Læsetid: 6 min.

Alternativet – til nødvendighedens politik

Alternativet er hverken et nyt Enhedslisten eller et rødt alternativ til De Radikale, men et forsøg på at sætte en helt ny politisk dagsorden. Målet er det gode samfund inden for de grænser, som miljø, klima og de menneskelige ressourcer tillader
Alternativet er hverken et nyt Enhedslisten eller et rødt alternativ til De Radikale, men et forsøg på at sætte en helt ny politisk dagsorden. Målet er det gode samfund inden for de grænser, som miljø, klima og de menneskelige ressourcer tillader

Mia Mottelson

16. juni 2015

DR’s journalist Kåre Quist sagde det, da han i et interview med de radikales leder, Morten Østergaard, konstaterede, at han da måtte være ked af, at Uffe Elbæk er forsvundet med hele den festlige fløj af det Radikale Venstre, mens han sidder tilbage med regnemaskinerne.

Sådan er det ikke helt – og så alligevel. Elbæk har ikke taget nogen folketingsmedlemmer med sig fra sit gamle parti, og han har også hele tiden sagt, at han ikke vil fiske kandidater fra andre partier.

Men det er, som om han på en anden måde har taget noget af det Radikale Venstre med sig, nemlig den ideologiske tænkning. Tilbage er i høj grad den meget nøgterne tilgang til politik, der altid har udgjort den anden del af det Radikale Venstre. Og det er denne nøgterne tilgang, som en del vælgere tilsyneladende vender sig imod, når de hellere vil have Alternativets visioner på banen.

Historien om Alternativet tager sin begyndelse i det kaos, der opstod, efter at Uffe Elbæk i december 2012 trådte tilbage som radikal minister. Forud var gået en måneds forhånelse, nedgørelse og udstilling af manden, der på Marianne Jelveds initiativ var blevet sat i spidsen for Kulturministeriet.

BT havde efter en aktindsigt afsløret, at Uffe Elbæk havde placeret en række middagsselskaber på Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK, hvor han tidligere selv havde siddet i bestyrelsen, og hvor hans egen mand var ansat. Det lugtede mistænkeligt af nepotisme, og efter et ubehageligt samråd, hvor stort set alle politiske allierede – fra Enhedslisten til Elbæks eget parti – havde ladt ham i stikken, gik det op for Uffe Elbæk, at politik i Danmark er en kynisk branche.

Selv havde Elbæk helt frem til samrådet en tro på, at han ville kunne forklare sig. At selv politiske fjender kan tales til fornuft. Det var ren utopi. Elbæk blev grillet for åbent tæppe og tog efterfølgende konsekvensen og trak sig som minister.

Hans politiske karriere var midlertidigt afsporet og hans navn sværtet – også selvom Rigsrevisionen senere frifandt ham. Men da var løbet allerede kørt. Ikke mindst, fordi Uffe Elbæk havde mistet modet. At blive dolket af både venner og fjender var for ubehageligt, og Uffe Elbæk var egentlig klar til at vinke farvel til dansk politik ved udgangen af indeværende valgperiode.

Laboratorie-politik

Sådan gik det som bekendt ikke. Efter at Uffe Elbæk var vendt hjem fra et udlandsophold i Canada, hvor han havde fået rystet de værste oplevelser af sig, tændtes en ild i ham. Det var særligt læsningen af Ross Jacksons Occupy World Street og Den Store Omstilling af Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, der overbeviste Uffe Elbæk om, at et parti ved navn Alternativet ikke bare havde sin berettigelse, men var en egentlig nødvendighed i det danske politiske spektrum, hvor de politiske visioner synes tørret ud.

Efter et lille år med et utal af såkaldte politiske laboratorier, hvor mere end 1.000 mennesker ifølge Elbæk selv har bidraget med inspiration og konkrete politiske forslag, er der omkring Alternativet skabt et foreløbigt politisk program nedfældet på godt 60 sider. De politiske tanker strækker sig fra ren økologi til lokalt iværksætteri, men ind over alle politiske ideer ligger en grundforudsætning: Den førte politik skal være bæredygtig. Det nytter ikke at fortabe sig i økonomiske beregninger, hvis jordklodens ressourcer ikke rækker, eller hvis det betyder, at folk slider sig selv ned. Vækst kan derfor ikke være et mål i sig selv, og slet ikke hvis væksten betyder, at mennesker og miljø ofres. Eller som det er formuleret af Ross Jackson – der ikke bare har inspireret Uffe Elbæk, men som også er partiets, så vidt vides, største økonomiske sponsor: »Vækst må være underordnet og skal holdes inden for de grænser, miljøet sætter.«

Måske derfor ender mange kommentatorer – både mediernes og andre politikere – med at latterliggøre Alternativet. Når partiet foreslår noget, er det flippet, utopisk og i hvert fald ikke noget, der har økonomisk gang på jord. Som når Alternativet ønsker 100 procent økologi i Danmark.

Den nuværende regering har i forvejen et mål om, at det økologiske areal skal fordobles i 2020, så det er reelt allerede den vej, man politisk ønsker at gå. Og Dansk Naturfredningsforening har tidligere lavet en ret konkret plan for, hvordan omlægningen skal foregå.

