
Da jeg sidst interviewede Uffe Elbæk om Alternativet, tilbage i februar 2014, var partiet lige gået i gang med at skrive sit program i de såkaldte politiske laboratorier og indsamle de nødvendige 22.000 underskrifter for at blive stillet op til Folketinget, hvilket var mere end tvivlsomt. For slet ikke at tale om derefter også at klare spærregrænsen. »Hvem har bedt om et alternativ,« spurgte en leder i BT dagen efter præsentationen af partiet.
Og så ville det for alvor blive svært.
»Hvordan fastholder vi kontakten til vores vælgere, hvis vi får valgt ’x’ antal medlemmer ved det næste folketingsvalg,« lød det ved den lejlighed fra Uffe Elbæk.
Hvad der for halvandet år siden var en teoretisk diskussion er i dag blevet til virkelighed. Alternativet har fået valgt ni folketingsmedlemmer, og når partiet i den kommende weekend mødes i Odense til sit årsmøde, kommer der 400 delegerede og ikke de forventede 200.
Men spørger man Uffe Elbæk, hvordan Alternativet vil fastholde denne kontakt til vælgerne – og selvfølgelig ikke mindst medlemmerne – er han ikke kommet svaret så meget nærmere. Svaret må findes i den kommende tid.
»Opgaven bliver at finde den rigtige balance mellem på den ene side at have en folketingsgruppe som rent faktisk kan arbejde og på den anden side understøtte den måde, vi tænker politikudvikling på i de politiske laboratorier,« siger Uffe Elbæk, som lige er kommet tilbage fra endnu en dronningerunde. Denne gang efter at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har fået mandat til at forsøge at danne en mindretalsregering.
»Alternativet har den samme struktur som De Radikale: En hovedbestyrelse og en politisk ledelse, som udgøres af de folkevalgte. Det ligger ikke i vedtægterne, at folketingsgruppen skal tilbage til hovedbestyrelsen for at få et ’go’ i forhold til finanslovs- eller andre forhandlinger. Den beslutning ligger i gruppen. Men det er ikke sådan, at nu bliver vi suget ind af Christiansborg, og så bliver det derfra, at vi ser verden. Tværtimod. Vi ved godt, at det næste år skal bruges til at udbygge platformen både fagligt og organisatorisk. Og vi vil bygge den demokratiske bro mellem Christiansborg og verden udenfor – med andre ord at rykke det repræsentative demokrati til det involverende demokrati.«
– I Det Radikale Venstre har folketingsgruppen ofte siddet ikke bare hovedbestyrelsens men landsmødernes beslutninger overhørig. Kan det også blive tilfældet i Alternativet?
»Som udgangspunkt vil jeg formode, at vi følger det, som besluttes på landsmøderne. Det vil være det, som vi tager pejling af i det daglige arbejde. Hvordan håndterer vi det, når der vil være uenighed? Der er svaret, at vi må gøre os vores erfaringer og finde ud af, om det er hensigtsmæssigt eller ej, den måde som det er organiseret på.«
– Hvis I vil engagere medlemmerne, skal de så ikke også fremover kunne bestemme noget og ikke bare komme med gode idéer?
»Som udgangspunkt er det også sådan, at vi arbejder i dag. Vi taler ikke imod det, som der står i det politiske program. Det tager vi afsæt i. Men i et tænkt eksempel hvor der træffes en beslutning, som de folkevalgte er stik imod, hvad gør vi så? Det har vi af gode grunde ikke prøvet.«
– Hvorfor skulle I – af alle partier – aldrig komme i den situation?
»Jeg siger bare, at sådan er vedtægterne skruet sammen.«
– Hvorfor har I skruet vedtægterne sådan sammen?
