Læsetid: 3 min.

Bistandsbingo

Blå blok vil skære 15 mia. kroner af udviklingsbistanden frem til 2020. Hidtil har partierne dog ikke villet pege på, hvor pengene skulle hentes. Det hjælper Dagbladet Information så med nu
Blå blok vil skære 15 mia. kroner af udviklingsbistanden frem til 2020. Hidtil har partierne dog ikke villet pege på, hvor pengene skulle hentes. Det hjælper Dagbladet Information så med nu

iBureauet

25. juni 2015

I 2015 er Danmarks udviklingsbistand 17.693 mio. kr. En stor del af udviklingsbistanden er dog ikke noget, blå blok umiddelbart kan skære i. Det gælder særligt i flygtningemodtagelse og den del af Danmarks EU-kontingent, som EU bruger på udviklingsbistand. Reelt er der 12.261 mio. kr. tilbage på Finanslovens §6.3, som er udviklingsbistand, der går til udviklingslandene.

I flere lande har ambassaderne dog allerede fået udbetalt penge til bistandsprojekter, hvilket gør det juridisk svært at inddrage deres udviklingspenge igen. Det gælder fx Tanzania. I andre lande skal ambassaderne i den kommende valgperiode forsøge at få godkendt nye udviklingsprogrammer. Her er penge at spare.

Læs også: Kære politikere, hvor vil I skære i udviklingsbistanden?

Information har gennemlæst Finansloven 2015 §6.3 og fundet alle tilsagn til udviklingsprojekter i perioden 2016-2018, som kan skrottes, uden at en blå regering bryder nogen bindende aftaler. Udviklingsbistand for 2019 og 2020 er endnu ikke allokeret, så reelt set behøver regeringen ikke at finde alle 15 mia. kr. på nedenstående liste. Kun størstedelen.

Det er kun større beløb over 100 mio. kr., der er fremhævet på dosmersedlen. Udviklingsprojekterne er for overblikkets skyld beskrevet i generelle temaer.

Afrika

Etiopien: Klima. Spar 150 mio. kr.

Niger: Fattigdomsbekæmpelse. Vand og sanitet. Demokrati og stabilitet. Spar 360 mio. kr.

Zimbabwe: Retsvæsnet. Infrastruktur. Fattig-domsbekæmpelse. Spar 1.000 mio. kr.

Somalia: Demokrati og stabilitet. Fattigdomsbekæmpelse. Spar 500 mio. kr.

Sydsudan: Demokrati og stabilitet. Spar 300 mio. kr.

Uganda: Vand og sanitet. Demokrati og stabilitet. Spar 1.000 mio. kr.

Mozambique: Fattigdom. Sundhedsvæsen. Klima og miljø. Budgetstøtte. Spar 1.540 mio. kr.

Ghana: Fattigdomsbekæmpelse. Klima og miljø. Spar 500 mio. kr.

Burkina Faso: Fattigdom. Vand og sanitet. Demokrati. Budgetstøtte. Spar 965 mio. kr.

Mali: Fattigdom. Demokrati. Vand og sanitet. Generel budgetstøtte. Spar 875 mio. kr.

Drop Afrikafredsprogrammet: Spar 210 mio. kr.

Drop Regional økonomisk integration: Spar 500 mio. kr.

Indhent uallokerede penge: Spar 979 mio. kr.

Asien

Pakistan: Uddannelse. Demokrati og stabilitet. Spar 392 mio. kr.

Myanmar: Uddannelse. Demokrati og stabilitet. Fattigdomsbekæmpelse. Spar 615 mio. kr.

Palæstina: Demokrati og stabilitet. Fattigdomsbekæmpelse. Spar 450 mio. kr.

Afghanistan: Demokrati og stabilitet. Fattigdomsbekæmpelse. Spar 315 mio. kr.

Bangladesh: Fattigdom. Demokrati og stabilitet. Klima og miljø. Spar 520 mio. kr.