Et andet forslag fra Alternativet går på at sætte den offentlige sektor fri i selvejende institutioner. Et forslag, der i hovedtræk støttes af mange såvel røde som liberale partier, som i årevis har bebudet, at de vil afbureaukratisere den offentlige sektor for at sætte personalet fri til at gøre det, de er ansat til. De er bare ikke lykkedes med det, da mistillid til de offentlige ansatte konstant spærrer for en afmontering af kontrollen.

Alternativet vil gøre op med forståelsen af vækst og den måde, vi bruger vores ressourcer på. Danmark er blandt verdens rigeste og mest effektive samfund, men vi har et forbrug, der slet ikke er konvertibelt med vores egen grønne selvforståelse. Og på den måde er der ikke nødvendigvis langt fra Alternativets pointer til det, som eksempelvis Mogens Lykketoft (S) eller Connie Hedegaard siger, når de peger på, at den vækst, vi har skabt siden Den Anden Verdenskrig, ikke kan være formel for den vækst, vi fremover skal skabe.

De højtflyvende ideers parti er måske ikke altid rodfæstet i virkeligheden, i hvert fald ikke som den ser ud i dag.

Men ifølge Alternativet handler politik om, hvordan man ønsker, virkeligheden skal se ud på lang sigt. Som også tidligere klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, sagde fredag i sidste uge på Folkemødet, så er markederne »gode til at handle kortsigtet, og derfor er det så vigtigt, at borgerne insisterer på at få vores politikere til at tænke langsigtet; det er jo derfor, vi har dem«.

Noget kunne tyde på, at Alternativet har de langsigtede drømme og visioner. Spørgsmålet er så, om de også har politikere til at bære dem ind på Christiansborg.

En mulig kongemager

For selv om det ser ud til, at der rent faktisk er en politisk bane at spille på for Alternativet – her mod slutningen af valgkampen står partiet ifølge de fleste meningsmålinger til at høste mellem 4,5 og 5 procent af stemmerne – er der god grund til at forholde sig skeptisk til det nye parti og dets mulige folketingsmedlemmer.

Alle kender Uffe Elbæk, men hvad med de andre 6-8 kandidater, partiet kan få valgt ind i Folketinget. Det er en broget flok, hvilket ikke nødvendigvis er negativt. Der er ingen med politisk erfaring, men til gengæld folk med al mulig anden erfaring – og måske derfor kan de være den slags typer, mange vælgere efterlyser på Christiansborg, som er domineret af højtuddannede partisoldater uden erfaring fra den såkaldte virkelige verden. Det kan både blive til et frisk pust, men det kan også blive en rodet omgang enkeltsager og løsgående missiler.

En anden risiko er Uffe Elbæk selv. For lige så god han er til at få visioner, lige så rodet er han som praktiker, når det hele skal hænge sammen i den politiske hverdag.

Der kan gå for meget kaospilot i det, og ofte – lyder beskrivelserne af ham – opstår et enormt kaos omkring Uffe Elbæk, når han folder sig ud. Som de selv siger i Alternativet: »Nogle gange føles det som at bygge et fly, mens det er i luften.«

Det er unægteligt en risikabel tilgang til politik i en verden, hvor man helst skal kunne svare for sig hurtigt og præcist.

Men lykkes det, kan det blive begyndelsen på en længe efterspurgt ny politisk debat på Christiansborg – nemlig den, hvor der stilles spørgsmål ved de gammelkendte grundpræmisser for den måde, vi bygger vores samfund op.

Efter torsdag kan Alternativet sidde med de afgørende stemmer, der sikrer fire år mere til rød blok. Derfra skal der laves rigtig politik, og prisen for at støtte en rød regering skal gøres op.

Det bliver Alternativets endelige lakmustest som en del af det repræsentative folkestyre.

Serie

Seneste artikler

  • Partiet med Saxo Bank som sponsor

    11. juni 2015
    Liberal Alliance har sat nye standarder for kampagnefinansiering, for angreb på egen blok og for frimodig omgang med tal
  • Venstres tur i rutsjebanen

    8. juni 2015
    Mens Venstre nærmest har forsøgt at arbejde regeringen ud af ministerkontorerne ved at indgå så mange forlig som muligt, har partiets indre været splittet som aldrig før. Tilbage står en formand, som har én chance endnu: Skaf regeringsmagten hurtigst muligt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Herman Hansen
  • Niels Møller Jensen
  • June Beltoft
  • Niels-Simon Larsen
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Thorbjørn Thiesen
John Fredsted, Herman Hansen, Niels Møller Jensen, June Beltoft, Niels-Simon Larsen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Vi bygger flyet i luften. Det er sådan, det lyder og ikke, 'at det føles som om'. Det hentyder til, at partiet skabes hen ad vejen gennem de politiske laboratorier. Første del af artiklen er god, men ikke sidste del. Man skal være helt inde i begivenhedernes centrum for at skrive den ultimativt, gode artikel, og det kan en journalist nok ikke være. Så kunne man bede en af dem om at skrive, der er 'derinde', men der er måske ikke nogen, der kan skrive. Jeg tager så artiklen, som den er.

