktisk problem, at vi ikke har plads til at tage lige så mange flygtninge som andre kommuner. Man kan ikke i Gentofte lige gå hen og rive presenningen af et eller andet og så sige: Her står der 120 rimelige boliger og værelser.«

I sin bog Det Delte Danmark (2005) langer journalist og forfatter Lars Olsen hårdt ud efter den holdning, som Søren Skafte udtrykker, og som Lars Olsen generelt ser rigt repræsenteret i kommunen nord for København: »Hvis man vil opleve et rendyrket borgerligt forsøg på at krybe uden om fællesskabet, så tag en tur til Gentofte,« skriver forfatteren, som udmærket forstår de danskere, som finder det »helt usmageligt, at en af landets rigeste kommuner ikke vil tage sin del af slæbet med integration«.

Det er imidlertid ikke en rimelig fremstilling af virkelighedens nuancer, mener Søren Skafte. »Jeg kender godt karikaturtegningen af den fede, rige mand, som ikke kan undvære en daler til tiggeren, fordi han selv har så store afdrag på sin bil. Men jeg synes ikke, det er situationen, vi står over for. Vi taler om en kæmpe flygtningestrøm, som vi må forholde os til politisk, ikke kun i Gentofte, men i hele Danmark,« siger Søren Skafte. Han er irriteret over, at det ikke er muligt at påpege reelle problemer på asylområdet uden straks at blive mødt med moralsk fordømmelse.

»Når jeg nu mener, at der er praktiske problemer med at huse flygtninge her i vores kommune – hvorfor må jeg så ikke snakke om det? Bliver jeg et dårligere menneske af at snakke om det? Nej, det mener jeg ikke. Den nuværende regering har gjort det for attraktivt for flygtninge og indvandrere at komme til landet – blandt andet ved at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Og derfor har regeringen også et ansvar for at tage diskussionen og lytte til folk som mig, som påpeger, at der er et problem her – i stedet for bare at sige, at vi ikke er stuerene, eller hvad man nu kunne finde på.«

Endte i heldigt postnummer

Uden for Netværkshuset i Vangede, på den anden side af Lyngbyvejen, er Arne Madsen ved at flytte rundt på nogle gamle cykler i en container. Da han i lokalavisen for nylig annoncerede efter brugte cykler til de mange nye syriske flygtninge, kvitterede gentofteborgerne med at indlevere over 300 slagsen – og der kommer fortsat nye ind. Lokale donationer og sponsorater er en afgørende del af Netværkshusets økonomi. Ligesom det er en forudsætning, at kommunen fortsat betaler huslejen. Men selve kernen i projektet er det frivillige arbejde.

»Integrationen er meget afhængig af civilsamfundsindsatser,« siger Arne Madsen. »Hvis flygtninge skal lære at begå sig i Danmark, skal de også have mulighed for at blande sig med danskerne. Ellers får vi bare de her ghettodannelser, hvor folk søger sammen med deres egne.«

En af de frivillige, som denne mandag aften er mødt op i Netværkshuset, er Akbar Naim. Den 27-årige socialrådgiverstuderende kom selv til Danmark fra Afghanistan i 1997, og han er overbevist om, at det postnummer, han var så heldig at havne i, reddede ham fra at blive en rod. »Der var ikke særlig meget opsyn i min barndom, så hvis jeg var opvokset i Vollsmose eller Mjølnerparken, havde jeg formentlig været et let offer for nogle af de hårdkogte miljøer,« siger Akbar Naim: »Nu kom jeg i stedet til Gentofte, hvor der er masser af ressourcestærke mennesker med både social og økonomisk kapital. Det har haft kæmpe betydning for mig og mine søskende. Og det er lige præcis derfor, de rige kommuner også skal tage deres del af ansvaret for integrationen.«

Da Arne Madsen i slutningen af 1990’erne var med til at starte Netværkshuset, var det netop i protest over, at Gentofte Kommune ikke tog sin del af ansvaret for de mange flygtninge, som dengang kom fra især Bosnien og Irak. Men i dag, siger han, har han et godt samarbejde med borgmesteren, hvis kone i øvrigt også arbejder som frivillig i huset.

