Læsetid: 4 min.

Babyprodukter er fyldt med farlige kemikalier

’Skræmmende’, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, efter at ny undersøgelse finder hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer i hvert femte produkt til babyer og små børn. Rød og blå blok er splittet om eventuelt nationalt forbud mod stofferne
3. juni 2015

Sutter, autostole og gulvpuslespil. Babyer og små børn er hele tiden i kontakt med produkter. Men nu viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, at blandt 13 forskellige produktkategorier, med 327 produkter til babyer og små børn, er der i 22 procent af disse stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

»Det er tankevækkende og skræmmende, at vi kan gennemgå så mange forskellige typer af produkter til babyer, og at der ikke er én eneste produktkategori, hvor forældre kan vide sig sikre for hormonkemi. Der er mange videnskabelige undersøgelser, der peger på, at disse stoffer har hormonforstyrrende effekter. Derfor bør de ikke findes i forbrugerprodukter – og da slet ikke i produkter til babyer,« siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Læs: Industrien bruger TTIP til at bremse EU’s hormonforbud

Selv om Miljøstyrelsen allerede i 2009 anbefalede at mindske de mange kilder til hormonforstyrrende stoffer, som børn under to år bliver udsat for, er risikoen altså stadig til stede seks år senere. Når babyer og små børn er særligt udsatte, skyldes det, at de ofte sutter på ting, tygger på dem – eller bare kommer dem i munden – hvormed de lettere optager stofferne i kroppen. De hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være kræftfremkaldende, forringe mænds sædkvalitet og nedsætte kvinders evne til at få børn.

Forbrugerrådet Tænks formand opfordrer derfor efter folketingsvalget den kommende miljøminister til at indføre et nationalt forbud mod stofferne.

»Babyer skal ikke være deltagere i et kemi-eksperiment, hvor vi om nogle år risikerer at opdage, at der er gjort uoprettelig skade, fordi vi brugte en masse sundhedsskadelig kemi. Derfor skal vi have politikerne på banen med et forbud mod stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Usikkerheden bør komme forbrugerne til gode. Danske ministre i skiftende regeringer har presset på i EU for skrappere regler, men når der ikke sker noget, mener vi, at Danmark skal gå foran med et nationalt forbud,« siger Anja Philip.

Senest afslørede en meningsmåling i sidste måned, at 65,1 procent af vælgerne er »enige« i, at Danmark ikke bør afvente fælles EU-regler, mens andre 24,1 procent svarer, at de er »overvejende enige«.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har kritiseret EU for at være for langsom med at indføre fælles regler for de hormonforstyrrende stoffer og har derfor truet med nationale forbud.

Information beskrev tirsdag, hvordan den kemiske industri i årevis har ført en kampagne for at bremse en fælles EU-regulering af hormonforstyrrende stoffer.

» Vores børn skal selvfølgelig ikke udsættes for stoffer som mistænkes for at være hormonforstyrrende og i det øjeblik vi ved, at et stof udgør en sundhedsrisiko, så skal vi have det forbudt,« siger Kirsten Brosbøl og fortsætter:

»Jeg mener stadig, at vi får den bedste regulering, og den bedste beskyttelse af forbrugerne, ved at få gennemført reglerne i EU, fordi der kommer så mange produkter ind over grænserne fra resten af verden. Men der er en forskel mellem rød og blå blok på dette punkt. Regeringen er netop blevet enig med Enhedslisten og SF om, at vi vil afvente EU’s behandling af fire hormonforstyrrende ftalater. Hvis den proces, mod forventning, betyder, at stofferne ikke bliver begrænsede, så er vi enige om at kigge på et nationalt forbud. Der vil de borgerlige partier ikke forpligte sig til at gå videre med et sådant dansk forbud.«

Enhedslisten tog i 2008 initiativ til et nationalt forbud mod det hormonforstyrrende stof Bisphenol-A, og året efter til et forbud mod fire hormonforstyrrende ftalater. Skiftende regeringer har dog forsøgt at undgå nationale forbud, der kunne komme i konflikt med EU, og i stedet presset på for at få en fælles europæisk regulering.