'Hvad er fornødent' var der en kendt person, der spurgte for 2000 år siden. 'Det ene fornødne', siger man. Svarene er ligegyldige, men spørgsmålet er fantastisk. Det ene fornødne i dansk politik er, at borgerne føler, at de betyder noget. At de ikke betragtes som stemmekvæg. At de bliver set på som nødvendige for at lave det gode samfund, og ikke kun står i vejen for eksperterne.

Man kan spørge, om det så er det, Alternativet kommer med. Det er det nok ikke, men det er det, jeg som almindelig partimedlem kommer med og forhåbentlig også andre kommer med. Jeg forlanger ikke, at partiet skal levere varen på et sølvfad. Heller ikke en flyver, der står klar. Flyveren bliver jo aldrig færdig. Når jeg hører Helle og Lars, lyder det som om, de har skabt det fuldkomne samfund eller næsten, for der mangler lige lidt, og det kommer i næste valgperiode, hvis vi stemmer dem. Hvis vi ikke gør ... braser det hele sammen. De, og alle deres supportere, har opbygget et net af 'troende', der mistror alle andre modeller end deres egen, selvom denne model af et samfund er den rene dødssejler. 'Tryghed' er etiketten for denne katastrofekurs. I dette ødsle samfund diskuteres der selvfølgelig ivrigt penge, der enten skal gives til eller tages fra nogle.

Partiet Alternativet er bare et spørgsmål, om det ikke er på tide at tænke anderledes. Det er det, vi skal vælges på. Det dumme spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra, skal ikke besvares, når samfundet bugner af penge. Vi skal da bare hente dem, der hvor de er og omfordele dem. Fordele dem så de gavner de kommende generationer.

Jeg var i går til et møde hos Enhedslisten i Kbh, hvor SF og Alternativet var repræsenteret. Alle de rigtige ord blev sagt. Hold da kæft, hvor var det kedeligt. Sådan er det ikke i de politiske laboratorier i Alternativet. I 25 år har EL sagt det rigtige, jeg gider ikke høre på det rigtige mere. Nu vil jeg se det. Virkeliggøre det.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Herman Hansen, Dorthe Jørgensen, Gorm Lerche, Søren Esbjørn, June Beltoft, Anna Sørensen, Karsten Aaen, Lisbeth Stabell, Sascha Olinsson, Dennis Berg, Poul Sørensen, Ross Jackson, Ervin Lazar, Ole Jensen, Jeppe Lykke Møller, Torsten Jacobsen, Thorbjørn Thiesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er i sig selv et problem, at man med noget så dynamisk som et samfund forventes at kunne svare hurtigt og præcist. Hurtigt og præcist kan kun blive fyndord og floskler.

Randi Christiansen, Dorthe Jørgensen, June Beltoft, Anna Sørensen, Lisbeth Stabell, Anne Eriksen, Lene Santora, Ross Jackson, Ole Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Ivonne Cordes

"De højtflyvende ideers parti er måske ikke altid rodfæstet i virkeligheden, i hvert fald ikke som den ser ud i dag."

Det vil altså sige, at man har "højtflyvende ideer", når man søger løsninger på de problemstillinger, som en stor del af de internationale og lokale institutioner peger på som de allervigtigste. Institutioner som vi vel at mærke normalt - selv i mainstream-medierne - betragter som troværdige.

Disse ideer er selvfølgelig ikke rodfæstet i virkeligheden, hvis man forstår virkeligheden som noget der rummes af den aktuelle diskurs, hvor politikere og medier sætter fokus på små rød vs blå forskydninger ift den samme grundlæggende - og uddaterede - økonomisk-politiske forståelse.

Dorthe Jørgensen, Gorm Lerche, Anna Sørensen og Ross Jackson anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvad er egentligt Alternativets holdning til TIPP? Kan ikke lige få Google til at hjælpe mig på det punkt....

Michael Bruus

Når jeg læser aviserne, læser jeg at folk er godt og grundigt træt af både det ene og det andet; nogen er træt af arbejdspresset, andre er træt af arbejdsløsheden, andre igen er træt af skolereformen, eller måden vi behandle vores gamle og svage på, og langt de fleste er røv trætte af vores politiker.
Og der ser ud til at være bred enighed om at klima og miljø bliver negligeret af vores ikke særlig vellidte politiker.

Så undre det mig, at kun 4-5% af alle disse mennesker, som er så trætte af båd det ene og det andet, ikke har modet til at tænke nyt, vælge nye værdier og gøre nyt.

Hvorfor ligger Alternativet og roder rundt ned på 4-5%, i et land som tilsyneladende er ved at kaste op over tingende tilstand, når Alternativet netop er nye tanker, nye værdier og nye måder at gøre tingene på.

Er Danmark blevet så indfiltret af spin og valgflæsk så tingene får lov at fortsætte?

