Baggrund
Læsetid: 5 min.

DF og S: Enige og dog uforsonlige

Dansk Folkeparti peger på Lars Løkke Rasmussen som kommende statsminister, selv om partiet langt hen ad vejen er mere på linje med Socialdemokraterne. Det skyldes blandt andet, at dansk politik er inddelt efter forældede skillelinjer, påpeger eksperter
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Peter Skaarup på vej til Dronningen for at pege på Lars Løkke som statsminister dagen efter valget.

Jens Dresling

Indland
22. juni 2015

Valgets store sejrherre, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, gik fredag til dronningerunde og pegede på Venstres Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder. Det er stadig uklart, om DF vil gå i regering med Venstre, men sikkert er det, at partiet peger på venstreformanden som kommende statsminister. Og det sker vel at mærke, selv om DF på en række områder er fundamentalt uenige med Venstre og endnu mere uenige med det øvrige parlamentariske grundlag for Lars Løkke Rasmussen, nemlig Liberal Alliance og Konservative. Til gengæld er DF blandt andet i forhold til spørgsmålet om offentligt forbrug stort set på linje med Socialdemokraterne.

Det mener forfatter og mangeårig iagttager af Socialdemokraterne Lars Olsen: »På mange måder ville det være mere logisk for DF at pege på Helle Thorning-Schmidt end Lars Løkke Rasmussen,« siger Lars Olsen.

»DF og Socialdemokraterne repræsenterer mange af de samme vælgergrupper, når man kigger på politikområder som fordelingspolitik og social- og arbejdsmarkedspolitik – i virkeligheden i forhold til alt det, der i bredeste forstand har at gøre med fordeling af goderne i samfundet, og hvem man ønsker at tilgodese.«

Når Kristian Thulesen Dahl alligevel ender med at pege på Lars Løkke som Danmarks kommende statsminister, så skyldes det til dels, at dansk politik i dag foregår efter nogle forældede skillelinjer. Et parti som Dansk Folkeparti passer ganske enkelt ikke ind i de traditionelle blokke.

»Blokkene defineres jo af, hvem du peger på som statsminister, men det mærkelige ved det er, at hvis du kigger på meget store dele af den politik, som er blevet vigtig under krisen, hele arbejdsmarkedet og social- og fordelingspolitikken, så hører de radikale egentlig hjemme i blå blok og DF hører hjemme i rød blok. Og på den måde følger blokgrænserne ikke det, der er de egentlige politiske skillelinjer i de emner, der i virkeligheden er vigtigst for almindelige danskeres dagligdag,« siger Lars Olsen.

To socialdemokratier

Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, mener ligeledes, at hvis man i dag vil inddele partierne efter en traditionel højre-venstre-skala, så skal der flyttes rundt på dem – i hvert fald på det fordelingspolitiske område.

»Når det gælder fordelingspolitikken, så er der væsentligt større nærhed mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti end mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, i hvert fald sådan som de Radikale har ageret de seneste fire-fem år ,« siger Jørgen Goul Andersen.

Han peger også på, at Socialdemokraterne og DF bejler til de samme vælgere, men at DF de seneste år har haft held med at overtage mange af stemmerne fra de faglærte og ufaglærte arbejdere samt lavere funktionærer, som traditionelt har stemt socialdemokratisk.

»Dansk Folkeparti er mere et arbejderparti, end Socialdemokraterne er i dag. Man har på den måde fået to socialdemokratier – i hvert fald hvis man ser på, hvad de siger, og hvem der stemmer på dem,« vurderer Jørgen Goul Andersen.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er blandt andet enige om fordelingspolitikken og i spørgsmålet om den offentlige vækst. Når det alligevel er utænkeligt, at de to partier kunne indgå et samarbejde og således sikre Socialdemokraterne mere indflydelse, end de for nuværende står til at få, er det, fordi det tilsyneladende slet ikke ses som en mulighed hos Socialdemokraterne, mener Jørgen Goul Andersen.

»Der er nogle instinktive blokeringer, som gør, at Socialdemokraterne nok ikke overvejer de muligheder, der kunne ligge i den nuværende situation. Den parlamentariske situation er i princippet langt mere åben, end hvad man lige umiddelbart forestiller sig. Hvis jeg var Socialdemokrat, ville jeg nok grundigt overveje, hvad der er af muligheder lige nu.«

Har lovet Løkke

Journalist og forfatter Erik Meier Carlsen mener på den ene side, at et samarbejde mellem Socialdemokraterne og DF i teorien er oplagt.

»Det, der taler for, er enigheden om velfærdspolitik og så den omstændighed, at S har rykket sig langt mod en strammere udlændingepolitik. Det tilsammen gør, at et potentielt samarbejde sådan set ikke er så svært at se for sig,« siger Erik Meier Carlsen.

Men på den anden side har Dansk Folkeparti netop ført en valgkamp, hvor de har sagt, at de vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og derfor er et samarbejde lige nu reelt utænkeligt, påpeger Meier Carlsen, der også mener, at det ganske enkelt stadig er kontroversielt for mange socialdemokrater at skulle indlede et decideret samarbejde med Dansk Folkeparti.

