Interview
Læsetid: 4 min.

’Flest muligt skal bruge de evner, de har’

Flere skal ud på arbejdsmarkedet for at gavne fællesskabet. Det fællesskab som skal være bedre til at tage hånd om de fattigste, mener Venstres næstformand, Kristian Jensen. Han ser dog ingen grund til at måle på lighed i samfundet
Jeg vil hellere bekæmpe fattigdom end bekæmpe rigdom. Jeg vil hellere sørge for, at vi får løftet de laveste indkomster, end at de rige ikke bliver rigere, forklarer Venstres næstformand Kristian Jensen

Lars Just

Indland
17. juni 2015

Det handler om velfærdssamfundets fremtid, når Venstre i denne valgkamp har talt så meget om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. For gør vi ikke noget nu for at sikre velfærdssamfundet, så bliver det sværere for de næste generationer at opretholde samme niveau. Det mener Venstres næstformand, Kristian Jensen.

»Vi skal sikre velfærden på lang sigt. Vi skal skabe et samfund, hvor der er virksomheder, arbejdspladser og velstand nok til, at der er velfærd til vores børn og børnebørn. Vi kan se, at danske virksomheder er klemte, og at der er større vækst i vores nabolande. Derfor er vi nødt til at gøre noget – nu og her – som kan sikre velfærden på lang sigt,« siger Kristian Jensen.

For at nå det mål har Venstre annonceret, at partiet, hvis de borgerlige partier får regeringsmagten efter valget i morgen, vil gennemføre en »jobreform«, der blandt andet omfatter Venstres »moderne kontanthjælpsloft«, som ikke er præsenteret for offentligheden endnu, samt formentlig et større beskæftigelsesfradrag.

»Ved at gennemføre den jobreform, som Venstre har foreslået, og ved at lave en mere intelligent aftalte om udenlandsk arbejdskraft, der kan komme til Danmark, kan vi sikre, at vi ikke får overophedning og flaskehalse. Det er klart, at der er erfaringer fra, hvad der skete i Europa og verden i 2007 og 2008, som vi skal tage med ind i vores betragtninger. Men kigger vi på, hvordan vi kan trække nogle af de knap 800.000 danskere, som er uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet, så har vi en reserve, vi kan trække på,« siger Kristian Jensen.

– Men regeringen har jo allerede haft et stift fokus på at øge arbejdsudbuddet gennem reformer, og I har jo været med i de fleste, så er der ikke allerede gjort nok?

»Man har gjort en del. Men det er stadig meget mere at gøre. Sammenligner man de danske forhold med de svenske, så kan man se, at Sverige kun har omkring 500.000 i den voksne del af befolkningen, som er på offentlig forsørgelse. Derfor har vi noget at lære af svenskerne og i forhold til vores eget arbejdsmarked, når så mange er parkeret udenfor. Man skal huske på – og det er ret væsentligt – at hver gang en kontanthjælpsmodtager kommer ind på arbejdsmarkedet, så sparer samfundet 170.000 kroner om året. Kan man flytte seks personer, så har vi altså en million,« siger Kristian Jensen.

– Hvad er jeres succeskriterium? Hvor få skal være på offentlig forsørgelse?

»Vi skal derned, hvor vi kan sikre, at der er en gevinst ved at arbejde, og hvor vi ligger på niveau med sammenlignelige lande. Det skal være ambitionen. Det er ikke noget, jeg siger for at være ond over for andre mennesker. Det er noget, jeg siger for at sikre, at vi har et samfund, der giver plads til, at vi har flest mulige på arbejdsmarkedet, og at flest muligt skal bruge de evner, de har.«

Forsimplet måde at måle

For Kristian Jensen vil flere på arbejdsmarkedet føre til et rigere samfund. Men ifølge Venstres næstformand skal et samfund ikke bedømmes efter, hvor rigt det er, men i stedet hvordan det løfter flere ud af fattigdom.

»Jeg er blevet spurgt, om jeg helst vil være lige i et fattigt samfund eller ulige i et rigt samfund. Sagen er, at jeg hellere vil bekæmpe fattigdom end bekæmpe rigdom. Jeg vil hellere sørge for, at vi får løftet de laveste indkomster op, end at de rige ikke bliver rigere. Meget af den debat, der har været omkring lighed, har gået på, hvordan vi kan begrænse de riges mulighed for at være rige, og jeg tror på, at vi får et fattigere samfund, hvis vi hele tiden har fokus på, at nogle ikke må blive rigere. Vi får et rigt samfund, hvis vi har fokus på, at de fattige skal hjælpes til at få et bedre livsgrundlag og en indtægt.«

Den nuværende SR-regering skriver i dens regeringsgrundlag, at den »vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder«. Det har Kristian Jensen og Venstre dog ingen planer om at gentage, hvis der skal skrives et nyt regeringsgrundlag for en Venstre-ledet regering efter torsdag.