Nepal: Klima og miljø. Demokrati og stabilitet. Spar 500 mio. kr.

Asien: Indhent uallokerede penge for Asien. Spar 840 mio. kr.

Latinamerika: Regionalprogram for Mellem-amerika. Spar 125 mio. kr.

Danida Business og andre erhvervsindsatser: Spar 1.685 mio. kr.

Øvrig bistand

Uallokerede penge: Stabilisering og konfliktforebyggelse. Spar 530 mio. kr.

Demokrati og menneskerettighedsindsatser: Spar 690 mio. kr.

Luk DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur: Spar: 144 mio. kr.

Luk Freds- og Stabiliseringsfonden (Afghanistan, Sahel, Syrien, m.v.): Spar 832 mio. kr.

Luk Det Arabiske Initiativ: Spar 598 mio. kr.

Naboskabsprogrammet til støtte af Østeuropa, f.eks. Ukraine: Spar 600 mio. kr.

NGO-bistand, f.eks. MS Action Aid, Folkekirkens Nødhjælp og IBIS: Spar 3.309 mio. kr.

Miljø- og klimabistand, f.eks. Klimainvesteringsfonden, FN’s Miljøprogram: Spar 1.218 mio. kr.

Forskning- og Oplysningsvirksomhed, f.eks. med universiteter i tredjelande: Spar 984 mio. kr.

International Udviklingsforskning til gavn for udviklingslande: Spar 131 mio. kr.

Multilateral bistand til FN-organer, såsom UNDP og UN Women: Spar 1.737 mio. kr.

Bidrag til UNICEF, FN’s Børnefond: Spar 573 mio. kr.

Befolknings- og sundhedsprog, f.eks. UNFPA, WHO og aidsbekæmpelse: Spar 1.956 mio. kr.

FN’s program for landbrugsudvikling: Spar 100 mio. kr.

FN’s øvrige udviklingsprogrammer, f.eks. UNESCO, ILO, mv: Spar 1.152 mio. kr.

Drop støtten til Verdensbanken: Spar 3.110 mio. kr.

Bidrag til EU’s udviklingsbistand via Den Europæiske Udviklingsfond: Spar 1.635 mio. kr.

Krisehjælp til flygtninge, katastrofer, hungersnød (UNHCR, UNRWA, WFP): Spar 1.860 mio. kr.

Annullér humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser f.eks. lande der har modtaget store flygtningsstrømme, samt Syrien, Irak og Afghanistan: Spar 3.465 mio. kr.

I alt 41 poster. 

Udgifter i alt for perioden 2016-2018: 38 mia. kr., svarende til omtrent 12,68 mia. kr. pr. år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Stig Jakobsen
  • David Zennaro
  • Vibeke Binderup Dyrst
Niels Duus Nielsen, Stig Jakobsen, David Zennaro og Vibeke Binderup Dyrst anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Binderup Dyrst

Vel at mærke flygtninge, som man gør hvad man kan for undgå at hjælpe.
Men det er måske spillet? At vi tjener penge på at skabe problemerne og sparer penge på ikke at hjælpe?

Søren Fosberg, Niels Duus Nielsen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hvorfor i alverden betaler vi for at lave demokrati og stabilitet i andre lande? Herhjemme er man jo ikke enige om hvad demokrati er. Her er dele af samfundet ikke indstillet på at respektere demokratisk valgte politikere - og stabiliteten, ja den holder nok ikke evigt, hvis man fremadrettet også lover at lade de bredeste skuldre bære byrderne i kristetider, men lader de smalleste skuldre om at bære og betale, når det kommer til realiteter.

erik mørk thomsen, Preben Haagensen, peter fonnesbech og Carsten Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Som jeg ser det går rigtigt mange penge til mere eller mindre politiske projekter der intet har med fattigdom eller bistand at gøre.
Det syntes jeg allerede dengang i 90'erne, da jeg havde afrikastudier som sidefag...