Dorthe Jørgensen, Gorm Lerche, Anna Sørensen, Lisbeth Stabell, Sascha Olinsson og Ross Jackson anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Jeg stemmer på Alternativet når de i det EU de elsker og som bestemmer langt, langt hovedparten af love og regler, foruden den økonomiske politik herhjemme denne her:

»Vækst må være underordnet og skal holdes inden for de grænser, miljøet sætter.«

Jeppe Lykke Møller

Michael, en ting er trætheden med status quo. Den tror jeg de fleste føler. Den kommer af den utryghed og travlhed, vi går rundt i. Men det er nok alligevel direkte angstprovokerende for folk, hvis der rent faktisk var nogen, der gjorde noget helt andet med samfundet. Så er trætheden i det mindste forudsigelig.

Niels Duus Nielsen, Gorm Lerche og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Men lykkes det, kan det blive begyndelsen på en længe efterspurgt ny politisk debat på Christiansborg – nemlig den, hvor der stilles spørgsmål ved de gammelkendte grundpræmisser for den måde, vi bygger vores samfund op.

Der stilles allerede spørgsmålstegn ved de gammelkendte grundpræmisser. Alternativet er en form for manifestation af den tvivl, og som sådan altså ikke et fænomen der alene udspringer af en dansk politisk kontekst. Der er altså mere på spil, og kampen om grundpræmisserne er hverken vundet eller tabt alene ved Alternativets mellemkomst.

Alternativet som parti og bevægelse bygges måske i luften, men ikke som en maskine der kan flyve ved egen kraft. Nej, blot som en del af et større hele, som endnu ikke har taget endelig form. En tilblivelse, altså, men retningen er til gengæld ikke til at tage fejl af: Mod den store omstilling.

Jeg indløser billet på torsdag, i fuld bevidsthed om at der sagtens kan tænkes at falde et par møtrikker eller sågar en motor af undervejs. Falder bunden ud venter et styrt mod jorden, men det kan imødeses med sindsro. Det er trods alt ikke med livet som indsats, blot illusioner og drømme der er på spil. Og dem er der slet ikke plads til i dag, i Status Quo.

Dorthe Jørgensen, Gorm Lerche, Anna Sørensen, Lisbeth Stabell, Ross Jackson og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Regnar Hansen

Er er ikke det politikerne længe har gjort, afpolitiseret politik. Det de vedtager love, fordi de tvungen til at gøre det, af en "videnskabelig", økonomisk, EU implementerings eller anden grund. Vi kan sgu lige så godt sætte A.P. Møller / Mærsk til at styre landet som en nebengeschæft . Er det ikke bogen oprør fra midten, som partiet udspringer af.
Der er ikke noget galt med ideologi, men alene med psykopater der påstår de har en ideologi.

Anne-Marie Krogsbøll

Niels Simon-Larsen:

Tak for tilladelsen, men hvis det er så indlysende, hvorfor kan Google så (med søgeordenen Alerternativet, Tipp, alternativet.dk etc. ) ikke finde nogen stillingtagen til det?

Hvis du har et link til et sted, hvor Å udtaler sig om det, vil jeg være taknemmelig.

Ejvind Larsen

Desværre har @Jeppe Lykke Møller nok ret.

Dog, det må ikke kue de virkelige drømme fra os – ikke engang arbejdet på at omsætte dem til den virkelige virkelighed. Sålænge der er drøm er der håb, sålænge der er drøm om vækst underordnet og holdt inden for de grænser, miljøet sætter, er der håb.

Hvad enten det er Alternativet eller en Enhedsliste som alternativ til Alternativet eller noget helt tredje (eller fjerde), der drømmes op og satses på og sætter arbejdet i gang...

Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, Felix Austin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Torsten Jacobsen:

UPS :-), jeg ser straks den gode forklaring på, at jeg ikke har kunnet finde det.

Tak for hjælpen.

Felix Austin

Euforien har tilsyneladende helt overtaget Alternativets fortaleres evne til at indse de selvimodsigelser Alternativets eget valgprogram også består af, eller også nægter de at diskutere politik.
Det lever jeg fint med, men angsten for at debattere egne svagheder, siger for mig meget om hvad Alternativet også er for et sted i dansk politik.

En sådan berøringsangst kan også ses som noget positivt, som hjælp til at træffe et valg, for de endnu ikke frelste.

Meget kan siges ved at tie.

Torsten Jacobsen

Felix Austin,

Jeg synes ærligt talt at det er uværdigt at tale om 'frelste' i denne sammenhæng. Jo mere jeg tænker over valget af det udtryk, jo mere modbydeligt forekommer det mig.

Prøv eventuelt at gennemtænke de præmisser som valget af netop det prædikat hviler på. Hvad man bevidst eller ubevidst må antage som sandt om verden, for at nå frem til det.

At det så sikkert bare er sagt 'i sjov', er for mig sagen uvedkommende. Jeg smiler ikke.

Ejvind Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@A-M: En af vores spidskandidater i Jylland har været meget aktiv omk. Skifergas, og jeg har været med i demonstrationer her i Kbh. hvor TTIP også stod på bannerne, så jeg vil sige, at du kan være helt rolig. Jeg har aldrig hørt nogen tale FOR den slags ting.