I lokalerne indenfor høres en lavmælt summen. Ved et bord sidder Nazanin Razi på 17, der kom til Danmark fra Herat i Afghanistan for fem måneder siden. Nu bor hun sammen med sin mor, sin søster og sine to brødre i Gentofte. Iført grønt tørklæde og mønstret kjole, noterer hun i sit kladdehæfte: ’Jeg bor i Gentofte Kommune?’

»Nej, ikke noget spørgsmålstegn,« siger en frivillig hjælper, Jan Rubin, og finder et Staedtler-viskelæder frem fra sin taske på gulvet. »Det er ikke et spørgsmål, det er et svar.«

Jan Rubin er 70 år og tidligere diplomat i udenrigsministeriet. Sammen med sin kone lægger han hver uge to dages gratis arbejde i Netværkshuset. Noget af det sværeste er at lære nybegyndere dansk, hvis de ikke har noget sekundært fremmedsprog at læne sig op ad – men Jan Rubin har udviklet sin egen metode. Han finder en blyant og et stykke papir frem og tegner tre huse, en vej og en bil. »Det her er en by,« siger han henvendt til Nazanin. Så tegner han endnu en tegning af en gård med dyr, græs og kornmarker. »Og det her er landet,« siger han, inden han omsider får arbejdet sig frem til pointen: »Du bor i byen – ikke på landet, forstår du?«

Nazanin nikker bekræftende og smiler genert. Jan Rubin vender sig om og siger som en stolt far: »Hun har altså gjort store fremskridt på bare en uge, kan jeg godt fortælle dig. Det er forbløffende. Hvis hun fortsætter på den måde ...,« han holder en lille pause: »Så skal hun nok klare sig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Bente Simonsen
  • Niclas Darville
Olav Bo Hessellund, Bente Simonsen og Niclas Darville anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Koudahl

Kunne man forestille sig at det blev muligt for en kommune at placere flygtninge uden for deres egen kommunegrænse? Det er ikke pladsmangel i Danmark der er problemet. Den udgift som så er forbundet med at en kommune ikke selv har plads til det flygtninge, som de skal aftage må så finansiere udgiften et andet sted......

Steffen Gliese

Men, Henrik Koudahl, det fremgår ganske tydeligt, synes jeg, at det mindste af problemet er det økonomiske, det er langt vigtigere, at folk kommer til kvarterer, der ikke i udpræget grad udsætter dem for påvirkning fra kriminelle miljøer, som de formodentlig heller ikke har haft det i deres hidtidige tilværelse.
Mennesker lærer i høj grad af at iagttage og efterligne adfærd i omgivelserne, både som børn og voksne i et ny miljø.

Kirsten Kathrin, Trine Pedersen, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Dragør kommune er Danmarks 5. rigeste kommune. Her kan man ikke finde boliger til flygtningene. To havde meldt sig til at have nogen boende. Hvad siger David Rehling til dette flove resultat i en selvglad velhaverkommune ??

morten Hansen, Felix Austin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad med kommunerne imellem Gentofte og Dragør, Jens Peter Hansen? Hvorfor dog kaste sig over Dragør, helt udenfor lands lov og ret.

vi støtter de danske mindretal i Slesvig men forventer flygtninge i DK assimilerer sig: hykleri. Når det er sagt, så har det længst vist sig, at der er kun een måde at integrere på og det er danskundervisning ½-delen af dagen og praktik på en virksomhed den anden ½-del, og det er vel at mærke ikke som rengøring, hvor ingen taler med dig, eller gartneri, hvor du oftest har en, der kan tale lidt dansk eller engelsk til at oversætte. Det er såmænd ikke så svært. Fordelingen bør i øvrigt ske efter kommunernes skattegrundlag, så Dragør og Gentofte osv bør tage RIGTIG mange.

Rikke Nielsen, Peter Günther, Vibeke Hansen, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Gentofte skal bare betale tredobbelt + det løse i forhold til det antal de reelt skulle modtage, det er noget de forstår .