»Jeg ved, at der er meget centralt placerede folk hos Socialdemokraterne, der ser det som tiltrækkende. Men der vil også være nogle, der synes, det vil være for galt. At DF er for grimme. Måske ikke så meget realpolitisk, men simpelthen ud fra et bredere holdningssæt og en mere eller mindre autentisk form for moral.«

Historisk dødvægt

Lars Olsen mener da også, at man skal se på de to partiers fortid for at forstå, hvorfor et samarbejde i praksis har længere udsigter, end det burde have i teorien.

»Poul Nyrup Rasmussens bemærkninger i sin tid, om at DF ikke var stuerene, hænger som en historisk dødvægt over partiet, fordi man i den grad har set sig sure på Socialdemokraterne,« siger Lars Olsen, der dog oplever at »en vis optøning er på vej«, hvilket bl.a. er kommet til udtryk ved, at DF var med i forliget om togfonden, selv om de øvrige borgerlige partier stod uden for.

Jørgen Goul Andersen vurderer af samme grund, at et decideret regeringssamarbejde mellem Socialdemokraterne og DF har lange udsigter.

»Der er stadig en stor gruppe vælgere, der selv med en smilende Kristian Thulesen Dahl vil have svært ved at klare DF. Men et samarbejde fra sag til sag tror jeg ikke, der vil være den store modvilje mod i hverken baglandet hos Socialdemokraterne eller hos DF,« siger han.

Et sådan samarbejde har til gengæld rimelige udsigter, eftersom Lars Løkke Rasmussen står over for lidt af en opgave med at samle en blå blok med både DF og Liberal Alliance, mener Jørgen Goul Andersen, der peger på muligheden for, at Venstre og DF går i regering, men vælger at samarbejde med S i en række sager. Det vil ifølge professoren kunne sikre stabilitet for en kommende Løkke-regering.

»Så kunne man samarbejde bredt fra sag til sag og nogle gange nøjes med at bruge sit parlamentariske grundlag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Yderpunkterne i dansk politik er idag Enhedslisten og LA.

V , S , DF og R er det nye "centrum" - det er svært at indstille sig på, men sådan er det vist bare ?

Vælgerne vil (heldigvis) have stabilitet , og "kursændringer" skal i givet fald ske med små skridt, og uden at "skuden kæntrer" ?

Peter Nørgaard

Ship Ohøj ...

Er ét-parti landet i sigte..? Kursen er stukket, rammer skibet et isbjerg, før det er smeltet..?

Flemming Berger, Ivonne Cordes, Hans-Micael Søndergaard, Bjarne Nielsen, erik winberg og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Hemdorff Nissen

Det er meget pudsigt, hvordan Poul Nyrup fejlciteres i flæng: Det han sagde var: "Set med min øjne, stuerene bliver I aldrig." Altså en dybt personlig kommentar, og ikke en "erklæring" som der står ovenfor. Jeg er iøvrigt sikker på at Poul stadig står ved sine ord som den humanist han er. Det ville jeg i hvert fald, hvis jeg var ham.

Mads Berg, Henrik Leffers, Jørgen Steen Andersen, morten Hansen, Marianne Rasmussen, Else Damsgaard, Bente Petersen, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Hans-Micael Søndergaard, Lene Christensen, Peter Knap, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Janus Agerbo, Laust Persson, Uffe Illum, Christel Gruner-Olesen, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar

Er meget enig i at de to reelle yderpoler er LA og Ø - kapitalen og den kritikere.

Alternativet skal vel så småt til at orientere sig i det nye politiske mandskab.

Og så er der EU - jeg mener at 31 pro-EU mandater røg ud og 21 EU-skeptikere kom ind... - hvor længe mon den 'hemmelige' elite kan stå imod presset fra folkehavet?

Emil Urhammer, Bente Petersen, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Bjarne Nielsen, Torben Nielsen, Janus Agerbo, randi christiansen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Fri os for alle disse gisninger. De kan ikke bruges til noget som helst konstruktivt.

Marianne Christensen

En ti n g kan man sige om s de sidste fire år. Stuerene har de ikke været
De har forrettet nødtørft direkte på deres egne kernevælgere.

Flemming Berger, Mads Berg, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Bjarne Nielsen, Torben Nielsen og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Partier som df og flere af deres venner på den neoliberale side, burde ikke længere have lov at opstille til folketinget, alene af den årsag at de fører en racistisk politik mod indvandrer og flygtninge samt stigmatiserer deres egne svage eller udsatte borgere, det svarer til at gribe sværdet mod forsvarsløse.

Soc gør klogt i at tage afstand fra df også selv om soc har tumlet rundt i næsten 4 år.

Lad dem nu bare blive kvalt i deres eget magtbegær og deres liderlighed efter taburetter, der er alligevel ingen som tiltror dem at bruge magten for at forbedre danmark for folket.

Jørgen Steen Andersen og Else Damsgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis Lars Løkke må opgive at danne regering - eller på et tidspunkt mister sit flertal - vil det stå DF frit for at pege på en anden regering.