Herman Hansen, Karsten Aaen, Ejvind Larsen, Sabine Behrmann, Anne Eriksen, Felix Austin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

God tur på drømmerejsen ii Alternativets flyvende laboratorium. Og sørg for guds skyld for, at chefpiloten ikke overlades til sig selv i cockpittet så meget som ét minut efter take off i København med kurs mod Bruxelles.

Flemming Berger, Per Torbensen, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Niels-Simon Larsen:

Tak for uddybningen - men jeg må modvilligt tage på min egen kappe, at Google ikke var til nogen hjælp, og at det ej heller var Alternativets skyld, at jeg var uoplyst om Liste Å's TTip-holdning. Torsten Jacobsen har været så venlig at påpege meget diskret, at det hjælper at stave TTIP rigtigt, når man søger i Google.

Det har jeg så taget til efterretning til senere brug :-)

Dorthe Jørgensen, Karsten Aaen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Torsten Jacobsen

Jeg synes ærligt talt at det er uværdigt at tale om 'frelste' i denne sammenhæng. Jo mere jeg tænker over valget af det udtryk, jo mere modbydeligt forekommer det mig.

Jamen Nå.
Hvis du ikke kan lide udtrykket, så bør du ikke bruge det, synes jeg.
Det vedkommer så ikke lige mig vældigt meget om du er stødt over lige det udtryk i den sammenhæng, for jeg har ikke brugt udtrykket.

Omvendt så er det vel ikke helt forkert, nu du nævner det, at bruge udtrykket og du selv bringer det på bane.
Når ikke man vil diskutere modsætningerne i eget partiprogram og fordrer af andre at de bare skal tro på projektet, bare tro, bare tro, bare tro.
Og som grundlag angiver bygninger af maskiner i luften, så er det måske "kun" for de der føler sig frelste, det kan du have ret i??

Bare en skam for de mange GODE ting i partiprogrammet, at andre ikke kan have del i det, hvis ikke de har troen??

Grethe Preisler

What chariots, what horses
Against them shall bide
While Ross J. in his courses
Does fight on their side?

Amen

Poul Sørensen

Alternativet er en god ny begyndelse på mange ting som mere nærdemokrati, et grønt parti, en erkendelse af at kultur vil vokse, at kreativitet ikke er et tilsætnings middel men en egen sektor.... og lang række andre indsigtsfulde erkendelser, som det er nødvendigt at gøre i dansk politik og ikke mindst på venstrefløjen, hvis de ikke skal visne i "socialistisk rettro"....

Anne Eriksen

Tro flytter bjerge - siger man - vi søger alle efter et alternativ til den centralisering m.m., vi føler os udsat for.
Navnet Alternativet er dermed et kup, i hvert fald er det svært ikke at forbinde tingene, når det nævnes.
Det er et helt nyt parti - med folk med erfaringer andre steder fra. Det i sig selv gør det spændende, når tingene skal udmåles i praksis.
Hvad er forskellen på de løfter, som Helle og Lars kommer med og som vi alle ved også er forskønnede?
Det positive er, kan være - at ideerne bærer frugt andre steder.
Forøvrigt er 50% økologi meget fint - og opnåeligt!

Ejvind Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Alternativet har mange sympatiske ideer - men jeg har svært ved at se dem i rollen som den arrige vagthund(terrier), der stædigt bider sig fast i de mere eller mindre skumle sager, som f.eks. DONG, DAMD, ATEA (sidstnævnte har vi stadig til gode i Folketinget, men det kommer nok) etc. , som jeg synes, EL er så gode til, og som jeg synes er en fuldstændigt livsvigtig funktion for folkestyret, hvis det ikke skal sande til i magtmisbrug og korruption.

Kampen mod magtmisbrug og korruption er gennem et stykke tid kommet til at stå som noget af det allervigtigste for mig, da det forvrider hele samfundsdebatten, hvis man ikke kan stole på de folkevalgte og diverse topembedsmænd.

Jeg tvivler ikke på, at Alternativet er imod korruption og magtmisbrug - men vil de gøre det til en mærkesag, som de stædigt forfølger, eller vil der være andre emner, som de synes er vigtigere?

Det er noget af det, jeg spændt venter på at få opklaret efter valget.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Ejvind Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Anne-Marie: Til gængæld tror jeg at Alternativet sikkert bedre til at indgå politiske forlig, der rykker i den rigtige retning modsat EL, der har det med at springe fra lige før lykkes (og så er det jo altid 'de andres fejl')

Anne-Marie Krogsbøll

Ole Falstoft:
Det lyder som om, du har den samme vurdering af dette aspekt som jeg? Så har vi jo en fin arbejdsfordeling, hvis du har ret - Alternativet kæmper for den politik, som EL går ind for - og får vel derfor EL's støtte?

Enhedslisten bider sig fast i haserne på de store "stinkere", og får vel så Å's støtte til at få ryddet op i dem?

På den måde får vi både i pose og sæk - jeg glæder mig :-)

Jeg frygter nu desværre, at S, V og R slår sig sammen, og regerer uden at bekymre sig om nogen små partier. I så fald håber jeg, at Ø og Å kan finde ud om at samarbejde om vagthunderollen, for den bliver der da i den grad brug for.