Fjern alle udgifter til "demokrati" (de penge har vi jo allerede brugt i forsvaret og bomber virker klart bedre end bestikkelse hvis det er demokrati der skal udbredes) og lad landene selv bestemme deres politiske udvikling.

Faktisk er jeg så absurd reaktionær at jeg mener at det eneste vi burde bruge penge på er oprettelsen af skoler og medicinsk hjælp (herunder måske etablering af drikkevandsforsyning) i de områder der virkeligt trænger. Og dem er der rigeligt af.
Uddannelsesmuligheder og basal sundhed er det der vitterligt mangler mange steder i verden, og noget af det der i allerhøjeste grad forhindrer vækst i de fattigste lande.

Giv pengene til de virkeligt fattige (der er milliarder af dem derude), og spar på lønningerne til de herboende administratorer af alle de velmenende ordninger der ser pæne ud på papiret men i virkeligheden bare er undskyldninger for at ansætte endnu flere cand scient adm'er til milliongager...

..men en sådan ændring af politikken ville jo betyde at pengene forsvandt i udlandet, og ikke rent faktisk (som nu) kom tilbage til danmark...

Preben Haagensen, Flemming Berger, Morten Østergaard, Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar

@Søren

Hvis vi ikke skal støtte demokratisk udvikling, hvad skal vi så gøre, hvis vi bygger et hospital i et land, og hospitalet efterfølgende bliver invaderet af en bandesom dikterer, at hospitalet kun må bruges til at behandle bande-medlemmer?

- Bygge et nyt hospital?
- Lade børnene i regionen dø af simple sygdomme?
- Smide en stor bombe?

Søren Sørensen

Elias Storm
Når jeg snakker (basal) medicinsk hjælp, så er det noget så simpelt som at uddanne flere syge/sundhedsplejersker lokalt og forsyne dem med nødvendig medicin der er indkøbt ppå de internationale markeder - sgu ikke at bygge prestigebyggerier der ikke nytter noget takket være manglen på kvalificeret personale.
(Og det med personalemanglen er jo netop pga manglende uddannelsesmuligheder, derfor prioriteringen mht. uddannelsen)

Folk dør (eller er alvorligt syge i lang tid) simpelthen fordi de ikke har råd til selv de billigste lægemidler, og det er der pengene vitterligt kunne hjælpe.
Direkte hjælp (ja, vi skal forære medicinen til de fattige!) til de der vitterligt har mindre end 5 kroner om dagen at leve for.

...

Men lad os tage udgangspunkt i "demokrati i Zimbabwe" når du nu gerne vil eksportere dette fabelagtige system vi lever under.
Zimbabwe er et fattigt land (der kunne være rigt) der i efterhånden mange år er blevet styret (mishandlet) af en gal diktator, som har det fint i sin position, og som faktisk ikke er foragtet af OAU. Han regerer "legitimt".

Når han dør, vil der være en der tager over efter ham, og sådan vil det fortsætte i mange årtier endnu. Måske med en lille borgerkrig indimellem, og måske vil en leder fra det andet store parti blive den ny diktator, men intet vil være forandret.

Penge til "demokratisering af landet" er at smide dem i et bundløst hul - det eneste vi kan gøre er at give zimbabweanerne (også de fattige på landet - ikke bare den lille middelklasse i byerne) uafhængige og neutrale uddannelsesmuligheder så de selv kan handle på de faktorer der afgør dynamikken (eller rettere manglen på samme) i den zimbabweanske politiske virkelighed, og måske med tiden komme frem til deres egen afrikanske løsning.

Og selvfølgeligt at hjælpe direkte ved at forære dem medicin, noget der er ret så nødvendigt efter at landets sundhedssystem er blevet kørt helt i bund...

Preben Haagensen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

60 millioner mennesker på flugt, fra forfølgelse og nød, nu skal der findes besparelser, hvor der tages, fra verdens fattigste, så verdens rigeste, kan beriges yderligere, jeg finder det ikke nødvendigt, at kommentere handlingen yderligere, den taler, sit eget sprog.

