Læsetid: 3 min.

De 350.000 danskere, der ikke må stemme

Otte procent af landets borgere over 18 år har ikke mulighed for at stå i stemmeboksen og vælge mellem rød og blå blok. Den demokratiske underklasse er voksende, siger forsker
’Jeg føler det lidt som om, jeg ikke er en del af det samfund, jeg er vokset op i,’ siger Nicole Buys, der ikke kan stemme til valget, fordi hendes ansøgning om statsborgerskab er blevet udskudt på grund af valget.

Asbjørn Sand

18. juni 2015

Samtidig med, at befolkningen netop har fejret 100-året for kvinders og tyendes valgret til Folketinget, er andelen af borgere, der ikke har mulighed for at stemme, voksende. Fra 2,3 procent af befolkningen over 18 år ved valget i 1990 til over otte procent ved valget i dag.

18-årige Nicole Buys fra Odense og 25-årige Ana Jocic fra København er to af dem, der ikke kan sætte kryds i dag, selv om de begge er født og opvokset i Danmark.

Hvis valget derimod først var kommet efter sommerferien, havde Nicole Buys og Ana Jocic begge kunnet deltage. Sammen med flere end 2.700 andre var de nemlig optaget på et lovforslag om tildeling af dansk statsborgerskab, som blev andenbehandlet dagen før, at valget blev udskrevet. Men på grund af valget bortfaldt lovforslaget. Det betyder, at Ana Jocic og Nicole Buys først kan komme på et nyt lovforslag til efteråret.

Ana Jocic, der læser til ingeniør, ærgrer sig over ikke at kunne stemme i dag. Hun har ventet længe på at få sin ansøgning om statsborgerskab behandlet og ville have sat krydset ved Venstre, hvis valget var kommet efter sommerferien.

»Jeg gik op til indfødsretsprøven for to år siden og har ventet lige siden. Så det er da ærgerligt, at det har taget så lang tid,« som Ana Jocic siger.

I Odense skal Nicole Buys til sin sidste eksamen på Tornbjerg Gymnasium på mandag. Hun havde også glædet sig til at stemme, fortæller hun. »Tidligere var jeg mere til rød blok, men jeg blev skuffet over skolereformen. Det er ikke lige det sted, man skal spare efter min mening, så nu ved jeg ikke, om jeg ville stemme på Socialdemokraterne, hvis jeg altså havde kunnet stemme,« siger hun.

Nicole Buys havde altid forestillet sig, at hun bare ville blive dansk statsborger og få stemmeret, når hun fyldte 18 år. Men det viste sig ikke at være tilfældet. »Nu føler jeg det lidt som om, jeg ikke er en del af det samfund, jeg er vokset op i,« siger hun.

Stigende kurve

Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forudser, at det, han kalder den demokratiske underklasse, vil være voksende:

»Så hurtigt som udviklingen går, vil det formentlig være omkring hver 10. borger, der ikke kan deltage ved næste folketingsvalg. Om ét eller to årtier kan det være 15 eller 20 procent af borgerne. Hvor går grænsen for, hvornår det er for mange,« spørger Roger Buch og opfordrer Christiansborg til at se udfordringen i øjnene. Aktuelt er der ifølge tal fra Danmarks Statistik i alt 337.221 indvandrere og 11.909 efterkommere af indvandrere, som ikke har dansk statsborgerskab. De bor i Danmark, og de er over 18 år, men de har ikke stemmeret til Folketinget.

Fra september har Folketinget indført muligheden for at have dobbelt statsborgerskab, og det vil ifølge Roger Buch have en vis afdæmpende effekt på stigningen af antallet af borgere uden stemmeret.

Det samme vil den ændring af indfødsretsloven, som et flertal i Folketinget vedtog i december, hvorefter unge, der er født og opvokset i Danmark, på visse betingelser kan få dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år.

Alligevel vil kurven over borgere uden stemmeret blive ved med at stige, forudser Roger Buch bl.a. med henvisning til, at kravene til at få dansk statsborgerskab er blevet skærpet flere gange siden 2001. I den nu overståede valgkamp har han ikke observeret udmeldinger om, at kravene skulle mildnes.