»Før valget ville regeringen også måles på Gini-koefficienten. Efterfølgende har de så skrottet den idé, fordi Gini-koefficienten er rigtig dårlig til at måle udviklingen i et samfund. Den måler ikke, om et samfund er blevet rigere. Den måler ikke, om man har kunne løfte den laveste indkomstgruppe til en højere levestandard. Den måler sådan set kun, hvad spredningen af indkomst er. Det, synes jeg ærlig talt, er en meget forsimplet måde at måle et samfund på.«

– Men vil I måle på, om jeres politik fører til et mere lige samfund?

»Jeg vil gerne måles på, om vi er et samfund, der tager os godt af de fattige. Hvis vi gør det, så synes jeg, at jeg kan være godt tilfreds med vores samfundsmodel. Tager vi hånd om de fattige og løfter dem, mens den rigeste tiende del af samfundet får lov til at tjene endnu flere penge, så kan det godt være, at vi har løftet de fattige, mens effekten på Gini-koefficienten sikkert vil kunne forskrække nogle. Vi kan sagtens få Ginikoefficienten ned i Danmark. Hvsi man finder på noget, der jager de rige ud af landet, så vil Gini-koefficienten falder til gavn for ingen som helst,« siger Kristian Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

"Jeg vil gerne måles på, om vi er et samfund, der tager os godt af de fattige. Hvis vi gør det, så synes jeg, at jeg kan være godt tilfreds med vores samfundsmodel. Tager vi hånd om de fattige og løfter dem, mens den rigeste tiende del af samfundet får lov til at tjene endnu flere penge,......." Citeres Christian Jensen for at sige i artiklen her over.

Vi LØFTER altså de fattige - ved at sætte ydelser NED

GODDAG MAND ØKSESKAFT, det hænger jo ikke sammen!

Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Mads Berg, Gunnar Biedermann og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg tror ikke Christian ved, hvad Christian mener?

Lise Lotte Rahbek

Gad vide hvem der har bildt denne sikkert velmenende
men som det fremstår ekstremt fantasi- og visionsløse politikerperson ind,
at en menneskeværdig tilværelse handler om at de mindrebemidlede skal henslæbe deres tilværelse i arbejde for at skaffe velhavende mennesker endnu mere velstand.
Eller at blive løftet.
Hvilket voksne menneske har for helved lyst til at blive 'løftet'.

Æv.

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Claus Jansson

Og så skulle vi lige slutte af med "at jage de rige ud af Danmark"... så tror jeg valgkampen slutter her for Kristians vedkommende. Han skal have et glas varmt mælk, en børnevenlig godnathistorie og tidligt i seng.

Bo Carlsen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Hold op hvor hænger konkurrencestats tanken mig langt ud af halsen, frygteligt menneskesyn

Tue Romanow, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Newspeak.

Jens Jørn Pedersen

Kristia er forvirret!
Kristan taler sort!
Kristian, gå hjem til kone og børn! Bliv der indtil en ledig stilling i en bank, der gider at ha' dig.

Jens Jørn Pedersen

Jeg er bange for, at Kristian er blevet bestukket med penge, der ikke kan ses.

Gunnar Biedermann

Der bliver gået til stålet ! "God dag, mand" ... "Økseskaft". "Hvadbehager ?" ... "Økseskaft!".

Og naturligvis får Jensens talpåstande lov til at stå uimodsagt: "Ved at gennemføre den jobreform, som Venstre har foreslået, og ved at lave en mere intelligent aftalte om udenlandsk arbejdskraft, der kan komme til Danmark, kan vi sikre, at vi ikke får overophedning og flaskehalse."

Også Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Finansrådet frygter igen igen "kommende overophedning" og manglende arbejdsudbud, selv om der (takket være alle partier i Folketinget) i dag er 20 millioner arbejdsløse EU-borgere at tage af.

Arbejdsløsheden i Danmark er nu på højde med 2009, da Danske-Bank-krisen for alvor slog igennem. 195.000 arbejdsløse, aktivt arbejdssøgende mennesker om de knap 10.000 joblignende tilbud, landets 94 jobcentre og en tusindtallig skare af jobkonsulenter har til rådighed. Men Thornings: "Krisen er slut" fik lov at stå uimodsagt.

Den største løgn er den meste effektive, men kun fordi der er et gabende, uredigeret hul lige igennem fra spin-doktorernes megafoner til de sagesløse borgere.

Bo Carlsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, David Adam og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Politisk kommunikation når det er værst. Et par eksempler.