Søren Fosberg, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Benjamin Bach og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Ulandsbistanden blev ændret i nullerne, så der i stedet for udvikling i de fattigste lande blev lagt mere vægt på sikkerhed (i Danmark) og politiske budskaber (demokrati) i mindre fattige lande.
Det er næppe Foghs ideer om at bruge bistandsmidler som politisk afpresning og til fremme af danske og ideologiske interesser, der gøres op med.

@Søren

Jeg tror du misforstår mig og læser nogle ting ind i min kommentar, som ikke er tilsigtet. Jeg går ikke ind for at vi hovedløst skal eksportere vores styreform til resten af verden. Jeg vil heller ikke lave et prestige-byggeri i Zimbabwe. Men du undlader at forholde dig til det fundamentale problem, som jeg peger på i mit spørgsmål:

Hvad gør vi, hvis den materielle hjælp vi giver, det være sig i simpel, billig medicin, oprettelse af små skoler etc., bliver beslaglagt eller destrueret af undertrykkende kræfter i landene?
Og hvad gør vi, hvis det ikke er muligt at undervise børn i fx zimbabwe, fordi de mennesker der skal uddanne dem er truet af bander i landet, eller fordi ingen tør sende børn i skole af frygt for repressalier?

Kort sagt: Vi er enige om at der skal gives basal, simpel hjælp. Det har man i øvrigt gjort siden starten af 70'erne. Men hvad gør vi med de andre problemer (fx ingen tillid til stat, intet retsvæsen, ingen sikkerhed etc), som tilsyneladende resulterer i at nogle lande ikke har udviklet sig på en række centrale parametre de sidste 50 år?

Søren Sørensen

Elias Storm
Altså - de der "bander" du snakker om hører altså hjemme i konfliktområder, og der kan man jo altså ikke give ulandshjælp før konflikten er forbi, det er så der man giver den katastrofehjælp der skal til.

Og se nu på de projekter der er blevet opremset - de er altså meget langt fra at være "basal, simpel hjælp" - helt ærligt, hvorfor skal vi give Pakistan u-landshjælp som går på hhv. demokrati og stabilitet?
De har faktisk et demokrati allerede, og en stat der kan finansiere udviklingen af atomvåben kan nok skabe stabilitet uden danske midler også.
Og de burde faktisk også selv kunne finde ud af at bygge skoler til deres egen befolkning - altså, det er selvf. synd for pakistanerne at de har en regering der prioriterer a-våben højere end basal uddannelse, men igen - vi skal sgudda ikke give u-landshjælp fordi de internt i landet ikke gider fordele de goder de rent faktisk har?

Der er altså lande der faktisk vitterligt ikke har penge til hverken det ene eller det andet...

...

Det jeg tænker på når jeg tænker ulandsbistand er altså de områder der simpelthen bliver groft forsømt af alle, inklusive deres egen regering, hvor forbedring ikke handler om demokrati eller retsvæsen i storbyerne men om at starte stort set på bunden.
Altså at give folk noget uddannelse der går en smule ud over at lære alfabetet og behandle deres sygdomme, hvilket faktisk kan forbedre produktiviteten selv for subsistensbønder, hvilket igen fører til større overskud til uddannelse, osv osv.
Skabe bedre rammer for at opbygge samfund, simpelthen.

Hvad folk så gør med de samfund må de derefter selv om.

@Søren

Lad mig lige gentage: Vi giver, og har i rigtig mange år givet, rigtig mange penge til uddannelse, medicin etc. Det skal vi selvfølgelig blive ved med - gerne i større omfang. Når der er sket et skift hen imod at hjælpe med at opbygge samfund, så er det FORDI det ikke er nok bare at sende paller med mad og medicin og folkeskolelærere til u-landende.