Erik Karlsen

"Lad dem nu bare blive kvalt i deres eget magtbegær og deres liderlighed efter taburetter, der er alligevel ingen som tiltror dem at bruge magten for at forbedre danmark for folket."

Jørn,
hvis det er DF, du tænker på, så er der vist ikke meget, der tyder på, at de er liderlige efter taburetter (hvis du mener ministerposter). Og de der "alligevel ingen" vil den godt og vel femtedel, der har stemt på DF, nok have sig frabedt, kunne jeg forestille mig.

Felix Austin

I stedet for at rette kritik af DFs vælgere, så burde parnasset rette kritikken imod grundlaget for Dfs succes:
" Parnassets etablerede partier og selvkørende politikere uden jordforbindelse"
DET er og bliver baggrunden for DFs succes, det må man indse.
Politikerne har EU som en ønskedrøm , fordi de så selv kan opnå monsterlønninger de ikke kunne gøre sig berettiget til andre steder (Hvis de kunne få job).
Politikerne har ikke formået at beskytte borgerne imod "globaliseringens følger", men tværtom forøget dem.
Politikerne har forrykket balancen på arbejdsmarkedet til ugunst for lønmodtagerne.
Politikerne er virkelighedsfjerne i forhold til befolkningens ønsker og DF kan føre politik ved passivitet og lade politikerne arbejde sig længere og længere væk fra vælgerne.
Den nuværende udvikling forudsagde jeg for år siden, der er intet nyt i den, det skræmmende er at politikerne fortsætter demokratiets dødskurs og ikke vil indse deres opgave, "at tilfredsstille vælgernes forventninger i rimeligt omfang før de tilgodeser dem selv."
Debattørkorpset har tilsyneladende også kun øje for det uvæsentlige.
Det er ikke væsentligt at DF er usaglige eller løber fra deres løfter, så længe de gør det mindre end resten af det løgnagtige pak der ellers er vælgernes repræsentanter, så vil de uværgeligt blive større og større indtil de opnår flertal alene.
Det er det der er det væsentlige, at det fremstår sådan fordi DF er politisk passive og andre politikere har forladt deres tro på fornuft og grundholdninger, for at sætte tillid til beregninger som så skal forklare verdens sammenhæng og uretfærdigheder.
Og intet slår fejl som beregninger, så DF skal bare vente.

Flemming Berger, Lis Jeppesen, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, Else Damsgaard, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Lene Christensen, Lennart Kampmann, Ole Henriksen, Carsten Søndergaard og Laust Persson anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Den eneste trøst for nuværende er, at DF forhindre der bliver ført en reel borgerlig liberal politik i Danmark nogensinde. Uden DF, som på væsentlige økonomiske områder er mere rød en blå ville der aldrig komme en blå statsminister.

En borgerlig liberal politik er sten død i Danmark - Og det for altid.

Anders Hansen

DF's retoriske synde registre er langt og grumt. Prøv at google "dansk folkeparti citater"

Her er hvad man finder:

http://www.b.dk/nationalt/her-er-en-raekke-af-de-mest-kontroversielle-df...

http://www.humanisme.dk/hate-speech/pia_kjaersgaard.php

og mere på denne side her:

http://www.humanisme.dk/hate-speech/samlet.php

Hvis man kalder det for centrum eller midterparti så er der noget galt. DF's gode valg er mindst lige så dårligt for os liberalister som det er for socialisterne.

Mads Berg, Thomas Andersen, Rasmus Kongshøj og Laust Persson anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Man kan lige så godt videreføre det geocentristiske system, man få jo også sol om sommer ved det. Jeg har hørt Søren krarup sige, at de store historiske begivenheder, så so Renaissance og oplysning tid, ikke betyder noget. Det første der vil ryge ud er fagforening, og teorien om hvor kommer rigdomen fra, "arbejdet", arbeider? Fordelings politiken alle har en løsning : tænk Jesus han kunne dele 100 gr brød til lige så mange dele at de kan være nok til 100 mennesker.

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Finn Dalgård

Irriterende, at en veteran som Carlsen ikke skelner mellem asylpolitik, flygtningepolitik og indvandrerpolitik. Så ville forskellene på S og DF blive mere synlige.

S har jo strammet asylpolitikken en anelse (betænkeligt tæt på konventionsbrud), lempet flygtningepolitikken, mange gange, påstås det jo, og har delvis fortsat den stramme indvandrerpolitik med tilknytningskrav og 24-årsregel, men også lempet på adgang til statsborgerskab mm.
V kan heller ikke stramme asylpolitikken, men vil skærpe politikken for de flygtninge, vi HAR modtaget, for at skræmme nye flygtninge fra at søge asyl her. (Så hellere lukke grænserne...)

georg christensen

Mit håb, er nu bare, at "Thulesen Dahl", får førertrøjen på hos DF.

Ikke flere "narrestreger" fra DF´s magtbegærligheder. " Pia" , (den mystiske DF præsident) holder forhåbentlig øje med dem.

David Wedege

Det er ikke så meget økonomisk politik og graden af omfordeling, der er afgørende for, hvor man er på skalaen. Værdipolitikken er blevet afgørende. Det er derfor, Radikale og DF ikke bytter position på den traditionelle venstre-højre-akse.