»Men da der ifølge Dansk Industri bliver behov for en fortsat indvandring af arbejdskraft for at holde hjulene i gang i erhvervslivet og passe de ældre og børnene i den offentlige sektor, vil der komme flere og flere borgere inden for landets grænser, der f.eks. på grund af sprogkrav eller manglende viden om det danske samfund ikke kan være med til at afgøre, hvilke partier der skal vælges,« siger han og peger på, at langt de fleste af disse borgere formentlig vil bo resten af deres liv i Danmark:

»De kan stemme og opstille til kommunevalgene og blive valgt lige som borgmesteren på Samsø. De kan stemme til Europaparlamentet, og de kan få adgang til uddannelse, sundhedsbehandling og sociale ydelser. De kan drive forretning og betale skat, kort sagt gøre mange af de ting, der hører til at være borger i et land. Men den centrale del, stemmeretten, er de udelukket fra. Eller de udelukker sig selv ved ikke at ville søge dansk statsborgerskab,« siger Roger Buch.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

i mine øjne er det en klar demonstration af, at vores demokrati er middelmådigt. Der burde være stemmeret til alle, der har fast bopæl i Danmark. Det er vigtigt, at alle socialgrupper er lige. At dømme efter artiklen inkluderer valg til Europaparlamentet en større andel af dem der bor i EU, men til gengæld er repræsentationen ikke proportionel, og Europaparlamentet har begrænset magt over EU-lovgivningen. I Storbritannien og Grækenland er 37% en majoritet. I USA er pengenes politiske magt ekstrem, også gennem deres kontrol over medierne - og mange der bor fast i USA savner stemmeret. Der synes generelt at være et tilbagefald i retning af et privilegeret demokrati. Det må vi protestere imod!

jens peter hansen

Eller de udelukker sig selv ved ikke at ville søge dansk statsborgerskab,« siger Roger Buch.

Henrik Brøndum

Jeg synes jo EU-landene burde kunne enes om at man som EU-borger altid kan stemme til et nationalt parlament.

Som dansk statsborger der bor i UK kan jeg ikke stemme til hverken the commons eller folketinget.

Gert Romme, David Zennaro, Tarje Bargheer, Poul Erik Riis og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
hans lemming

"350.000 danskere......." - det er sikkert en farlig diskussion herinde, men "danskere" er de jo ikke, hvis de ikke søger/har dansk statsborgerskab, vel?
og @brøndum: det er ikke EU's opgave at definere hvem der skal stemme til de nationale parlamenter! Stemmeretten til EU-parlament er aftalt i EU-regi og det giver mening.

Peter Olesen, Steffen Gliese og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Jeanette Schou

Jeg vil give Henrik Brøndum ret. Som EU-borger er det irreterende ikke at kunne stemme. Jeg bor i Malmø men arbejder og betaler skat i Danmark. Jeg er dansk statsborger - indfødt - og følger med i den danske politik. Alligevel har jeg mistet min stemmeret.

Gert Romme, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Claus Jansson

Hvis jeg ikke husker helt galt, så var det ændringerne i 1973 af Indfødsretten, som gjorde at børn født af en danske moder automatisk blev tildelt et dansk statsborgerskab.

I min bog er det på tide at revurdere vores lov om Indfødsretten, selvom den lige er blevet revideret.

Vi er ganske enkelt for fedtet med vores medborgerskaber. Vi stiller krav - ja det gør vi, for man skal gøre sig fortjent til et statsborgerskab - men vi sætter ikke belønningen lig med kravene.

Om det så ville gøre den store forskel på udøvelsen af de demokratiske rettigheder og pligter, det ved jeg ikke. Jeg ser en stigende andel af stemmeberettigede borgere på bunden af samfundet vende tommelfingeren samme vej. De føler sig ikke som del af fællesskab, samfund eller demokrati.