Per Eskildsen

Jeg har i dag besøgt Gentofte numerologen Musse Søgård, der grådkvalt og med fugtig næse kikker på mig og spørger om hvorfor Information skal hænge Gentofte kommune ud, for som Musse Søgård snøftende forklarer, at dividerer man de 104 flygtninge med Gentoftes postnummer så får man 27, 11 eller den 2.7. 11 - som var den dato hvor det største skybrud i hundrede af år gik i land i kommunen og det har naturligvis skabt ubevidst frygt for gentagelser som også fotografen så fint har indfanget det, med sit billede af alle de nedfaldne blade på græsset, men når man er så traumatiseret er det naturligvis svært at få overskud til andre og derfor mener Musse Søgård at en god løsning kunne være at man sendte psykolog og terapeut uddannede flygtninge til Gentofte for at hjælpe til og på den måde kunne man slå to fluer med et smæk og hvis de så sendte journalistiske flygtninge næste gang, kunne vi lave en bedre avis end Information, som hun siger

Laust Persson, Steffen Jørgensen, morten Hansen, Niels Duus Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Anne Thomsen

Det er en katastrofe af rang! Bådflygtningekatastrofen maser sig på. Virklighedens "rytterri" gemmer sig bag tårnhøje ligusterhække og børster foragteligt "smudset af jakkesættet" Deres menneskesyn er smudsigt! Diplomati,og ministre,med ridderkors,samt ordentlige "moralkodekser" Er det mon manglende økonomi der styrer eller manglende evne,eller manglende vilje. Mig bekendt er Gentofte kommune en af landets rigeste kommuner. Så kan det vel kun være sidstnævnte. Kan Gentofte virkligt ikke magte mere end 104 flygtninge,så er bunden nået for almen sober optræden. Jovist kan de da magte mere-men de vil ikke! De burde tvinges til det så ansvaret bliver ligeligt fordelt! Alle disse "hæderlige" politikere Nord for København som prædker ansvar...Action bag ord! Det ville ærligt talt være synd for de stakkels nytilkomne flygtninge at blive modtaget af så fremmedfjendsk en kommune. Der ydes vist ikke traumebehandling inden man kræver at der skal sendes folk i arbejde! Ja så kan de rige nyde godt af billig arbejdskraft,hvilket de jo gør i forvejen. Hvis Udkantskommuner med langt færre penge på Kistebunden har varme hjerter,samt varme hænder så er det vist kun fåtallet af disse borgere fra denne egnskant i Whiskeybæltet der viser at de er ligeså velvillige. Hvad skyldtes dette mon....Hvis man tilader sig at påstulere egoisme nærmer man sig vist sandheden med hastige skridt. Det er en magtelite som ønsker at skabe større og større afstande. Den har sin helt særegne Ghetto kultur. Golfklubberne trives i bedste velgående i det "menneskeligt fattige område"

Søren Sørensen

Peter Hansen
"...det er langt vigtigere, at folk kommer til kvarterer, der ikke i udpræget grad udsætter dem for påvirkning fra kriminelle miljøer, som de formodentlig heller ikke har haft det i deres hidtidige tilværelse.
Mennesker lærer i høj grad af at iagttage og efterligne adfærd i omgivelserne, både som børn og voksne i et ny miljø."

Så skal de da for guds skyld ikke flyttes til Gentofte?

Rikke Nielsen, morten Hansen, Riddick Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lol, Søren Sørensen, nu må vi ikke glemme, at Vangede ligger i Gentofte kommune. Da jeg var ansat på Gentofte Postkontor var jeg fast på ruten i Vangede, og jeg kan sige, med hånden på hjertet, at beboerne i Vangede er virkelig søde mennesker, som jeg er ret sikker på godt kunne finde plads til et par proletarer mere, hvis det skulle være.

Hvad jeg ikke helt kan sige om resten af Gentofte, som jeg også har et personligt postalt kendskab til.

Riddick Jensen

Per Eskildsen:

Hæderligt forsøg, men du kan ikke forbedre på Arne Skafts (selv)velhaverparodi. Udover den med diplomater og au pairer, som vel reddede alles dag, så er især argumentet med, at Gentofte ikke har noget billigt skidt under en pressening, folk kan bo, i rent, klassisk, taget på kornet og uden at fortrække en mine. Man forstår, hvorfor Skafte er blevet slået til ridder, den salig Jon Stewart ville have været ekstatisk og givet alle sine forfattere en fridag.

Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Olav Bo Hessellund, Gert Selmer Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Peer Aagaard

Det er en indgroet fordom blandt mennesker med socialistiske holdninger, at rige ofte er nogle dumme svin. Desværre er det ikke svært at få fordommen bekræftet.

Robert Kroll

Hvorfor skyde på Gentofte ?

Valgkampen viser jo, at de "tunge" partier målrettet går ind for en yderst forbeholden holdning til "de fremmede".

