’Vi har brug for at udvide reformbegrebet’

Nu gik jeg og troede at reformer var en positiv ting.
Når jeg så erfarer at Helle Corydon og sosserne ikke vil reformere, men omdanne samfundet for at tilpasse det til en forældet vækststrategi.
Så bliver jeg lidt trist og tænker på om de virkelig tror denne 50 år gamle parole passer i en verden med resurseknaphed og en stedse større befolkning.
Jeg synes ikke det er godt tænkt.
Jeg synes det er kortsigtet og at vi spilder en masse kræfter på at bevæge os i en forkert retning.

Og så synes jeg det er for nemt at tjene så mange penge på at bilde folk sådan noget vås ind.

Socialdemokraternes valgslogan 2015 er "Det Danmark Du Kender". Det klinger ærlig talt lidt hult og noget tyder på, at det ikke er handlet af med blå Bjarne.

" Øge arbejdsudbuddet er vel lig med at forøge arbejdsløsheden, antallet af ledige hænder".
Bjarne , det er sort snak, mand !

"Fortsætte effektiviseringsmålene for den offentlige sektor, følge op på Carsten Koch-udvalgets sidste rapport om de allersvageste kontanthjælpsmodtagere samt se på, hvordan taxametersystemet"

Snak om at blive i dårligt humør fra morgenen - få en uddannelse og tjene penge...
Jeg kan se, de matcher - Østergaard og Corydon - deres udsyn befinder sig i Excel arkenes himmel.
Gå med jer og bliv væk - vi vil have et menneskeligt samfund med sammenhold og loyalitet - muligheder og frihed til at være den, vi er.

Fejlen er nok sket i "Det sorte tårn" - en eller anden form for kontakt lim!!
Nu ved vi da då, hvad vi skal undgå...

Når talen falder på ære, så er man enten stålfast tilhænger af den førte politik eller arvemodstander, som ingen ære finder i at fattiggøre de mest udsatte blot for at tilgodese kravene om det maksimale strukturelle underskud, som fremsat af EU for deltagelse i Finanspagten.

Det er ikke reformer, det er besparelser udlagt af velfærdskommissionen længe før den finansielle krise, så det var en KONSENSUS politik, der ville blive gennemført uanset navnet på de regeringsbærende partier. Finanskrisen kom bare meget belejligt, så den kunne misbruges til at gøre gennemføre besparelserne som "nødvendige" - udover at man kalder det for "reformer".

Den internationale harmonisering af erhvervslivet den nye gudedyrkelse, større end stat og borgere, har ført til bl.a. afviklingen af det nationale selvstyre over finanspolitikken og statsbudgetterne, har de facto tilsidesat borgernes rettigheder for virksomhedernes grad af finansiel afkast og med TTIP også begyndende overdragelse af den dømmende magt fra lokalstaternes domstole til internationale virksomheders bestyrelseslokaler og -advokatkontorer.

Så kan man vælge at kalde det fremgang, reform og konkurrencestat - jeg kalder en spade for en spade, så hos mig er det indsnævrende, besparelser og afvikling af suverænitetsstat og borgerrettigheder.

Fortsat god valgkamp på overskrifter.

Der er fire partier, som vil parkere deres nyliberale holdninger i Finansministeriet: S, V, C og RV, medens LA åbent erkender deres ideologi. Politikken er samme 2030 plan i forskellige hastigheder, og de brede forlig indgås primært af de fire førstnævnte.

I 2010 diskuterede økonomerne, hvordan vi bedst kunne ruste os til den kommende højkonjunktur i 2015, hvor økonomien ville buldre derudaf. Omfanget af det store opsving kan nu ses i supermarkederne, som får arbejdskraft, der aflønnes via bistandsloven. Men der er håb forude. Finansministeriet kan skimte mulig vækst - Det kniber dog stadig at få gang i de private investeringer.

Så længe, der ensidigt satses på, at væksten skal komme via den private sektor, så risikerer vi, at væksten forbliver i horisonten, medens vi fortsat hælder værdier ud til banker og investorer, der blot vælger konsolidering frem for aktive investeringer.

I virkeligheden er Socialdemokraterne revolutionære!

I mange, mange år har "reformer" været et plusord, som pegede på et alternativ til både en revolutionær og en reaktionær samfundsforandring. Det har Socialdemokraterne i den seneste valgperiode ihærdigt arbejdet på at lave om, således at ordet "reformer" lige så stille bliver negativt ladet. Giv dem fire år til, og ordet "reformer" vil blive synonymt med "stramninger, der går ud over almindelige mennesker, til fordel for de rige".

