Det vil skabe fattigdom og ødelægge integrationen, hvis flygtninge og nytilkomne udlændinge igen skal have en lav ydelse, sådan som det var tilfældet med VK-regeringens starthjælp frem til 2011. Sådan lyder advarslen fra organisationer og en forsker, efter at partierne til højre for midten, V, DF, K og LA, i torsdags sikrede sig flertal i Folketinget.
Godt nok er der meget, som den blå blok ikke kan blive enige om i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en ny regering. Men et af de emner, som partierne til højre i salen på forhånd er fuldstændig enige om, er, at starthjælpen for flygtninge og familiesammenførte skal genindføres. Og Venstre har et forslag klar i skuffen.
Læs også: ’Hvis de skærer i ydelserne, hvordan skal vi så leve?’
Udgangspunktet er, at flygtninge og indvandrere, som netop er kommet til landet, skal have en såkaldt integrationsydelse, som er mindre end den kontanthjælp, andre arbejdsløse får. Helt præcist skal de have 5.903 kroner om måneden at leve for. Det svarer til, hvad en udeboende studerende får i SU. Beløbet kan så stige, i takt med at modtageren opfylder en række integrationsmæssige mål om f.eks. bestået danskprøve eller deltagelse i samfundslivet. Forslaget om en ny starthjælpsordning møder kritik fra Rådet for Socialt Udsatte, der mener, det vil skabe mere fattigdom og skade netop den integration, som Venstre ønsker at fremme.
»Hvis man tror, det fremmer integrationen og folks mulighed for at blive en del af det danske samfund, så tager man fejl. Fattigdom fører tværtimod ofte til isolation og eksklusion,« siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Samme vurdering kommer fra Andreas Kamm, formand for Dansk Flygtningehjælp.
»Det øger ikke integrationen at sætte folk på starthjælp. Tværtimod skader det integrationen«, siger han og understreger, at starthjælpen især vil ramme børnefamilier hårdt. De kan de risikere at få udbetalt op til 60 procent mindre end i dag.
Flere kommer i job
Ideen om, at flygtninge og nye indvandrere skal have mindre i kontanthjælp end andre borgere, er imidlertid ikke kun populær blandt de blå partier på Christiansborg.
Det er også en idé, som en stor del af den danske befolkning mener er fornuftig. En meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke for nylig gennemførte for Jyllands-Posten, viser, at seks ud af 10 danskere støtter ideen om lavere kontanthjælp til nye danskere.
Tilhængere af starthjælp henviser til en række undersøgelser, som viser, at den gamle starthjælpsordning, som blev indført af VK-regeringen i 2002 og afskaffet af Helle Thorning-Schmidt (S) i 2012, havde en vis effekt på beskæftigelsen. Den ene undersøgelse, som er lavet af Rockwoolfonden i 2009, konkluderer, at starthjælpen synes at motivere flere til at søge job. Fonden har fulgt to grupper af flygtninge i en årrække, hvoraf den ene halvdel var på almindelig kontanthjælp og den anden halvdel på starthjælp.
Fire et halvt år efter indførelsen af den gamle starthjælpsordning, var 42 procent af de flygtninge, som var på starthjælp, kommet i arbejde, mens det kun var 30 procent af de flygtninge, der var på kontanthjælp, som var kommet i job. En lignende undersøgelse fra Aarhus Universitet bekræfter tendensen, men har kun fulgt de to grupper i to år.
Prisen er høj
Hos Center for Alternativ Samfundsanalyse bekræfter Finn Kenneth Hansen de to undersøgelsers konklusion, men mener, at prisen for at få 12 procentpoint flere flygtninge i arbejde er meget høj.
»For det store flertal på starthjælp bliver prisen et liv i stor fattigdom, og det har voldsomme sociale og sundhedsmæssige konsekvenser,« siger han.
»Det betyder f.eks., at man ikke kan købe nødvendig medicin, ikke få varm mad hver dag, må spise meget usundt, at man ikke kan sende sine børn til fritidsaktiviteter, børnefødselsdage eller holde ferie.«
En undersøgelse af flygtninge på langvarig starthjælp, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) lavede i 2011, viser således, at starthjælpen havde store konsekvenser for især børn. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at ydelsen holdt »børn og unge ude fra aktiviteter, fordi der ikke er penge til kontingenter, sportstøj, det sociale liv i tilknytning til sportsarrangementer, biograf, svømmehal, skolerejser, lejrskoler, børnefødselsdage, opdaterede computere eller eftermiddagsmad i SFO’en«.