Flertallet af vælgerne er faktisk "Gentofte", når det gælder flygtninge og indvandrere.

Sådan er det bare - og dybest set er folk vel bange for , at lille Danmark med kun 5,5 mio indbyggere bliver løbet over ende, og at velfærden og de danske forestillinger om frihed og lighed og ligestilling derved bliver reduceret til nul og nix. (Risikoen er vel på længere sigt reel nok.)

Moral og etik er imidlertid her og nu nogle trængte størrelser i dagens debatter.

olivier goulin

Gentofte har i forvejen en meget stor andel af tredjelandsudlændinge, faktisk større end nogen anden kommune i Danmark. Det er godt nok aupairs og diplomater mange af dem, men bare for at sige, at det jo ikke er sådan, at vi er fremmedfjendske her i kommunen

Den kunne Fritz og Poul ikke have lavet bedre.

/O

Trine Pedersen, Laust Persson, Malan Helge, Elisabeth Andersen, Olav Bo Hessellund, Torsten Jacobsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Risikoen er bestemt overhængende, Robert Kroll, men den kommer tydeligvis fra den internationale Finans og fra multinationale selskaber, ikke fra en flygtningestrøm, der ret beset stadig kun er 10% af den europæiske befolkning.

Peter Nørgaard

Den tidligere skoleleder, Arne Madsen - og flere med ham - har været aktive i Netværkshuset 10 - 15 år, med et smukt virke for flygtningene. Hvor mange deltagere her i tråden, kan hamle op med det..? God aften, fra Himmerland

Det er muligt at danskernes dekadente mellemfolkelige forståelse er tydeliggjort i Gentofte, men jeg har lige hørt Matin Lidegaard og Søren Pind diskutere perspektiverne i vores deltagese i luftkrigen i Mellemøsten - Gys... Folket har de politikere de fortjener - det er slået fast.

Thomas Andersen

Og København tager NUL. Og samtlige partier fra EL til LA stemte imod de de radikale foreslog at også København skulle modtage sin andel. Suk.

Thomas Andersen, alle med en smule viden om integration, ved at København om nogen har taget sin andel.

Carsten Wienholtz, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Nej da. De rige i Gentofte og Middelklassen på dens eksklusive villa-veje, vil da ikke have flygtninge ind på deres områder!
Flygtninge kan da bo sammen med underklassen i deres høj-huskvarterer ud til de støj- og bilosende befængte veje. Og konkurrere med dem om omfordeling af de sociale ydelser.
De rige og middelklassens skatteprocent og boligbeskatning skal naturligvis ikke sættes op for at finansiere flygtningene!
Så selvfølgelig er over- og middelklassen, herunder de kultur-radikale, tolerante over flygtninge, og presser ovenikøbet på, at Danmark: læs underklassen skal modtage flere.
Dermed kan de jo både få aflad for deres sociale samvittighed over for deres nedskærings-reformer rettet mod de økonomisk dårligt stillede i Danmark, medvirke til arbejdsgivernes løntrykkeri - og fortsætte med at støtte Nato´s flygtninge-producerende krige.
Nato-landene, herunder den politisk magtfulde over- og middelklasse i USA og Danmark, der bevidst har støttet Nato´s invasioner, og dermed direkte og indirekte har skabt flygtninge-situationen i Libyen og Syrien, burde naturligvis kompensatorisk aftage deres hoved-del af disse flygtningestrømme. Men det kommer man aldrig igennem med politisk!
Så arbejderbevægelsens og venstrefløjens entreprenante opgave er at skabe et massivt pres på overklassens politiske apparat og standse Nato´s igangværende flygtninge-producerende krig i Syrien pr. terrorist-stedfortræder - og forebygge Nato´s kommende og ligeledes flygtninge-producerende krige.
Arbejderbevægelsens og venstrefløjens altoverskyggende (udenrigs)politiske opgave er selvfølgelig at gennemføre socialismen, men her og nu, at presse deres respektive politiske eliter til skabe fred, økonomisk og social udvikling i de samfund, flygtninge flygter fra.

Carsten Wienholtz, Anne Thomsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Søren Skafte.... ,har jeg virkelig betalt skat til dit virke og underhold.? Jeg "Græmmes".!
Nej,!! jeg vil have pengene tilbage.!