Det vil sandsynligvis betyde, at Socialdemokraterne nedlægger sig selv som reformistisk parti, men det viser jo bare, hvor uegennyttige de er.

Anne Eriksen

Hep hep Anne,
Der blev du godt nok vækket

Peter Fonnesbech: Hvis det var sort, ville Informations kommuniktionsmedarbejder vel have påpeget dette over for landets Finansminister ?

En nylig DR-undersøgelse viste, at 73% af befolkningen tror, arbejdsudbud betyder "arbejdspladser" og ikke det modsatte. Hvordan er det muligt i et land, der har hele to statsejede tv-kanaler med politisk udpegede bestyrelser og en dagspresse, som alene eksisterer i kraft af mediestøtte fra Christiansborg. Skal der flere "oplysningspenge" på bordet, måske ?

Claus Jansson

Det er ikke reformer, det er besparelser udlagt af velfærdskommissionen længe før den finansielle krise, så det var en KONSENSUS politik, der ville blive gennemført uanset navnet på de regeringsbærende partier. Finanskrisen kom bare meget belejligt, så den kunne misbruges til at gøre gennemføre besparelserne som "nødvendige" - udover at man kalder det for "reformer".

SÅ rigtigt set.
Dagpengereformen, efterlønsreformen (Reform i parentes) blev vedtaget FØR "finanskrisen" , hvor man var parat til at blæse følgerne for de der blev ramt et stykke,.....bare de var få nok.
Nu forsøger man at glatte dem ud og gøre dem pæne, selvom i titusindvis, på og udenfor arbejdsmarkedet bliver berørt af dem, direkte eller indirekte p.g.a. lønnedgang.
En ualmindelig uappetitlig og fortiet, fordrejet måde at fratage folk rettigheder og goder på, af "de forbandede forenede partier" der stort set er enige om at føre den samme lamme politk, der fører os længere og længere ud i uføre.

Felix - Jeg sov ikke rigtigt - på det tidspunkt "krisen indtraf, skulle jeg omtale den flere gange om dagen - hvilket gør, at nakkehårene krøller når jeg hører ordet i dag!

Man undrer sig over om BC kan være korrekt citeret: "Tag nu folkeskolereformen. (...) hvis den kommer til at virke...".
Tænk, jeg troede jo at den pr. definition var en stor succes!
(Ja, ja; ironi igen...)

Ærlig talt - det virker ikke, som BC var helt på toppen, da han blev interviewet: "Der kommer i den grad til at ske forandringer..." - burde han ikke have sagt "forbedringer"? Eller er han blevet ramt af en pludselig trang til at være ærlig??

EB har en artikel om falske betjente.

Søger forgæves efter artikelen om lobbyisterne der udgiver sig for at være statsminister kandidater.

Udvide "reformbegrebet"

Når det kommer fra Don Corydone og når man også ved at "reform" under de sidste regeringer er blevet reduceret til et synonym for "nedskæringer" så lyder det som en alvorlig trussel mod den fattigere del af befolkningen.

Den mand er simpelthen absurd i sin på én og samme tid simplistiske tilgang til verden kombineret med en magtens arrogance:

"Nogle konkrete områder, der skal reformeres efter valget og et eventuelt genvalg af SR-regeringen, vil Bjarne Corydon ikke afsløre ..."

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Bjarne G. nævner selv Kanslergadeforlige som mor til aller efterfølgende forlig, ses med socialdemokratiske øjne!
Men hvad var det nu, det gik ud på?
De konservative forlod mødet, på grund af Venstre emsige krav om, at landbruget skulle socialhjælp.
Venstre ville også gå, da der var en aftale med de konservative om, de kom sammen og gik sammen, men da de blev bedt om, at blive, så de kunne få en lille en, som farveldrik, blev Venstre.
Den lille en, blev til flere, og Venstre fik deres krav igennem, om socialhjælp til landbruget igennem.
Ikke til daglejer på landet, ikke til husmanden, ikke til den lille gårdejer, men til de store, godser m.m..
At socialdemokratiet fik et par småting, til den arbejde befolkning, er sand, men intet i forhold til, hvad de "store" fik.
Og sådan har det været, i den nuværende regering tid, lidt til den almindelige befolkning, meget til dem, der har rigeligt i forvejen!
Det skal Bjarne G. havde tak for, at han siger det klart og tydeligt, vi er til for dem, der har i forvejen!