»Resultatet er forældre, der mangler kræfter til forældrerollen og fyldes af bekymringer for børnenes fremtid, og børn og unge der føler sig fattige, usikre, udelukkede og mindreværdige,« konkluderer rapporten. En tidligere undersøgelse fra CASA fra 2006 har desuden vist, at rådighedsbeløbet for en familie med to børn på starthjælp, udgjorde cirka 40 procent af det beløb, som Forbrugerstyrelsen dengang vurderede ville være et rimeligt, almindeligt standardbudget for en sådan familie i Danmark.
Børnefamilier i knibe
Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp understreger da også, at især flygtningefamilier, som ryger på starthjælp, vil blive ramt. I øjeblikket får en almindelig kontanthjælpsmodtager 14.416 kroner om måneden, hvis han er over 30 år og har forsørgeransvar. En børnefamilie, som kommer på starthjælp, risikerer således at miste op mod 60 procent af den hjælp, de kan få i øjeblikket.
»Det kommer især til at gå ud over familierne, de får meget svært ved at deltage alle de steder, hvor man normalt møder andre mennesker og dermed bliver integreret,« siger han og henviser ikke mindst til foreningslivet og de sociale aktiviteter, som børn af starthjælpsfamilier er udelukket fra at deltage i.
Det er Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte enig i.
»Som forslaget ser ud i øjeblikket, vil det have voldsomme konsekvenser for børnefamilierne,« siger han, men håber, at den kommende regering under alle omstændigheder vil rette forslaget til, så det imødekommer ikke mindst bekymringerne for børnefamilier.
»Det løser hverken beskæftigelsesproblemet eller integrationen at sætte folk på starthjælp,« siger han.
»Vi risikerer bare, at endnu flere bliver skubbet derud, hvor de ender med at komme til at leve på kanten af samfundet.«
Venstre har ikke villet kommentere sit eget forslag, mens det ikke har været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance. Hos Konservative mener Mai Mercado ikke, der er tale om at leve i fattigdom.
»Der er masser af selvstændige i det her land, der lever under fattigdomsgrænsen, og som klarer sig for de penge, de tjener. Jeg mener, det er fuldstændig afgørende, at man kommer ud i selvforsørgelse. Og det kan vi se, at flere gør«.
Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, at starthjælp vil kunne begrænse tilstrømningen til Danmark. »Det bedste, man kan gøre for integrationen, er at begrænse tilstrømningen. Det, som vi ser som en udfordring i forhold til asyltilstrømningen, er, hvor hurtigt Folketinget kan få gennemført nogle stramninger, så vi får sendt et klart signal om, at nu er der et andet flertal og en ny politik på vej på dette område.«
Kan vi ikke bare for en gangs skyld tage udgangspunkt i nogle konkrete tal og budgetter ?
Hvordan hænger det sammen at andre lande som Tyskland og Sverige har lavere sociale ydelser end DK uden at det er en fattiggård ?
Og hvorfor koster alle sociale aktiviteter tilsyneladende penge ?
Mennesker har ikke selv valgt den samfundsform, som vi er nødt til at affinde os med og finde os i, så derfor er det meget fornærmende, at andre mennesker skal bestemme og åbenbart synes, at andre end de selv kan kan klare sig og få noget, der ligner et liv med de småpenge, der bliver uddelt.
Vi har ikke forladt den tid, hvor det hed "værdigt trængende".
Det er sørgeligt, at vi ikke kan behandle mennesker bedre!!
Flygtningeudfordringen skal håndteres gennem og sammen med EU. Længere er den ikke.
@Egon Maltzon:
Både Sverige og Tyskland har et generelt lavere pris- og moms-niveau end Danmark. Derfor strækker de samme penge længere der end her.
Desuden betaler modtagere af overførselsindkomster skat i Danmark. Det gør de ikke alle steder.
