Læsetid: 2 min.

FOA-formand: Grundtanke i dagpengeforslag er god

Dennis Kristensen fra FOA har sin helt klare favorit af dagpengekommissionens to modeller
24. juni 2015

Det vil være en klar forbedring af dagpengesystemet, hvis selv korte ansættelsesforløb kommer til at tælle med i lediges genoptjening af retten til dagpenge.

Det siger Dennis Kristensen, formanden for et landets største fagforbund, FOA.

Politiken skriver onsdag, at den kommission, der er nedsat til at komme med forslag til et nye dagpengesystem, arbejder med to modeller:

Både ’kontomodellen’ samt ’trappemodellen’ vil lempe på kravene til genoptjening og gøre hele systemet mere smidigt.

Og Dennis Kristensen er ikke tvivl om, hvad der vil være at foretrække for medlemmer af FOA.

»Helt klart kontomodellen. I dag er det sådan, at man som ledig faktisk bliver straffet, hvis man for eksempel er tilkaldevikar i en børnehave. Det giver ikke noget på genoptjeningskontoen,« siger Dennis Kristensen og tilføjer:

»Der skal være en motivation til at tage selv korterevarende job, og det er der ikke med de nuværende regler. Så den såkaldte kontomodel er et fornuftigt forslag. Grundtanken er god, set med vores øjne.«

Læs også: Eksperter: Dagpengemodeller kommer til at koste

»Der skal være en motivation til at tage selv korterevarende job, og det er der ikke med de nuværende regler. Så den såkaldte kontomodel er et fornuftigt forslag. Grundtanken er god, set med vores øjne,« siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

Polfoto

Ifølge Politiken er kontomodellen også den foretrukne blandt Dagpengekommissionens medlemmer i modsætning til trappemodellen. Her bliver den nuværende genoptjeningsperiode på 12 måneder forkortet, men til gengæld bliver dagpengene mindre måned for måned.

Og den nedtrapning bryder Dennis Kristensen sig ikke om.

»Godt nok er dagpengene højere i starten, men det er så finansieret af et lavere beløb i slutningen. Den model er jeg meget bekymret for, for vi ved, hvordan fordelingen er mellem lange og korte ledighedsperioder.«

»Højtuddannede og højtlønnede er generelt ledige i kortere tid end lavtuddannede og lavtlønnede, og dermed bliver det medlemmer af FOA og 3F, det vil ramme hårdest,« siger han.

Slagsmålet om dagpengene

I valgkampen stod dagpenge højt på listen over debatemner, selvom Helle Thorning-Schmidts (S) regering har stået fast på, at man først vil pille ved dagpengereformen, når en kommission kommer med sine resultater senere på året.

Ifølge Politiken ligger to modeller, der begge vil lempe genoptjeningskravet og gøre systemet mere fleksibelt, på kommissionens bord.

Dagpengereformen fra 2010 halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig fordoblede den perioden, man skal være i arbejde for at optjene ret til dagpenge, fra 26 til 52 uger.

Det var oprindeligt forventet, at 2000-4000 ville miste retten til dagpenge i løbet af 2013. Det tal har vist sig at blive langt højere.

I 2013 røg mere end 33.500 ud af systemet, og det fik regeringen til at lave flere tiltag for at afbøde virkningen af dagpengereformen. Det skete blandt andet ved at sikre, at de udfaldsramte kan få midlertidig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har Thorning-regeringen i alt brugt 4,5 milliarder kroner på akutpakker og andre tiltag, der skal afbøde reformens konsekvenser.

I juni 2014 nedsatte regeringen en dagpengekommission, som undersøger, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked.

