Læsetid 3 min.

Forsvaret erkendte ansvar i Apache-sag

Forsvaret vurderede selv, at Danmark var erstatningspligtig, da et Hellfire-missil i efteråret 2011 dræbte en afghansk familiefar med otte børn, viser aktindsigt
Danske soldater på patrulje i Afghanistan i 2010. En aktindsigt viser, at Forsvaret selv mente, at man havde et ansvar for de civile tab i landet.

Ditte Valente

13. juni 2015

Forsvaret vurderede selv, at Danmark var forpligtet til at udbetale erstatning, da danske soldater den 23. oktober 2011 fik to britiske Apache-helikoptere til at skyde en afghansk bonde og hans venner ned med et Hellfire-missil. Det viser en aktindsigt, som Information har fået, i civile tabssager. Den afghanske bonde og far til otte blev dræbt, mens to af hans venner blev såret.

Den 11. november 2011 skriver specialkonsulent Iben Elvius-Brisson fra Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor, FAEK, en mail til Hærens Operative Kommando om Danmarks ansvar i sagen:

På »baggrund af de i sagen foreliggende akter, herunder story board, first impression report og civcas assessment report foreligger der det fornødne ansvarsgrundlag til udbetaling af erstatning i forbindelse med hændelse af 23. oktober 2011,« lyder vurderingen fra FAEK.

Læs også: En fejlvurdering med dødelig udgang

I samtlige andre sager om civile tab, som Information har kendskab til, nåede Forsvaret til den modsatte konklusion; at de danske soldater, uanset om civile afghanere mistede livet, ikke havde handlet i strid med folkeretten, og at Danmark derfor ikke var erstatningspligtig. Derved adskiller denne sag sig markant fra de andre civile tabssager, hvor Forsvaret blot udbetalte en såkaldt kulance. Det er ifølge Forsvaret en form for kompensation, som ikke indebærer, at Danmark påtager sig et juridisk ansvar, men kan bidrage til at dulme en eventuel vrede over civile tab.

Erkender fejl

Folkeretsjurist Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet mener, at Forsvaret med sin erkendelse af erstatningsansvaret også erkender, at de danske soldater brød krigens regler i forbindelse med beslutningen om at bombe fire afghanere.

»Det må som udgangspunkt tages som udtryk for, at Forsvaret har erkendt, at der var noget, som ikke blev gjort, som det burde have været,« siger Buhl, der selv har flere års erfaring som militærjurist på internationale missioner.

»Når noget er erstatningspligtigt, og man har handlet ansvarspådragende, betyder det, at der er nogle bestemte regler, man ikke har overholdt,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, men understreger, at han udtaler sig generelt, da han ikke kender det konkrete indhold af Apache-sagen.

Buhls vurdering bakkes op af juridisk rådgiver Claus Juul fra Amnesty International.

»Helt overordnet har Forsvaret her ment, at der ikke blev gjort nok for at sikre, at det var talebanere, man skød imod. Ud fra de indsamlede oplysninger konkluderer Forsvaret, at soldaterne burde have handlet anderledes,« siger Claus Juul.

Ulovlige kamphandlinger

Information har forsøgt at få en kommentar til de nye oplysninger i sagen fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), forsvarschef Peter Bartram og chef for indsættelsesafdelingen i Værnsfælles Forsvarskommando, oberst Jens Lønborg. Men uden held. Både ministeren og forsvarschefen har dog tidligere oplyst, at Danmark udelukkende er erstatningspligtig i sager om civile tab, hvis de danske styrker har foretaget sig noget, der er i strid med krigens regler.

»Hverken Danmark eller de øvrige koalitionspartnere er ansvars- og erstatningspligtige for skader, der er opstået som følge af lovlige kamphandlinger,« skrev ministeren f.eks. tidligere på året i et svar til Forsvarsudvalget om spørgsmålet.

Mistanke om tab

I den rekonstruktion, som Information har lavet på baggrund af bl.a. aktindsigterne, står det klart, at danskerne allerede dagen efter Apache-angrebet havde mistanke om, at der var noget galt.

Mandag den 24. oktober 2011 kontaktede det danske militærpoliti Forsvarets Auditørkorps i København og fortalte, at der var mistanke om civile tab. Og to dage senere blev britiske soldater sendt ud på en såkaldt Find, Feel and Understand-patrulje for at finde ofrene.

Apache-sagen kom for alvor på forsiden af de danske medier i foråret 2012, da auditørerne besluttede at rejse tiltale mod den ansvarlige kompagnichef, major A.S, der havde beordret de to helikoptere med kaldenavnene Ugly 51 og Ugly 52 til at skyde.

Majoren havde ifølge sin advokat Torben Koch holdt øje med den afghanske bonde og tre andre mænd via lejrens overvågningskamera i 20 minutter og mente, at de var talebanere i færd med at grave en mine ned. Ifølge Forsvarets Auditørkorps var det ikke tilfældet.

Beslutningen om at retsforfølge kompagnichefen vakte voldsom vrede i Forsvarets officerskorps, hvilket bl.a. resulterede i et åbent brev fra 53 officerer, der den 4. april 2012 beskyldte Forsvaret for at svigte sine underordnede.

Men nu viser det sig altså, at Forsvaret også selv mente, at man havde et ansvar for de civile tab.

Krigens tredje våben

Seneste artikler

  • Sagen, alle gerne vil glemme

    26. maj 2015
    Under en indædt kamp med Taleban i efteråret 2010 dræbte danske soldater fem civile, heraf to børn, og sårede fire. Sagen blev mørkelagt af hensyn til efterforskningen og de efterladtes sikkerhed, men selv fem år efter har kun meget få af de involverede lyst til at tale om den tragedie, der udløste Afghanistan-krigens største kompensation
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin  Hansen
Martin Hansen

Et brud på rules of engagement (der er direktiver forsvaret/koalitionen udfærdiger) er nødvendigvis ikke et brud på den humanitære folkeret (krigens love). Det er i sig selv ikke et brud på den humanitære folkeret, at slå civile ihjel.

Den beskrevne hændelse bryder i udgangspunktet ikke den humanitære folkeret, hvor man godt må nedkæmpe folk man blot antager er fjender, mens styrkens ROE, i den beskrevne situation, krævede positiv identifikation, altså med sikkerhed at kunne identificere pågældende som fjender. Et sådan krav findes der ikke skyggen af i den humanitære folkeret. Tilsyneladende har danske myndigheder efterfølgende fundet, at der ikke forelå en positiv identifikation, da de britiske styrker på dansk anmodning foretog et angreb på gruppen af afghanske borgere i færd med gravearbejdet ved den pågældende vej.

At auditørerne vælger at rejse tiltale mod kompagnichefen for at have handlet som denne gjorde i situationen, hvor han efter at have rådført sig både med forsatte myndighed og militærjuristen, søgte den ved vejen gravende gruppe nedkæmpet, synes ikke helt rimeligt. Selvom de pågældende muligvis ikke var ved at nedgrave en IED, så var deres handlinger, i et område hvor fjenden hyppigt nedgraver IED'ere, tilstrækkelig til at berettige nedkæmpelse. At grave IED'ere ned bør være tilstrækkelig positiv identifikation, at synes at grave IED'ere ned er det således også.

Fejl kan ske, det er nødvendigvis ikke ulovligt.