Hvad for hvem? – med nødvendighed
»Vi skal sikre velfærden på lang sigt. Vi skal skabe et samfund, hvor der er virksomheder, arbejdspladser og velstand nok til, at der er velfærd til vores børn og børnebørn. Vi kan se, at danske virksomheder er klemte, og at der er større vækst i vores nabolande. Derfor er vi nødt til at gøre noget – nu og her – som kan sikre velfærden på lang sigt,« siger Kristian Jensen.
Bemærk de ord, som er 'bundskruerne' i dette citat: "Sikre", Skal og "Nødt Til". Altså sikkerhed, tvang og nødvendighed. Kristian Jensen fralægger sig i en vis forstand ansvaret for sin politik. For der er ikke tale om at vælge en vej blandt mange. Der er kun en vej, og den skal følges. Vejen mod sikkerheden.
Hvad er det, der skal sikres? Det er Velfærden. Endda velfærden ikke blot for os selv, men for de kommende generationer. Hvori består denne ’velfærd’? Det gives der ikke direkte svar på. Midlerne til at ’sikre velfærden’ er virksomheder, arbejdspladser og velstand, men det bringer os jo i og for sig ikke nærmere en forståelse af velfærdsbegrebets kvalitative indhold. Samtidig må man stille spørgsmålstegn ved hvem det egentlig er Kristian Jensen refererer til, med sit alfaderlige ’Vi’. Tages ordet for pålydende mener han os alle sammen. Alle danskere, uden undtagelse. (indsæt dåselatter her)

Historien gentager sig (ikke?!)

Næste citat:
»Ved at gennemføre den jobreform, som Venstre har foreslået, og ved at lave en mere intelligent aftalte om udenlandsk arbejdskraft, der kan komme til Danmark, kan vi sikre, at vi ikke får overophedning og flaskehalse. Det er klart, at der er erfaringer fra, hvad der skete i Europa og verden i 2007 og 2008, som vi skal tage med ind i vores betragtninger. Men kigger vi på, hvordan vi kan trække nogle af de knap 800.000 danskere, som er uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet, så har vi en reserve, vi kan trække på,« siger Kristian Jensen.
Sikkerheden spøger stadig. Nu er det ’overophedning og flaskehalse’ som truer. Ikke den ubekendte ’velfærd’ direkte, men midlerne til opretholdelse af samme: Virksomhederne. En trussel som dog blot skal imødegås med intelligens, forstår man. På dette tidspunkt i talestrømmen, er det som om en dybere ånd stiger op inde i Kristian Jensen, og hvisker til ham at den største trussel mod virksomhederne i en ikke alt for fjern fortid viste sig at komme fra en for svagt reguleret finansiel sektor. Det må vi selvfølgelig tage med i betragtning, hvisker den, og i sin befippelse lader Kristian Jensen den hvisken slippe ud mellem læberne. Som den politiker han er, får han dog negeret udsagnet med den hyppigt anvendte konstruktion ”Det er klart ... Men”. Skaden er dog sket, og en rystet næstformand runder af med en skuffende truisme: ” kigger vi på, hvordan vi kan trække nogle af de knap 800.000 danskere, som er uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet, så har vi en reserve, vi kan trække på” . Den lader vi lige stå et øjeblik.

Det må være nok for nu.

Peter Hansen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Keld Albrektsen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

En rapport fra den Internationale Valutafond IMF konkluderer i en ny rapport, at ulighed var årsagen til finanskrisen. Løsningen er blandt andet at styrke indkomsten hos de fattigste og at investere i sundheds- og uddannelsesområdet.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Mathias Bundgaard anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hmmm..overraskende udvikling. Kristian Jensens spindoktor læser åbenbart med interesse kommentarerne til denne artikel, og han har åbenbart bemærket at jeg stiller spørgsmålstegn ved hvad Kristian Jensen egentlig mener, når han taler om 'velfærd'.

Han har lige sendt mig følgende link, med følgebeskeden:

"Så Burde det vist stå klart for enhver?"

https://www.youtube.com/watch?v=TxY6MgJoesk

Flemming Berger, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Vi kan se, at danske virksomheder er klemte, og at der er større vækst i vores nabolande. "

I går (eller var det i forgårs?) blev det nævnt på TV2, at Forbes har valgt Danmark til det mest erhvervsvenlige land....... Dette bl.a. begrundet i vores sociale tryghed (= flexicurity). http://www.cfir.dk/Nyheder/AlleNyheder/nyheder2015/Pages/Danmark-topper-...

Men det er åbenbart ikke godt nok for venstre (og konservative, liberal alliace)... Erhvervslivet suger tilsyneladende alligevel på lappen herhjemme - er vel nærmest udryddelsestruet pga. vore sociale ordninger, der virker demotiverende på arbejdskraften?