Bjarne Corydon:

Det er vist den værste form for valgflæsk , jeg har hørt i længere tid. Nu vil i pludselig til at føre socialdemokratisk politik, hvilket i ikke har gjort i 4 år. Det er åbentbart kun ved folketingsvalgene, hvor i skal genvælges, at i følger jeres partiprogram.

Jeg spørger igen! Hvorfor er det Lars Løkkes skyld at i sidder og fører hans politik, det er da jer der har et problem ikke ham. Og nu da jeg troede at Uffe Elbæk afsløring af, at han bare er en sur radikal i ulveklæder var en af de værste løgne under valgkampen, ja dit interview slår hvis den kære Uffe med flere meter.

Jamen, hvis folk skal tage en uddannelse, skal samfundet da også bare garantere det job, som finansministeren her lover, at man kan få.

Gunnar Biederman:
Jeg er nu ind imellem stødt på medier, der i en bisætning giver den rigtigt oversættelse af "arbejdsudbud". Men det er simpelthen så kontraintuitivt, at "arbejdsudbud" betyder flere arbejdsløse, og ikke flere arbejdspladser, at det er næsten umuligt at få folk til både at forstå det OG huske det.

Og mon ikke, det netop er derfor, dette ord er blevet opfundet? Fordi det gør det helt utroligt nemt at få grove, arbejder- og kontanthjælpsmodtagerfjendske tiltag til at lyde som en god gerning for disse grupper?

Vi har brug for at gøre os fri af reform-romantikken

Økonomien går ganske pænt - baseret på en massiv pengeudpumpning fra ECB. I USA ligger S&P 500 (aktie-index svarende til vores C20) på over 2000 points, hvilket er 33% højere end ved kollapset i 2008.
Der har været bøvl med linket så jeg prøver noget html. Ellers må der bruges copy/paste.
S6P 500 historik

Læg mærke til de to sidste toppe, som er dot-com-boblen i 2001 og kollapset i 2008. Den sidste linje, som vi endnu ikke ved hvor topper, er hvor vi er nu. Langt, langt over 2008-niveau.

Alle de trykte penge, både i USA og i EU fosser direkte ind i aktiemarkedet, og derfor pustes disse op i så voldsom grad.

“Tager man et langt tilbageblik på reformerne i dansk politik de sidste 20-30 år, så har vi vænnet os til, at hovedmålet var at øge arbejdsudbuddet og deraf få en bedre offentlig balance.”
Har vi vænnet os til det? Gælder det også kontanthjælpsmodtagerne? Hvor mange minutter tog det mon Corydon at internalisere det nonsens, efter at han var trådt ind i et finansministerium, hvor alle de økonomiske modeller lå fix og færdige til fri afbenyttelse af enhver politisk karrieremager?
Vi skal lidt mere end 20-30 år tilbage i tiden. Da genopdagede nogle amerikanske og europæiske politikere og økonomer en for længst glemt fransk økonom – Jean Baptiste Say – skaberen af en omgang enestående økonomisk sludder, som blev kaldt Say's lov. Allerede Marx havde fat i sludrehovedet Say. Say's lov går i korthed ud på, at til ethvert udbud svarer der en efterspørgsel - udbuddet kan aldrig overstige efterspørgslen. Når en vare sælges erhverver sælgeren sig kapital, som han bruger og som dermed skaber en efterspørgsel. Det gælder også varen arbejdskraft. At opsparing finder sted ændrer intet ved loven – hævder Say. For penge sat i banken, vil bankerne lade cirkulere i form af udlån. Varer som ikke kan sælges, indgår ikke i Say's betragtninger. På sigt vil der altid være balance i økonomien. Når en synålfabrikant producerer og sælger synåle for 1 mill kroner, må han betale alle bidragyderne i hans produktion det samme beløb – herunder leverandører, ansatte arbejdere, etc. Producentens omkostninger modsvares altså af andres indkomst. Pengene passer – økonomien er i balance, og producenten har ikke erhvervet sig nogen profit. Synålefabrikantens produktion er ren velgørenhed!
Say's moderne troende proselytter – herunder de som kalder sig socialdemokrater ligesom Lenin gjorde en gang – har med dette forenklede øknomiske verdensbillede dermed kun en opgave i livet: At øge (arbejds)udbuddet. Derefter ordner alt andet sig automatisk. Selv den “offentlige balance” indretter sig nærmest af sig selv, når udbuddet af varen arbejdskraft er øget tilstrækkeligt meget, og kriser eksisterer i virkeligheden slet ikke. I stedet for Say's lov kunne man kalde det 'den økonomiske autopilot'. Når autopiloten er slået til, behøver piloten som bekendt ikke at tænke selv. Og tankeløshed synes netop at være Corydon's fornemste karaktermærke – som f.eks. salget af danske naturressourcer til et internationalt skattebedrageriforetagende, som på et hængende hår undslap en bankerot i 2007, fordi George Bush var så venlig at anvende amerikanske skatteyderpenge på at redde foretagendet fra sig selv..
Nej. Corydon kører ikke på automatpilot i vigtige sager – dvs. sager som berører ham selv og hans mulighed for en fremtidig strålende karriere. For det udbudsøkonomiske nonsens “er stadig kernen i økonomisk politik, og det vil fortsat være en central opgave.” Skulle han nu ikke få en ministertaburet efter 18. juni, kan potentielle arbejdsgivere føle sig trygge: Corydon har skam ikke lagt ortodoksien på hylden. Den som formaster sig til noget sådan, vil være færdig både indenfor den private sektor og det internationale bureaukrati (EU). Spørg bare Margrethe Vestager eller Karen Hækkerup. De ved rigtig meget om, hvad der skal til, og Bjarne er jo god til at sørge for, at det virkelig kan betale sig at arbejde. I det mindste for ham selv.