»Det skyldes en respekt for – og forståelse af – den parlamentariske virkelighed på Christiansborg, så vores folkevalgte har en fleksibilitet og handlingsrum i en given politisk forhandling. Det skal ikke være for tungt og bureaukratisk. Men vores succes ved valget skyldes, at folk vil en anden politisk kultur. Derfor vil de involveres, og de vil forstå mellemregningerne, og hvorfor vi har truffet de trufne beslutninger. Selv om den formelle struktur giver forhandlingsrummet til de folkevalgte, er det under forventningen om, at man er dybt involveret i det politiske udviklingsarbejde sammem med medlemmerne. Kun en tåbe frygter ikke ...«
– Baglandet?
»Ja, men sagt med et smil, hvis du citerer mig for det her!«
– Er det i virkeligheden ikke heldigt for Alternativets fremtid, at regeringsmagten skiftede ved folketingsvalget, så I ikke bliver tvunget til måske at skulle tage ansvar for en række upopulære kompromisser for at holde SR-regeringen ved magten?
»Det ved jeg sgu ikke, om det er rigtigt. Jeg synes, at valgresultatet var ambivalent. På den ene side er det, vi har gjort, flot på alle ledder og kanter. Samtidig er vi kede af, at regeringen måtte gå af.«
– Men er det ikke lettere at fastholde en klar politisk profil og undgå eventuelle uenigheder i folketingsgruppen og partiet, når I ikke bliver tvunget til sådanne kompromisser?
»Omvendt er vi et visionært pragmatisk parti. Det mener jeg virkelig. Da vi var inde og snakke med Lars Løkke Rasmussen om regeringsdannelsen, sagde jeg: På de områder, hvor det giver mening for os og jer at samarbejde, vil vi det faktisk rigtig gerne. Vi kommer ikke til at sidde ovre i det ene hjørne.«
– Men er det trods alt ikke lettere?
»Jo, jo. Men Alternativet er erklæret død af mange undervejs og alligevel har vi leveret. Jeg kunne kun smile, da jeg læste en blogger på Berlingske, som skrev om de tre grunde til, at Alternativet kollapser. Lad os se.«
Jeg kunne formentlig aldrig drømme om at stemme på Alternativet - men samtidig syner jeg, at det er godt gået af Uffe Elbæk at få skruet partiet så godt sammen, at det kom ind i Folketinget - hjertelig tillykke med den fornemme præstation.
Det bliver givet mere end en "døgnflue".
Det er effektivt og vil formentlig udvikle sig. Der er rigtig mange det tænker sådan.
Godt gået Uffe!
Mange vil være stolte af at støtte Alternativet!
Hvorimod mange er uldne ved at støtte DF.
Jeg har stemt på Alternativet, netop fordi de er et alternativ til de øvrige politiske partier. Jeg gider simpelthen ikke de andre længere. Var alternativet ikke en mulighed var jeg blevet på sofaen.
Hvor mange vil mon kunne huske "Alternativet" ved næste valg?
Jeg tror det er rigtigt set af intervieweren, at det på sigt kan vise sig at blive en fordel, at Alternativet ikke ser ud til at få noget at skulle have sagt i deres første valgperiode på Tinge. bevågenheden og presset vil være væsentligt mindre end hvis de skulle agere parlamentarisk grundlag for endnu en SR-regering. Det betyder, at de kan finde deres form og få luget ud i de mest urealistiske forestillinger om, hvem der skal bestemme hvad, og få fastlagt partiets reelle interne hierarki (sådan et har alle organisationer og forsamlinger, uanset hvad de selv siger). Det kan blive svært, men det skal til, bare spørg Enhedslisten eller De Grønne i Tyskland. Det kan ikke undgås, at nogen, måske Peter Jensen, hvem ved, bliver skuffede i den proces.
Man kan undre sig over at Alternativet kun formåede at opsamle knapt halvdele af de vælgere der forlod SF og R i skuffelse...
...nu glæder vi os til at der kommer noget substans i suppen. Ellers er der jo altid Enhedslisten som også gik frem over hele landet og stadig er det største parti på Vesterbro, og Nørrebro og næststørst i Københavns storkreds.
"Alternativet har den samme struktur som De Radikale: En hovedbestyrelse og en politisk ledelse, som udgøres af de folkevalgte."
Lugter det ikke lidt af topstyring?