Jeg anser dog integrationsproblematikken som værende en væsentlig del af også demokratiets spilleregler og samfundets anerkendelse af sine nye medborgers rettigheder - og her er statsborgerskabet det ypperste bevis på, at man er accepteret som en ligeværdig borger i det fællesskab, som afkræver ens integration.

Vi skal gøre alt med omtanke - og være knap så tillukkede og fedtede. Det er sgu for udansk i min bog.

Gert Romme, Anne-Marie Krogsbøll, Nis Jørgensen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Men man må erkende, at ikke et eneste politisk parti erkender dette demokrtiske problem og sætter det i tale. Istedet for bliver vi immigranter, der selvfølgelig har lov til at betale en masse i skat, en del ad den "Flygtlinge og Invandrer"-gruppe, der af næsten alle poltiske partier bliver betragtet som en byrde.

Søren Poulsen

Jeg kan på ingen måde se problemet. Er man ikke dansk statsborger, er man kun på besøg - på gennemrejse. Det er vigtigt at fastholde dette. Vinder blå blok i aften, er mange af de 350.000 på vej ud af landet igen.

Steffen Gliese

Det er et stort problem, at danske statsborgere ikke kan stemme, bare fordi de ikke bor i landet.
Selv i Schweiz med det meget udvidede demokrati er det muligt for folk, der ikke har boet i landet i årtier, at stemme både til valg of folkeafstemninger. Og sådan må det være.

Tarje Bargheer

Der er 135.000 danskere der har mistet deres stemmeret (mig selv heriblandt med et blødende hjerte i dag), så de restriktive danske stemmeregler giver 335.000 indvandrere + 135.000 udvandrere - i alt 470.000 der ikke har lov til at stemme. Hvis de blev tilføjet til stemmepuljen ville de ugdgøre lige omkring 10% af stemmerne. Det må da siges at være en diskussion man burde kunne tage i et demokrati.

erik mørk thomsen

Hvis man ikke skal leve med konsekvensen, af sit valg, bør man heller ikke havde stemmeret.
Hvorfor skulle min søn, der lever i Canada, med kone og børn, havde stemmeret i et land, han sandsynligvis aldrig igen kommer til at bo?

Tarje Bargheer

For over 100 år siden var konsensus at hvis man ikke bidrog økonomisk til samfundet skulle man ikke have stemmeret, så derfor havde folk på fattigdomshjælp og tyende ikke stemmeret. Sådan er det ikke længere, og der er i mine øjne ingen grund til at det her skulle være anerledes. Hvis man har taget et valg om ikke at være dansk længere - altså har opsagt sit statsborgerskab - skal man naturligvis ikke stemme - men Erik, det lyder som om at det er omstændigheder der har presset din søn over til Canada, og ikke fordi han fornægter alt dansk. Han nyder med sit pas sikkert godt af den danske udenrigspolitik, så hvorfor skulle han ikke måtte stemme med?

Selv er jeg bosat i udlandet fordi jeg har i gang i en forskerkarriere, og i Danmark forventes det at man tager nogle stillinger i udlandet før man kan få en stilling i Danmark. Det er vel også at være en del af samfundet? Helt ekstremt kender jeg folk der bor i Sverige, men arbejder, betaler skat og har dansk sygesikring - men ikke dansk stemmeret.

Jeg kan ikke se at man holder op med at bidrage til det danske samfund bare fordi man ikke er fysisk bosat i landet, ligesom jeg ikke kan se at man holder op med at bidrage bare fordi man udelukkende modtager penge fra det offentlige.

I den vestlige verden er Danmark et af de lande med den mest restriktive lovgivning på det her område - og Danmark har fået løftede øjenbryn fra EU over det.