Peter Sterling

"V , S , DF og R er det nye centrum"

SF er det nye centrum med fortsat nedskæringer til dem i bunden. S ligger på midten af højrefløjen med et massivt fremmedhad. De radikale rettede ud mod højre og C dagen efter forrige valg, og annulerede derved valgets egentlige mål. Helt ude på højrefløjen ligger V og DF. Se på hvilke sager politikerne stemmer på, ikke på hvad de siger.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Rasmus Kongshøj, Søren Sørensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hver 5. i folketinget er i dag arbejder, grundet DF.

Jamen så forstår man jo godt, at demokratiet vakler, og akademikerklassen nægter at anerkende et demokratisk valgresultat. Tænk, hvis almindelige mennesker uden cand.polit, cand.jur eller cand.theol-uddannelse bare kan få indflydelse på politik. Nok hedder det et folkestyre, men der er dælme grænser for hvor folkeligt det må være, Det kan vi virkelig ikke ha, måske vil de ligefrem lytte til folk i stedet for regneark.

Sådan som den akademiske overklasse har reageret, er det vist på tide at vi undlader at rejse ud i verden og tvinger andre til demokrati. Sjældent eller rettere aldrig før er et sådan hysteri og had i anledning af et valg kommet til udtryk. Mennesker der netop har jublet over jubilæet for kvinders stemmeret går bl.a. facebook-amok, og ønsker at fratage nogle mennesker deres stemmeret, fordi de ikke stemte som overklassen ville. Vi har et demokratisk underskud - der findes faktisk danskere der ikke ønsker demokrati - og det er ikke kun salafister.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen, Flemming Berger, Lis Jeppesen, Emil Urhammer, Rasmus Kongshøj, hans lemming, Marianne Christensen, Torben Arendal, Felix Austin, Lene Christensen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar

DF er et centrumparti og det er uhyggeligt. Det ville de også have været i Sydafrika i 70erne.

Steffen Gliese

Helene Kristensen, problemet med DF er ikke, at de bringer folk ind, der ikke er akademikere - problemet er, at partiet består af folk, der ikke repræsenterer andet end holdninger, altså ikke bredere interesser. Derfor er der heller ingen til at holde DF op på deres talrige brudte løfter, for de kan altid bare gå ud og fiske i rørte vande og finde nye for dem, der faldt fra.
For andre partier er det kæmpeproblem i disse år den forandring af samfundet, der opløser de forbundne interesser og derfor baserer sig på bredere fællesskaber - det gælder landbruget og Venstre, de små industrier og detailforretninger for Konservative og Fagbevægelsen for det meste af venstrefløjen. De har positive interesser, som partierne har varetaget; men DF er et protestparti, der ikke arbejder for noget bestemt og derfor bare som en parasit kan hykle interesse for en sag, blot for at forlade den dagen efter, hvis det passer dens politikere bedst. DF er partiernes svar på de gule fagforretninger - og ligesom disse sælger tandudtrækning til arbejdsgiverne, sælger DF lammefromme røde stemmer til højrefløjen.
Selv ældrechecken - det vist til dato eneste eksempel på, at DF har gjort noget for den almindelige borger - var jo en forringelse af boligydelsen, der for mange bidrog massivt til at strække pensionen ved at minimere boligudgiften (også mere ældrechecken nogensinde har gjort).

Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
kristian bro

Dansk Folkeparti istemmer sangen: "I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv"
(københavnerjournalister kan ikke kapere, at Greve, Næstved, Faxe, Ringsted og Slagelse valgkredse er DF dominerede, og de prøver at få Hedensted og Vejle valgkredse til at ligge i Sønderjylland)

Jørn Petersen

Erik Karlsen

De klumrer rundt og kan ikke finde ud af at bruge den magt de har men magt og taburet liderlige det er de,

Det ser ud til af de fint afspejler de vælgere de har.

Steffen Gliese

Beslægtet, men dog alligevel et andet emne: hvorfor udtaler Jørn Henrik Petersen sig om den klassiske velfærdsstat som ikke-realiserbar, fordi folk tænkte mere i egne interesser end det fælles? Det er da mit indtryk, at folk netop ikke brugte mere af goderne, end de havde behov for, og hvad der var dækning for.
Det er til gengæld også min oplevelse, at politikerne på et tidspunkt intensiverede stemmekøb ved at give folk noget, de aldrig havde bedt om, og ved nogle gange at vælge iøjnefaldende dyre løsninger, som ikke kan undgå at forarge, som når f.eks. tidens invalidebiler er blevet til minibusser - det tror jeg har mindst to negative konsekvenser: at det bliver sværere at få bevilget en handicapbil, og at udgiften til området alligevel stiger, og jeg tror, at det kan forklares med en irriterende tendens i noget offentlig forvaltning: at når man ikke kan få lov til at bruge pengene direkte på mennesker, manifesterer der sig et behov for at spille med sine muskler i forvaltningssammenhæng.
Hvad vi her som alle andre steder har brug for, er folk, der med en vis snilde kan finde løsninger, der snarere tager udgangspunkt i behovet hos klienten frem for det politiske og hierarkiske behov for at vise sin betydningsfuldhed i kraft af budgetstørrelsen.

Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mon ikke ulysten til at tage et ansvar skyldes at virkeligheden, nu straks efter valget presser sig på, og den ene liberale løgn efter den anden afsløres:

I dag mødes politikerne i Region Midtjylland for at blive enige om en plan, der skal skære næsten 700 millioner kroner af budgettet frem mod 2018. Og der skal skæres dybt, siger regionsrådsformand for Region Midtjylland, Bent Hansen, S. (DR)

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Torben Arendal og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Hvorfor er grænsebomme vigtigere end dagpenge

Hvorfor er stop for flygtninge vigtigere end de ældre

Hvorfor er eu vigtigere end vores børn

Hvorfor er hadet vigtigere end miljøet

4 pkt. som man uden problemer kunne havde gjort ultimative, og vundet meget mere på.

Rasmus Kongshøj, Nanna Wulff M., Christian Mondrup og Bente Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Hvilket ærinde er de tre politiske kommentatorer her egentligt ude i?
Nu erklærer vi de politiske blokke for døde, og fortæller folket at DF er et centrumsparti?

(Hint: Blokkene er ikke døde - men politikerne har bare rykket skillelinjen meget langt således at SF nu reelt set er et centrum-venstreparti.)

Peter Sterling udtrykker det korrekt:
"Helt ude på højrefløjen ligger V og DF. Se på hvilke sager politikerne stemmer på, ikke på hvad de siger."

Se på hvordan realpolitikken er.

Det var rent faktisk DF der ville have dagpengereformen (selv om de i den hellige populismes navn selvfølgeligt op til valget har påstået den skulle reformeres - hvis valgløfter minder det i øvrigt om?) - at forsøge at bilde os ind at de har skiftet politisk retning med 180 grader er altså at stramme den lidt.

Asta Holm-Petersen

DF og resten af rød blok er jo ikke kun historisk uforsonlige. Det handler om menneskesynet. Så kan det godt være, at DF heller ikke synes det er fair, at vores ældre kun bliver badet en gang om ugen, men deres forhold til indvandrere og homoseksuelle, adskiller dem altså fra at være socialistiske. Den socialistiske tanke om lighed, gælder for DF kun om enkelte grupper - de fører en gavebodspolitik, rettet mod en "ægte dansk" elite. Der er en ideologisk kløft mellem DF og rød blok, som ikke er til at overse.

Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Asta Holm-Petersen

DF og resten af rød blok er jo ikke kun historisk uforsonlige. Det handler om menneskesynet. Så kan det godt være, at DF heller ikke synes det er fair, at vores ældre kun bliver badet en gang om ugen, men deres forhold til indvandrere og homoseksuelle, adskiller dem altså fra at være socialistiske. Den socialistiske tanke om lighed, gælder for DF kun om enkelte grupper - de fører en gavebodspolitik, rettet mod en "ægte dansk" elite. Der er en ideologisk kløft mellem DF og rød blok, som ikke er til at overse.

Asta Holm-Petersen

DF og resten af rød blok er jo ikke kun historisk uforsonlige. Det handler om menneskesynet. Så kan det godt være, at DF heller ikke synes det er fair, at vores ældre kun bliver badet en gang om ugen, men deres forhold til indvandrere og homoseksuelle, adskiller dem altså fra at være socialistiske. Den socialistiske tanke om lighed, gælder for DF kun om enkelte grupper - de fører en gavebodspolitik, rettet mod en "ægte dansk" elite. Der er en ideologisk kløft mellem DF og rød blok, som ikke er til at overse.

Bente Petersen

Wow der er virkelig gang I demokratiet... en valg % paa 85.6 og nu Mandag morgen alerede 29 indlaeg...
-
Jeg er enig med artikkel skriveren... og vil laegge Enhedlisten med sine 14 mandater til - dvs mht velfaerds politikken... og saa er Enhedslisten jo ogaa enigh med DF om, at VI SKAL UD AF EU....
-
Saa, saa ser fordelingen jo helt anderledes ud nemlig: 47 Social Demokrater + 37 Dansk Folkeparti + Enhedslistens 14 = 98 .... .... vi kan saa laegge SF til med 7 og faa 101... !!!! saadan ser det ud enten, de gaar I regering sammen eller er I opposition (sammen) I opposition til en Venstre mindretals regering, der har 34 mandater.... saa lille Lars Loekke faar det ikke nemt.
-
De roede 47 I opposition kan goere deres position lidt skarpere.. traekke linjer op lidt klarere.. og saa faar vi nok snart valg igen...
-
Det her er saa ogsaa det, der roerer sig I Europa, hvor der er utilfredshed med mange ting I og omkring EU - saa vi faar maaske nogen, der forlader EU saasom Gaekenland, England, maaske Italien og Spanien... og saa kan lille fru Merkel side tilbage med Polen og nogle andre ikke alle de Oest Europaeiske lande... Velbekomme.... og USA kan tage hjem til USA - dem har vi ikke brug for... NATO det samme farvel farvel... !!!!!