De fire ftalater bliver nu forbudt og/eller begrænset i EU fra 2019.

I foråret blev den mangeårige brede politiske enighed om nationale forbud mod hormonforstyrrende stoffer dog brudt, da Dansk Folkeparti valgte ikke at være ikke en del af flertallet bag et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at »igangsætte processen mod et muligt nationalt forbud«, hvis ikke EU som ventet forbyder og/eller begrænser brugen af de fire hormonforstyrrende ftalater.

Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance mener, at »en løsning bør dække hele EU«, hedder det i en såkaldt mindretalsudtalelse.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, mener, at Forbrugerrådet Tænks undersøgelse endnu engang understreger, at det går for langsomt med at få fjernet de hormonforstyrrende stoffer, som findes overalt i hverdagen – i mellemlægspapiret i madpakken, i regntøjet og i sofaen hjemme i stuen. Og fordi stofferne netop findes overalt, er der en risiko for en større negativ effekt, end disse har enkeltvis, på grund af den såkaldte cocktaileffekt.

»Udfasningen af de hormonforstyrrende stoffer går for langsomt, og det gør den, fordi det tager uendelig lang tid at tage beslutninger i EU, hvilket skyldes, at man lader enhver tvivl komme producenterne til gode fremfor menneskene,« siger Per Clausen og fortsætter:

»Hver eneste gang, der kommer et eksempel på noget, som burde fjernes fra produkterne, får vi at vide, at det skal klares gennem EU. Jeg synes også, at det er fornuftigt at forsøge at få det forbudt i hele EU – og det kan måske også være taktisk klogt at overveje om et nationalt forbud gavner muligheden for et sådant eller omvendt – men der er grænser for, hvor længe vi kan gå og vente. Og i de 10 år, jeg har siddet i Folketinget, har der været eksempler på stoffer, vi vidste var farlige, men vi endnu ikke er sluppet af med. Så nogle gange er nationale forbud det eneste kort, vi kan trække.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
  • Mikkel Dahl
  • Torben Selch
  • Torben Arendal
Erik Nissen, Mikkel Dahl, Torben Selch og Torben Arendal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvordan kan man være splittet om det? Ydermere er det en fantastisk god niche, der viser sig her, for danske giftfri babyprodukter.

Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Nissen, Mikkel Dahl, Dennis Berg, Carsten Mortensen og Søren Jessen anbefalede denne kommentar
Kaare Thomsen

det har været billigt, så gør det ikke noget hvis man er dansk forbruger, Dansker ser på pris og ikke andet

Steffen Gliese

Det er noget vås, Kaare Thomsen. Forbrugerne er ofre for de producenter, der bestemmer, hvad der skal fremstilles. Hvis landbruget løftede sin kvalitet - hvad det burde gøre, al den stund vi betaler mange milliarder i tilskud for netop det - skulle det nok blive solgt. Problemet er, at konkurrencen får lov at foregå på ulige vilkår, fordi det accepteres at fremstille dårlig kvalitet, hvilket mest af alt er med på at holde prisen unødig højt på kvalitetsprodukterne.

lad mig gætte på en alen-lang udfasning fordi lobbyisme (læs: korruption) er udbredt, ØKONOMI før helbred.

Henrik Leffers

På en måde er det her jo en god nyhed... Men desværre viser den også hvor lavt vidensniveauet omkring hormonforstyrende stoffer er i DK! Det kan illustreres med nogle faktuelle ting: Dyreforsøg og humane (epidemiologiske) studier viser, at hormonforstyrende stoffer skader testikeludviklingen hos drengene, hvis "mor" indtager store mængder i 3. og 4. mdr. af graviditeten. Det fører til nedsat sædkvalitet og øger risikoen for testikelkræft. Jeg undrer mig lidt over at babyer og børn fremhæves her, når der ikke findes videnskabelig dokumentation for skader opstået ved exponering efter fødslen. -MEN LAD VÆRE MED AT UDSÆTTE DEM FOR UNØDVENDIG KEMI!