Jeg anede ikke, at de såkaldte "reformer" i fuldt alvor, udtænkt af voksne, såkaldt tænkende mennesker, gik ud på at "øge arbejdsudbuddet". Det kan da aldrig være et mål for noget samfund.

Peter Hansen:
Jo, hvis man med "samfund" kun forstår den del af befolkningen, som vil få glæde af de dertil nærmest automatisk hørende skattelettelser og den billige arbejdskraft.

Dem, der går ud over, er jo ikke rigtige samfundsborgere - de er at betragte som for tung "ballast" i en varmluftballon, der er ved at miste højde.

Øget arbejdsudbud betyder vel ikke nødvendigvis flere arbejdsløse, men også at de arbejdsløse bliver arbejdsparate. I Socialdemokratiets univers handler det om at motiverer de syge og dovne ved at forringe deres levestandard.

Den eneste pointe ved et øget arbejdsudbud er vel at virksomhederne kan presse lønnen ned? Eller har jeg stadig ikke forstået finesserne ved regeringens vækst-politik?

Mig kl. 14.00:
Puha, jeg får helt dårlig smag i munden ved at skrive dette - selv om jeg selvfølgelig ikke mener det. Men det er det desværre mit indtryk, at der er nogen, der gør.

Verdens rigeste og mest lykkelige samfund (i hvert fald hvis det selv skal sige det) ser det som den eneste mulighed for fortsat velstand og velfærd med rigelige og gerne uanede forbrugsmuligheder, at samfunds lavest lønnede og mest ubemidlede bliver gjort endnu mere fattige og ubemidlede, end de er i forvejen. Bag facaden hos verdens rigeste og mest lykkelige samfund befinder Don Corydone sig i et regulært socialdemokratisk smørhul.

Anne-Marie Krogsbøll: Om det er arbejdsudbud eller udbud af varer og tjenesteydelser .... det er vist kun på Statskundskab, i bestyrelseslokalerne og på CBS (og dermed medierne), man møder det verdensbillede, at ethvert udbud skaber sin egen efterspørgsel ("udbudsøkonomer").

DR-Detektor´s Thomas Buch Andersen (som bl.a. har beriget befolkningen med biografien om familiemennesket Claus Hjort Frederiksen) udnævnte på den anden side for nylig økonomer med et andet verdensbillede til "et kritisk mindretal", så meningerne er delte, som Kim Bildsøe Lassen siger.

Men field-studies fra det, der kaldes virkeligheden (jeg spurgte min grønthandler) antyder, at der ikke i en veldreven biks indkøbes flere appelsiner, når de allerede indkøbte så småt er begyndt at rådne. I den situation handler det ikke om at købe flere appelsiner, men at skjule det nuværende appelsinlagers faktiske tilstand - kosmetik.

van Breinholt Leth

Glimrende skriv

Et øget arbejdsudbud, flere arbejdsløse, et i det mindste et konstant sort antal arbejdsløse tjener kun mindst 2 vigtige formål.