Artiklen har helt ret i, at se dybe forbindelseslinjer mellem S og DF, hvilket også fremgår fra dagens b.dk. Nuvel vedr. regeringssamarbejde skulle S og V måske give det et forsøg - særligt hvis og når, de nu begge er midterpartier. De vil begge tage ansvar og er på lange strækninger enige med hinanden.

S og V-regering med vekslende støtte fra B og C giver mening. Så kan DFs useriøse betingelser om noget så latterligt som grænsebomme få en hat at hoppe i.

Valgets resultat har givet den optimale mulighed for deltagerdemokrati. Socialdemokratiet bør som det største parti danne en mindretalsregering og så via konstant tv-dækning fra folketingssalen, dokumentere hvilke partier, der ved at sætte egeninteresser over konsensus, forsøger at vælter regeringen i disse for vort land så alvorlige tider,

Keld Albrektsen

Har DF i den nys overståede valgkamp sagt at de vil have Danmark ud af EU?
Jeg sad og læste på deres hjemmeside i går, og kan ikke finde nogen opfordring til at forlade EU!
Jeg mener at huske, at Pia K. på et tidspunkt har sagt, at det ikke er meningen? Bevares, DF skriver at de er "modstandere af den europæiske union" og at de vil arbejde imod "Europas forenede Stater", men kardinalpunktet i EU politikken synes at være at arbejde mod et EU med mindre budget og mindre indflydelse, men ikke "Danmark skal ud!!!"
Nåh jo, så skal Tyrkiet for alt i verden holdes ude; det bliver nævnt flere steder.
Men jeg kan jo have overset et valgløfte...

Flemming Berger, Lis Jeppesen, Rasmus Kongshøj og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg er meget forvirret !
Jeg synes dansk politik er noget rod :-)

Problemer er vel reelt, at vi tror, vi kan inddele partierne efter en 1-dimensional skala. Men at der jo eksisterer mange flere dimensioner.

Mit eget bud på den traditionelle 1-dimensionale højre/venstre skala er: (fra Højre mod Venstre)
Højre/Venstre vil jeg definere som (individuel frihed, konkurrence) vs. (gruppen, samarbejde):
LA, K, V, RV, DF, S, (ALT), SF, EL

Hvor jeg faktisk vil definere Alternativet som centrum-partiet (markeret med parantes).
Grupperingsmæssigt er det vel LA, K, V som højre, RV, DF, S og ALT som centrum-højre, SF som centrum-venstre og EL som venstre.
Faktisk kan man også diskutere den interne placering af RV, DF, S og ALT.
(hvis vi kun kigger på min definition af dimensionen ku' man vel egentlig også argumentere for følgende placering (fra højre mod venstre): RV, S, ALT, DF !

Så der eksisterer 6 højreorienterede partier, 1 midterparti og 2 venstreorienterede i forhold til den reelle politik der er blevet gennemført i dette årtusinde, efter indførelsen af det man kalder for neo-liberalismen, (eller konkurrence-staten).

Betydningen og brugen af ordet liberal er man nødt til at ryste lidt på hovedet af i dag. Hvis man gennemgår de sidste 200 års brug og betydning af ordet, vil man finde, at der har været en kamp mellem traditionel højre og venstre for at vinde kampen om positivt at kunne bruge dette ord, der jo betyder; "Personlig frihed".
(se fx.: Domenech i Kritisk debat; http://kritiskdebat.dk/downloads/Kritisk_Debat_februar_2014.pdf )

Så vidt jeg kan se, er man nødt til at indføre mindst 2 andre dimensioner (udover ego vs. gruppen dimensionen):
- 1. Progressiv vs. Konservativ, og
- 2. "OS" vs. "DEM"

ad 1.:
Progressive er folk der ikke er bange for fremtiden og gerne vil være med til og er åbne overfor nye tiltag.
Konservative går ind for 'Status Quo', og er i det hele taget mistroiske overfor ændringer.
Faktisk vil jeg i virkeligheden hellere definere denne 'dimension' som "Time", (ie. tidens kontinuerlige fortløben/fremadskriden med tilhørende akkumulering af viden, erfaringer, etc.). Hvor de konservative så forgæves slås mod tidens uafvendelige fremskriden :-)

ad 2.:
Det ligger dybt i arten 'Homo Sapiens', at vi gerne vil organisere os i små grupper, vi kan overskue. Og at vi tilsvarende tilsyneladende føler, at vi skal forholde os mistænksomt overfor andre. På den ene fløj indenfor denne dimension finder man meget; mistro, angst, fremmedhad, xenofobi osv. På den anden fløj er man mere; åben, tolerant og samarbejdende.

Det er selvfølgelig klart, at DF appellerer meget til den gruppe af folk der befinder sig på den ene yderfløj af denne min 3' dimension.