Den der har formået at føre sig så godt frem at han eller hun kan blive valgt til tinge kan så også bestemme politikken?
"...den parlamentariske virkelighed på Christiansborg... ... en fleksibilitet og handlingsrum i en given politisk forhandling..."
Den der med fleksibilitet og handlingsrum er jo perfekt - allerede nu tages der højde for at de der er valgt kan gøre som de vil da de ikke er bundet af baglandets mandat.
Sikke da et fantastisk alternativ. Tillykke med valget, kan jeg kun sige :-D
Så lykkedes det igen Uffemanden at sikre sig nogle års offentlig forsørgelse....
Bo Carlsen
Offentligt ansatte, i alle hverv, er vel på forsørgelse i henhold til din tankegang?
Alternativet, Enhedslisten og muligvis SF, er de eneste partier, der har en tilnærmelsesvis realistisk politik, der ærligt står ved udfordringerne, Danmark og verden omkring står over for.
Danmark er i størrelse, et ubetydelige lille samfund, men i tilgang, til udfordringerne muligvis, en vigtig spillere.
Det er op til Alternativet, Enhedslisten og muligvis SF, for resten af det politiske landskab, er i dag, lige så ubetydeligt i størrelse, som de er vigtighed for verden, alle må håbe der vil forandre sig snarest.
Alternativet, Enhedslisten og muligvis SF, har erkendt, at de forstå opgaven, mange mennesker, har ved valget vist Alternativet og Enhedslisten tillid, det skal honoreres for, at alle danske børn, skal have en fremtid, eller i det mindste kunne sige, 'Alternativet og Enhedslisten tog deres ansvar alvorligt og gjorde, hvad de kunne'
Tillykke til Alternativet og Enhedslisten, med et glimmeren valg.
VISIONÆR PRAGMATISME A LA CARTE
Godt gået af Uffe Elbæk at få skruet sit "nye grønne parti" så godt sammen, at det kom ind i folketinget med ni mandater, første gang, det stillede op til valg med formanden (som også er Uffe Elbæk) som spidskandidat.
Fornem præstation i betragtning af, at fhv. kulturminister Uffe Elbæk, indtil han blev faldet i ryggen af sine radikale partikammerater på tinge, af personlige grunde (hensynet til sin samlever) i december 2012 så sig nødsaget til at forlade kulturministeriet i utide, mens statsrevisorerne undersøgte, om han havde eller ikke havde gjort sig skyldig i nepotisme i forb. med et selskabeligt arrangement i kulturministerielt regi.
Kort efter sin exit fra kulturministeriet tog Elbæk orlov fra folketingsarbejdet, og efter at have rekreeret sig vendte han renset for mistanke om nepotisme tilbage til folketinget. Nu som menigt medlem af RV's folketingsgruppe og partiets ordfører for uddannelse, forskning og innovation samt nordisk samarbejde.
I september 2013 meldte Uffe Elbæk sig helt ud af RV og blev løsgænger i folketinget. Men i november 2013 meldte han sig på banen igen - nu som stifter af Alternativet sammen med en gruppe gamle radikale partifæller, der også var blevet grundigt trætte af Margrethe Vestagers mangel på grønne visioner og iskolde arrogance over for RV's gamle trofaste græsrødder som økonomi- og vicestatsminister i Helle Thorning-Schmidts første 'samlingsregering hen over midten'.
Godt gået, siger jeg også! Men det aller kunstigste er dog, at formand Elbæk - nu med ni alternative mandater i det nye folketing i ryggen - har været oppe hos dronningen for at fortælle, at Alternativet peger på Socialdemokraternes flad- og fratrådte forkvinde Helle Thorning-Schmidt som kongelig underøger. Med henblik på dannelse den næste socialdemokratiske 'samlingsregering hen over midten'.
Det kan man da kalde visionær pragmatisme, der vil noget ;o)
@Larsen:
Nej da, de fleste offentligt ansatte udfører - i modsætning til varmluftskipperen - et stykke nyttigt arbejde.