Alle de ting du siger gør man, og det har man gjort i snart 50 år. Mange lande har flyttet sig, men der er også en stor rest-gruppe tilbage, hvor det ikke er nok. Mit (retoriske) spørgsmål til dig handler altså om: Når det du siger ikke virker, og (hvis) vi ikke skal hjælpe med at skabe tillid, retsvæsen, sikkerhed etc, hvad skal vi så gøre?

Bemærk i øvrigt, at u står for udvikling. Det er ikke det samme som nødhjælp, hvilket jeg tolker din tilgang til at bestå af (sammen med uddannelse).

Søren Sørensen

Elias Storm
Se dog selv på listen der er opremset. Det er jo ikke sundhed og uddannelse der er prioriteret højest.

Og nej, det er ikke nød- eller krisehjælp jeg snakker om, det er hjælp til selvhjælp jeg anbefaler.

Men hjælp til selvhjælp er altså ikke at rette mere eller mindre fortænkte programmer mod en smal (og i forvejen priviligeret) middelklasse i modtagerlandene.

Ikke så længe der er masser af lande der stadigvæk underprioriterer uddannelse til masserne...

Hjælp til selvhjælp skal starte på bunden, ikke i toppen.

Philip B. Johnsen

Bæredygtig vækst!

Der er helt klart, gjort meget for, at eksportere, den kapitalistiske imperialisme, der ikke kun, handler om den klimakatestrofe skabende, vækst kultur, drevet af overforbrug, men begynder med, råstoffer til produktionen af vare, til den rige verdens forbruger junkier.

Det begynder ofte, med gældsætning af afrikanske lande, ofte optaget af illigetime ledere, der med blod på hænderne der ønsker, at se godt ud, på den korte bane, med pralende prestige projekter, men gælden betales ikke, men gælden bruges af långivere til afpresning, for adgang til billige råstoffer.

Råvare kan med fordel for 'Afrika' forædles i Afrika , men historisk har ingen, bekymret sig om afrikanere, først når den store verdensdel, der er helt ufattelig rig på råstoffer og frodig landbrugsjord, sender indbyggerne i folkevandring mod Europa, åbnes øjnene for afrikanernes problem.

Den planlagte stramnings politik, ændre ikke på de underliggende problemer, hvor der er kraftig stigninger, i antallet af flygtninge i nærområderne og en stramning, af en hver art fra Europa, vil blot forværre de problematikken yderlig.

Det kan ende med lukning for lejrene i nærområderne og muligvis i værstefald, hvis Europa strammer for meget, åbning af sluserne fra flygtningelejrene ved, at presse indbyggerne imod Europa.

Med andre ord, hvis ikke Europa finder en løsning, på de underliggende imperialisme problemer, den klimakatestrofe skabende, vækst kultur, drevet af overforbrug, rammer den nuværende manglende forståelse, eller vilje til forståelse, for de underliggende problematikker i Afrika, Europa som en boomerang, i form af stigende flygtningestrømme.

Det er ikke for sent at stoppe befolkningstilvæksten, klimakatestrofer og fattigdom, men det kræver handling, for det er dyrt, at være fattig, det kræver, mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.

Betal rimelige priser, for de fattiges arbejde, det er svineri, at hylde imperialisme og ureguleret kapitalisme, ansvaret er historisk Vestens, men der er helt klart, gjort meget for, at eksportere, overforbruger drevet vækst, prisen er bare ikke betalt, det vil kræve en bæredygtig omstilling, at løse problemet.

Martin Hansen

Det jo ikke rigtig til at tage stilling udfra de overskrifter, men umiddelbart lyder det til vi smider penge i sorte huller, Det Arabiske Initiativ forekommer som en total fiasko, støtte til demokrati i en række lande virker nytteløst og lalaagtigt, millioner i bistand atommagten Pakistan virker helt åndssvagt, "Danida Business" kunne man også godt lukke for min skyld, jeg tror ikke Danida er så god til at udvikle selvbærende erhvervsvirksomheder i fattige lande, og Verdensbanken kunne vi også skrue ned for, men ellers er besparelsen jo nemmest at finde ved at inddrage de uallokerede midler.