Både Helle Thorning-Schmidt og V-formand Lars Løkke Rasmussen har lagt op til ændringer af dagpengereglerne, når kommissionen til september afleverer sine anbefalinger. Begge afviser dog at bruge flere penge på dagpengesystemet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Vagn Christensen

Dennis godt set den danske arbejdsmarkedsmodel har efter min mening tre svagheder.
1 At ikke al arbejde giver optjeningsret.
2 At ikke al indtjening giver ret til pension-
3 At Europas tre moddeller for sociale ydelser giver mulighed for fri social bevægelighed. Danmark har:
Den universale model (Skandinavien) her er princippet at de sociale ydelser dækker alle borgere der kommer ud for en bestemt begivenhed og i øvrigt opfylder betingelserne uanset deres familiemæssige eller arbejdsmæssige situation. Ydelserne kan være afhængige af aktuel indkomst og/eller formue, eller de kan være ens for alle. Det betyder at en dansk Livsindkomst her indgår lønninger og sociale ydelser, og en høj skat.
Når det gælder den arbejdsmarkedsbaserede model (Kontinental Europa) Her er princippet at de sociale ydelser i sær forbeholdt de persongrupper, der er eller har været på arbejdsmarkedet, og er ofte knyttet til forudgående indkomst. Her er livsindkomster arbejdsmarkeds indkomsten men her indgår som en bestanddel af arbejdsmarkedsindkomsten sociale ydelser.
Den sidste model er den Residuale her er det kun de dårligst stillede der modtager sociale ydelser, medens resten af befolkningen i stort omfang benytter velfærdsforsikringer på markedsvilkår eller er henvist til den frivillige sektor. Her er livsindkomsten for de dårligst stillede løn og sociale ydelser, medens den er for resten af befolkningen bestående af løn og forsikringer.
Ad 1 betyder at er man først faldet ud og får tildelt offentlig arbejde uden optjeningsret så er det vejen til udstødelse af arbejdsmarkedet.
Ad 2. gør at der er forskel i pensioner og mennesker som ikke har fuld arbejde men må ind imellem modtage ydelser fra A-kasse eller kontanthjælp er rigere stillet pensionsmæssigt end folk der har arbejde hele livet. Så vi får pensionister i tre kategorier 1 de selvstænge med egen opsparing. 2 Tjenestemandspensionerne. 3 Folk som har på grund af arbejdsløshed modtaget former for ydelser.
Ad. 3 med tre forskellige modeller for sociale ydelser er der med arbejdskraftens frie bevægelighed lagt op til at man kan søge til det land som giver ret til de største sociale ydelser i et land som Danmark der for at give en rimelig kompensation til sine borgere har et større sociale ydelser på grund af leveomkostningerne.

Peter Nørgaard

Punkt 4.: Salami modellen.

Ad. trappemodellen og kontomodellen.: Pølse for, pølse bag, pølsen har dog samme smag.

Velkommen til UDFALDS Danmark - det land flere kommer til at kende.

Hvis ikke afdøde "Oprør fra midten", bliver til et humoristisk "Oprør fra flertallet".

Flemming Berger, Bo Carlsen, Helene Kristensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Man har netop oplevet forsøget på et oprør fra bunden, flittigt foragtet og fornægtet af toppen. Solidaritet på tværs af klasser er et dødt fænomen. Beskyttelse af egen profit og magelighed kamufleret som moral er dagens sort.

Peter Nørgaard

Jow, Helene, dagens sort. Men hvor lang tid..?

Det landsomfattende bondeoprør - "Grevens Fejde" - fra 1534 til 1536 er det mest omfattende oprør der indtil nu har været i Danmarkshistorien, hvor også en mindre del af adelen deltog.

Derefter var der 313 år med diktaturer, før den belgiske grundlov blev skrevet af. Siden er det kun småting der er ændret i den danske grundlov.

Muligvis kan historisk indsigt kombineret med humor, sætte skub i det - på overfladen - hæmmede Norden. Humoren hånd i hånd med de rette betingelser om grundlæggende fælles mål, uden de forkrampede partier.

Magthavere ned gennem historien, er før blevet buuuheeet og grinet ned fra deres tinder. Værs´ go´ at grine, dog ikke på norsk.

Så længe der ikke er jobs nok til alle, er det rent plattenslageri at spilde tid på de to modeller.