Læsetid: 3 min.

Analyse: Folketinget bliver skævt

Fire ud af ti kandidater ved folketingsvalget har en videregående uddannelse fra et universitet, mens det i hele befolkningen kun er én ud af ti danskere. Det er skævt, mener tænketank, mens det ifølge professor kan føre til ’dårligere politik’
18. juni 2015

Når stemmerne fra folketingsvalget er talt op, er der en stor sandsynlighed for, at det nye folketing kommer til at afspejle befolkningen i endnu ringere grad, end tilfældet er i dag. Det viser en ny analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea.

Fire ud af ti kandidater til Folketinget har en kandidatuddannelse fra et universitet, mens det kun gælder for godt én ud af ti danskere i hele samfundet.

Samtidig er det næsten kun halvt så mange af kandidaterne, der har en erhvervsuddannelse, end der er erhvervsuddannede i hele befolkningen. I det nuværende folketing er hele 44 procent af medlemmerne kandidater fra et universitet.

»Den ulighed, vi ser blandt dem, der allerede er medlemmer af Folketinget, eksisterer også blandt kandidaterne. Vælgernes rekrutteringsgrundlag blandt kandidaterne gør, at vi har stor risiko for at få et endnu mere elitært folketing efter valget. Det er et demokratisk problem, at den uddannelsesmæssige baggrund er så skæv,« siger Kristian Weise, direktør i Cevea.

Ifølge Kristian Weise har den manglende afspejling af befolkningen i Folketinget flere konsekvenser.

»Det er de færreste mennesker, som kan løsrive sig fra egen baggrund, uddannelse, nuværende sted i livet, så der vil være en risiko for, at det er højtuddannedes interesser, der bliver ført politik for fra Christiansborg. Det er en udfordring i en tid, hvor embedsværket spiller en større og større rolle. Vi ender med at have en klasse af politikere, som ligner embedsmændene meget, og det er på sigt ikke en fordel for demokratiet,« siger Kristian Weise.

Ifølge professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, har vi i Danmark i høj grad haft et folketing, som historisk set ikke har bestået af akademikere.

»Derfor kan man tale om, at der sker en normalisering nu. Men man skal selvfølgelig være betænkelig, hvis erfaringsgrundlaget bliver for snævert. Der er risiko for, at Folketinget bliver lidt for homogent, og at livserfaringer eksempelvis ikke kommer med ind i Folketinget,« siger Jørgen Goul Andersen.

Det er velkendt at Folketinget i Danmark har en overrepræsentation af akademikere og en underrepræsentation af arbejdere. Men overrepræsentationen af akademikere starter allerede før medlemmerne vælges til Folketinget. Af opstillede folketingskandidater er der over fire gange flere med mindst en kandidatuddannelse, end der er i befolkningen.

Kilder: Statistikbanken.dk og Cevea
Grafik: iBureauet

For nylig skrev Avisen.dk, at kun omkring hver sjette kandidat til folketingsvalget havde prøvet at modtage kontanthjælp. Det glædede Rådet for Socialt Udsatte, at der var kandidater, som havde prøvet at leve for sociale ydelser.

Jørgen Goul Andersen tvivler på, at vi kommer til at se samfundets svageste repræsenteret i det nye folketing.

»Det er jo spørgsmålet, om førtidspensionister overhovedet er valgbare i dag. Bliver du som førtidspensionist valgt til Folketinget, så har du jo en erhvervsevne. Det betyder ikke noget, mens du er inde i Folketinget, men ryger du ud, kan du jo ikke være førtidspensionist. Derfor ser vi ikke den slags i dag,« siger Jørgen Goul Andersen.

En anden føling

En af de få, som ikke har en akademisk uddannelse i Folketinget, er Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted. Han er uddannet fra Aalborg Tekniske Skole, og på sit CV kan han skrive både maskinarbejder, våbenmekaniker, landmand og skibsværftsarbejder.

»Når man ikke er akademiker, har man en anden føling med, hvad der foregår ude på arbejdsmarkedet. Man har nemmere ved at sætte sig ind i, hvilken betydning lovgivningen har for dem, der bliver berørt. Men jeg må indrømme, at det er svært at overbevise alle akademikerne om, at de tager fejl. De har det hele i teorien, men det er ikke altid, at teori og praksis følges ad,« siger Bent Bøgsted.

Hverken Cevea-direktør Kristian Weise eller professor Jørgen Goul Andersen ser nogen oplagt løsning på den skæve sammensætning af Folketinget.

»Det er selvfølgelig helt op til partierne selv, hvem de ønsker at stille op, men man kan kun appellere til, at de forsøger at blive bedre til at repræsentere befolkningens sammensætning,« siger Kristian Weise.

Ifølge Jørgen Goul Andersen har politik udviklet sig til at være noget, »man uddanner sig til«.

»Partierne var i gamle dage masseorganisationer med mange medlemmer, hvor der var en bred folkelig base. Det har man ikke i dag, når kun fire procent af befolkningen er medlem af et parti. Det kompenserer man så for ved hjælp af fokusgrupper og vælgerundersøgelser, men det bliver aldrig det samme. Der er altså ikke så meget at gøre ved det, og det er egentlig trist, fordi det kan føre til dårligere politik, når man tænker for ens,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

For at det ikke skal være løgn så er de fleste akademikere i folketinget fra det samfundsvidenskabelige fakultet. Vi er ved at få en klasse af profesionele politikere som er næsten helt ens.

Carsten Wienholtz, Claus Nielsen, Bernhard Drag, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er kun et problem, hvis de er økonomer, jurister og scient pol.'er, der er tale om. Andre fag lider under nøjagtigt de samme ting som resten af befolkningen, herunder i endnu højere grad ikke at kunne få lov at bruge sin faglighed til fordel for samfundet.

Claus Nielsen, Anne Eriksen og Jakob Bonde anbefalede denne kommentar