Læsetid: 5 min.

Folketinget tager stadig ikke overvågningsdebat alvorligt

Der er for meget overvågning i Danmark, lød det enstemmigt, da politikere fra syv partier for nylig debatterede til IT-Politisk Valgmøde. Men selv to år efter Edward Snowdens afsløringer er det stadig svært at overbevise de øvrige partikolleger om sagens alvor, lyder det
Det var positivt at høre, hvordan de andre politikere også har en meget kritisk holdning til overvågningssamfundet. Men problemet er, at vi aldrig ser de kritiske politikere stemme imod deres partier i Folketinget, når der indføres ny overvågning
8. juni 2015

Selv om det nu er to år siden, at whistlebloweren Edward Snowden afslørede det omfattende amerikanske overvågningsprogram af borgere i hele verden, er sagens alvor stadig ikke gået op for store dele af Folketinget. Sådan lyder kritikken fra politikere fra en bred skare af det politiske spektrum, der onsdag aften debatterede til IT-Politisk Valgmøde i København.

I fredagens udgave af Information skrev Edward Snowden ellers, at han kunne se betydelige fremskridt i den globale overvågningsdebat. Men i Danmark er der stadig langt igen, lyder det blandt andet fra folketingskandidat Rasmus Jarlov, som repræsenterede de Konservative til valgmødet.

»Vi har for meget overvågning af det digitale rum, og det er et emne, som jeg synes, at hele det politiske spektrum mangler at tage fat på. Også Konservative – for nogle af de love, jeg vil have lavet om, har vi selv vedtaget, da vi sad i regering. Vi er gået for langt,« siger Jarlov til Information.

Det er Michael Jellesmark, der deltog for Venstre til mødet, helt enig i:

»Der må jeg sige det samme som Rasmus Jarlov: Ja, terrorismen har fået mit parti til at trække i den retning, at vi er nødt til at have mere overvågning. Men som tiden har vist, så kan vi blive ved med at overvåge folk, men vi kommer aldrig til bunds i de her problemer. I stedet indskrænker vi danskernes frihedsrettigheder. Det er rigtigt vigtigt at understrege, at det ikke er en retning, vi skal ned af,« forklarer han.

De to kandidaters ønske om at begrænse overvågningen i Danmark deles af de øvrige partideltagere, der deltog i valgmødet, hvor alle opstillingsberettigede partier med undtagelse af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne var til stede. Om enigheden mellem de øvrige partier bemærkede Enhedslistens Per Clausen lakonisk ud mod forsamlingen:

»Nu er vi ved kernen i det her. Vi har inviteret de klogeste hoveder fra partierne. Derfor får vi ikke at vide, hvad partierne mener – men hvad de burde mene!«

Netop skellet mellem politikernes personlige holdning og partipolitikken er et afgørende problem på it-området, forklarer Per Clausen, da Information kontakter ham to dage senere for en uddybende kommentar.

»Det var positivt at høre, hvordan de andre politikere også har en meget kritisk holdning til overvågningssamfundet. Men problemet er, at vi aldrig ser de kritiske politikere stemme imod deres partier i Folketinget, når der indføres ny overvågning. De er kritiske under valgkampen, men vi ser dem ikke danne samlet front og stemme imod partierne, når de først er blevet valgt ind. Så jeg forholder mig skeptisk,« siger Per Clausen.

Manglende viden

Alle politikere ved IT-valgmødet, som Information efterfølgende har talt med, har flere konkrete bud på, hvordan overvågningen af danskerne kan mindskes. For eksempel ønsker både Rasmus Jarlov og Karen Melchior (R) at tage et opgør med den omstridte logningsbekendtgørelse, som flere partier ønsker at genindføre i en ny form, efter loven blev suspenderet sidste år som følge af en EU-domstolsafgørelse. Der er også udbredt enighed om, at USA’s globale indsamling af digital rådata er en alvorlig krænkelse af danske borgeres ret til privatliv og derfor bør påtales – og i bedste fald stoppes.

Men selv om vejen synes brolagt med gode intentioner, erkender Radikale Venstres folketingskandidat Karen Melchior, at der er et stort spring til konkret politisk handling.

»’Mere overvågning’ bliver stadig brugt som en standardreaktion fra mange politikere, når der sker alvorlig kriminalitet. Selv om den kollektive viden om overvågning har bevæget sig langt de sidste to år efter Snowden-afsløringerne, er der lang vej endnu,« forklarer hun.