Det ene er at holde et nedadgående pres på mindstelønnen, og det andet er at det store antal arbejdsløse og kontanthjælpsbrugere stadig vil kunne bruges som prygelkappe og mobbeoffer, hvis ydelser natuligvis skal holdes i ave (reduceres).

Det Danmark vi skænder. Nu mangler vi bare plakaten til det slogan.

S taler ikke kun om at øge arbejdsudbuddet, de taler også om at der skal være flere arbejdspladser og beskæftigelsen ER stigende i det private - på andet år i træk, så tillykke med det. Men om det hænger sammen med at man svinger pisken over de ledige, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det kunne jo også bare være noget konjunkturbestemt?

Hej Felix. Mange tak.

David Adam
Den egentlige betydning af at øge arbejdsudbuddet, er det som aldrig bliver nævnt af en politiker : At sænke lønningerne - især mindstelønningerne. Hvis udbuddet af en vare øges, uden at efterspørgslen samtidig stiger, så falder prisen. Logikken snor sig langs det, som heller aldrig nævnes - ikke en gang af kritiske journalister: Forudsætningen for et angreb på lønningerne er et fald i overførselsindkomsterne. Hvis ikke overførselsindkomsterne falder først, kan man jo risikere en situation, hvor personer på overførselsindkomst oppebærer en højere indtægt, end de kan oppebære ved at gå på arbejde.
Hvis nu de udbudsøkonomiske mirakler mod forventning skulle vise sig ikke at helt at virke, kan man så hjælpe de økonomiske mekanismer lidt på vej med nogle historier om arbejdsløse, som ikke gider at arbejde og folk som smører madpakker med leverpostej. Ikke at disse fortællinger i sig selv sætter skub i den 'rigtige' udvikling. Men de kan måske give en poltiker følelsen af et vist folkeligt mandat til angrebet på overførselsindkomsterne. Hvis altså folket hopper på den. Det gør de jo nok. En CEVEA undersøgelse viste, at 72 % af de danske vælgere tror, at øget arbejdsudbud betyder, at staten skaber arbejdspladser for de ledige! Så en stemme på rød eller blå afhænger tilsyneladende hos de danske vælgere mest af, hvor stærkt man må køre på motorvejene. (Eller det er de måske blevet enige om?) Jeg antager, at det er en af grundene til, at dette valg giver rigtig meget mening for flertallet af de danske vælgere.

I øvrigt er begrebet arbejdsudbud, som også David Adam er inde på, et sprogligt misfoster. Når man støder på et sådant, kan man være rimeligt sikker på at der er noget galt et eller andet sted. Det rigtige ord ville være arbejdskraftudbud eller udbud af arbejdskraft eller hvis vi absolut skal reformere sproget: menneskekræfter, jvf. hestekræfter.

En ting er at politikerne har deponeret en stor del af det politiske råderum til overstatslige institutioner, der er der ikke på den korte bane ret meget at gøre ved. Men det de kunne gøre var at tale i et sprog som folk forstår. Men af uransaglige grunde er det bare ikke noget de prioriterer særligt højt og derfor er der den her diskurs med "inde bag murene på Christiansborg" osv. Man kan kun håbe at folkets eventuelle foragt afspejler sig bare lidt på valgdagen, selv om jeg vil vædde på at der er en klar sammenhæng mellem antallet af sofavælgere og antallet af folk der tror at arbejdsudbud betyder arbejdspladser. Har du et arbejde eller har du ikke et arbejde - og er det i så fald udbudt eller det ikke udbudt og hvis der er udbudt, hvilket firma har så gjort det? Forvirringen er total, ikke sandt og det er måske også meningen?

- Ivan

Det er også sådan jeg tolker konsekvenserne af et øget arbejdsudbud (og ideen er jo trods alt også at lavere lønninger skaber højere profit, og dermed gør det muligt for virksomhederne at skabe flere arbejdspladser). Blå blok er i det mindste ærlige omkring hensigten med et øget arbejdsudbud, og mener at kunne kompenserer for lavere løn med lavere skat, så den arbejdende dansker ikke går ned i indtægt. Hvordan de så skal financiere skattelettelser står lidt hen i det uvisse, men mon ikke velfærdssamfundet bliver første offer? Og er det muligt at fastholde et øget arbejdsudbud uden et velfungerende velfærdssamfund?