Thomas Andersen

@Bill 22:53

København er en ganske rig kommune som med EL's velsignelse bruger sine penge på tåbelige bycykler samtidig med at byen ligger i bunden på socialindeks.dk. Det er sjovt som røde vælgere i København har så travlt med at andre skal være solidariske når man selv springer over hvor gærdet er lavest. Selvfølgelig har København både pligt, råd og mulighed for at tage sin andel af flygtningene.

kristian bro

Der er på trods af opsvinget en del, der ikke har råd til at få båden i vandet (i Dragør fx). Her var måske en overset indkvarteringsmulighed. Ellers kan en rig kommune leje nogle skurvogne....

Nu skal vi være fair og huske at Gentofte allerede tager sin del af fremmed-byrden og at kommunens borgere yder en stor indsats i forhold til integration og kulturel udveksling mellem forskellige folk.

Der er måske ikke så mange flygtninge fra Syrien, Somalia eller Eritrea, som andre steder i landet, da disse alligevel ville føle sig malplaceret i de eksklusive omgivelser, men derimod et betydelig kontingent af piger fra Filippinerne og andre asiatiske lande, der gennem kontakt med kommunens borgere opnår værdifuld kulturel udveksling og jobtræning.
Og husk også at de gode Gentofte borgere allerede betaler deres del, gennem diverse kommunale udligningsordninger.

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Stig Arensbach

Det er sjovt at det er de rige som ikke vil hjælpe, mens dem som ingen penge har godt vil hjælpe.
Gentofte kommune burde se hjælpe alle uden at komme med den ene undskyldning efter den anden.
Når andre kan hjælpe! så kan i også!!!
Det er jo ikke penge i mangler!!!

Anne-Marie Krogsbøll

Gorm Lerche:

Du får min anbefaling, idet jeg går ud fra, at det er ironisk ment - ellers vi jeg gerne have den slettet igen :-)

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

Målt i forhold til indbyggertallet er der 15 gange så mange almennyttige boliger i Brøndby som der er i Gentofte. Men denne strategi fra Gentofte er vel også helt bevidst: Undgå at opføre almene boliger for derved at udgå "uønskede elementer"?

Kaj Spangenberg

Kunne man overveje at flyttet folk fra Gentofte til Syrien, så der bliver bedre plads og boliger til syriske asylansøgere i Gentofte?
Der bliver nemlig mere og mere plads i Syrien og store dele af Afrika. Og dernede skinner solen - hver dag!

Kaj Spangenberg

PS: Man skal lige huske på, at Gentofte - og Hørsholm - har mange flygtninge i forvejen.
Skatteflygtninge!

Rikke Nielsen, Niels Duus Nielsen, Gert Selmer Jensen, Carsten Wienholtz, Laust Persson, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Brøndby, Ishøj og Albertslund har taget rigeligt imod flygtninge. Nu må Østerbro, Frederiksberg og Gentofte også tage deres andel.
Hvis magthaverne beslutter at tage imod 12.000 flygtninge, må det også være dem, der har til opgave at huse dem. Vi skal ikke acceptere, at der findes (hvide) ghettoer! I yderste instans må vi jo køre en bulldozer igennem Østerbrogade og Gentofte Kommune, for at opløse ghettoerne. Det, øhh, virker jo i Vollsmose, ikk'?

@Bill Atkins:
Hmm, jaa, det hjælper så ikke, at Københavns Kommune er prima eksponent for segregation, og magthaverne inde på Rådhuspladsen vil jo ikke have flygtninge i deres egne fine kvarterer på Østerbro, Vesterbro, Islands Brygge, Kartoffelrækkerne og de velstående dele af Nørrebro (Skt. Hans Torv området?); så flygtninge bliver sendt til Mjølnerparken, "Den Sorte Firkant", Tingbjerg og Nordvest alle sammen. Så selv inden for KK er der en skævfordeling. De største racister her i landet, er de kulturradikale; derfor ser vi ingen "mørke" på Østerbro.

Majbritt Nielsen

Jeg kommer til at tænke på en amerikansk artikel om en Gay Butler fra Californien. Der ikke kan forstå at der ikke er mere vand at spilde på en tørstig græsplæne og han betaler sku da skat nok til dette. Han bor i et ultra-rigt område...

Californien er i nogen områder, i en kæmpe tørke. Og det gør at ens græsplæne altså bliver lidt vissen i kanten.
Det kan han ikke leve med, eller forstå han ikke kan betale sig ud af....

Hmm.