Læsetid: 4 min.

Brevbombe uden politisk sprængstof

Socialdemokraternes sidste valgoffensiv med et husomdelt brev, der optegner et dramatisk billede af Venstres planer om nulvækst, undgår behændigt, at SR-regeringen selv har stået i spidsen for ligeså massive offentlige fyringer
Helle Thorning-Schmidt og 12 S-borgmestre har sendt et brev til 1,5 millioner husstande, hvori budskabet er, at hvis du vil undgå, at de senere års økonomiske smalhals fortsætter, så undlad at stemme på den borgerlige blok. Samtidig var Thorning i går også på gaden i Valby for at kapre de sidste stemmer.

Jens Dresling

17. juni 2015

Budskabet er i bedste fald avanceret: Hvis du vil undgå, at de senere års økonomiske smalhals fortsætter, så undlad at stemme på den borgerlige blok. Venstre vil nemlig videreføre SR-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand. Sådan lyder det reelle, men kryptisk indpakkede budskab i det brev, som statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) og 12 socialdemokratiske bykonger i går og i dag har udsendt til 1,5 millioner husstande.

Siden regeringsskiftet i 2011 er der ifølge Finansministeriet blevet fyret over 14.000 offentligt ansatte, og hvis Venstre i morgen vinder og fører sit udgiftsstop ud i livet, vil der frem mod 2020 blive afskediget yderligere 20.000 – også ifølge Finansministeriet. Ud fra de samme regnemetoder svarer Venstres fremtidige udgiftsstop således næsten helt ned på decimalen til Socialdemokraternes faktiske kurs i de sidste tre-fire år.

Det offentlige forbrug kan naturligvis opgøres på andre måder end alene i antal offentligt ansatte. Men ligesom SR-regeringen har udvidet budgetterne på andre områder, virker det også sandsynligt, at en ny Venstre-ledet regering vil kunne finde besparelser på andre måder end rene fyringer.

Brevet med overskriften ’Tiden er ikke til eksperimenter’ lider dermed under den åbenlyse selvmodsigelse, at SR-regeringen selv har banet vejen for en lang række blindforsøg med offentlige besparelser.

En omvendt verden

Fortidens spøgelser forvirrer skræmmebilledet yderligere: Anført af finansminister Bjarne Corydon (S) har SR-regeringen – med en ny budgetlov i hånden – ført en langt strammere finanspolitik, end det nogensinde lykkedes for VK-regeringen i 00’erne. Da Lars Løkke Rasmussen sad som statsminister (2009-11), toppede antallet af offentligt ansatte. Frem til regeringsskiftet voksede det samlede antal af velfærdsarbejdere med over 30.000 personer.

De historiske erfaringer er stik modsatte de to store magtpartiers slaglinjer her i valgkampen. Det interessante spørgsmål er dog nu: Vil mønstret med stigende offentlige udgifter under en Venstre-ledet regering fortsætte, hvis blå blok vinder magten? Og omvendt: Vil Socialdemokraterne pludselig begynde at investere i en reel videreudbygning af velfærden, hvis rød blok genvinder magten? Ja og nej.

Støttepartierne giver svaret. I blå blok er Dansk Folkeparti – som ser ud til at levere de afgørende mandater, der i nødstilfælde også kan krydse over midten – gået til valg på et ønske om en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent af BNP, altså mere end selv Socialdemokraterne.

Realpolitisk virker det usandsynligt, at Lars Løkke Rasmussen som eventuel ny statsminister vil kunne regere uden at give indrømmelser til Dansk Folkeparti, og derfor vil de offentligt udgifter med noget nær statsgaranti vokse mere end ved det såkaldte ’udgiftsstop’. Socialdemokraternes eget mål om 0,6 procent er et godt bud på et muligt kompromis i en blå regering i lyset af de stigende udgifter til bl.a. 140.000 flere pensionister.

Det røde udgiftsloft

Omvendt i rød blok hvor Radikale Venstre – der vil være forudsætningen for et eventuelt parlamentarisk flertal bag en S-ledet regering – fortsat vil stå som garant for, at den tyskinspirerede strammerkurs fortsætter. I det radikale valgudspil ’Ansvar for fremtiden: 2025-planen’ er der afsat midler til en budgetvækst på 0,6 procent. Men heller ikke én krone mere. En ny SR-regering vil dermed i praksis operere med en form for ’udgiftsloft’, altså en stram ramme for de samlede velfærdsudgifter.

Uanset hvor vælgerne sætter krydset i morgen, vil hovedlinjen i den samlede økonomiske politik derfor stå uantastet. Socialdemokraterne og Venstre har under valgkampen nærmet sig hinanden så meget i velfærdspolitikken, at en arbejder-bonde-regering som i 1978 – i kølvandet på det sidste protestvalg – ville være det mest snusfornuftige udfald.

Til gengæld har valgkampen vist, at der i dag eksisterer markante forskelle i værdipolitikken, i hvert fald når det gælder andre områder end asylpolitikken, hvor Socialdemokraterne og Venstre har nærmet sig hinanden til forveksling.

Tre af de mest skelsættende forskelle mellem de to statsministerkandidater er fattigdomsydelser, den kriminelle lavalder og klimapolitikken.

Børn betaler prisen

Den borgerlige blok lægger op til en mærkbar omfordeling fra bund til top i form af en genindførsel af både starthjælpen og kontanthjælpsloftet, der i kombination førte til en stigning i antallet af fattige børn op gennem 00’erne.

De socialt sårbare kommer til at betale prisen, hvis Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vender tilbage til Statsministeriet. Heroverfor står en enig rød blok, der vil fastholde et værdigt eksistensminimum for de mest udsatte grupper.

De blå forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år vil ligeledes kunne få dramatiske sociale konsekvenser. Kriminalisering af børn vil yderligere øge afstanden mellem underklassens rødder og blomsten af middelklassens ungdom.

Tempoet i den grønne omstilling vil endvidere blive bremset yderligere, hvis Liberal Alliance og Dansk Folkeparti får lov til at øve indflydelse på energi- og miljøpolitikken.

Morgendagens valg handler altså om håndgribelige forskelle, der vil kunne mærkes af titusindvis af sårbare borgere i hverdagen. Men paradoksalt nok er netop den forskel, som statsminister Helle Thorning-Schmidt påpeger i sit brev, den mindst tænkelige mellem blokkene. Valgkampen endte i en fuser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Er det bare mig og det der med tal?

At en venstreledet regering vil fyre offentligt ansatte i omtrent samme takt som SR regeringen har gjort for at få os igennem en krise (som de siger vi er) de seneste 3-4 år, betyder vel IKKE, at en ny S ledet regering vil fortsætte med fyringer og nedskæringer i samme takt som under krisen.

Budskabet er da det samme nu som det var fra dag 1: LLR' s plan om nulvækst vil medføre fyringer, og han er ikke kommet nærmere et svar på spørgsmålet om hvem det er som skal fyres.

Glæder mig til at få brev så jeg kan se hvad HTS har på hjerte, nu hvor valgkampen for alvor skærpes.

Uagtet at jeg ikke stemmer socialdemokratisk, så vil jeg gerne rose Helle Thorning-Schmidt for at have været blændende god i denne valgkamp!
Hun er virkelig dygtig på mange områder, og samtidig en man godt gad have i sit private netværk. Hun er beleven og har humoristisk sans, og hun har givet Lars Løkke Rasmussen en blodtud som vil blive husket - uanset hvad vælgerne så vælger at gøre i morgen i stemmeboksen.

God dag der ude