Men, det giver trods alt mening i modsætning til regeringens plan, hvor både lavere offentlige ydelser og lavere løn vil bremse vækst, da den almindelige arbejdende dansker ikke længere har råd til at forbruge. Det er derfor at jeg spørg lidt dumt, for der må da være flere tanker bag øget arbejdsudbud end at presse lønningerne ned og dermed bremse væksten.

Søren Kristensen:
"Men af uransaglige grunde er det bare ikke noget de prioriterer særligt højt"
Jeg tror desværre, mange af dem prioriterer særdeles højt at tale et sprog, som folk IKKE forstår. Ellers ville de, som du selv nævner, have valgt at søsætte ordet "arbejdskraftudbud" i stedet.

Ordet "arbejdsudbud" er ikke kommet til ved sproglig klodsethed - tværtimod, det er nøje udvalgt, tror jeg.

Jeg håber ikke du har ret, Anne-Marie Krogsbøll. Men jeg frygter det. Måske burde en og anden (det er ikke sikkert vi kan få journalisterne til det - de har jo nok at se til med valgkamp osv.) spørge politikerne hvorfor de taler så mærkeligt?

"Ja , det er vist så meget vi vælgere ikke forstår , når det drejer sig om økonomi, og det er skam heller ikke meningen at vi skal gøre det ! "

Her er en af Corydons reformer. Folkepensionen inklusive tillæg. I 2014 106.488 kr. I 2015 108.480 kroner, MEN bundskatten er hævet, så udbetalt stiger skatten fra 37.941 kr. i 2014 til 38893 kroner i 2015, eller med små 3%. Nu har jeg ikke inflationstallet for 2014, men her udøver Corydon da en slags nulvækst, samtidig med andre får en check på 10.000 mere om måneden?

Det skal for en god ordens skyld tilføjes, at budskattereformen vistnok er lavet sammen med Venstre. Hvorfor ved jeg ikke, men den giver ikke megen mening.

Søren Kristensen: "Måske burde en og anden spørge politikerne hvorfor de taler så mærkeligt?"

Det skal jeg forklare dig, det hedder "Nysprog", og er et sprog som er skabt af politikerne så den negative eller positive betydning af ordene kun fremgår af sammenhængen. Og ingen kritik længer er mulig, uden at den kan udlægges, som en ros.

"øget arbejdsudbud" betyder at øget arbejdsløshed (i følge en neoliberal teori) vil øge antallet af arbejdspladser, fordi lønningerne bliver lavere. Det er kun måske rigtigt, fordi avisbud er det sidste job, som ikke kræver en form for uddannelse. Problemet er også at lønnen skal langt ned for at konkurrere med Bangladesh.
Mere alvorligt for teorien er at fattige mennesker ikke kan bruge så mange penge, så hjemmemarkedet bliver mindre.

Hvis politikerne virkeligt ville forbedre samfundets konkurrence evne så var det på toppen de skulle gribe ind. Danske erhvervsledere er ofte uddannet for 20 år siden eller mere, og har derfor ikke de kvalifikationer, som er nødvendige i dag. For at gøre det værre så er der mange forældet og dårlige lederuddannelser.

Jeg tror nok, at tanken bag øget arbejdskraftudbud er, at politikerne tror, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, fordi så mange får på pension. At det så forlængst er manet i jorden - og at den ligefremme sammenhæng mellem arbejdskraft og produktion ikke har været reel i årtier - mangler de vist at erkende.

Eller sagt mere ligeud: hvis der mangler noget, skal man nok finde ud af at fremstille det, men hvis der ikke mangler noget, er det direkte en forarmelse at bruge tid på at udføre arbejde, der kunne undværes uden problemer eller ligefrem med fordel.

"Tag folkeskolereformen. Den tæller vel med et rundt nul i reformregnskabet, fordi den ikke øger arbejdsudbuddet."

Citatet viser med al tydelighed begrænsningerne i Corydons og hans regnedrenges tilgang til reformer og politik i det hele taget: Det, der ikke kan rummes og aflæses i et regneark, er irrelevant. Fakta er, at Corydons og KLs folkeskolereformen i den grad har forringet arbejdsmiljøet og undervisningskvaliteten, ligesom vilkårene for mange handicappede er katastrofalt forringet.