Som eksempel nævner Karen Melchior regeringens fremlagte lovforslag, der skal give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at overvåge danskere i udlandet, hvis de for eksempel rejser ned for at kæmpe i Syrien. Lovforslaget er blevet kritiseret for, at kriterierne for, hvornår FE må iværksætte overvågning, er for uklare.

»Jeg har siddet til debatter i Radikale Venstre og spurgt: Hvorfor i alverden kan vi ikke stille de samme krav til FE, som vi gør til PET? Og jeg blev mødt med ikkesvar, også af folk i partiet, som ellers mener, de er eksperter i efterretningstjenester. Der savner jeg en mere kvalificeret debat,« siger hun.

Socialdemokraternes Yildiz Akdogan kom for sent til valgmødet og nåede derfor ikke at svare på, hvorvidt der er for meget overvågning af danskerne. Hun ønsker som den eneste af deltagerne ikke at uddybe, hvorvidt overvågningen er gået for vidt, da Information kontakter hende fredag. Hun er dog helt enig i, at der ofte er en manglende forståelse fra hendes partikolleger, når IT er på dagsordenen:

»Det er ikke en kioskbasker i gruppedebatterne, for det er et enormt svært og teknisk område med mange interessenter. Jeg har selv været IT-ordfører og oplevede, at det var enormt svært at adressere det til en stor folketingsgruppe. IT er bare ikke det mest sexede, selv om det er ekstremt vigtigt og har meget større konsekvenser, end man umiddelbart går rundt og tror.«

’Money talks’

Ifølge folketingskandidat Lise Müller, der repræsenterede SF til IT-valgmødet, har overvågningsdebatten det svært, fordi den som oftest kommer til kort over for stærke økonomiske interesser. Hun har siden 2009 været regionsrådsmedlem for SF i hovedstaden og beskæftiget sig med patientdata. Men heller ikke i regionerne er det nemt at sætte fokus på privatlivsbeskyttelse, mener hun.

»Sundhedsdataområdet er snævert knyttet sammen med en vækstdagsorden. Hvis du kigger på vækstudvalget, som blev nedsat af regeringen, så ser de udveksling af sundhedsdata som et guldæg til at skabe vækst i Danmark. Men når jeg forsøger at sætte fokus på retten til privatliv og databeskyttelse i danske regioners bestyrelse, mærker jeg stor modstand. Man er jo nærmest lidt latterlig, når man sidder og snakker om de her ting,« forklarer Lise Müller.

Kampen om danskernes private data foregår dog først og fremmest i Folketinget, hvor politikerne ifølge Rasmus Jarlov er underlagt et stort pres fra ordensmagten.

»Terrordebatten har fyldt meget i de senere år, og der har været et meget hårdt pres fra politiet og efterretningstjenesterne for at få udvidet deres beføjelser. Der er det politikernes opgave at afveje, således at de ikke får alt, hvad de peger på, men at vi husker at tage hensyn til borgernes interesser. Det er jo dem, vi arbejder for i sidste ende,« siger Jarlov.

Men selv om overvågningsdebatten fortsat er udfordret af stærke økonomiske og politiske interesser, mener alle politikerne dog, at danskerne er blevet meget mere bevidste om problemerne ved masseovervågning og manglende digitalt privatliv. Der er dog langt igen, mener Alternativets IT-ordfører og folketingskandidat Rolf Bjerre:

»På globalt plan bevæger vi os i den rigtige vej, men det går alt for langsomt. Men jeg kan også mærke det i Danmark. Især erhvervslivet har fået øjnene op for, at overvågning ikke kun er et problem for befolkningen, men faktisk også for de virksomheder, der skal overleve i fremtiden,« mener IT-ordføreren.

»Det er jo både interessant og positivt. Men lige nu er det ikke befolkningen, der trækker den positive udvikling i overvågningsdebatten – det er faktisk erhvervslivet. Hvis jeg skal være rigtig grov.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Mark Strøm
Jan Pedersen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen og Mark Strøm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch

På en måde utrolig positivt at læse - men som Enhedslisten er inde på - hvem f.... styrer så det her i den retning? Ja HTS virker jo som en slukket lampe - som sædvanligt, men hun kan vel ikke være den eneste?

georg christensen

"Folketinget", et "ting", som kun bag lukkede døre, viser sig frem, som en illusionsbeskrivelse af, hvordan "medlemmerne" opfatter "DEMOKRATIET", og som en enerets bestemmende organisation, vel underbygget af de gamle partiers "selv forståelse", udnytter "Danskeren" med alle mulige og umulige former for "FIDUSER". Desværre og vel nok , fordi "DE" ikke aner , hvad de arbejder med.