Næste skridt må vel være at tillade slaver. Ellers har vi jo ingen chance for at konkurrere med f.eks. Quatar , og inden vi ser os om, må Novos og Mærsks direktører og aktionærer sælge palæerne og skrive sig op i køen til en almennyttig bolig.

Man kan ikke være for proaktiv, hvis man vil være sikker på at være "verdens bedste", også mht. ubegrænset skraben til sig, en meget respektabel beskæftigelse.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En opfølgning på Leo Nygaards snagen i arkiverne: man ved aldrig, hvordan opdagelser og specialiseringer med stædighed kan udvikles og præge, stik imod prognoserne.
Hvis man f.eks. ser på barokoperaen, så var den stort set død for et moderne publikum indtil først i 1990erne - internationalt, for i Danmark skulle der gå endnu det meste af 10 år, før dette "modelune" blev taget alvorligt.
Imidlertid har forskningen i stil og opførelsespraksis ført til en revolution i det klassiske musikliv, hvor instrumentmagere (!), musikforlag, konservatorier, sanglærere og alle mulige andre har skabt et helt nyt lukrativt økonomisk miljø med en milliardomsætning.

Flemming Berger

Torsten Jakobsen Tak for dit skarpe blik og din hvæssede pen

Anne Schøtt

Venstre får det til at lyde som om der er arbejde nok. For pt. kan det ikke betale sig at arbejde, mener de. Venstreborgmestre har ellers før valgkampen erkendt, at jobbene mangler. Man kan også undre sig over det inkonsekvente menneskesyn i Venstres valgkamp.
Venstre kører en mobbekampagne mod de arbejdsløse og har samtidig mobning som mærkesag i skolen. Dem der er uden for fællesskabet skal hjælpes, hedder det sig.
Er mobning bare noget, der foregår i skolegården i Venstres optik?
Mobning er skidt når børn gør det, men ok for politikere?
Bør Løkke som leder ikke gå foran med et godt eksempel?
Tror Venstre at voksenmobning er vejen frem, når man skal løse et problem?
At genere andre er både en intolerant og upædagogisk fremgangsmåde. En pædagog/lærer/terapeut ville ikke mobbe et andet menneske for at få det til at reagere hensigtsmæssigt.
I Venstre har man åbenbart ikke fantasi/forestillingsevne til at oversætte et begreb som mobning fra den ene gruppe til den anden. Det tyder på en mangel på empati, dobbeltmoral og misforstået valgflæsk.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Jeg er da enig i at at flest muligt skal kunne bruge deres evner til gavn og glæde for samfundet. Men hvor er arbejdet, Kristian Jensen og andre borgerlige mennesker?, til folk over 50 eller 55 år. Hvorfor lavede VK-regeringen det sådan (eller var det SFR?-regeringen) det sådan, at folk der har en uddannelse fra universitet i forvejen ikke længere kan gå på VUC for at dygtiggøre sig. Og i gamle dage, f.eks. i 1990erne eller til dels i 00'erne, kunne man altså godt få lov til for sin a-kasse at tage et bifag eller et sidefag som f.eks. engelsk eller kemi, hvis man var uddannet cand.mag. eller cand.scient. fra et universitet.

Kristian Jensen ved jo sikkert også udmærket godt, at der jo ikker 800.000 mennesker udenfor arbejdsmarkedet i det her land. Cirka 700.000 af dem er enten på efterløn, i fleksjob eller i skånejob eller i aktivering eller på barsel eller lign. Kristian Jensen ved udmærket godt det her.
Og alligevel bliver han, som resten af den borgerlige blok, ved med at tale om de her 800.000 personer. Som skal ud på arbejdsmarkedet. Og er arbejdsmarkedet virkelig det rette sted at være? Og kan arbejdsmarkedet virkelig gøre alle mennesker tilfredse og lykkelige....sådan som Kristian Jensen tror eller mener det.

"Flere skal ud på arbejdsmarkedet for at gavne fællesskabet." Citat: artiklens indledning.
Hvorfor tror alle politikere, inklusive Kristian Jensen, at arbejdet, forstået som lønarbejde, er det eneste saliggørende - og nærmest frelsende - i det her land. Frivilligt social arbejde, hvad med det? eller andre sådanne tiltag - hvad med dem...

Karsten Aaen

Jeg er da enig på den måde at alle skal have mulighed for at bruge deres evner. Bare ift. samfundet. Ikke ift. konkurrencestaten. Som jo er det som Kristian Jensen vil. Og som er det både Venstre og Socialdemokratiet vil. Fordi Venstre og Socialdemokratiet mener at man kun kan bidrage til samfundet eller rettere staten ved at have et lønarbejde.....

Og jeg kan sagtens se en fordel i at have en ubetinget basisindkomst...