Endvidere findes der andre sociale ydelser og tilskud end kontanthjælp. I Sverige får kontanthjælpsmodtagere f.eks. deres husleje dækket oven i kontanthjælpen.
Det giver kort sagt ikke mening at sammenlige enkelte ydelser på tværs af landegrænser. Man er nødt til at sammenligne levestandard, da det er det eneste, der i sidste instans har betydning for hvordan folk lever.
Og hvad den angår, så er der for eksempel i Tyskland opstået "food banks", hvor hattedamer uddeler kasserede madvarer til værdigt trængende, der ikke kan få deres Harz IV til at vare hele måneden.
Egon Maltzon, Tyskland er måske ikke lige en fattiggård, men det er da tæt på:
http://www.reuters.com/article/2012/02/08/us-germany-jobs-idUSTRE8170P12...
Desperate og fattige flygtninger der er villige til at arbejde for 25 kr. i timen er vel bedre end ingenting for Løkke? Det er da en start på løndumpingen?
Det er ved at være noget trættende, ideligt at høre diverse 'hjælpeorganisationer' fremsætte krav til samfundet, uden at de på mindste måde er politisk ansvarlige, endsige demokratisk valgte, for regeringen af landet, og for følgerne af, at deres 'krav' skulle gennemføres.
Desuden mindes man hvad Søren Mørch skrev i bogen '24 statsministre':
'Gennemførelsen af denne skjulte dagsorden (Tamil sagen) blev lettet af, at alt det praktiske arbejde med de fremmede var overdraget de private forening Dansk Flygtningehjælp. Sammen med Røde Kors udviklede de to velædige organisationer en hel industri med masser af job til vennerne. Pengene hentede de krone for krone i statskassen'.
Leo Nygaard, må jeg have lov til at korrigere dig, en gift folkepensionist, får 9.040 kroner, for et ægtepar er det 18.080 kroner om måneden + 1.366 x 2 = 2.733 + ATP som kan variere, men lad os for et arguments skyld holde os til dine 1.500 kroner x 2 = 3.000, ialt bliver det til 18.080 + 2.733 + 3.000 = 23.813 om måneden for et folkepensionist par.
Sammenlignet med den evt. ydelse for nyankomne 23.813 - 11.806 = 12.007 som folkepensionistparret får mere om måneden end en nyankommen, altså mere end det dobbelte.
Og i skal huske at det ikke blot vil gælde udlændinge, men også danskere der vender hjem fra udlandet.
Synes i stadig starthjælpen er for høj?
Er det virkelig kommentarer i Information jeg læser, chokerende.
Da vi har skabt flygningeproblemet er det også vores ansvar at være med til at løse problemet, og hvad vil i gøre når der over de næste årtier vil komme op mod en milliard klimaflygtninge i verden? Hvor skal de hen? Vil i også fralægge jer vores ansvar der?
Lilliane Murray. Jeg er folkepensionist og modtager korrekt 9.040 kr + ATP 538 kr. begge beløb før skat. Denne grønne check er sat ned fra 1.300 kr. til 955 kr. og bundskatten er i 2015 sat 2 - 3 % i vejret. Jeg har så kunnet spare op, men gentager gerne jeg er pikeret over, at samfundet yder folk som er flygtninge eller migranter op i mod 20.000 kroner efter skat om måneden i hjælp, et beløb som har været fremme i debatten tidligere. Man kan sige, at jeg i sin tid tog den forkerte uddanelse, for det er bare nemt i den danske model, at hente pengene i andres lommer. Det gælder rigtig mange interesser, men tag sagen som er fremme i dag om Melody Grand Prix, som uden nogen står til ansvar kostede + 60 mio. kroner skattekroner, samtidig med en række folk sikkert har scoret kassen. Dertil kommer om man bruge udtrykket, at vi har skabt flygtningeproblemet, for der er i lige så høj grad tale om folkevandringer. Men jeg forstår, du synes vi bare skal betale hvad det koster?
"Der er masser af selvstændige i det her land, der lever under fattigdomsgrænsen" mener Mai Mercado. Hmmm, kan det nu også være rigtigt? Der findes sikkert en masse CVR numre uden besynderlig overskud oprettet til brug for først og fremmest skatte unddragelse. Ligesom mange selvstændige tillige er lønmodtagere. Og i øvrigt er selvstændig virksomhed helt frivilligt og kan derfor slet ikke sammenlignes.