De blå/røde sammen med de blå/blå, giver ingen mulighed for afvigere.

Så derfor vil min opfordring være, ud i papirkurven med dem, eller måske bare på plejehjem.

Så kan vi jo forsøge noget "NYT", Dansk folkeparti står til rådighed, de tør forandre sig, det har de forlængst bevist, noget som især venstres herremænd og socialkammeraternes bosser ikke har kunnet klare.

Det gør en smule ondt, når jeg den "ræverøde" ikke længere har tillid til de nuværende blå socialkammerater.

Hvordan genkender man en socialdemokrat.? - De er rød-grøn farveblinde.!

Godt Edward Snowden kom til Rusland efter 1996. For i USA står han jo nok til, livstid eller dødsstraf gange 1000!

georg christensen

Det Danske folketing tager efterhånden intet alvorligt. Overvågning og TTIP aftalen er slet ikke nået ind på danske journalisters bord, hvor politikerne høster deres uvidenhed fra.
Det kontrollerende organ har efterhånden udviklet sig som et udøvende organ, desværre kun fordi politisk viden om, bygges og brygges på "journalistisk" viden om. som så, med en gang "pepper og salt" forvrides til det ukendelige.

Bjarne Andersen

Ja magthaverne indføre massiv overvågning af befolkningen, samtidig laver man en offentlighedslov som skjuler alt hvad magthaverne laver.
det er godt nok uhyggeligt.

Ingen af paneldeltagerne - bortset fra Per Clausen - er medlem af Folketinget. Så derfor kan de roligt sige hvad som helst, for det forpligtiger ikke deres partier. Den eneste MF'er, der skulle deltage, Akdogan, kommer belejligt for sent, og vil så ikke sige noget bagefter. Fortæller det ikke alt? Kort sagt: partierne lurpasser, vil ikke hænges op på noget, og har ikke lyst til for alvor, at gribe ind mod den massive overvågning. Derfor er det hele tomme ord.

Børge Rahbech Jensen

Det helt store problem er manglende omtanke hos Enhedslisten. Per Clausen forholder sig ikke til det danske samfund endsige sin egen angst for overvågning og sin egen misforståelse af, hvad frihed er.

Det danske samfund holdes i realiteten sammen af overvågning og håndhævelse af uformelle, indforståede normer. Sjovt nok er kun politiets og efterretningstjenesters overvågning til debat til trods for, den reelt gør mindst skade. Det passer desværre godt med, at frihed defineres som frihed til at være usynlig frem for frihed til at gøre noget uden at blive retsforfulgt. På den måde defineres enhver adfærd i princippet som mistænkelig, som det kendes fra totalitære stater. Enhedslisten har da også sit ophav i en stræben mod en totalitær, socialistisk stat.

Ønsker om øget overvågning passer godt med måden, det danske samfund søges holdt sammen på. I realiteten vil øget overvågning udført af politiet øge befolkningens retssikkerhed, fordi den forbedrer muligheden for indsamling af beviser også på, at en anmeldelse er grundløs. Det er selvfølgelig ikke nemt at forstå for de, der altid lever op til gældende uformelle normer og kun kommer i konflikt med politiet. Overvågning er også et problem i den sociale lovgivning og skattelovgivningen, som endda har en omvendt bevisbyrde, og betydelige straffe kan idømmes administrativt på baggrund af indicier eller løse antagelser. Mit indtryk er, at politiet er langt bedre til at undgå forhastede konklusioner, end fx. kommunale sagsbehandlere er. Ganske vist har kommuner og Udbetaling Danmark ikke ret til frihedsberøvelse, men de har ret til inddragelse af sociale ydelser endda med tilbagevirkende kraft, og kan få politiets bistand til bl.a. tvangsfjernelser af børn. Det kan diskuteres, om den sociale lovgivnings indberetningspligt indebærer overvågning af børn i daginstitutioner og skoler og dermed indirekte af børnenes forældre. Det er heller ikke til debat, nok fordi debatten om overvågning i realiteten er baseret på den tankegang, der fulgte med visioner om en voldelig socialistisk revolution i 1970'erne. På det tidspunkt blev politiet og militæret udpeget som fjender, mens anden overvågning og kontrol blev defineret som nødvendig for at undgå "kontrarevolultionære" eller infiltration fra politiet.

Hvad er mediernes rolle egentlig? Aktuelt sikrer det mest ensartede holdninger med udgangspunkt i statens behov.

Niels Møller-Larsson

Skynd jer lige at sige det til de respektive folketingsgrupper! Det er sgu snart på tide i det mindste at begynde at diskutere graden af overvågning!