Mystiske forklaringer med ubestemt indhold - bør altid være advarselssignal i finanssager!

"Privatøkonomi bør læres i skolen" - siger de borgerliges kandidater.

Ja - og advarselssignalerne for svindel med kontrakter!

Et af dem er benyttelse af mystiske ord og vendinger, som kun fremsætteren selv forstår.

Der bør man se på hensigten -

De mystiske ord har gerne til formål at stille retsforholdene på hovedet - for at unddrage modparten - her A-kassemodtagere og øvrige støttebehøvende - et pengebeløb.

Det næste spørgsmål bliver, om vedkommende person - også i andre sammenhænge - ligeledes har benyttet mystiske ord og forklaringer - for at unddrage nogen et beløb eller et aktiv.

De berørte grupper bør i samarbejde undersøge, om der er tale et samlet bedrageriprojekt, hvor midlerne søges ført hen, og på hvilke retskrav de kan støtte en sag mod den pågældende person.

For A-kassernes vedkommende gælder, at det er et forsikringssystem - oprindelig oprettet udenfor staten - i Estrup-tiden - som staten siden har valgt at yde tilskud til.

At fremkalde fattigdom - for at sænke lønningerne - er i strid med A-kassernes oprindelige formål, og dermed ikke noget, en senere tiltrådt - tilskudsydende - part er berettiget til at arbejde på.

For statsbudgettet gælder tillige, at summen af de øvrige arbejdendes skat - og den arbejdsløses skat - ved fornuftigt drevet statslig økonomi - vil udligne understøttelsen.

Hvis man lader HTS-Corydons forarmelsesprojekt lykkes, vil der skabes en ny fattigdomsgeneration -
efter 70-ernes og 80-ernes fattigdomsgrupper vil følge HTS-Corydon-periodens "prekariat".

Det er en statslig forvaltnings opgave at opretholde det nødvendige understøttelsesniveau - og indrette det øvrige budget derefter - midlerne i form af moms o. a. skatter findes.

David Adam lavere lønninger skaber højere profit, og dermed gør det muligt for virksomhederne at skabe flere arbejdspladser.

David - lavere lønninger - Danmark har ikke brug for flere arbejdspladser til lav løn, idet vi konkurrerer med arbejdskraft i vores nabolande, som er tilfreds med en tredjedel af kontanthjælpssatsen i løn, og en arbejdskraft ude i fjernområderne der arbejder for en to-tre kroner i timen.

Det vi har brug for er en knowhow-produktion hvor selv en timeløn på 300 kr. intet betyder for varens pris, og hvor disse produkter er en del af den teknologiske udvikling inden for økologi, klima og miljø.

Men du rammer meget godt småkapitalistens drøm om et samlebånd med små overflødige dimsedutter, der i en lind strøm kan fylde hans lommer med lavtlønsarbejdets merværdi.

"Hvad vi møder i kriserne er en social epidemi, som ville have forekommet alle tidligere epoker at være rent vanvid – den epidemi, der hedder overproduktion." (Karl Marx)

Det Danmark har brug for er intelligent grøn produktion. Og virksomhederne bugner af opsparet finanskapital, der blot venter på at blive omsat til et samfundsnyttigt produktionsapparat.

Det er godt, at Caspar Dall har fået fast plads i TV2's Besserwizzerpanel, for en god journalist er han ikke.

Hvad står der overhovedet i dette interview andet end at Socialdemokratiet og Corydon efter en eventuel valgsejr vil lave nogle reformer, som de ikke lige vil fortælle, hvad går ud på?

Et godt gæt iøvrigt, vil være at det er udliciteringen af hospitalerne, der står for døren, så borgerne kan få mest muligt for deres skattekroner. Ligesom de fik, da finansministeren solgte Dong til Goldman Sachs.

Ja, Niels Engelsted, har nok ret i at virksomhedsejerne regner med at deres usikre formueplaceringer i rådne derivater o.a., inden næste krise kan nå at søge sikker havn gennem opkøb af folkets kommunale og statslige velrenoverede og veldrevne virksomheder: Hospitaler, kraftværker, jernbaner, vandværker, institutioner osv, frem for besværet med knowhow krævende investeringer i, og innovation af, ny teknologi og infrastruktur.

Fagbevægelsen til erhvervslivet: Investér Danmark ud af krisen
http://www.information.dk/449567