Flemming Berger, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Gorm Lerche, Torsten Jacobsen, Karsten Aaen, Ejvind Larsen, Anne Eriksen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Felix Austin,

Du skriver kl 11.04:

En sådan berøringsangst kan også ses som noget positivt, som hjælp til at træffe et valg, for de endnu ikke frelste.

Så meget om din anvendelse af begrebet.

Og så bør du ellers huske på, at sproget er en forræderisk tjener, som uden at betænke sig opstiller fælder for netop tanken: Tro og Tvivl er komplementære størrelser.

Felix Austin

Torsten Jacobsen

Nu forstå jeg din henvisning, tak for det.

Jeg undskylder allerunderdanigst.

Men din måde at bruge mit udtryk om "ikke frelste" på, giver mig nu allevel grund til overvejelse om den er helt holdbar at blive "mopset" og stødt over. Altså med mindre det er det man gerne vil og Alternativet vil vist højne tonen eller hvordan var det nu??

Altså modsætningen til en "ikke frelst" er partout en frelst, efter dine begreber.
En "ikke slank" er så automatisk "fed"
En "ikke rolig" er så "urolig"
En "Ikke socialist" kan også kun være een ting i din optik.

Jeg synes netop at jeg ved ikke at beskrive nogen som "frelste" ,men henviste til de "ikke frelste" gav muligheden for nuancer derimellem og jeg er da ked af at du ikke synes der skal være nuancer, så lad os kalde tilhængerne fremover for de frelste.

Ja , sproget kan bruges til meget også til at fornærme uden hensigt, eller til at blive fornærmet uden grund.

Torsten Jacobsen

Felix Austin,

Jeg er ikke fornærmet. En smule skuffet, det er det hele. Altså er der i sidste ende tale om en, indrømmet, lidt bagvendt kompliment til din generelle fremfærd her på Information.dk. ;)

Torsten Jacobsen

P.s. For en god ordens skyld er jeg ikke en del af Alternativet, og eventuelle mislyde fra min kant skal altså ikke lægges det parti til last.

Felix Austin

Torsten Jacobsen

Tak for den og i lige måde.

Mine kommentarer om Alternativet, bunder ikke modstand imod Alternativet og det jeg opfatter som gode initiativer og tanker.
Jeg er helt enig i at vi behøver at skifte både mål og målestokken ud.
Jeg prøver så at få tilhængerne til at indse at der i partiprogrammet er nogle modsætninger, der vil garantere med 100% sikkerhed, at de initiativer ikke vil kunne lykkes.
Og at få tilhængerne til at tage det op forholde sig til det og revidere det, fordi ellers bliver deres projekt til at slag i luften og alle de gode tanker til fortidens valgflæsk og Alternativet til en parentes.
Denne parentes vil så virke endnu mere hæmmende for fremtidige forsøg, hvor man vil henvise til Alternativets fejlslagne forsøg o.s.v.

Det synes jeg er lidt skuffende at de overbeviste ikke kan indse det. Nu vi snakker om skuffelser.

Men bevares, hvis det virker forstyrrende på de opstrakte arme at snakke politik, så skal jeg ikke hindre øjeblikkets begejstring.

Karsten Aaen, Ejvind Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Jesper for artiklen. Det glemte jeg at sige.
Tak til A-M for dine sidste to indlæg. Du har et klart syn på tingene, som jeg nød at læse.

Karsten Aaen, Ejvind Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Felix Austin,

Min bekymring er at Alternativet vil bryde sammen under pres fra det grundlæggende paradoksale i, at man vil kæmpe for et alternativ med konventionelle midler. Jeg kan ikke se en farbar vej ud af det paradoks for partiet, men her er jeg nok modstræbende nødt til at erkende, at min forestillingsevne ikke kan danne troværdigt grundlag for noget som helst. Jeg har, med andre ord, taget grundigt fejl før.

Desuden er der noget kunstigt i den fortælling om Alternativet, som synes at være dominerende i denne valgkamp. Forestillingen om at partiet med sin politik repræsenterer et egentlig alternativ til det bestående, og at dets troværdighed derfor står og falder med at man kan præsentere en på alle måder sammenhængende og modsigelsesfri alternativ politik (hvilke andre politiske bevægelser er lykkedes med det i verdenshistorien?), er mildest talt bizar. En slags leg vi leger med hinanden i denne pseudo-modernistiske tidsalder (alle rettigheder til d´tt begreb forbeholdt undertegnede), hvor ingen siger hvad de mener, eller for den sags skyld helt tror på hvad de mener.

Alternativet er et forsøg på at dreje en diskurs i en anden retning. Partiets succes skal ikke alene måles på konkrete resultater på forskellige politikområder, men lige så vigtigt på i hvor høj grad man lykkes med at få andre bidragydere i diskursen til at tale om bæredygtighed, nedsat arbejdstid, nære fællesskaber, socialt ansvar, økologisk landbrug, immaterielle værdier, etc. etc.