Helge Andersen

Hvis man flytter ud af landet - og altså melder sig ud af samfundet - så skal man selvfølgelig ikke have lov at stemme. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

erik mørk thomsen

Kære Tarje
Hvis man kan kalde det, at møde en sød pige, med en god karriere i Canada, og så forelsker sig i hende, gifter sig, m.m., at man så er presse til at bo i Canada, har du nok ret.
Men skulle der være en grund, er det vil nok, hun er fra Haiti, og meget smuk sort.
Og desværre er det, ikke at være hvid i Danmark, nærmest en forbrydelse i dagen Danmark, hvis man skal tro, de to statsministerkandidater.
At han så har valgt at beholde sit danske statsborgerskab, skyldes kun, at hans børn selv en dag må bestemmer, hvilket land, de vil være statsborger i.
Haiti - Canada eller Danmark.
Men så vidt jeg ved, kan man være bo siden i et andet land, i to år, uden at miste stemmeretten, er det er ok, efter min mening.
Hvilket betyder, at som en af mine andre børn, kunne tage til Kina, være der, i et år, uden at miste stemmeretten.
Men han kom også tilbage, og skal leve med de konsekvenser, det har, hvis f.eks. blå blok vinde i dag, ikke fordi rød blok er meget beder.
Som modstander af EU, som alle tænkene folk, har jeg det princip, hvis EU er for, så er jeg imod.
Ikke folket samarbejde, det er fint, med pamper EU

Kan ikke rigtig se problemet.... Hvis man bor i udlandet, skal man da heller ikke være med til at bestemme, hvad der skal ske i Danmark.
Og der er vel heller ikke noget, der forhindrer de herboende uden stemmeret i at prøve at blive dansk statsborger. Folk, der er vokset op her i landet burde vel forholdsvist nemt kunne blive det....

Anne-Marie Krogsbøll

Nogle kommentarer lyder som om, det er "piece of cake" at få statsborgerskab. Men mange flygtninge er for traumatiserede til at kunne opfylde kravene til statsborgerskab:
http://www.politiko.dk/nyheder/langt-fra-alle-flygtninge-vil-kunne-arbej...

Men flygtningen har i høj grad brug for at føle, at de har fået et nyt fædreland - med mindre de med sikkerhed har mulighed for hurtigt at vende tilbage til oprindelseslandet.

Ligeledes støder det mig, at børn, der er født i Danmark, eller kommet hertil med deres forældre som børn - noget de altså ikke selv har valgt - ikke automatisk tilbydes statsborgerskab, når de bliver 18 år. De er efter min mening danskere, indtil det modsatte er bevist.

Peter Olesen

Velkommen til det post-faktuelle samfund, hvori opkørte følelser og kvarte indsigter styrer det fortløbende bunkeslagsmål om rettigheder til gud og hvermand og hans kanariefugl.

Henrik Brøndum

@hans lemming

Jeg foreslår at EU-landene enes - om de gør det i EU's regi eller ej - er ikke vigtigt for mig. Man kan stort set gøre alt hvad man vil i EU med hensyn til forretning og penge - og det benytter jeg mig af i stor stil - hvorfor skal jeg derved miste min stemmeret - og måske dermed noget af respekten for demokratiet?

David Zennaro

Jeg synes, at man burde have stemmeret i sit hjemland i en vis periode. Derefter burde den overgå til det land, hvor man bor. I begyndelsen har man stadig en vis tilknytning til sit gamle land, men på et tidspunkt må man engagere sig i sit nye land.

Jeg har levet i årtier i Danmark uden stemmeret til folketinget, fordi jeg ikke har ønsket at give afkald på mit nuværende statsborgerskab. Det er først nu, hvor man kan have dobbelt statsborgerskab, at jeg overvejer at søge om det danske.

Men så skal man så i processen også svare på spørgsmål om, hvilket sprog man taler derhjemme, og hvilke lande man har rejst i, hvornår og hvor længe. Jeg bor alene og er (endnu) ikke begyndt at tale med mig selv, så det kommer virkelig an på, hvem der besøger mig. Og den næste liste er for en person på over 50 år nærmest uoverkommelig at tænke på. Dertil kommer så den økonomiske byrde, for det er bestemt ikke gratis at søge om dansk statsborgerskab.