En noget forvrøvlet sammenligning fra den kant, hvor kun det hårde arbejde gælder for de laveste lønninger.
Det må snart være på tide, at 'man' tager situationen alvorlig, som den er ved at udvikle sig.
At få ansvarlige, eller andre involverede, herunder de to herrer Sjursen og Kamm nævnt i artiklen, hidtil har undladt at tage fat på en politisk debat om flygtningeproblemerne, som de alle selvfølgelig er fuldt ud klar over, er en skandale. At reducere det til en rituel omgang dansen om bagateller - relativt til de bagvedliggende meget alvorligere udfordringer - som i denne artikel, er ligeledes en skandale. Det hele reduceret til manglende penge til 'sportstøj og opdaterede computere', m.v.
Danmarks tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har idag denne kronik i Berlingske:
http://jyllands-posten.dk/debat/international/ECE7820368/Folkevandringer...
som burde være en øjenåbner, men næppe kan forventes at blive det. (Man kan i øvrigt spørge sig selv om, hvorfor PST først kommer med denne melding nu da han ikke længere er medlem af Folketinget?)
Selvfølgelig kan man ikke forvente at nogen ansvarlige politikere (findes de i øvrigt?) i EU vil have mod på at gå igang med debatten, eller at der skulle kunne blive tale om en overordnet EU politik på området. Det overlades formentlig derfor til vore børn og børnebørn, at prøve at tackle de kommende problemer. Hvis de kan. Det er ikke sikkert at det er helt nok, at deres forældre i sin tid virkelig slog et hårdt slag for 'eftermiddagsmad i SFO’en'.
Gid folk ville gå lige så meget op i, hvad psykiske syge under 40, har at leve for, ville jeg være glad.
Egon Maltzon,
I Tyskland bruger man budgetmetoden istedet for indkomstmetoden, når der tildeles Hartz IV. Hjælpen udmåles efter et 12- punkters budget over, hvad en rimelig tilværelse bør indeholde. Der er bl. andet sat beløb af til personlig pleje, avis, ferie, internet osv. beløbene indeksreguleres og følger dermed prisudviklingen. Man må have en del indtægt ved siden af ydelsen, før den beskæres og har man specielle særlige kostbehov ( diabetes og hjertelidelser f. Eks) udløser det ekstra tilskud.
Det offentlige har pligt til at anvise en passende bolig og betaler huslejen. Ældre over 55 år må blive siddende i en ejerbolig indtil 130 m2. Man må have en vis likvid formue ved siden af hjælpen og man må beholde både sin arbejdsmarkeds pension og sin privatopsparede pension. Alle Hartz IV- modtagere er omfattet af sygeforsikring og har du kroniske lidelser betaler du årligt godt og vel 30 € til al lægeordineret medicin. Sygeforsikringen omfatter også tandlægehjælp og mulighed for gratis briller, høreapparater etc. Man får rabat på indgang til de fleste forlystelser, f. eks Zoo, ca 50 %.
Ydelsen til en voksen er i øjeblikket ca 400 € - og sidst jeg så efter 272 € for en hjemmeboende teenager.
Die Linke i Tyskland kæmper både for højere ydelser, men især for sanktionsfrie ydelser, da konstruktionen af Hartz IV fremmer vikar- og daglejerjibs og dermed medvirker til løndumping. Den nye mindsteløn var iøvrigt for 20 pr siden Gregor Gysis forslag - dengang ville hverken politikere eller fagforbund røre den med en ildtang. Nu er den så i SF-ører, 8 €, neget bekvemt for tyskerne, da den franske mindsteløn er på 9, 35. Die Linke havde krævet 10 €.
Leo Nygaard vil iøvrigt kunne glæde sig over, at en stor del af de slemme socialister i Die Linke går ind for basisindkomst :-)
Starthjælpen og den nye flygtningefattigdom i Danmark skal nok komme. LA, V og C vil synes det er fantastisk at tage penge fra de arbejdsløse, og DF vil synes det er fantastisk at tage penge fra "de sorte".