Virkelige forandringer aflæses både i en faktisk, materiel virkelighed, men også, og i lige så høj grad, i den måde vi taler om denne virkelighed. Alternativet har en vigtig rolle at spille her. På gode dage overvejer ca. hver tyvende stemmeberettigede dansker at stemme på et sådant parti, på en sådan anden samtale. Går man ned på strøget her i Århus hvor jeg bor, og forestiller sig at hver tyvende af de forbipasserende drømmer om noget andet, end det der synes at være, så kan man risikere at blive helt bevæget. Spørgsmålet er så hvilken retning man ønsker at bevæge sig i?

'Længselspartiet', fnyser kynikerne, realisterne, pseudo-modernisterne. Og giver dermed køb på det eneste i det mindste jeg tilskriver nogen egentlig, varig værdi.

Dorthe Jørgensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Gorm Lerche, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Felix Austin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Torsten Jacobsen

Jamen ingen gode mennesker kan da være uenige i den præsentationstale.
Den var flot.
Eller nogle partier for dens sags skyld.

Jeg er enig i at den sædvanlige/konventionelle tænknings begrænsninger og åg.
Men at vi skal bevæge os væk fra at turde drøfte indholdet af politik kan jeg ikke indse som noget positivt, ikke af den grund i det mindste.

Jeg forestiller mig ikke at et parti kan præsentere en klar sammenhængende politik på alle områder (fri mig da for det), og da slet ikke et nyt parti.
Men jeg har en helt klar forventning om at man ikke præsenterer en masse nytænkning, som en masse mennesker har brugt en masse kræfter på at udarbejde, som tillokkende muligheder og som grundsten i partiets program har medlemsskab af reaktionære organisationer af bindende karakter, der til enhver tid vil lægge alle gode intentioner øde.

Det er en tand for meget for mig til at man skal forvente jeg følger flokken, som det umælende får og for stort et forlangende til både min forstand og min tro(tiltro).

Når jeg så oplever en form for berøringsangst fra de der påstår de vil involvere, kreere og innovere nyt, men tilsyneladende ikke har forstået eller fortier virkeligheden om det bestående, så blever jeg faktisk mistænksom. Forhåbentlig uden grund, men det bliver jeg altså.

At en masse mennesker har ønsker om noget bedre, og stræber efter det, finder på nye måder at opnå det på, kan jeg kun bifalde og at det kun skulle være 5% tvivler jeg på, men står Alternativet ikke distancen fordi man tror Danmark er en ø i EUhavet, der bestemmer 80% af love og regler, foruden vor økonomiske politiks rammer, så er udsigterne for alle disse menneskers drømme meget pauvre og drømmene udskudt på ubestemt tid.

Jeg fnyser ikke af Alternativet og længsler.
Jeg fnyser af berøringsangst, blindhed og manglende politisk mod der vil være stopklods for noget fint og godt.

Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Torsten og Felix: Når I nu står inde i stemmeboksen, ved I så, hvor I vil sætte krydset, og må jeg være så fri at spørge, hvor? Det er jo meget godt med en masse snak, men en dag falder hammeren. Den skal falde med andre ord. Oven i hovedet på adskillige partier. Hvem står så tilbage?

Jeg var i går til et møde hos Enhedslisten i Kbh, hvor SF og Alternativet var repræsenteret. Alle de rigtige ord blev sagt. Hold da kæft, hvor var det kedeligt. Sådan er det ikke i de politiske laboratorier i Alternativet. (Niels-Simon Larsen 08:08)

Sådan er politik når det er magthaverne der sidder på definitionen af hvad, der er "nødvendighedens politik": Drømme bliver til politiske formuleringer, der kan fastholdes, uanset maghavernes løgne, påstande, beskyldninger om uansvarlighed, og afbrydelser. Ja gu er det kedeligt. Håber Alternativet kan stå distancen, når det bliver hverdag, og arbejdet skal gøres.

Niels-Simon Larsen, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den er også god Steen.
Men hvis jeg lige må vende tilbage til Alternativets video, så bemærk den geniale turnering, at "Du er alternativet", - det er altså ikke Alternativet som parti, men dig, der er alternativet. At du så også stemmer på liste Å, er en sidegevinst.

Torsten Jacobsen

Felix Austin,

Din tvivl er min, så jeg har ikke det store at indvende på den front. Jeg fornemmer du især sigter til den uforbeholdne støtte til EU-systemet, som partiet giver udtryk for? Citeret fra hukommelsen sagde Uffe Elbæk i Politiken at han går ind for afskaffelse af de fire forbehold, fordi mange af verdens problemer ikke kender til grænser, og at man derfor måtte opfinde et EU, hvis det ikke allerede eksisterede.

Dybden og nytteværdien i dén analyse er da bestemt til at tude over ved første øjekast. For mens det er svært at rokke ved sandheden i udsagnet om de grænseoverskridende problemer, og det deraf følgende behov for bindende internationalt samarbejde, så følger det jo bestemt ikke at et EU i sin nuværende form er noget man, hvis man ønsker et alternativ til 'nødvendighedens politik'. bør binde sig yderligere til. Snarere tværtimod, kan man sige, f.eks. med henvisning til de igangværende TTIP-forhandlinger, som det EU alternativet ønsker sig/forestiller sig med en hånlatter ville have forladt for længst. Man kan jo også vade en tur langs middelhavet for at se resultatet af EU-systemets vægtning af immaterielle værdier.