Frank Hansen

Nu er der altså folk, som er bosat i udlandet og alligevel bidrager Big Time til det danske samfund ved at betale måske 40.000 til 50.000 kr. om måneden i skat. Man er nemlig skattepligtig i Danmark, hvis man blot råder over en bolig i Danmark. Opholder man sig i udlandet i blot tre måneder, så skal man skifte folkeregisteradresse til den udenlandske bopæl. Derefter kan disse bidragsydere til velfærdssamfundet ikke længere stemme ved valget eller få gratis lægehjælp, når de er på ferie i Danmark.

odd bjertnes

Det bør naturligvis være muligt for :
danske statsborgere uden andet statsborgerskab !
- at brev-stemme. Andet er unfair.
Tallet synes forbavsende stort, men selvom vi har det gamle socialdemokratis tops garanti for at ikke én person er indvandret til Danmark i perioden 1973-2000, og det altsammen er DF's skyld HA! , så har indvandringen faktisk været ... forbavsende stor - i hvert fald i relation til den brainwash, så der er nok en sammenhæng skal I se.
De indvandrede og endnu ikke nationaliserede har dog for det meste både statsborgerskaber og eventuelle relaterede stemmeretter et eller andet sted derude Det er ikke 350000 statsløse der tales om. .

Karsten Aaen

Man bevarer altså sin stemmeret i op til to år, hvis man flytter til udlandet. Man kunne godt lade det om på den måde, at man bevarede sin stemmeret i op til 10 eller 20 år, hvis man flytter til udlandet. Eller hvis man betaler en aller anden form for skat i DK. Men som så meget andet er det et politisk spørgmål.

georg christensen

Når et nyt LIV, er født i Danmark, og familien indtil skolegangens start tør følge med på danske betingelser, er hele hærligheden "Dansk". Det lille barn, som vokser op hos os Danskere, bør vi alle, i fællesskab tage hensyn til, hvis familien så også vil være med, så er alt OK, hvis ikke, er problemløsningen ikke hos os, men kun, hvis vi opfatter os selv, som et selvstyrende "demokrati", og ikke som for nærværende et fjerstyret "USA/NSA" styret magtbegær .

Frank Hansen

Karsten Aaen,

Det er nyt for mig, at man skulle bevare sin stemmeret i Danmark op til to år efter man flytter til udlandet. Da jeg i 2010 accepterede en stilling i Japan spurgte jeg Folkeregistret, om jeg stadig kunne stemme til Folketingsvalg i Danmark og fik det svar, at det kunne jeg ikke. Jeg blev slettet af valglisten den dag jeg rejste. Er reglerne blevet ændret?

Klavs Hansen

Karsten Aaen, her er grundlovens kommentar til din påstand om at man kan bevare stemmeretten i to år efter sin exodus:
'Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.'

Liliane Murray

Hvad med de danske pensionister der til daglig lever i udlandet, men hvis hele økonomiske og sociale grundlag stadig er bestemt af de politiske vinde i Danmark, der henholdsvis blæser øst og vest?

Deres liv er betinget af dansk politik, men de må ikke stemme til folketingsvalget, hvor er det rimelige i det?

Liliane Murray

Retten til at stemme til folketingsvalg, mister en borger i det øjeblik de meddeler folkeregisteret at de er flyttet fra Danmark, det skal man senest seks måneder efter at man er rejst ud af Danmark.
Men stemmeretten får man også tilbage i det øjeblik man igen registrerer sig med en dansk adresse, vel og mærke hvis man opfylder grundlovens krav til stemmeret, og havde denne inden man forlod Danmark.

En udlandsdansker, er sat udenfor det parlementariske demokrati, da de meget sjældent kan stemme i det land de er bosat i, med mindre de er blevet naturaliserede i landet, og de kan ej heller stemme i hjemlandet. Altså sat helt udenfor demokratiet. Løsningen burde findes overnationalt, så en borger uanset hvor vedkommende bor, altid har parlamentarisk stemmeret, om det så skal være i bopælslandet eller i oprindelseslandet, det kan så debatereres, men som med skats DBOer og de gensidige sociale overenskomster landede imellem, kunne der også laves gensidige overenskomster for hvor en borger har sin parlementariske stemmeret.

Helt at fratage borgere, uanset hvor disse måtte komme fra, deres demokratiske ret er, ja, udemokratisk.