Ja, nu var det vel egentlig ikke en umulig tanke, at danne en samlingsregering hen over midten (også socialdemokratisk).
Men, så læser man i Den Offentlige.dk - "Løkke kan reformere den offentlige sektor" - En moderniseringsreform, der leverer både nulvækst, indfrier centrale valgløfter og som sidebonus inviterer Alternativet ind i blå blok.!!
Og Kommunalreformen skulle være Løkkes svendestykke - så meget for et svendestykke!
Så har vi udsigt til reformer af det offentlige og nulvækst - eller til radikale spøgelser?
Bo Carlsen. Er "Uffekonen" ikke mere politisk korrekt?
???......? !
Blokpolitikken er en død sild. Det burde være forbi at tale om"rød" hhv. "blå" blok. Det, der er brug for på Christiansborg mere end noget andet er "talent". Det er, hvad man kan håbe på, at intellegentiaen vil trodse politikerleden og samles i en fælles aktiv vision om en retfærdig og "grøn" uvikling af samfundet. Et parti, som man helhjertet kan bakke op omkring. Ud med vantænkningen!. Det kunne Alternatvet måske være kimen til.
Den savnede progressive politik er jo ikke ligefrem det de blå står for, hvorfor Alternativet jo nødvendigvis må kigge i retning mod Enhedslisten hvis der skal søges en 3. vej. Og det mener jeg absolut der skal.
I mellemtiden lader det til, at vi sikkert igen ender op med en borgerlig regering der nok endnu engang, skal få formøblet et kommende opsving til skade for det såkaldte udkantsdanmark.
"Samtidig er vi kede af, at regeringen måtte gå af", udtaler Elbæk.
Hvilket alternativ er der tale om..?
En regering der har privatiseret og skabt forringelser for de dårligst stillede, eller en regering der vil fortsætte hvor SR slap..?
GAAAAAB.
»Ja, men sagt med et smil, hvis du citerer mig for det her!«
"Jeg kunne kun smile, da jeg …"
Med andre ord: Husk nu, at se for jer, hvordan jeg, Uffe Elbæk, altid har et smil på læben! Sjovt nok er det billede, der i stedet har brændt sig fast på min nethinde, en fornærmet Uffe Elbæk, der inden partilederrunden på valgnatten, ikke alene dårligt kunne overvinde sig selv til at række hånden frem og trykke først Anders Samuelsens og dernæst Kristian Thulesen Dahls fremstrakte hånd, men også samtidigt næsten demonstrativt vendte ansigtet væk fra dem (i afsky?). Det virkede ærlig talt både småligt, og som om han, snarere end at være "ked af, at regeringen måtte gå af", var fornærmet over ikke at være kommet på 'det vindende hold'.
Vibeke Rasmussen - Elbæk og Samuelsen har en fælles fortid i RV, hvor de har stået for vidt forskellige holdninger på mange punkter. Så der kan sagtens ligge adsklige "hunde" begravet i deres indbyrdes forhold.
Det er underligt, at mange anser Alternativets indflydelse som værende lig nul i folketinget.
Alternativets MF'er har til hver en tid lov til at forelægge folketinget for et lovforslag og er forslaget godt forarbejdet, kan det faktisk gå hen og blive vedtaget også selv om nogle anser Alternativet som hørende til den røde blok.
Nu er Alternativet ikke et rødt parti -efter min opfattelse - og står derfor mere som et grønt parti og på den måde kan der opstå 3 blokke i folketinget og ikke blot de to - rød og blå.
Nu kan der blive mulighed for at få dybde og højde i det danske politiske landskab.
Førhen stod vi med et to-dimensionalt landskab - et fladland, nu bliver der mulighed for at se længere ud i landskabet og op i højden. Om vi senere hen skal have det danske politiske landskab gjort kuglerundt ved en 4. dimension, så vi også kan opleve den modsatte side af den danske politiske verden, det vil tiden vise.
Men en ting er sikkert og det er, at Alternativets MF'ere ikke er underlagt Alternativets politiske ledelse og baglands holdning, men står under Grundlovens § 56, som jeg forventer at Alternativets politiske ledelse og bagland respekterer.