Nu er jeg som sagt ikke en del af Alternativet, men mon ikke man også i de kredse fornemmer, at ikke alt kører helt ønskværdigt i EU? Mon ikke man vil henvise til, at EU jo ikke er andet end en maskine, som sådan cirka spytter det ud, som man putter i den, og at man med forandringer i de enkelte EU-lande (ex. Alternativet, Podemos, Syriza, de 'klassiske' socialistiske partier samt den ændring af diskursen disse partier/bevægelser kan medskabe) så at sige kan skabe de nødvendige ændringer fra bunden. Ikke uden kamp, ikke uden sværdslag, ikke på kort tid. Men som reel mulighed.

P.S. Din bemærkning om at ingen kan erklære sig uenige i mit tidligere indlæg, især påstanden om at ingen politiske partier vil erklære sig uenige, er muligvis et udmærket retorisk kneb, men den giver jo i og for sig ikke rigtig nogen mening, sådan ved nærmere eftertanke...Gør den vel?

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Efter moden overvejelse har jeg valgt at stemme på Alternativet. Ikke med glæde, ej heller afklaret, men blot fordi jeg, hvordan jeg end vender og drejer min intuitive modstand mod at stemme på partiet, altid ender tilbage ved angsten for at blive skuffet.

Well, jeg er snart en voksen mand - falder sågar formelt set under den rubrik - og jeg kan godt rumme angst. Jeg kan godt rumme tvivl. Jeg kan godt bære skuffelser.

Derfor Alternativet! ;)

Niels-Simon Larsen

Tak, Torben. Jeg kan ligefrem mærke, hvad det har kostet dig. Jeg vil nok blive skuffet, indimellem også rasende, men jeg har valgt at gå vejen. Grunden er nok, at jeg befinder mig godt med de alternative. Jeg vil ikke rådne op derhjemme. Jeg vil have kontakt og påvirke andre og selv blive inspireret. Jeg vil lave politik. Det er for lidt kun at skrive her, selvom det også er nødvendigt. Tak for din skriftlige ildhu. Du er langt mere filosofisk end mig uden at det skiller os.

Dorthe Jørgensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Torsten Jacobsen

Mon ikke man vil henvise til, at EU jo ikke er andet end en maskine, som sådan cirka spytter det ud, som man putter i den, og at man med forandringer i de enkelte EU-lande (ex. Alternativet, Podemos, Syriza, de 'klassiske' socialistiske partier samt den ændring af diskursen disse partier/bevægelser kan medskabe) så at sige kan skabe de nødvendige ændringer fra bunden.

Jo, det tror jeg lige netop du har ret i at man vil sige, og måske endda mene, hvis man skal være venlig.
Desværre er min analyse så, at man ikke har gjort sig klart, hvorfor EU er dannet og hvordan det fungerer og hvilken afgørende indflydelse det har , helt ned i detaljen i vor hverdag.
Ingen af egne gode tanker vil Alternativet kunne gennemføre uden at komme i konflikt med EU på den ene eller den anden måde og det er svært at tro på at man er så naiv at man ikke ved det.
Men ved man det ikke burde nogen fortælle dem det.
Det er hermed gjort.

Din bemærkning om at ingen kan erklære sig uenige i mit tidligere indlæg, især påstanden om at ingen politiske partier vil erklære sig uenige, er muligvis et udmærket retorisk kneb, men den giver jo i og for sig ikke rigtig nogen mening, sådan ved nærmere eftertanke...Gør den vel?

Den bemærkning giver vel den mening at jeg oplyser dig om at jeg er allergisk overfor salgsgas uanset om det er det ene eller det andet parti der fremfører det, eller det er dig der gør det.
Den meddelelse tror jeg du har opfattet fint.
Derfor er vi nu begyndt at diskutere substans og ikke tro eller ikke tro på Alternativet som alternativ eller en anden måde at love noget man ved man ikke vil/kan levere efter valget.
Sådan ved eftertanke??

Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Ditte Jensen

Det politiske system trænger til en opdateret forsikringsplan mod dets egen grundlæggende natur. Klistret hænger til taburetterne.
Befolkningerne lider under Darwins love: 'survival of the fittest'. Hvis en konkurrencestat er midlet, så er medicinen den stats-faderlige moral: pligt og rettigheder. Og pligt først. Politiet siger opgivende at de kun kan samle de døde op, som er bukket under for konkurrencestaten, ellers kan de intet gøre, hvis de vil bevare deres job.
Er vi nået så vidt at ingen kan stilles til ansvar ?
Længe leve det frie valg. I virkeligheden er der ikke noget valg, man får det bare til at se sådan ud. Lidt ligesom når positiv psykologi reduceres til et instrument der bruges til at kvæle al kritik.
Kampen for tolerance: religiøst, økonomisk, socialt og kulturelt - det er den største udfordring vi står overfor i dag.
At sige; du skal bare tænke positivt og (alternativt) er i virkeligheden noget af det mest krænkende man kan sige til et menneske som har brug for et REELT alternativ til neoliberalismens undertrykkelse.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Bill Atkins og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Sider