Det gode i nyheden ligger i, at pressen og politikkere tilsyneladende ser det her som det væsentligste miljøproblem i DK! -Og hvis vores største miljøproblem virkelig er en nedsat sædkvalitet hvis "mor" exponeres i 3. - 4. mdr. under graviditeten, så ser det vel ikke så slemt ud med vores miljø? -Og da det er meget få danskere der i en meget kort periode af deres liv er i risikogruppen, kan de fleste af os simpelthen bare ignorere det!

Jeg er ikke helt enig i det... Jeg tror både at der er værre problemer (f.eks. partikelforurening og micro-plastik problemet), og at hormonforstyrende stoffer måske spiller en role for vores livsstilssygdomme. Men det interesserer ikke pressen og politikkerne, så jeg tager nok fejl... Der er en længere diskussion om det her i en anden streng: http://www.information.dk/535064. Men jeg tror jeg stopper her: Emnet egner sig ikke til en valgkamp fordi politikkere ikke har nogen viden om det, og derfor ender med at tage forkerte "populistiske beslutninger"!

Kaare Thomsen

Peter Hansen nu er det sådan det er dem som køber ind der bestemme hvad der skal sælges i butikkerne, bliver en vare ikke solgt men skal smides ud bliver den ikke købt ind igen, så hvis de danske forbruger ville have dansk kvalitet fik de det også, men det bliver solgt til udlandet for de vil give mere for den gode ensarte kvalitet som dansk landbrug laver.

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik:
Jeg håber, at du alligevel lige vil give dig tid til at besvare spørgsmålene i den anden streng. Det er lidt af en mundfuld, du udsætter os for ved at præsentere os for et tilsyneladende enormt paracetamolproblemi stedet for hormonforstyrrende stoffer, så du må lige hjælpe os med at fordøje den, inden vi helt kan tage den til os :-)

Det er multiplikatoreffekten af alle disse kemikalier og alt det andet svineri, vi efterlader os, der bør give anledning til bekymring. Det er sådan set ligegyldigt om det er det ene eller det andet (af næsten utallige) stoffer, der negativt påvirker menneskets tilstand. Den samlede virkning må give anledning til dyb bekymring, og det er derfor hele den grundlæggende holdning og tilgang til håndteringen af disse stoffer, der skal tages op til overvejelse og selvsagt ændres radikalt. LAD VÆRE MED AT UDSÆTTE OS (elle og enhver) FOR UNØDVENDIG KEMI! Helt enig.

Vores udviklingsminister Mogens Jensen Syntes det er helt i orden med TTIP aftalerne, så vi må forvente socialdemokraterne sender flere penge til sundhedsområdet, og betaler de Amerikanske virksomheder erstatning for tabt fortjeneste med vore skattekroner samtidig.

Henrik Leffers

Anne-Marie: Jeg har forsøgt at besvare tingene i den anden streng. Men jeg mener altså ikke at paracetamol har "aflivet" de andre stoffer som hormonforstyrende stoffer. Det er de stadigvæk! Problemet ligger i den dose man indtager, og langt den største dose kommer fra paracetamol, hvor en enkelt tablet indeholder en mængde, der er mange hundrede gange større end dosen fra alle de de andre hormonforstyrende stoffer tilsammen!

georg christensen

Nu begynder jeg så også, at tænke, i sær når jeg hører, at "BABY", produkter er fyldt med giftige kemikalier, som så senere bare skal bekæmpes med nye "piller" (nye kemikalier). I grunden minder det mig om, at Livet løber rundt om sig selv for at profilere sig selv på helhedens bekostning.