Da valget blev udskrevet i slutningen af maj, var forhandlingerne om næste års kommunaløkonomi mellem Finansministeriet og kommunernes interesseorganisation, Kommunernes Landsforening, i fuld gang.
De forhandlinger blev afbrudt, og når de snarest bliver genoptaget, har finansminister Claus Hjort Frederiksen og sundheds- og indenrigsminister Karen Ellemann et nyt krav med til forhandlingsbordet: Find én procent i omprioriteringsbidrag. Det står nemlig skrevet i det nye regeringsgrundlag.
»Som den ene procent står i regeringens katalog, så ser den jo ganske harmløst ud, men den vil have en meget stor indflydelse på os i hverdagen. Det betyder dybest set 2,5 mia. kr. om året, som vi skal finde på velfærden. Omprioritering er jo blot et fint ord for at fjerne pengene,« siger Martin Damm, formand for Kommunernes Landsformand og Venstre-borgmester i Kalundborg Kommune.
Ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, handler regeringens ønske om yderligere effektiviseringer i den kommunale sektor om, hvem der har magten over velfærden: Politikerne på Christiansborg eller politikerne i kommunalbestyrelserne.
»Man fodrer hunden med sin egen hale, fordi de kommunalt ansatte får lov til at løbe stærkere i forhold til de gamle opgaver, mens nye eller voksende opgaver får lidt flere penge,« siger han og uddyber:
»Det er en smart måde at sende hovedpinen videre. Det er kommunerne, der får lov til at skære, mens det er Christiansborg, der får lov til at dele det ud som gaver. Det er et alvorligt pres at lægge på nogle i forvejen pressede kommuner,« siger Roger Buch.
Helt præcist skriver den nye V-regering i regeringsgrundlaget, at »det er samtidig væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre ressourcer via effektivisering. Derfor vil regeringen tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016, og at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016.
De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, ligesom regeringen vil gøre en særlig indsats for kommuner i en svær økonomisk situation«.
»De har altid været gode på Christiansborg til at få kommunerne til at levere flere penge. Min forgænger Erik Nielsen (S-borgmester i Rødovre Kommune, red.) sagde altid, at politikerne på Christiansborg finder pengene i baglokalet hos kommunerne, mens de deler dem ud fra balkonen. Pludselig siger de, at vi har fået en milliard kroner til ældre, men tidligere på året er vi jo blevet rullet for 1,5 milliarder kroner, og så har vi jo ikke fået mere,« siger Martin Damm.
Ikke mere saft i citronen
Det er ikke, fordi kommunerne ikke ønsker at effektivisere, understreger KL-formand Martin Damm. Det gør man sådan set hvert år ved budgetforhandlingerne.
»Uanset hvilken regering, vi havde fået efter valget, havde vi nok forventet, at der ville være en stram økonomi. Men hele diskussionen har jo gået på, om det skulle være nulvækst eller lidt vækst. Ingen har jo reklameret med, at det skulle være minusvækst på en procent årligt. Det er et grundvilkår i enhver kommune, at der skal effektiviseres hvert år. Vi effektiviserer et sted for at kunne bruge pengene et andet sted, hvor der er brug for dem i den enkelte kommune. Det skræmmende i regeringsgrundlaget er, at der står mellem linjerne, at det, vi effektiviserer for, det tager staten. Det er derfor, vi hæver paraderne,« siger Martin Damm.
Ifølge Martin Damm har kommunerne gennem de seneste år samlet effektiviseret for omkring 11 mia. kr., mens der er blevet 25.000 færre ansatte i landets 98 kommuner.
»Man kan altså ikke blive ved med at træde på den samme citron og så tro på, at der bliver ved med at komme saft ud,« som Martin Damm formulerer det, og Roger Buch bakker ham op.
»I forvejen har kommunerne gennem de sidste mange år effektiviseret. Især under den økonomiske krise har kommunerne effektiviseret voldsomt, fordi deres kommunekasser mange steder var tomme. De ’lette’ besparelser har man altså allerede været i gang med, så der er ikke mange smertefrie besparelser tilbage. Der er mange opgaver, som vokser i omfang, og derfor kræver flere penge. Vi har kommunernes udgifter til mange nye asylansøgere, mens antallet af ældre stiger med stormskridt,« siger Roger Buch.
Tag selv skraldet
I regeringsgrundlaget åbnes der dog for, at kommunerne kan få nogle af pengene retur, hvis det altså er dem, der har ansvaret for de såkaldte »prioriterede indsatser«. Det tvivler Martin Damm dog meget på kommer til at ske.
»Hvis pengene skal retur til den kommunale sektor, havde man vel skrevet det, tænker jeg. Jeg frygter mere, at pengene skal gå til politiet og medicin på sygehusene. Jeg får det dårligt, når man som politiker siger et og gør noget andet. Stiller man borgerne i udsigt, at de får en fantastisk service til de ældre og flere pædagoger til børnene, men at det er det modsatte, man så gør. Så må man møde vælgerne og sige, at vi prioriterer, at børnene skal gå mindre i skole og ikke kan få den samme pasning. Det er et valg. Men det må være de politikere, der beslutter det, der også tager skraldet for alle beslutningerne – også de hårde,« siger Martin Damm.
Venstres kommunalordfører Jacob Jensen ønsker ikke at udtale sig og henviser i stedet til den nye social- og indenrigsminister Karen Ellemann, som det ikke har været muligt at få en kommentar fra. Det forventes, at forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om næste års kommunale økonomiaftale snarest bliver genoptaget.