Kan og vil Alternativets politiske ledelse og bagland ikke respektere grl. § 56, http://www.grundloven.dk/ hvor uenig de end er med MF'eren, for så bliver det sidste gang jeg sætter mit kryds ved en kandidat under bogstavet Å.
Ved næste valg, skal kandidaterne gennem opstillingsvalg og her er det så baglandets medlemmer i storkredsen, der afgør, om den MF'er der havde egne holdninger udviste de rigtige holdninger og har denne gjort det rigtige ud fra baglandets synsfelt, så vil vedkommende igen komme til at stå på stemmesedlen under Å. Har MF'eren gjort det forkerte, vil man næppe opstille vedkommende igen.
Eksklusion af en MF'er, skulle ren faktisk først ske ved et nyt folketingsvalg, således at man ved opstillingsvalget tilkendegiver om vedkommende stadigvæk har baglandets tillid og ikke før.
Sådan anser jeg den mest rigtige måde at behandle uenigheder i en folketingsgruppe på.
Men Herdis Weins, ikke desto mindre står hans opførsel den aften i skærende kontrast til det glade billede, han ellers gerne vil give af sig selv … og til at han selvsamme aften ovenikøbet var iført en sweatshirt påtrykt: EMPATI. Der er noget i hans forskellige budskaber, der i mine øjne ikke rigtigt harmonerer.
Selv tilskriver jeg det, at Uffe Elbæk er Politiker! Noget, mange af hans følgere synes at overse.
Lad os se hvad Alternativet står for i praksis...
Vibeke Rasmussen - ja, der er altså et eller med folk, der har "politikergenet" i sig. Måske fordi politik er en bestandig overlevelseskamp langt hårdere end i de fleste andre "job".
I det hele taget er det et problem, at det er et "job". Alle politiske poster fra byråd til folketinget burde besættes via borgeligt ombud. 4 år af gangen og i den tid får personen udbetalt den løn, man ellers ville have fået + nødvendige diæter. Udpegningen skulle tage højde for, at alle køns-, alders-, uddannelses forskellige m.m. var repræsenteret.
Så må scient. pol.'erne begynde at satse på en anden levevej. Og det kunne måske også føre til, at den politiske forkærlighed for at lave uendelige kommissioner m.m. og ansættelsen af DJØF'ere i overflod stilnede af.
Herdis Weins
Dit forslag er slet ikke ringe - jeg ville dog sætte et loft på indkomsten under samfundstjenesten, så også de med overgennemsnitlige indkomster kunne lære hvordan det er at skulle klare sig for få penge.
Det kunne være det gav lidt mere humanistiske politikere...
"Vi er et visionært pragmatisk parti"
Jeps, det vil ethvert parti kalde sig.
Jeg kan da godt se Alternativet få noget af deres politik igennem, med V og endda LA, måske med S ved bordet. Fx Iværksætterydelsen og afbureaukratisering af det offentlige.
Samtidigt kunne man lave nogle permanente laboratorier, fx inspireret af jordfonden på Samsø, hvor man kunne "bevise" over for samfundet og politiske partnere at resten af Å´s politik er både praktisk mulig og rentabel. Man kunne ligeledes indlede en dialog med fagbevægelsen for at se om der er interesse for at røre ved arbejdstidsnormeringen. Snakke med enkelte kommuner om kødløse dage i deres institutioner, osv. Der er mange muligheder for at arbejde pro aktivt, i stedet for at sidde at vente på næste valg.
Bo Carlsen, du er flittig med at håne Uffe Elbæk som varmluftsskipper, der intet fornuftigt laver. Gad vide hvorfor du ikke kan nøjes med at sige du er politisk uenig? Udover politisk arbejde i byråd og Folketing har han været leder af internationale kulturelle arrangementer samt stiftet en succesrig skole for iværksættere. Skolen er succesrig udfra alle parametre, også faktuelle firmadannelser fra skolens studerende. Stjal han din kæreste engang eller er du bare rutinebitter?