Mikael Velschow-Rasmussen

Mit personlige bud på partiernes placering på mine 2 nyindførte dimensioner (se ovenfor):

Partiernes fordeling på skalaen Progressiv mod Konservativ:
(ALT, EL, LA) de progressive,
(SF, SOC, V, RV) de centrum-konservative,
(DF, C) de konservative

Partiernes fordeling på skalaen Mistro mod Tillid:
(DF) de xenofobe,
(V, SOC, RV, LA, C) de centrum-mistroiske,
(SF, ALT, EL) de tillidsfulde

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, DF ligger til højre for alle de andre partier, Mikael Velschow-Rasmussen (skal du ikke være partiformand et eller andet sted med det navn?), du skal bare ikke se så meget på, hvad de siger, men på, hvad de medvirker til.

Nu skal det heller ikke gøres mere kompliceret end det er. Der findes: vælgernes uartikulerede drømme, politikernes taktiske valgløfter, og virkelighedens barske realiteter. Det der gør det svært, er den umådelige afstand der ér i den triangulering - den politiske Bermudatrekant.

...hverken de politiske kommentatorer, medierne (selv om de skulle prøve) eller økonomerne kan finde ud af, at navigere nogenlunde troværdigt, eller overhovedet forudsige en kurs, i det farvand. Måske bør trekantens sider afkortes en smule.

Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
"DF forholder sig til en tilstand og en udvikling - de skaber den ikke."
Altså, opportunister.

Mikael Velschow-Rasmussen

@ Peter H.:
Det er jo bare en personlig analyse fra min side med de 3 dimensioner, og det jeg synes jeg har oplevet med politikere i dette årtusinde - altså hvad de har sagt, og hvad de så også har gjort.

Men det er da meget muligt min analyse er forkert og/eller jeg har overset et eller andet :-)
(forsøgte bare at lægge op til debat og at indføre nogle flere dimensioner der kan forklare, hvorfor den gamle højre/venstre model er både mangelfuld og ubrugelig).

Steffen Gliese

Dit alternativ, som jeg har anbefalet, kunne jeg godt lide, Mikael V-R, det er faktisk en meget præcis opdeling.

Mikael Velschow-Rasmussen

Mere ad Peter H.:

Du spørger om jeg ikke skal være partiformand :-) ....
Med mit forholdsvis specielle navn - som jeg da også er den eneste i verden der hedder ... LOL
Og da min bror har taget noget af sin kones navn, og jeg ikke selv har børn, forsvinder V-R snart helt fra jordens overflade :-)
Resten af familien har smidt Rasmussen bort, og rundt omkring på kloden staver de øvrige grene af min stamtavle navnet på alle mulige og andre umulige måder.

Og - jo - jeg har de seneste ca. 10 år tænkt mere og mere på politik.
Jeg må desværre erkende, at jeg tidligere i mit liv var meget ignorant og uoplyst - og rask væk stemte på både V og C. Og tillige i min ungdom var medlem af Konservativ Ungdom, (men det var nu mest pgra. festerne og pigerne :-)

Ønske politisk rolle:
- Chef Ideolog for EL (selvom P. Dragsted nu har gjort det rigtigt godt, synes jeg).
- Og måske at kunne skabe et budskab, hvor vi kan få større dele af befolkningen med !

Alle mennesker er jo alligevel socialister på bunden og i deres indre, når man skærer det overflødige spin, propaganda og ydre fedtlag bort - de sociale videnskaber, (sociologi, antropologi, psykologi osv.) viser jo alle sammen med de seneste 40-50 års forskning, at arten 'Homo Sapiens' vigtigste egenskaber er; empati, samarbejde og tilhørsforhold og ikke; egoisme, individualitet, grådighed osv.

Man må leve i en mærkelig tilstand af kognitiv dissonans, hvis man er professor/forsker ved specielt de amerikanske elite-universiteter, idet al forskning nærmest direkte strider imod den officielle politiske ideologi, disse institutioner typisk støtter.

Vi er i nu flere hundrede år blevet tudet ørerne fuld om individualiteten og den personlige friheds lyksaligheder, og så viser det sig, at vi i virkeligheden prioriterer tilhørsforholdet til gruppen langt højere end frihed.
(som jeg også har skrevet andetsteds vil ens egen fuldkomne frihed jo altid være en andens tvang, og at det derfor måske var bedre at afgi' noget af denne frihed, og i stedet omfavne tolerancen og samarbejdet).

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Darwin´s evolution teori gælder stadig og er ikke afsluttet. Når man siger conservative betyder det at mennesket kan ikke forandre sig selv og sine vehov. de progressive mener at man kan forandre på mange ting delvis eller helt(det har været forsøg gennem historie). Og er det de reaktionnaire som vil ikke kende eller vedkender noget der hedder "at konservere eller forandre", det reaktionaire ved ikke noget og vil ikke vide noget mellem nutid, fortid eller fremtid. Jeg tror det Nye historie (sidste hundert år) vidste at man er ikke færtig med Darwin, måske man er på halv vejs. Krim øen kan forklare os at vi er der stadig I den evolution teori. Krim blev givet som "gave" til Ukraine, men den er blever en ejendom. de modtager af gaven kender man I virklighed ikke. Hvem er de, er de socialister? det er et falsk spørgsmål. Der er mange hindringer endu. Det er noget som blev kaldt ønsketænkning eller "taktiksspil"

Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
"Men det betyder jo bare, at DF forholder sig til verden, som den ser ud og forsøger at fremskrive udviklingen, mens andre lukker øjnene for det, udviklingen kan føre til."
Sludder; vi ser alle verden som den ser ud, og mener at vide hvad der kommer.

Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
"Men det betyder jo bare, at DF forholder sig til verden, som den ser ud og forsøger at fremskrive udviklingen, mens andre lukker øjnene for det, udviklingen kan føre til."
Sludder; vi ser alle verden som den ser ud, og mener at vide hvad der kommer.

Mikael Velschow-Rasmussen

@ Leo N. (22.6. 15:34):

Hej Leo - Jeg søgte på; "det politiske spektrum", men fandt kun nogle billeder der bruger 2 dimensioner.
Jeg fandt heller ikke nogen hvor Alternativet var med, hvis du føler for det, må du godt smide en direkte link :-)

De billeder der bruger 2 dimensioner er vist alle inspireret af Mary Douglas oprindelige arbejde med grid/group og folks holdninger og meninger i 2 dimensioner. De 2 dimensioner der oftest bruges i et X/Y diagram er så:
- 1. Autoritært tyranni vs. Anarki på den vertikale Y-akse (altså hvor rigidt et hierarki man går ind for), og
- 2. Egalitær økonomisk lighed vs. kapitalisme/'minimal-Stat' (altså hvordan og hvor meget fordeling og evt. omfordeling af rigdom der skal foretages).

Dan Kahan fra Yale - med hans 'cultural cognition project' - har en del om det her med, hvordan folk skaber/danner deres holdninger og meninger.

Jens Harder Vingaard Larsen

Hvorfor skrives der kun om hvorfor S ikke kan tåle DF? Jeg har da aldrig hørt DF bejle til S og så har måtte nøjes med V pga af et afslag fra deres "reelle brødre" i S. DF støtter jo blå, fordi det er der de har størst indflydelse (som Thulesen Dahl selv siger) og holder sig uden for regeringen for ikke at skulle stå til ansvar for deres politik. Det er ren afpresning af en højrefløj, som alene ikke har kunne mønstre et flertal siden Schlüter, med det ene formål at stramme asyl/indvandrer/flygtninge politikken, DF´s eneste sande kernesag.

Jeg synes da V og S på mange områder er mere enige om kursen, bare ikke altid de specifikke beløb. Løkke var jo allerede inden valget begyndt at indrømme at den der med nulvækst ikke helt holdt. Så er det jo bare og blive enige om en procentsats med S, som foreslår 0,6%. Skattelettelser til de lavestlønnede har HTS sagt at man gerne vil hvis der var penge til det. Sundheden og de ældre er man enige om skal styrkes. Så er der for mig kun kontanthjælpen/starthjælp tilbage (dagpenge ved vi ikke noget om endnu) og helt ærligt, hvis S skal give sig på det, er det da bedre end 4 år med Samuelsen og Thulesen der trækker Løkke rundt i manegen.

Så hvis fornuften skulle sejre kunne man i mit hoved skabe en stabil venstreledet ABCV (95 mandater) regering (ved ikke om alle skulle med i selve regeringen, måske kun A & V) som stille og roligt ville kunne dreje skuden i den rigtige retning, i stedet for flere landsbytosser der højtråbende skiftes til at rykke i roret. Det ville være i disse traditionelle partiers interesse, da man ville kunne ekskludere de værdibaserede partiers (I, O, Ø og Å) indflydelse fuldstændigt.

Men at fornuften sejrer i dansk politik er nok mere utopisk at tænke sig til end Alternativets partiprogram (dette ment seriøst, da jeg ikke synes Å´s partiprogram er fuldstændigt utopisk, måske bare meget ambitiøst).

Denne analyse har jeg lavet på baggrund af valgresultatet. Personligt havde jeg drømt om en S-ledet rød grøn regering, som ikke behøvede de radikales mandater til at føre politik. Det havde for mig været det bedste for Danmark. Men det kan vi jo ikke lave om på, før om nogle år (måske)...

Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
"Hvad brokker du dig egentlig over...."
Den reaktionære holdning :
"Modsætningerne øges og sammenhængningskraften forringes. Det er en proces, som vi nødvendigvis må få styr på. Det er ikke fremmehad. Det er fædrelandskærlighed.
Når statistikken nu viser, at indvandrerbefolkningen føder flere børn end danskerbefolkningen,
er det uansvarligt at stikke hovedet i busken."

Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
Nei, det gør jeg ikke; jeg ser en verden i opbrud, med utallige mennesker på vandring mod steder med en fremtid; skal de ikke have det ?
Du stikker ikke hovedet i busken, måske:
http://www.information.dk/537354#kommentarer
http://www.information.dk/537354?page=1#kommentarer
?

Henrik Theis

Hvornår er mon vi kan "skælde" Lars Løkke ud for løftebrud. Nu er han jo så småt ved at finde ud af, hvor svært det kan være, når man ikke har flertallet. Og mon Inger Støjberg skælder ud på Venstres gruppemøder?
:-)